Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 30. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Biilersinnaagaluarpunga, annersameqartoq oqarpoq
Politiit isumaqarput aalakuualaanngikkuni aalakuungaatsiartoq, tamannali
ilumuunngilaq, Holger Simonsen sakkortuumik annersarneqarnermi
kingorna oqarpoq
UUK (JB) - Qaammatip aal-
lartinnerani annersarneqar-
ninnut atatillugu eqqarsaa-
tigisimanngilara politiit pisu-
utinniarnissaat, perorsaasoq
Holger Simonsen oqaluttu-
arpoq, misigisaminik amii-
laarnartumik AG-mut nas-
suiaareersoq.
- Qanoq pisoqamera taa-
maallaat oqaluttuaraara, i-
ngasattajaanngitsumik eq-
qortumillu. Unnuaq taanna
misigisakka taama misigiin-
nanngilakka. Pissusiviusut
oqaluttuaraakka.
Ilaatigut Holger Simonsen-
ip oqaluttuaraa, annersaa-
sunit siullermik anguneqa-
rami kamaassineq politiinit
unitsinneqartoq. Tamatuma
kingorna politiit nerior-
suipput saassussisut uninnga-
tikkumallugit, Holger Simon-
sen-ip ajorani angerlamut
apuunnissaata tungaanut.
Annersaaneq
Tamatuma kingorna Radiup
Qaqqaata tungaanut 200 me-
terit missaanni ingerlareerlu-
ni annersaasunit angoqqinne-
qarpoq. Tassani sakkortuu-
mik annersameqarpoq, qarat-
saminik sajuppillatsitsilluni
assaatalu saarnisa ilaat napi-
neqarluni. Isiginnittut aku-
liupput, tamatumalu kingor-
na Holger Simonsen ikin-
ngutinilu marlussuit qimaa-
sinnaalerput. Ikinngutai alla-
mut saasaaritillugit Holger
Simonsen inissiarsuit akorni-
sigut taamersiorluni ingerla-
voq. Kingorna suliffimmini
allaffimmut iserluni taxamit
sianerpoq.
Politiit nassuiaataat
Politimester Jørgen Meyer
AG-mut nassuiaavoq, qanoq
pisoqamera Holger Simon-
sen-ip oqaluttuarneranit poli-
tiit allarluinnarmik misigisi-
magaat.
Politiit pingasut illoqarfiup
qeqqani angalallutik nakku-
tilliisut paasitinneqarput
imemiartarfiup »Takus'«-ap
eqqaani akerleriittoqartoq,
takkukkamillu takuaat amat
marluk angullu ataaseq as-
sortuuttomjussuit. Tamarmik
aalakoorput »aalakuualaan-
ngikkunik aalakuungaatsiar-
tut«, ilimananngilarlu amat
marluk Holger Simonsen-
imik navianartorsiortitsisut.
Qularutissaanngilarli suna a-
nguniarlugu taamaaliorner-
sut.
Arnat Holger Simonsen
sakkortoorujussuarmik nipi-
limmik pisuutippaat, taman-
nalu aatsaat iluarsineqarsin-
naavoq sakkortuumik anner-
sarneqarneratigut.
N amm inersuussiniarneq
inerteqqutaavoq
Arnat politiinit paasitinne-
qarput namminersuussiniar-
neq inerteqqutaasoq, arnallu
eqqisseqqullugit oqarfigalu-
git. Politiit isumaqarsimap-
put Holger Simonsen navia-
nartorsiortinneqanngitsoq,
taamaattumik annertunerusu-
mik iliuuseqarsimanngillat.
Taama pisoqarneranit mi-
nutsit qulit qaangiuttut po-
litiit taakku pingasut biilerlu-
tik tamaanaqquteqqipput,
tassanilu sanioqquppaat Hol-
ger Simonsen pisuinnartoq
kangimukarluni (ilimanartoq
ammukartoq) Samuel Klein-
schmidts vej -ikkut.
- Taamaalinerani Holger
Simonsen akornuteqanngi-
laq, politimester Jørgen
Meyer AG-mut nassuiaavoq.
Eqqaamasat allanngortut
Tamatumunnga Holger Si-
monsen oqarpoq, politiit al-
lamut paarlaassimassagaan-
ni. Aqqusinikkut qummukar-
simavoq, annersarneqarner-
milu kingorna isertorluni
inissiarsuit akornisigoorsi-
malluni.
- Taamaalinerani taarpoq,
Holger Simonsen oqarpoq. -
Nalinginnarluinnarnik atisa-
qarpunga, taamaattumik al-
lamut paarlaanneqarluarsin-
naavunga, kisiannili aqqusi-
nikkut ammukanngilluinnar-
punga.
Unnuk taanna qanoq issi-
manerminik politiit nassuiaa-
taat pillugu Holger Simonsen
oqarpoq, eqqaamasat allan-
ngortinneqarsimassasut. Aa-
lakoorsimanngilarmi.
Holger Simonsen Katuami
unnuaanerani filmeriarsima-
voq, unnuakkullu marluk
qaangilaaraa Katuamit anisi-
malluni. Politiit nassuiaane-
rat malillugu annersaaneq
marluk pingasullu akomanni
pisimavoq, naallu Holger Si-
monsen imerniartarfimmiis-
simagaluarluni aalakuunngi-
laq.
- Taama tupassimatigin-
ngitsuuguma biilersinnaasi-
massagaluarpunga, Holger
Simonsen AG-mut oqarpoq.
Angutit tunuarsimaartut
Amat »marluinnaat« Holger
Simonsen-imik naviasaarine-
rannik politiit nassuiaaneran-
nut oqarpoq, paasilluarsin-
naallugu politiit taama isu-
maqarsimassappata. Arnat
tamaviaartorujussuupput nil-
liallutillu, taamaattumik poli-
tiit takunngitsoorsimassavaat
angutit pingasut annersaasut,
politiit najuunneranni tunu-
arsimaartut.
- Unnuaq taanna pisoq taa-
matut politiit isumaqarfigisi-
mammassuk paasilluarsin-
naavara, isumaqarsimamma-
ta navianartorsiortinneqan-
ngitsunga. Pissutsilli allar-
luinnaapput, Holger Simon-
sen-ip AG-mut oqaatsini
naggaserpai.
Jeg kunne da godt have kørt bil, siger voldsoffer
Politiet mener, han var beruset i mild til svær grad, men det passer ikke,
siger Holger Simonsen efter groft overfald
NUUK(JB) - Det har ikke
været min hensigt at hænge
politiet ud for det overfald,
jeg blev udsat for i begyndel-
sen af måneden, fortæller
pædagog Holger Simonsen,
der tidligere i AG har rede-
gjort for sin uhyggelige ople-
velse.
- Jeg har blot fortalt, hvad
der skete, nøgternt og sandt.
Det er ikke bare sådan, jeg
oplevede begivenhederne
den pågældende nat. Det er
virkeligheden.
Holger Simonsen fortalte
blandt andet, at politiet fik
standset konflikten, da han
første gang blev indhentet af
voldsmændene. Derefter lo-
vede de tre politifolk at holde
overfaldsmændene tilbage,
så Holger Simonsen kunne
nå hjem i god behold.
Grov vold
Derefter gik han op ad radio-
fjeldet for kun for et par hun-
drede meter derfra atter at
blive indhentet. Denne gang
blev han udsat for grov vold,
fik hjernerystelse og brække-
de en håndrodsknogle. Vid-
ner blandede sig i overfaldet,
hvorefter Holger Simonsen
og et par venner kunne slippe
bort. Vennerne arrangerede
en afledningsmanøvre, mens
Holger Simonsen sneg sig
bort i mørket mellem blokke-
ne på Radiofjeldet. Senere
slap han ind på kontoret,
hvor han arbejder og fik rin-
get efter en taxa.
Politiets forklaring
Politimester Jørgen Meyer
forklarer til AG, at politiet
har oplevet hændelsesfor-
løbet meget anderledes end
Holger Simonsen.
De tre betjente, der patrul-
jerede rundt i byens minefelt
den nat, blev gjort opmærk-
som på, at der var ballade
ved Restaurant »Takus«, og
da de nåede frem fandt de to
kvinder og en mand i vold-
somt skænderi. Alle var
berusede i »middel til svær
grad«, men de to kvinder
syntes ikke at udgøre nogen
trussel for Holger Simonsen.
Der var dog ingen tvivl om,
hvad de pynsede på.
Kvinderne fremsatte nogle
hårrejsende beskyldninger
imod Holger Simonsen og
mente, at kun alvorlige tæsk
kunne rette op på de påståen-
de forhold.
Selvtægt forbudt
Politiet gjorde kvinderne
opmærksomme på, at selv-
tægt er ulovligt og manede til
at tage det roligt. Betjentene
mente ikke, der var noget i
situationen, der kunne ud-
gøre en trussel imod Holger
Simonsen, og derfor foretog
de sig ikke yderligere.
Ti minutter efter denne
episode kom patruljevognen
med de tre betjente påny for-
bi området, og her passerede
de en gående Holger Simon-
sen, der var på vej øst på
(formentlig ned ad) Samuel
Kleinschmidtsvej.
- På dette tidspunkt fejlede
Holger Simonsen ikke noget,
forklarer politimester Jørgen
Meyer til AG.
Erindringsforskydelse
Hertil siger Holger Simon-
sen, at politiet må have for-
vekslet ham med en anden.
Han gik op ad bakken og
efter overfaldet fortsatte han
over mod blokkene for at
slippe uset bort.
- Nuvel, siger Holger Si-
monsen. - Der var mørkt, og
jeg var ganske almindeligt
påklædt, så der kan godt
være sket en forveksling,
men det er helt sikkert, at jeg
ikke gik ned ad vejen igen.
Foreholdt politiets forkla-
ring om sin tilstand, siger
Holger Simonsen, at der her
må være tale om en erin-
dringsforskydelse. Han var
ikke beruset.
Holger Simonsen havde
været til midnatsforestilling
og kom ud fra Katuaq lidt
over klokken to. Overfaldet
fandt ifølge politiets egen
forklaring sted mellem klok-
ken to og tre, og selvom Hol-
ger Simonsen havde været på
værtshus i mellemtiden, var
han ikke blevet beruset.
- Jeg havde såmænd været
i stand til at køre bil, hvis jeg
ikke havde været så choke-
ret, siger Holger Simonsen til
AG.
Mænd holdt lav profil
Til politiets forklaring om, at
der »kun« var tale om et par
kvinder, der ikke udgjorde
nogen trussel mod Holger
Simonsen, siger han, at han
sådan set godt kan forstå, at
det har været politiets opfat-
telse. Kvinderne var meget
pågående og højrystede, og
politiet har næppe lagt mær-
ke til de tre voldsmænd, der
holdt sig noget i baggrunden,
så længe politiet var til ste-
det.
- Som politiet har oplevet
situationen den pågældende
nat forstår jeg godt, at betjen-
tene kan haft den opfattelse,
at der ikke var overhængen-
de fare på færde. Men virke-
ligheden er altså en ganske
anden, slutter Holger Simon-
sen sin kommentar til AG.
Sisimiuni eqqaavik toqunartulik
Misissuinikkut ilimagineqalersoq
eqqaavissuit mingutsitsisuusut
Sisimiuni eqqaavissuaq
aatsitassanik oqimaatsu-
nik ima akoqartigaaq, al-
laat Danmark-imi eqqaa-
vissuarnut naleqqiullugu
100-riaammik annertu-
nerusumik peqarluni.
Taama allappoq Dansk
Polarcenter-ip atugassiaa
Polarfronten, Katrine
Søskov Jacobsen-ip aam-
ma Sandra Roost-ip Dan-
marks Tekniske Universi-
tet-imeersut (DTU) misis-
suisimanerisa kingorna.
Mianersoqqussutigaat
siunissaq ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu mingut-
sitsinerup sunniutigisin-
naasai, peqqisaarnerusu-
millu misissuinissaq kiss-
aatigalugu.
Sisimiuni eqqaavissuaq
aqerlumik cadmium-imil-
lu quleriaammik anner-
tunerusumik aamma zink-
imik 100-riaammik anner-
tunerusumik akoqarpoq,
Danmark-imi eqqaavissu-
amut atorneerussimasunut
naleqqiullugu.
Tamanna ilungersunan-
nginnerussagaluarpoq aat-
sitassat oqimaatsut eqqaa-
vissuarmiiginnartuuppata.
Eqqaavissuulli avataani
imarmit misissugassanik
tigusinermi paasineqar-
poq, toqunartullit imaanut
kuugunneqartarsimasut,
minnerunngitsumik kuuk
eqqakkat akornisigut
kuuttoq pissutigalugu.
Eqqaavissuup avataani
immap naqqa 10-15 me-
terinik ungasissusilik uu-
maasuseerulluinnarsima-
voq, tassami aatsitassat o-
qimaatsut aqerlutut zink-
itullu ittut immap naqqanut
ingerlaannaq kivisarmata.
Toqunartullit allat soor-
lu cadmium ungasinne-
rusumut ingerlanneqartar-
put, kigaatsumillu neri-
sareqatigiittunut akuliu-
tissallutik, soorlu aalisak-
kanut puisinullu.
DTU-mi ilinniartut mi-
anersuutigaat paasisamin-
nik ingasaassillutik Polar-
fronten-imut oqaaseqar-
nissartik, misissuinertik
annertunngimmat. Taa-
maattumik oqaatigisin-
naanngilaat mingutsitsi-
neq peqqinnissamik navi-
anartorsiortitsisinnaaner-
soq. Toqunartulli imaanut
kuugussaasanerat siunis-
saq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu annertuu-
mik sunniuteqasinnaavoq.
Taamaattumik sakkor-
tuumik kajumissaaruti-
gaat ilisimatusartut ajor-
nartorsiummik soqutigin-
nilemissaat, taamalu uu-
masut imarmiut naasullu
aatsitassanik oqimaatsu-
nik qanoq akoqartiginerat
misissorlugu.
Sisimiuni eqqaavissu-
armik misissuineq taama-
tut misissuinerit siullersa-
raat. Katrine Søskov Ja-
cobsen-ip aamma Sandra
Roost-ip erseqqissaati-
gaat Sisimiuni eqqaavis-
suaq Kalaallit Nunaanni
eqqaavissuarnit allanit
allaanerussuteqanngim-
mat. Taamaattumik nuan-
niitsunik naapitaarnissaq
ilimagineqartariaqarpoq.
Giftig dump i Sisimiut
En feltundersøgelse styrker
mistanke om forurenede dumpe
Dumpen i Sisimiut har en
koncentration af tungme-
taller, som er op til 100
gange større end på gam-
le, danske lossepladser i
Danmark. Det skriver
Dansk Polarcenters tids-
skrift Polarfronten, på
baggrund af feltunder-
søgelser foretaget af Ka-
trine Søskov Jacobsen og
Sandra Roost fra Dan-
marks Tekniske Univer-
sitet, DTU.
De advarer mod de
langsigtede konsekvenser
af forureningen og efter-
lyser en mere grundig
analyse.
Lossepladsen i Sisi-
miut har en bly- og cad-
mium koncentration, der
er ti gange og indholdet
af zink er hundrede gange
større end i en nedlagt
dansk losseplads.
Det ville ikke være så
alvorligt, hvis tungmetal-
lerne blev i dumpen.
Prøver taget i havet ud for
dumpen viser, at der sker
kraftige udvaskning af
giftstoffer, ikke mindst
fordi en nærliggende elv
strømmer direkte igen-
nem affaldsdyngerne.
Havbunden ved dum-
pen er fuldstændig død
10-15 meter ud fra
kysten, fordi tungmetal-
ler, som bly og zink
bundfældes hurtigt i van-
det.
Andre giftstoffer, som
cadmium transporteres
ud over større områder og
vil langsomt trænge ind i
fødekæden og koncentre-
res i for eksempel fisk og
sæler.
De studerende fra DTU
er forsigtige med at drage
konklusioner overfor Po-
larfronten, fordi deres
projekt er for begrænset.
Derfor kan de ikke sige
noget om forureningen
udgør nogen sundhedsri-
siko. Udvaskningen vil
dog få alvorlige konse-
kvenser på længere sigt.
Derfor opfordrer de
stærkt til, at forskerne
begynder at interessere
sig for problemet og un-
dersøger for eksempel
havdyrenes og planternes
indhold af tungmetaller.
Undersøgelsen af dum-
pen i Sisimiut er den
første af sin art. Katrine
Søskov Jacobsen og San-
dra Roost understreger, at
dumpen i Sisimiut ikke
adskiller sig fra andre
grønlandske lossepladser.
Og dermed kan de gem-
me på ubehagelige over-
raskelser.