Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 30. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
INI A/S atorannaarli!
INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI A/S
nuannarineqanngitsorujussuuvoq. Nuum-
miinnaanngitsoq, Kalaallit Nunaanrti inis-
saaleqiffiunerpaami, aammali illoqarfinni
allani, isumaqartoqarmat INI inissianik
ingerlatsinermi politikeqartoq naalak-
kersuisunit aalaj angerneqarsimasumik,
pissutaaqataasumik inissiat nalingisa pit-
saassusaasalu ajomerulemerannut
Maannakkut Ammassallup kommunea
aalajangerpoq INI A/S-imut atajunnaami-
arluni, namminerlu inissianik pisortanit
pigineqartunik 300-nik ingerlatsilemiarlu-
ni (quppemerit 6-7 atuakkit).
Paasineqarluarsinnaavoq inissiaatileqa-
tigiiffik nunami taama inissaaleqiffiutigi-
sumi taama nuannarineqanngitsigimmat.
Inissiaatileqatigiiffik qanorluunniit ajun-
ngisaartigigaluarpat inissiat amerlanerit
pissariarineqarsinnaanngillat, inissiallu
allaffitsigut ingerlanneqamerat taama to-
rinngitsigimmat iluamik iliuuseqartoqar-
sinnaanngilaq. INI sulivoq maleruagassat
nammineq aalajangersimanngisani malil-
lugit, maleruagassallu nammineerluni al-
lanngortissinnaanngilai. Taamaattumik
najugaqarfmni kissaatigisat saqqummiun-
neqarsinnaasut akuersaarsinnaanngilai -
soorlu Tasiilami.
Ammassalimmi kommunenilu amerla-
nerni INI-p suliaminik ingerlatsinera
naammagineqanngilaq.
AJORNARTORSIUTIT ILAGAAT nam-
minersomerullutik oqartussat INI akomu-
sermassuk aningaasartuutit naapertorlugit
ineqamermut akilersuisamissamik. INI
A/S pilersinneqarmat tamanna eqqarsaa-
taasimavoq, kisianni namminersomerullu-
tik oqartussat SIK-mik isumaqatigiissute-
qarmata pisortanit aningaasartuutaasartut
allanngortinneqassanngitsut, INI akomu-
semeqarpoq, taamalu sulinermini tunnga-
vissaarulluni. Isumassarsiaq kusanartoq
pissanganartorlu, ilaatigut ineqartut oqar-
tussaaqataanerannik imaqartoq, kimeerup-
poq, tamatumalu kingoma INI tassaagin-
nalerpoq saalFiginnittarfik, sunniutaarullu-
ni innuttaasut kissaatigisaannut.
Maannakkullu SIK aamma namminer-
somerullutik oqartussat isumaqatigiinniar-
tussanngorput, tamatumanilu Tuusi aki-
sussaassaaq. Politikikkut inissisimanera
eqqarsaatigalugu ullumikkut SIK-mut i-
laasortat atugarisaat ajomerulersikkuma-
navianngilai, akissaatillu eqqarsaatigalugit
annerusumik qaffaasoqamavianngimmat
ilimagisariaqarpoq aningaasartuutaasartut
allanngortinneqannginnissaat.
Taamaalilluni INI ajornartorsiortuas-
saaq, taamaattumik isumaqamarpoq inis-
siaatileqatigiiffiup isumagisaasa kommu-
nenut nuunneqamissaat iluaqutaasumik
pisinnaassasoq. INI-p atuunnera qaangius-
simasutut isumaqarfiginarmat.
ARLALITSIGULLU taamaassorinarpoq.
Ukiut marlussuit matuma sioma nammi-
nersomerullutik oqartussat aamma KA-
NUKOKA isumaqatigiipput INI-p piler-
sinneqamera inuiaqatigiinnilu atuunnera
peqqissaartumik nalilemiameqassasoq.
Kisiannili KANUKOKA-miit arlalip-
passuariarluni saaffiginnittoqartaraluartoq
naliliinissaq suli pinngilaq. Namminersor-
nerullutik oqartussanit sulisussaaleqineq
utoqqatsissutigineqartarpoq, piffissallu
ingerlanerani anguniagaq malillugu INI-p
sulisinnaanngiffiani inissianik ingerlatsi-
nermik isumaginninneq allassimasut ma-
liinnarlugit ingerlatsinertut isumaqarfigi-
narpoq.
Taamaattumik imaalluarsinnaavoq kom-
munet allat Ammassallup kommuneatut
iliuuseqarumaartut. Allassimasut maliin-
navillugit inissianik ingerlatsineq kommu-
nenit tiguneqarluarsinnaavoq, taamalu
pisariillisaanerit iluaqutaasinnaasut qu-
lamaameqarsinnaallutik.
Tamatumunnga atatillugu Tunumiut po-
litikerit isumaat malillugu (INI aamma
Ittoqqortoormiini immikkoortortaqan-
ngilaq) kommunet nammineerlutik aala-
jangersinnaavaat aningaasat qanoq amer-
latigisut inissianik aserfallatsaaliinermut
atomeqassanersut, ineqamermut akiliuti-
nit pisut.
Ullumikkut pissutsit taamaatillugit inis-
siat aserfallakkaluttuinnarput, inissiallu
kommunet pigisaat nalikilligaluttuinnar-
put. Allaffitsigut ingerlatsinissamik isu-
maqatigiissutip kinguneraa kommunet
inissiaatiminnut oqartussaanertik annaas-
simammassuk, pisortallu inissiaataannik
ingerlatsineq ilanngullugu.
ANGUNIAKKAT AJUNNGITSUT Inis-
siaatileqatigiiffik INI A/S-imik pilersit-
sinermi isumaasut atomeerupput nammi-
nersomemllutik oqartussat SIK-mik isu-
maqatigiissuteqarmata. Tamanna naam-
KANUKOKA er evalueringen ikke kom-
met i gang. I hjemmestyret undskylder
man sig med mandskabsmangel, men som
tiden går, uden at INI får lov til at arbejde,
som det var hensigten, forekommer opga-
ven som boligadministrator noget teore-
tisk.
Det er derfor ikke umuligt, at flere andre
kommuner følger efter. Den firkantede bo-
ligadministration kan akkurat lige så godt
placeres i den kommunale administration
for derved at sikre sig de rationaliserings-
fordele, det indebærer.
Samtidig vil det efter de østgrønlandske
politikeres mening (INI har heller ingen
afdeling i Ittoqqortoormiit) give kommu-
nerne mulighed for selv at bestemme, om
der skal afsættes penge i huslejen til vedli-
geholdelse.
Som det er i dag, forfalder boligerne, og
de kommunale ejendomme bliver mindre
og mindre værd. Den fælles adminsitrati-
onsaftale, der er indgået med INI, betyder
således, at kommunerne helt har mistet
indflydelsen på deres egne boliger og på
administrationen af det offentlige bolig-
område i det hele taget.
DE GODE INTENTIONER, der var hele
ideen bag etableringen af boligselskabet
INI A/S blev opgivet, fordi hjemmestyret
maginanngilluinnarpoq. Qitiusumit aqut-
sinersuaq suni tamani atuuttoq politikeri-
nut periarfissiivoq pissaanermik atomerlu-
inissamut. Pisumi matumani nuna tamak-
kerlugu politikerit aalajangiisarput naju-
gaqarfimmi aalajangemeqartussaagalua-
nik. Inissiat kommunemit pigineqartut
qitiusumik allaffitsigut ingerlanneqarput
»aktietigut ingerlatsivimmit« naalakker-
suisunit sakkortuumik ingerlanneqartumit.
Inissiaatileqatigiiffiup ataatsimeersuartar-
nerani piinnameq ajortumik. Inissiaatile-
qatigiiffiup ingerlanneqamera naalakker-
suisut toqqaannartumik akuliuffigaat, uki-
ut marlussuit matuma sioma ineqamermut
akiliutit iluarsiiffigineqarmata.
Taamaattumik eqqortumik ataasiinnar-
mik iliuusissaqarpoq:
INI A/S atorunnaarli!
Inissiaatileqatigiiffiup atuunnera isu-
maaruppoq naalakkersuisut ingerlatsiner-
mut akuliummata. Ineqartut oqartussaaqa-
taanerat tunulliunneqarpoq, inissiallu qiti-
usumit ingerlanneqalerput, tassalu Nuum-
mi namminersomerullutik oqartussat al-
laffeqarfissuannit.
Taamaattumik kommunet INI A/S tigu-
lissuk, taamalu periarfissaqalersillugu na-
jugaqarfmni sunniuteqamissaq inissianik
atuinermi iluaqutissanik aamma init iluisa
silataasalu aserfallatsaalineqamissaanni.
Ullumikkut INI sulinermini taamatut
periarfissaqartilluni suliaminik ingerlat-
sisinnaanngilaq. Pissutissaqanngilarlu ta-
matuma qanittukkut allanngortinneqamis-
saa.
havde bundet sig med omtalte overens-
komstforhandling med SIK. Det er helt
uholdbart. Den centrale styring af snart
sagt alting i samfundet, giver politikerne
mulighed for magtmisbrug. 1 denne sag
kan landspolitikeme bestemme over et
område, der burde styres lokalt. Kommu-
nal ejendom administreres centralt af en
»aktieselskab«, som landsstyret bestem-
mer med hård hånd. Ikke bare ved selska-
bets generalforsamlinger. Landsstyret greb
direkte ind i selskabets driftsforhold, da
huslejereguleringeme for et par år siden
blev droppet.
Der er derfor kun ét fornuftigt at gøre:
Afskaf INI A/S!
Hele argumentationen for selskabet faldt
bort, da landsstyret greb ind i driften. Be-
boerdemokratiet blev tilsidesat, og bolig-
massen blev herefter styret fra ét central
sted, nemlig den store røde hjemmestyre-
bunker i Nuuk.
Lad kommunerne »hjemtage« INI A/S,
og giv os dermed i det mindste mulighed
for nogen lokal indflydelse på fordelingen
af boliggoderne og på vedligeholdelse
både ude og inde. INI kan ikke løse opga-
ven med de redskaber, selskabet råder
over. Og der er ingen grund til, at det ænd-
rer sig foreløbigt.
Nedlæg INI A/S!
BOLIGSELSKABET INI A/S er en upo-
pulær størrelse. Ikke bare i Nuuk, hvor
boligproblemet er større end andre steder i
Grønland, men også i byer, der finder, at
INI med den huslejepolitik, landsstyret
tvinger selskabet til at føre, er med til at
forringe boligernes værdi og standard.
Nu har Ammassalip Kommunia beslut-
tet at melde sig ud af fællesskabet og selv
administrere de 300 offentligt ejede boli-
ger (læs side 6-7).
Det er klart, at et boligselskab bliver
upopulært i et land med for få boliger. Selv
den største charme fra selskabets side
skaffer ingen tag over hovedet, og når
rammerne om administrationen af bolig-
massen er så firkantede, er der ikke rigtigt
noget at stille op. INI arbejder efter nogle
regler, som selskabet ikke selv har fundet
på, og som det heller ikke kan lave om på.
Derfor kan det heller ikke imødekomme
de lokale ønsker, som måtte fremsættes
her og der - for eksempel i Tasiilaq.
Ammassalik og de fleste andre kommu-
ner er utilfredse med INI’s måde at vareta-
ge opgaven på.
ET AF PROBLEMERNE er, at hjemme-
styret har forhindret INI i at operere med
en omkostningsbestemt husleje. Det var
det, hele ideen byggede på, da INI A/S
blev etableret, men fordi hjemmestyret
indgik en aftale med SIK om, at omkost-
ningerne i forbindelse med offentlige
ydelser skulle fastfryses, blev INI stækket
og mistede hele sit operationsgrundlag.
Den flotte og spændende ide, der blandt
andet byggede på beboerdemokrati, gik i
vasken, og siden har INI blot været et
offentligt ekspeditionskontor uden mulig-
hed for at påvirke forholdene for borgerne.
Nu skal SIK og hjemmestyret igen til
forhandlingsbordet, og denne gang er det
Tuusi, der har ansvaret. Med hans politiske
ståsted kan han ikke være med til at stille
SIK-medlemmeme ringere end i dag, og
da der næppe er plads til de helt store
armsving på løn-siden, har vi grund til at
formode, at der bliver lagt op til, at om-
kostningsniveauet forbliver uændret.
Det vil skabe fortsatte vanskeligheder
for INI, og selskabets opgaver synes der-
for med fordel at kunne overføres til de
kommunale administrationer. INI’s tid er
udløbet.
OG DET ER DEN på mere end én måde:
For næsten to år siden aftalte hjemme-
styret og KANUKOKA, at der skulle eva-
lueres grundigt på INI’s etablering og
funktion i samfundet.
Men trods ustandselige rykkere fra