Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 30. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Oqaatsit
naggueqatigiit
Oqaatsit eskimoisk-aleu-
tiskiusut aamma uralskiu-
sut, tassaasut finlandimiut
ungarnimiullu oqaasii uja-
raannarnik sakkoqarallar-
nerup nalaani Sibiriap ku-
jataanit, Bajkal-ip tasiata
kangianit aallaaveqarput.
Taamatut isumaqarpoq
København-ip Universitet-
iani eskimologimik ilin-
niarfimmi ilinniartitsisoq
Michael Fortescue, taan-
nalu Dansk Polarcenter-ip
quppersagaani Polarfron-
ten-imi allaaserineqarpoq.
Michael Fortescue isu-
maqarpoq oqaatsit taakku
nagguiat ukiut 12.000-it
matuma siornatigut ujara-
annarnik sakkoqarallarne-
rup nalaani inuiannguit a-
kornanni atorneqarsima-
soq.
Inuiannguit taakku ka-
ngimut Tjukotka-p qeqer-
taasartaanut, tassanngaan-
niillu Alaska-mut kingu-
sinnerusukkullu Kalaallit
Nunaannut ingerlaarsi-
mapput. Inuiannguit allat
Skandivaviap avannarpa-
sinnerusortaanut ingerlaa-
rsimapput.
Grønlandsk og
finsk i samme
sprogfamilie
De eskimoisk-aleutiske
sprog og de uralske sprog,
som finsk og ungarsk har
et fælles udspring i den
sydlige del af Sibirien, vest
for Bajkalsøen, tilbage i
stenalderen. Det mener
docent Michael Fortescue
fra Institut for eskimologi,
Københavns Universitet,
ifølge Dansk Polarcenters
tidsskrift Polarfronten.
Michael Fortescue har
en teori om, at en tidlig ud-
gave af disse sprog blev
talt for 12.000 år siden af
et stenalderfolk, som leve-
de i små grupper.
Disse små grupper har
så vandret både mod øst til
Tjukotkahalvøen videre
mod Alaska og senere
Grønland. En anden grup-
pe vandrede med kurs mod
det nordlige Skandinavien.
ICC-p
siulersuisui
(EE) - Carl Christian Ol-
sen ICC-p Kalaallit Nu-
naanni immikkoortortaani
Alfred Jakobsen, peqqin-
nissaqarfimmut ilisimatu-
samermullu naalakkersuis-
sungortoq taarserlugu ilaa-
sortanngorpoq.
ICC-p Kalaallit Nunaan-
ni immikkoortortaata aal-
lartitaasa siulittaasuattut
Paneeraq Siegstad-imit,
siulersuisuni ilaasortaa-
reersumit taarsemeqarpoq.
Bestyrelse i ICC
(EE) - Carl Christian
Olsen er blevet medlem af
ICC Grønland, i stedet for
Alfred Jakobsen, der er
landsstyremedlem for
sundhed og forskning.
Som formand for Grøn-
lands ICC-delegation, bli-
ver han afløst af Paneeraq
Siegstad, der allerede er
medlem af bestyrelsen.
Folkeskole iklædt smil
Folkeskolen skal i fremtiden være en inspirerende
arbejdsplads, hvor lærere har lyst til at arbejde, siger
nyvalgte formand for IMAK, Claus Jochimsen
ILULISSAT(LRH) - Vi skal
væk fra surmuleriet i daglig-
dagen, siger Claus Jochim-
sen om fremtidens folkesko-
le.
Claus Jochimsen er netop
blevet den første valgte for-
mand for Ilinniartitsisut
Meeqqat Atuarfianneersut
Kattuffiat, IMAK, som er
sammenslutningen af de to
tidligere lærerforeninger,
Grønlands Lærerforening,
GLF, og Ilinniartitsisut Kat-
tuffiat, IK.
Først i løbet af april måned
vil Claus Jochimsen få følge-
skab af fire andre bestyrel-
sesmedlemmer. Den 16. april
skal de fire vælges af de fire
distrikter, lærerne i Grønland
er blevet inddelt i.
Det første distrikt består af
kommunerne Nanortalik,
Narsaq, Qaqortoq og Maniit-
soq. Nuuk er et distrikt for
sig, da distrikterne er inddelt
efter medlemstal. Sisimiut,
Kangaamiut, Aasiaat, Qasi-
giannguit, Qeqertarsuaq og
Ilulissat er ligeledes et
distrikt. Mens det sidste
distrikt består af Uumman-
naq, Upernavik, Qaanaaq,
Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Umiddelbart efter den 16.
april vil der derfor være kon-
stituerende møde i IMAKs
bestyrelse.
Repræsentantskabsmøde
Men da repræsentantskabs-
mødet allerede er afholdt, vil
de kommende medlemmer af
bestyrelsen for IMAK allere-
de nu vide, at de skal arbejde
for en løsning af rekrutte-
rings- og fastholdelsespro-
blememe i folkeskolen.
De skal også, siger repræs-
entantskabet, arbejde for, at
arbejdssituationen for lærer-
ne ikke forbliver så presset,
som den er i dag med alt for
mange overtimer.
