Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. MARTS 1999 • 5
Kangilinnguit siunissaat
oqaloqatigiissutigissavaat
Millionilikkaanik sipaaruteqartoqaraluartoq
ilimananngilaq Kangilinnguani Sakkutooqarfik
Nuummut nuunneqassasoq
KØBENHAVN (CSL)
Kangilinnguani Sakkutooqarfiup Nuummut nuunneqarnissaa Ivittuuni borgmesterip Henrik
Skolemosep sianiitsuliomerunerarpaa.
Ivittuuts borgmester Henrik Skolemose finder det tåbeligt at flytte Grønlands Kommando til
Nuuk.
Konservativit folketingimut
ilaasortaatitaanni suli inaaru-
taasumik aalajangiutinngi-
larput Kangilinnguani Sak-
kutooqarfik Nuummut nuun-
neqassanersoq. Kalaallit Nu-
naanni naalakkersuisut oqaa-
seqarnissaat utaqeqqaassa-
varput. Qanoq isumaqamer-
sut paasereerutsigu apeqqut
isummerfigissavarput. Naal-
lu nuutitsinissaq sipaarutaas-
sagaluartoq, taamaattoq ta-
manna pingaamertut tunnga-
vissaanngilaq. Aningaasaan-
naat eqqarsaatigisassaanngil-
lat Kangilinnguani Sakku-
tooqarfiup Kangilinnguanii-
tiinnarnissaanut.
Taama oqarpoq konserva-
tivit sinnerlugit folketingi-
mut ilaasortaq Illersornis-
samullu ataatsimiititami siu-
littaasoq Hans Engeil.
Kalaallit Nunaannit folke-
tingimut ilaasortap, socialde-
mokratinik folketingimi su-
leqateqartup, Hans Pavia Ro-
sing-ip Kangilinnguit siunis-
saat aamma isumalluarfigaa,
tamatumani pineqarmat naa-
lakkersuisut illersornissamut
isumaqatigiissutissaat maan-
nakkut isumaqatigiinniutigi-
neqartoq.
- Politikikkut partiit assi-
giinngitsut Kangilinnguit pil-
lugit qanoq isumaqamersut
tusarniartarsimavara, tama-
tumanilu annertuumik isu-
maqatigiissutaavoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
qanoq isumaqamersut tusar-
niarneqaqqaassasoq, qularu-
tiginngilaralu kalaallit qanoq
kissaateqarnerat pingaartin-
neqarluassasoq. Misigisimal-
luinnarpunga peqqissaartu-
mik isumaqatigiinniartoqas-
sasoq. Namminersomerullu-
tik Oqartussat itigartitsippata
nuutsinissaq pinaviarunan-
ngilaq. Maannakkullu naa-
lakkersuisut manna tikillugu
iliuuserisimasaat eqqarsaati-
galugit, Hans Pavia Rosing
naliliivoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt isumaqatigalugu sulif-
fiit tamarmik Nuummut nu-
tserneqannginnissaannik, su-
liffiilli sinerissamut siam-
marneqarnissaat kissaatiga-
lugu.
Sipaagassat
Naak politikerit isummamin-
nik saqqummiussigaluartut,
taamaattoq Illersornissamut
Ministereqarfimmi qularuti-
gineqanngilaq Kangilinngua-
ni Sakkutooqarfiup Nuum-
mut nuunneqarnissaa isu-
massarsiaasoq pitsaasoq.
Sakkutooqarfik maannakkut
60-inik inoqarpoq. Nuummut
nuutsinikkut naatsorsuutigi-
neqarpoq sakkutuut 40-t si-
paarutaasinnaasut. Ilanngun-
neqassaaq kiffartuussiviit ar-
lallit ingerlanneqarunnaas-
sammata, soorlu ullumikkut
Kangilinnguani avinngarusi-
masumi taamaaliortoqartar-
toq. Nuutsinikkut aningaasat
qanoq amerlatigisut sipaaru-
taasinnaanersut Illersornis-
samut Ministereqarfiup su-
kumiisumik naatsorsorsi-
manngilaa, paasissutissalli
AG-mit pissarsiarineqarsi-
masut malillugit 20 millioner
koruunit missaat sipaarutaas-
sapput.
- Pisariillisaanermi periar-
fissat tamaasa atortariaqarpa-
vut, maannakkummi illoqar-
feeqqatut ittumik ingerlatsi-
vugut. Tamannalu akiso-
qaaq. Nuummi taamaallaat
pisariaqartissavarput inger-
latsinermut illu ataaseq, taa-
malu suleqatigisavut, soorlu
Namminersornerullutik O-
qartussat, politiit Aalisarsin-
naanermullu Akuersissute-
qartarfik qanillissallugit,
Nuummilu timmisartukkut
umiarsuakkullu atassuteqatit
pitsaasuupput, Illersornis-
samut Ministereqarfimmi
immikkoortortami pisortaq
Jørgen Olesen oqarpoq.
Naalakkersuisut isumaqa-
tigiinnissamut oqallisissiaan-
ni, 1 milliard koruunit sinni-
laarlugit sipaarfiusussami,
aamma pilersaarutaavoq u-
miarsuit alapernaarsuutit pi-
soqaanersaata »Beskytte-
ren«-ip atorunnaarnissaa.
Tamanna Kalaallit Nunaanni
sakkutuut imarsiortut sulia-
qarnerannik annikillisitsis-
saaq. 2003-mi kutterit ala-
pernaarsuutit pingasuusut
taarsersorneqarnerat aallar-
tinneqassaaq, annerusunik
taarserneqassallutik helikop-
terinit miffigineqarsinnaasu-
nik. Ukioq 2006-imi naam-
massineqarsimassapput.
Oqallinneq ingerlatillugu
Kangilinnguani Sakkutoo-
qarfimmi sakkutuut alaper-
naarsuineq Kalaallit Nunaan-
nilu qallunaat naalagaaffiata
oqartussaaneranik nittarsaa-
neq ingerlappaat. Kisiannili
oqallinneq sakkutoorpas-
suarnillu soraarsitsinissaq
maluginiarneqarluarsimap-
put.
- Taamatut siunnersuute-
qameq soorunami toqqissisi-
majunnaarsitsivoq. Kangilin-
nguaniinnertik sakkutuut i-
luarisimaarpaat. Puigortaria-
qanngilarpulli tamatumani
pineqarmat siunnersuut, kon-
treadmiral Steen Vestergaard
Andersen oqarpoq, Kangilin-
nguani oqartussat qullersaat,
sakkutuullu ukiuni marlunni
sakkutuujunissamik isuma-
qatigiissuteqarnerasarput.
Isumassarsiapalaaq
Ivittuut Kommuneanni borg-
mester Henrik Skolemose
naammagittaalliorpoq. Kom-
mune 200-t missaannik ino-
qarpoq, innuttaasunut ilaallu-
tik alapernaarsuutit pinga-
suusut inuttaat, kommunemi
inuit allattorsimaffianni na-
lunaarsorneqarsimasut kiisa-
lu Kangilinnguani sakkutuut
ilaqutaat.
Suliffituaapput Kangilinn-
guani Sakkutooqarfik aam-
ma kommunep allaffia. Sak-
kutooqarfiup nuunneqarnis-
saata kingunerissavaa kom-
munep atorunnaamera, borg-
mesteri isumaqarpoq.
Henrik Skolemose nam-
mineq 1967-imi Kangilinn-
guani sakkutuujuvoq. Taa-
manikkut sakkutuut 200-t
sinnerlugit amerlassuseqar-
put. Tamatuma kingorna an-
nikillisaasoqartarsimavoq,
sakkutooqarfiullu allamut
nuunneqarnissaa oqallisaa-
sarsimalluni. Maannakkulli
naalakkersuisut siunnersuu-
taat ingasanneruvoq, borg-
mesteri isumaqarpoq.
- Kangilinnguani Sakku-
tooqarfiup nuunneqarnissaa
isumaatsuliornerulluinnar-
poq, illuutit taama amerlati-
gisut sananeqareersimamma-
ta. Kingusinnerpaamik sana-
neqarpoq inersuarujussuaq
15-20 millioner koruuninik
naleqartoq, immap itissusaa-
nik uuttortaatinut SKA-nik
taaneqartartunut inissiisarfik,
sunnemeqaj asunik atortoqar-
nertik pissutigalugu ukiuune-
rani silaannarmiissinnaan-
ngitsunut.
- Innaallagissiorfik angi-
sooq nutaaq sananeqaqqam-
merpoq, illuutillu allat ta-
marmik annertuumik iluar-
saanneqarsimallutik, taamalu
nalinginnaasumik aserfallat-
saaliineq kisimi isumagisas-
sanngorluni.
- Kangilinnguillu allamut
nuussagunikkit naalakkersui-
sut annertuumik ajornartor-
siuteqalissapput. Taama pi-
soqassappat isumaqatigiissu-
tit malillugit pisussaatitaap-
put Kangilinnguit sakkutoo-
qarfiunngikkallarmata pissu-
sitoqaannut utertinnissaan-
nik. Ukiut sisamat matuma
siorna naatsorsuinerit taku-
tippaat taamaaliorneq 120-
150 millioner, koruuninik
akeqassasoq. Tamannalu aki-
kinnerulersimanavianngilaq,
Henrik Skolemose oqarpoq.
Grønnedals fremtid skal drøftes med Hjemmestyret
Trods millionbesparelser er det langt fra givet, at Grønlands Kommando overflyttes til Nuuk
KØBENHAVN(CSL) -1 den
konservative folketingsgrup-
pe har vi ikke taget endelig
stilling til en overflytning af
Grønlands Kommando fra
Grønnedal til Nuuk. Vi skal
først have en udtalelse fra
den grønlandske regering.
Når vi kender holdningen
her, tager vi stilling til
spørgsmålet. Men selv om en
flytning kan give besparel-
ser, er det ikke nødvendigvis
det mest tungtvejende argu-
ment. Der kan være andre
hensyn end de økonomiske
til at beholde Grønlands
Kommando i Grønnedal.
Sådan siger det konservati-
ve folketingsmedlem og for-
mand for Forsvarsudvalget
Hans Engeli.
Det grønlandske folke-
tingsmedlem Hans Pavia
Rosing, som er tilknyttet den
socialdemokratiske folke-
tingsgruppe, ser også for-
trøstningsfuld på Grønnedals
fremtid, når det gælder rege-
ringens igangværende for-
handlinger om en ny for-
svarsaftale.
- Jeg har forhørt mig om
holdningen til Grønnedal i de
forskellige politiske partier,
og her er der bred enighed
om, at Hjemmestyret skal
høres først, og jeg er ikke i
tvivl om, at man vil lægge
stor vægt på de grønlandske
ønsker. Det er min klare for-
nemmelse, at der bliver tale
om en reel forhandling. Siger
Hjemmestyret nej, bliver der
næppe tale om en flytning. I
hvert fald ikke, hvis regerin-
gen følger sine hidtidige spil-
leregler, lyder vurderingen
fra Hans Pavia Rosing, som i
lighed med landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt er
imod, at man centraliserer
alle virksomheder i Nuuk,
men ønsker aktiviteterne
spredt ud på kysten.
Penge at spare
Trods de politiske udmeldin-
ger er der i Forsvarsministe-
riet ikke tvivl om, at det ville
være en god ide at overflytte
Grønlands Kommando til
Nuuk. Her udgør personalet i
øjeblikket 60 mand. Ved en
overflytning til Nuuk forven-
ter man at kunne spare 40
mand. Hertil kommer, at
man slipper for at drive en
række servicefunktioner,
sådan som det er tilfældet i
det isolerede Kangilinnguit i
dag. Forsvarsministeriet har
endnu ikke beregnet den
præcise besparelse ved en
flytning, men ifølge AG’s
oplysninger vil det forment-
lig blive i omegnen af 20
miil. kroner.
- Vi er nødt til at bruge
vores rationaliseringsmulig-
heder, og i øjeblikket driver
vi jo nærmest en hel lille by.
Det er kostbart. I Nuuk kun-
ne vi nøjes med en admin-
strationsbygning og desuden
opnå den gevinst at komme
tæt på alle vore samarbejds-
partnere som Hjemmestyret,
Politiet, fiskerilicenskontrol-
len, ligesom der er gode fly-
og skibsforbindelser, siger
Jørgen Olesen, afdelingsle-
der i Forsvarsministeriet.
1 regeringens forhand-
lingsoplæg, der indeholder
besparelser på lidt over en
milliard kroner, indgår også
planer om, at det ældste
inspektionsskib »Beskytte-
ren« lægges op. Det vil give
en reducering i tilstedeværel-
sen ved Grønland. I 2003 går
man i gang med at udskifte
de tre inspektionskuttere,
som erstattes med to større
inspektionsfartøjer med hel-
ikopterplatform. De skal
være færdigbygget i 2006.
Mens debatten raser
fortsætter personalet ved
Grønlands Kommando deres
arbejde med inspektion og
suverænitetshævdelse ved
Grønland. Men debatten og
truslen om masseafskedigel-
ser er ikke gået upåvirket hen.
- Det skaber naturligvis en
vis uro, når der kommer et
sådan forslag. Personalet er
tilfredse med at være i Grøn-
nedal. Men vi må ikke glem-
me, at der er tale om et skit-
seoplæg, siger kontraadmiral
Steen Vestergaard Andersen,
øverstkommanderende på
Grønnedal, hvor personalet
typisk er ansat på to-årige
kontrakter.
Tåbelig ide
I Ivittuut kommune sidder en
hovedrystende borgmester
Henrik Skolemose. I kom-
munen bor der cirka 200
mennesker, hvilket også
omfatter mandskabet på de
tre inspektionsskibe, der alle
er tilmeldt folkeregistret i
kommunen samt familie til
personalet ved Grønlands
Kommando.
De to eneste arbejdsplad-
ser er Grønlands Kommando
og kommunekontoret. En
flytning af Grønlands Kom-
mando vil betyde dødsstødet
for det lille samfund, mener
borgmesteren.
Henrik Skolemose var selv
ansat ved Grønlands Kom-
mando i 1967. Den gang var
der godt 200 ansatte. Siden
har stationen gennemgået
flere rationaliseringer, lige-
som en flytning af Grønlands
Kommando tidligere har
været drøftet. Men regerin-
gens nuværende forslag, slår
dog alt, mener borgmesteren.
- Det er fuldstændigt tåbe-
ligt at flytte Grønlands Kom-
mando, efter man har bygget
alle disse faciliteter. Senest
en stor hal til 15-20 mili. kro-
ner til opbevaring af de store
søopmålings-skibe, SKA-
bådene, der på grund af deres
følsomme udstyr ikke må
ligge ude om vinteren.
- Der er netop blevet opført
et nyt, stort el-værk, ligesom
alle de øvrige faciliteter har
gennemgået en gennemgri-
bende renovering, så der nu
kun er den almindelige vedli-
geholdelse tilbage.
- Endelig står regeringen
med et stort problem, hvis
det ikke lykkes dem at afsæt-
te Grønnedal til anden side. I
så fald er de ifølge aftalen
forpligtet til at fjerne alt og
bringe området tilbage til sit
oprindelige udseende. For
fire år siden viste beregnin-
ger, at det ville koste 120-
150 mili. kroner. Og det er
næppe blevet billigere, siger
Henrik Skolemose.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG