Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 8

8 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Folkeskolen trænger til et løft
Det mener partiformænd og kandidatforbundet,
men så hører enigheden op
(EE) - En folkeskole, der er
forfaldet til slum, hvor bør-
nene stuves sammen i depo-
ter, omklædningsrum og på
gange for at give dem under-
visning af hovedsageligt ikke
uddannede lærere.
Det er den triste hverdag,
vi giver vore børn, efter man-
ge års udsultning af folke-
skolen.
Resultatet er, at tiere og
flere unge falder fra deres
uddannelser.
Netop folkeskole og ud-
dannelse er et emne, som
vore læsere brænder for,
viser en rundspørge AG har
foretaget i den sidste måned.
Det kan ikke være nogen
overraskelse, at de opstillede
kandidater til Landstinget
alle går ind for en god folke-
skole, hvem gør ikke det.
Men hvad er det for en god
folkeskole, partierne og kan-
didatforbundet går indfor.
Lærermangel slut
Landsstyreformand og Siu-
muts formand Jonathan
Motzfeldt understreger, at
folkeskolen har en stor plads
i Siumuts hjerte.
- Vi har også været førende
i den nye overenskomst med
lærerne. Og med den har vi
løst folkeskolens problem
langt hen ad vejen. Nti kan vi
i fremtiden ansætte lærere,
uden de store problemer,
siger Jonathan Motzfeldt.
Han understreger dog, at
der kan være noget i forbin-
delse med lovgivningen i fol-
keskolen, der kunne trænge
til justering.
- Grundlaget i folkeskolen er
godt nok. Og jeg mener også,
at vi skal give integrationsun-
dervisningen i folkeskolen en
chance, selvom der måske kan
være problemer med det i en
stor by som Nuuk.
- Uddannelsen af lærerne
har fået et løft med den
decentrale læreruddannelse.
Det lover godt for fremtiden,
siger Jonathan Motzfeldt.
Hans landsstyrekollega,
formanden for Atassut, Dani-
el Skifte, mener, at lønløftet
til lærerne ikke er nok.
- Jeg tror vi bliver nødt til
at sætte lønnen op igen, fordi
netop lønnen er vigtig for
rekrutteringen af gode lærere.
På denne måde kan vi også
fastholde lærerne i skolen.
Sprog
Daniel Skifte er heller ikke
så tilfreds med folkeskolens
grundlag. Der er behov for
en opstramning.
- Eleverne er for svage, når
de kommer ud, de er hverken
gode til at læse eller skrive.
Integrationsundervisningen
af børnene er jeg heller ikke
helt tilfreds med.
- Det er ligesom at putte
børnene i en stor gryde og
røre rundt. Det er ikke godt.
Atassuts idealskole er et
sted, hvor børnene lærer
fremmedsprog som dansk og
engelsk tidligere end i dag.
Flere obligatoriske sprog-
fag, og en styrkelse af krops-
bevidstheden hos børnene.
Nysgerrighed
Inuit Ataqatigiits Josef Motz-
feldt mener også, at vi fokuse-
rer for meget på det boglige,
når vi diskuterer skole.
- Vi må spørge os selv,
hvad det er, vi vil med sko-
len. Når vi sender børnene i
skole, ønsker vi, at de skal
have pirret deres naturlige
nysgerrighed, så de selv får
lyst til at indsamle viden.
- Vi ønsker også, at børne-
ne skal lære at fungere soci-
alt. De skal lære at samarbej-
de og finde styrken i det.
Josef Motzfeldt mener
også, at man ikke behøver, at
være uddanet lærer, for at
kunne undervise.
- Der er en del mennesker i
vores samfund, som vi kan
(EE) - Meeqqat atuarfiat
nakkaativissoq, meeqqat toq-
qorsivinnul, atisalersortarfin-
nut torsuusanullu ilinniartin-
niarlugil tattoqisaatsinneqar-
tut, ilinniartitsisutut naam-
massisimanngitsuunerusoq.
Atuarfeqarfiup ukiorpas-
suarni suusupagineqarnerani
ullumikkut meerartagut taa-
ma atugaqartippagut.
Tamatuma kinguneraa i-
nuusuttut amerliartuinnartut
ilinniarnerminnik taamaatit-
siinnartarnerat.
AG-p atuartartumini paasi-
niaanerani paasinarpoq atu-
arfiit ilinniartitaanerlu pi-
ngaartilluinnaraat.
Uissuummissutissaanngit-
sumik natsisartunut qinigas-
sanngortittut tamarmik pitsa-
asumik atuarfeqarnissaq isu-
maqatigaat, kikkummi taa-
maanngillat.
Pitsaasumilli atuarfeqar-
neq qanoq ittoq partiit kat-
tusseqatigiillu perusukkaat.
Ilinniartitsisut
amigaataajunnaarput
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta Siumullu siulittaasuta Jo-
nathan Motzfeldtip erseqqis-
sarpaa meeqqat atuarfiat Siu-
mup pingaartilluinnaraa.
- Ilinniartitsisunillu isuma-
qatigiissummi nutaami siuttu-
uvugut. Taannalu aqqutiga-
lugu meeqqat atuarfianni a-
jomartorsiutip siunissap ila-
rujussuanut iluarsivoq. Siu-
nissami ajomartorsiuteqarpal-
laarnata ilinniartitsisunik a-
torfinitsitsisinnaanngorpugut,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Erseqqissarpaali meeqqat
atuarfiat pillugu inatsisit ilu-
arsartuuttariaqartoq.
- Meeqqat atuarfiata tun-
ngavia ajunngilaq. Isumaqar-
pungalu ataatsimoortitsilluni
bruge i folkeskolen. For
eksempel er der ældre men-
nesker, der kan lære vores
børn større forståelse for
vores kultur og rødder.
- Der er andre faggrupper,
som kan give vore børn en
masse. Det er for eksempel
sømænd, der ikke har hyre
om vinteren.
- Tilkaldte lærere har vi
også brug for. Derfor skal vi
sammen fastsætte mål for,
hvad vi ønsker af lærerne. I
dag er de frustrerede over, at vi
bare tilkalder dem, uden at for-
tælle dem, hvad vi forventer af
dem, siger lA’s formand.
Engelsk
Han mener også, at vi må
udskifte det danske sprog,
som undervisningssprog på
atuartitsisarneq periarfissitta-
riaqaripput, naak illoqarfinni
anginerusuni, soorlu Nuum-
mi ajornakusoorsinnaasoq.
- Najugaq qimannagu ilin-
niartitsinikkut ilinniartitsi-
sunngorniarneq pitsanngor-
sarneqarpoq. Siunissamut
neriunaateqarpoq, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Naalakkersuisooqataa, A-
tassutip siulittaasua Daniel
Skifte isumaqarpoq ilinniar-
titsisut akissarsiaat suli
naammanngitsut.
- Isumaqarpunga akissarsi-
aat amerleqqittariaqarigut,
pitsaasunimmi ilinniartitsi-
sussarsiornermi akissarsiat
pitsaaqimmata. Taamaalior-
nikkuttaaq ilinniartitsisut qi-
maatsaaliortissinnaavagut.
Oqaatsit
Meeqat atuarfiata tunngavia
Daniel Skiftep iluarivallaan-
ngilaa. Sakkortusartariaqarpoq.
- Meeqqat atuarunnaaraa-
ngami sanngittarpallaaqaat,
atuarneq allannerlu pikkorif-
figinngilaat. Ataatsimoortit-
sillunilu atuartitseriaaseq
aamma iluarivallaanngilara.
- Soorlu meeqqat igarsuar-
mut ikeriarlugit aalaterullu-
git. Pitsaanngilaq.
Atuarfik pitsaasoq Atassu-
tip isumaa malillugu tassaa-
voq meeqqat ullumikkumut
naleqqiullugu takornartat o-
qaasiinik ilinniamerunissaat,
soorlu qallunaatut tuluttullu.
Oqaatsist amerlanerit pin-
ngitsoornani ilinniagassat,
kiisalu meeqqat timiminnik
ilisimaarinninnerulernissaat.
Alapernaassuseq
Inuit Ataqatigiinnit Josef
Motzfeldt aamma isumaqar-
poq atuarfeqarneq oqallisigi-
gaangatsigu atuagarsorneq
lang sigt.
- Fem millioner mennesker
taler dansk, og de går mere
og mere over til engelsk som
undervisningssprog. Derfor
må vi forberede overgangen
til indførelse af engelsk som
første fremmedsprog om ti
år, mener Josef Motzfeldt.
Kandidatforbundets Anton
Frederiksen mener også, at
engelsk skal være første
fremmedsprog i folkeskolen.
- Dansk er ved at være
trængt af engelsk. Allerede
nu er engelsk undervisnings-
brug indenfor mange uddan-
nelser. Derfor er det nødven-
digt at erstatte dansk med
engelsk.
Bedre prioritering
Anton Frederiksen er over-
qitiutinneqarpallaartartoq.
- Immitsinnut aperisaria-
qarpugut atuarfik sumut ator-
niarnerlutigu. Meeqqat atuar-
lersikkaangatsigit kissaatigi-
sarparput alapemaassusiat an-
nertusarniarlugu, taamaalil-
lutik namminneq ilisimasanik
pissarsiorsinnaassammata.
- Kissaatigaarputtaaq meeq-
qat inooqateqamissamik ilin-
niarnissaat. Suleqatigiinneq
ilikkassavaat taannalu aqquti-
galugu nukissanik nassaar-
torlutik.
Josef Motzfeldt isumaqar-
poq atuartitsisinnaassagaanni
ilinniartitsisutut ilinniarsima-
sariaqanngitsoq.
- Inuiaqatigiit akomanni i-
nuppaaloqarpoq meeqqat atu-
arfianni atorsinnaasatsinnik.
Soorlu utoqqaanerit kulturit-
sinnik sorlatsinnillu paasin-
ninnerunissaannik meerartat-
sinnik ilinniartitsisinnaapput.
- Suliaqarfiittaaq allat
meerartatsinnik tunniussillu-
arsinnaapput. Assersuutiga-
lugu umiartortut ukiuunerani
inuttaaffeqartanngitsut.
- Ilinniartitsisut tikisitat aam-
ma atorfissaqartippagut. Taa-
maattumik ilinniartitsisut taak-
ku sunik kissaateqarfiginerlu-
tigit suleqatigiilluta anguniak-
kanik aalajangiussisariaqar-
pugut. Ullumikkut paatsivee-
russutigisarpaat tikisiinnarta-
ratsikkit oqaluttuunnagillu qa-
noq piumasaqarfiginerigut, IA-
p siulittaasua oqarpoq.
Tuluit oqaasii
Isumaqarportaaq siunissaq u-
ngasinnerusoq eqqarsaatiga-
lugu oqaatsinik ilinniartitsi-
nitsinni qallutaat oqaasii
taarsertariaqarigut.
- Inuit millionit tallimat
qallunaatut oqaseqartuupput,
tamakkulu tuluit oqaasiinik
bevist om, at der er uddannet
grønlandske lærere nok.
- De har bare andre jobs
med bedre løn. Derfor må vi
prøve at få dem tilbage til
folkeskolen ved at tilbyde
dem højere løn.
- I det hele taget skal fol-
keskolen have større bevil-
linger end i dag, siger han.
Men hvor skal pengene
komme fra?
- Vi må prioritere indenfor
budgettet. De sidste år har vi
brugt 1,3 milliarder kroner til
en række landingsbaner, som
ikke alle har så stort passa-
gergrundlag. Pengene er der,
vi skal bare lære at prioritere,
siger kandidatforbundets
Anton Frederiksen.
ilinniartitsinermut nuukkiar-
tuinnarput. Taamaattumik u-
kiut qulit qaangiunnissaan-
nut tuluit oqaasii takornartat
oqaasiini pingaarnertut ilin-
niartitsissutigilissallugit i-
kaarsaariamissarput piareer-
sartariaqarpugut, Josef Motz-
feldt isumaqarpoq.
Kattusseqatigiinnit Anthon
Frederiksen aamma isuma-
qarpoq meeqqat atuarfianni
tuluit oqaasii takornartat o-
qaasiini pingaarnertut ilinni-
artitsissutigineqassasut.
- Qallunaat oqaasii tuluit
oqaasiinit qaangerneqariartu-
innarput. Ullumikkut tuluit
oqaasii ilinniarfinni amerla-
suuni ilinniartitsissutitut a-
tomeqalereerput. Taamaattu-
mik qallunaat oqaasii tuluit
oqaasiinik taarsertariaqarput.
Pitsaanerusumik
tulleriiaarineq
Anthon Frederiksen isuma-
qarpoq kalaallit ilinniartitsi-
sut naammareersut.
- Akissarsiarissaarfiuneru-
suni suliffeqaannarput. Taa-
maattumik amerlanerusunik
akissarsiassaqartillugit meeq-
qat atuarfiannut utertinniarta-
riaqarpagut.
- Ataatsimut isigalugu
meeqqat atuarfiat ullumik-
komit amerlanerusunik ani-
ngaasalersorneqartariaqar-
poq, oqarpoq.
- Aningaasartuutissat mis-
singersuusiornerisa iluanni
tulleriiaarisariaqarpugut. U-
kiuni kingullerni mittarfinnut
arlalinnut ilaasoqamissamin-
nut tunngavissaqanngitsunut
1,3 milliarder kronit atorsi-
mavagut. Aningaasaateqar-
pugut, tulleriaarinerli ilinni-
aannartariaqarparput, kattus-
seqatigiinnit Anthon Frede-
riksen oqarpoq.
Nalunnginnatsigu
- sumut ingerlanerluta
- saatsinni susoqarnersoq
- suut siunissami naapitassarinerlugit
Inuit Ataqatigiit qineqqusaartitaat
suullu pingaartinneraat takukkit internet-imi
quppernitsiiuii
http://www.areennet.gl/~ia/
tø
INUIT ATAQATIGIIT
Box 321,3900 Nuuk
Oq. 32 37 02, Fax 32 32 32
inuit. ataqatigiit@greennet. gi
Atuarfeqarfik pitsanngorsartariaqarpoq
Partiit siulittaasui kattusseqatigiillu isumaqarput, isumaqatigiinnerli
tamaanga killeqarpoq
Inga Dora Gudmundsdottir
"Namminiilernissamut pigisat pingaarnersaat tassaavoq ilinniagaqarneq. Meeqqat
atuarfianni atuartitaanerup pitsaasuunissaa, STI-mi ilinniagaqarnerup
naleqqussarneqarnissaa, ilinniarnertuungorniarfiup HTX-ip pilersinneqarnissaa, nunani
allani ilinniagaqaqqittarnissaq aamma Issittumi Universititip pilersinneqarnissai Siumup
anguniagarai. Taakku uanga aamma tapersersorpakka."