- Der skal gang i drøftel-
serne om ændring af lærer-
nes arbejdstid, siger Claus
Jochimsen, som tilføjer, at
repræsentantskabet tog hul
på overenskomstforhandlin-
gerne for 2000.
Repræsentantskabet
diskuterede de problemer,
der skal løses for igen at gøre
lærerjobbet attraktivt, og
repræsentantskabet mener, at
det er løn- og på lidt længere
sigt en hel ny arbejdstidsafta-
le, der skal til, siger han.
Inspirerende skole
- Skolen skal gøres til en inspi-
rerende arbejdsplads for lære-
re og elever. Det skal være
sjovt at gå på arbejde. Samti-
dig skal den leve op til sam-
fundets forventninger, og det
skal denne gang skires, at der
fra starten er sammenhæng
mellem arbejde, løn og tid.
- Vi kan jo ikke løbe fra, at
der er for få lærere ansat i
folkeskolen. Og det er vores
overbevisning, at løn og an-
sættelsesvilkår er det, der
skal gøres noget ved for at
ændre på situationen.
- Lærere har i dag alt for
meget overtid, og med flere
timer følger også naturligt
mere mødevirksomhed med
blandt andre kolleger, foræl-
dre og socialvæsenet. Jo fle-
re timer jo flere mødeaktivi-
teter.
- I de kommende forhand-
linger er det derfir vigtigt, at
få understreget, at der med
opgaver for lærere også må
følge tid. Lønnen er vigtig,
men jeg vil næsten sige, at
tiden er endnu vigtigere.
Kompliceret
- Vi er da godt klar over, at
det ikke er noget, vi kan få
klarlagt og løst i løbet af kort
tid. Men lad os begynde drøf-
telserne. Vi regner med, at vi
kan begynde disse drøftelser
nu og så indarbejde dem i
overenskomsten, som for-
mentlig kommer til at træde i
kraft i 2002. Det er komplice-
ret at indføre en egentlig
arbejdstidsreform, erkender
Claus Jochimsen, som forud-
ser et godt samarbejde med
den nye landsstyremedlem
for folkeskolen, Lise Lennert.
- Lise Lennert gav på
repræsentantskabsmødet ud-
tryk for positivt ønske om
samarbejde. Det var en
meget positiv oplevelse,
siger Claus Jochimsen, som
iøvrigt oplyser, at overens-
komsten for timelærerne er
på trapperne.
- Vi forhandler lige så seri-
øst for timelærerne, som vi
gør for de uddannede folke-
skolelærere, siger Claus
Jochimsen.
- De gør virkelig et godt
stykke arbejde. Og politikerne
ville ikke vide, hvad de skulle
gøre, hvis de ikke havde time-
lærerne, siger Claus Jochim-
sen.
Meeqqat atuarfii siunissami ilinniartitsisunut atuartunullu
suliffiussaaq qiimanartoq. Qungujulaarneq
saqqummerneqarluni isumalunneq peerneqassaaq,
IMAK-mi siulittaasoq Claus Jochimsen oqarpoq.
Folkeskolen skal i fremtiden være en inspirerende
arbejdsplads både for lærere og elever. Smilet skal frem og
muggeriet væk, siger formand for IMAK, Claus Jochimsen.
Meeqqat atuarfii qungujulaarfiusut
Meeqqat atuarfii siunissami suliffeqarfiussapput qiimanartut, ilinniartitsisut suliffigissallugit
nuannarisaat, IMAK-mi siulittaasunngortoq Claus Jochimsen oqarpoq
ILULISSAT(LRH) - Ulluin-
narni isumalukujuttarnerit
qimanniarpagut, Claus Joc-
himsen meeqqat atuarfiisa si-
unissaat pillugu oqarpoq.
Claus Jochimsen Ilinniar-
titsisut Meeqqat Atuarfian-
neersut Kattuffianni, IMAK-
mi siulittaasutut siullertut qi-
nigaaqqammerpoq, kattuffil-
lu taanna ilinniartitsisut pe-
qatigiiffigisimasaasa marluu-
sut, Grønlands Lærerfore-
ning-ip, GLF-ip aamma Ilin-
niartitsisut Kattuffiata, IK-p
ataatsimut kattuffigaat.
Aatsaat aprilip qaamma-
taata ingerlanerani Claus
Jochimsen siulersuisuni sisa-
manik ilaasortaaqateqalis-
saaq. Aprilip 16-iani sisamat
taakku nunap immikkoortui-
ni sisamaasuni, Kalaallit Nu-
naanni ilinniartitsisut aggor-
neqarfiini qinemeqassapput.
Nunap immikkoortuani si-
ullermi Nanortalik, Narsaq,
Qaqortoq Maniitsorlu ilaap-
put. Nuuk immikkoorpoq, nu-
nap immikkoortui ilaasortat
amerlassusaat malillugit ag-
gugaammata. Sisimiut, Ka-
ngaamiut, Aasiaat, Qasigi-
annguit, Qeqertarsuaq aamma
Ilulissat ataatsimoorput. Nu-
nallu immikkoortua kingulleq
Uummannamit, Upemavim-
mit, Qaanaamit, Ittoqqortoor-
miinit aamma Tasiilamit pe-
qataaffigineqarluni.
Aprilip 16-iata kingunitsi-
anngua IMAK-p siulersuisui
inissititerfiusumik ataatsi-
miissapput.
Aallartitanik
ataatsimiiitsineq
Aallartitanilli ataatsimiititsi-
neq naammassineqareersi-
mammat, IMAK-p siulersui-
suini ilaasortanngortussat ili-
simatinneqareerput, meeqqat
atuarfiini atorfinnik inutta-
lersuisarnermi uninngatit-
siinnarniartarnermilu ajor-
nartorsiutit sammissagaat.
Aallartitat aamma oqarput
ilinniartitsisut suliassaqar-
pallaarnerisa ingerlaannar-
nissaata pakkersimaamissaa
sulissutigissagaat, ullumi-
kummi sulinerminni qaangi-
uttorpallaartarmata.
- Piffissap ilinniartitsisut
suliffigisassaasa allanngor-
tinneqamissaa pillugu oqal-
linnerit aallartinneqassapput,
Claus Jochimsen oqarpoq, i-
lassutigalugulu oqaatigaa
aallartitat ataatsimiinnermin-
ni ukioq 2000-imi isumaqati-
ginninniarnissat eqqartule-
reeraat.
- Aallartitat ajomartorsiu-
tit, ilinniartitsisutut atorfe-
qarnissaqpilerinarsiteqqinni-
arlugu aaqqinneqartussat o-
qallisigaat, isumaqarpullu a-
kissarsiat, piffissarlu unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
piffissap suliffiusussap nu-
taarluinnarmik isumaqati-
giissuteqarfigineqarnissaa
pisariaqassasoq, oqarpoq.
Atuarfik qiimanartoq
- Atuarfik ilinniartitsisunut
atuartunullu suliffeqarfin-
ngortinneqassaaq qiiman-
artoq. Suliartomissaq nuan-
nersunngussaaq. Tamatuma
saniatigut inuiaqatigiit naat-
sorsuutigisaannik naammas-
sinnissinnaalertariaqarpoq,
maannalu qulakkeerniarne-
qassaaq aallaqqaataaniit suli-
nerup, akissarsiat piffissallu
suliffiusussap ataqatigiisin-
neqarnissaat.
- Meeqqat atuarfiini ilinni-
artitsisut ikippallaarnerat
qaangiinnarsinnaanngilarput.
Isumaqarluinnarpugullu al-
lanngortitsisoqassappat akis-
sarsiat atorfeqamermilu atu-
gassarititaasut iliuuseqarfigi-
sariaqartut.
- Ullumikkut ilinniartitsi-
sut qaangiuttoorpallaartar-
put, tamatumalu saniatigut
aamma soorunami ataatsi-
miingaatsiartameq, ilaatigut
suleqatit, angajoqqaat inun-
nillu isumaginnittoqarfik a-
taatsimeeqatigalugit piffissa-
mik atuiffiusarpoq.
- Taamaammat pingaarute-
qarpoq isumaqatiginninniar-
nerni tullinnguuttussani er-
seqqissassallugu ilinniartitsi-
sut aamma piffissamut ma-
linnaasariaqarmata. Akissar-
siat pingaaruteqarput, kisian-
ni oqarusunneruvunga piffis-
saq suli pingaamerummat.
Aaqqikkuminaatsoq
- Piffissap sivikitsuinnaap i-
ngerlanerani tamakku pia-
reemissaat aaqqinnissaallu a-
jornassasoq nalunngilarput.
Oqallinnerilli aallamiutigeri-
artigit. Tamakku pillugit o-
qallinnerit maanna aallartin-
nissaat aammalu 2002-mi a-
tuutilersinnaanissaat naatsor-
suutigaarput. Piffissap sulif-
fiusartup iluarsartuuteqqin-
neqarnissaanik aalartitsinis-
saq ajomakusuussaaq, Claus
Jochimsen nassuerpoq, taas-
sumalu meeqqat atuarfiinut
naalakkersuisunngortup Lise
Lennert-ip suleqatigillualer-
nissaa ilimagaa.
- Aallartitat ataatsimiinne-
ranni Lise Lennert-ip suleqa-
tigiillualernissaq isumalluar-
figalugu oqarpoq, Claus Joc-
himsen oqarpoq, ilisimatit-
sissutigaalu timelærerit pillu-
git isumaqatigiissusiamik
takkuttoqangajalersoq.
- Meeqqat atuarfiini ilinni-
artitsisutut ilinniarsimasutut
timelærerit pillugit isumaqa-
tiginninniamerit ilungersuu-
tigaavut, Claus Jochimsen
oqarpoq.
- Taakku pitsaalluinnartu-
mik suliaqarput. Timelærere-
qanngikkaluarpallu politike-
rit qanoq iliussanerlutik ilisi-
masimassanngikkaluarpaat,
Claus Jochimsen oqarpoq.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER