Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. MARTS 1999 • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Vi uddannelsessøgende - ja, vi
Af Kristian Kleemann
EVU-studerende
Qaqortoq
Når snakken falder på os ud-
dannelsessøgende siger man,
at vi har de bedste uddannel-
sesbetingelser i verden.
Vi har den højeste uddan-
nelsesstøtte i verden, for i
andre lande må man selv
betale og endda tage lån for
at uddanne sig. Vi har desu-
den frirejse til og fra uddan-
nelsesstederne ligesom vi så
at sige bor næsten gratis.
Nå, men det er altså lan-
dets politiske beslutning.
Den beslutning, der skal gøre
sit til at lokke flere unge at
tage en uddannelse, det være
sig grundlæggende eller vi-
deregående. Gør den nu også
det, eller er det i virkelighe-
den kun nødvendigheden af
at være uddannet, der lokker
os?
For mit vedkommende er
jeg gået ned over det halve i
»løn«, da jeg begyndte på
min nuværende uddannelse.
Også høje udgifter
i dagligdagen
Men, for ikke at glemme
vores dagligdag vil jeg gerne
sige følgende:
Nok har vi verdens højeste
uddannelsesstøtte, men vi
har også nogle af de højeste
udgifter i vores dagligdag.
Siden omkring 1990 har man
ikke forhøjet uddannelses-
støtten. Det til trods for, at
priserne på forbrugsvarer
med mere siden er steget
konstant, senest med de sid-
ste prisstigninger indenfor
transportvirksomheden.
Det vil sige, at vores købe-
kraft er faldet konstant gen-
nem disse år, og det betyder
som bekendt, at vi kan købe
mindre for de penge, vi har
til rådighed.
Vi har høje udgifter til bør-
neinstitutionerne, for mit
vedkommende 72,5 procent
af selve uddannelsesstøtten
(før tilskud - hvad ellers -
fra min hjemkommune). Og
tøj, jamen, det koster mere
end man kan klare ud af et
mikrobudget på ca. kr.
1.000-1.500 pr. måned efter
udgifter til logi og kost, hvis
man altså er så heldig at være
fælles om bespisningen.
Dette gør det svært at
møve sig igennem dagligda-
gen, især i en familie som
min, hvor jeg, efter en masse
kludren udenfor mit ansvars-
område, skal forsørge min
familie på i alt 5 medlemmer
med kr. 998 pr. måned før
leveomkostninger...!
Hvordan skal man så kun-
ne klare de øvrige, daglige
udgifter, må man spørge de
respektive og indsigtsfulde
folk, der blander sig i debat-
ten?
Hvem tjener på hvem?
Jeg skal ikke glemme, at vi,
udover alt dette selv skal
betale for transporten for
vores samlevere, hvis vi skal
holde ferie om sommeren.
For ligesom at lokke flere til
at tage en uddannelse, har
man jo afskaffet betaling af
samlever/kone i sommerferi-
erne...!
Men, hvem betaler mon
for transportudgifterne? Se,
det er da et godt spørgsmål.
Nej, for det gør Hjemmesty-
ret da. Jeg selv er nødt til at
tage studielån fra Hjemme-
styret til at betale for som-
merferierejsen for min sam-
lever, - og det med renter
efter endt uddannelse.
Hvem tjener egentlig på
hvem...?
Vi uddannelsessøgende,
ja, vi har det godt...!
Også lavere priser til os,
tak
1 den sidste tid har der været en
del snak om fald i priserne for
Nunatsinni embedslæge-p
allagaanut akissut
Allattoq Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiiit sinnerlugit
Inatsisartuni ilaasortaq
AG-mi normu 21-mi saq-
qummersumi embedslæge-ip
HIV-eertunik misissui-nis-
samut tunngatillugu allaga-
qaataanut ima akissuteqa-
laamiarpunga.
Siullermik oqaatigerusup-
para nunatsinni embedslæge-
p oqaasia unaasoq “soorlu
pingaaruteqanngitsunik ta-
maviaarusunneq” akuerisin-
naannginnakku. Tassami isu-
maqarpunga nammineq na-
korsatut takusinnaasariaqa-
raa, nunatsinni inuttussuseq
eqqarsaatigalugu HIV-eertut
amerliartupiloornerat ernu-
massutissartaqartoq. Taa-
maattumik oqartoqarsin-
naanngilaq, pingaaruteqan-
ngitsumik tamaviaarusutto-
qartoq, illuatungaaniilli pi-
ngaaruteqarluinnartumik ta-
maviaarusuttoqartoq. Ta-
maviaarusuttoqarporli pisari-
aqarluinnarmat!
Nalunngilara nakorsaqar-
finni taamatut misissuineq,
sulisoqarnikkut aningaasa-
tigullu akisussasoq, kisianni
eqqarsaatigissavarput nuna
tamakkerlugu ersarissumik
HIV-p qanoq tunillaassuun-
nerata annertutiginera paa-
sinngikkutsigu, aammalu
malinnaaffiginngikkutsigu,
taava siunissaq ungasinneru-
soq inuiaqatigiinnut akisuni-
pilussuanngorsinnaasoq. Na-
lunngilarput piffissap aalia-
ngersimasup iluani tunillaas-
suunnera uninngasutut eriar-
luni, tassanngaannaq ataat-
sikkut arlalissuit nassaarine-
qartarmata, tassalu taanna
toqqissisimananngissusia.
Illoqarfmni marlunni HIV-
eertut annertupput, ilisima-
varpullu nunatta sinnerani
sumiugaluarnersumi, aamma
HIV-mik tunilllatsissimaso-
qartoq. Taakkuinnaalluunniit
eqqarsaatigalugit ernumassu-
tigineqarsinnaavoq, tassan-
ngaannaq illoqarfmni allani
aamma amerleriartoqapiloor-
sinnaanera.
Nunarsuarmi HIV-mik mi-
sissuiffiunerpaanerput nuan-
naarutigiinnartariaqarparput,
qujamasuutigalugulu. Taa-
matut iliornerput aamma siu-
nissami iluaqutaajumaarpoq.
Taamaattorli pisariaqartuas-
saaq tunillaassuunnerup ma-
linnaaffigisinnaajunnaarnis-
saa, aammalu ataavartumik
misissuisinnaajuarnissaq.
“Inuit angujuminaatsut”
allaalaartumik iliuuseqarnik-
kut anguneqarsinnaapput.
Assersuutigalugu inuit ta-
makkua ornittagaannut, pi-
naveersaartitsisunik ornigut-
toqartarluni, immaqa qaam-
mammut ataasiarluni taas-
sumallu saniatigut ornittak-
kani tamakkunani, usuup
puuinik ersaritsitsiuarluni
ajornanngitsumik pineqar-
sinnaasunik.
HIV-mut misissortittut ki-
naassusaasa isertuunneqar-
nissaat suli pisariaqarpoq.
Tamannalu pisariaqartuas-
saaq nunatsinni tunngaviusu-
nik, HIV-mut tunngatillugu
eqqarsartaaserput allanngun-
ngippat.
Tassunga atatillugu isuma-
qarpunga pisariaqarluinnar-
toq tunngaviusumik HIV-
mut tunngatillugu eqqarsar-
taaserput allanngortariaqar-
toq, nappaat taanna nunatsin-
niilereerpoq, peersinneqar-
sinnaanani. Paasisariaqarpar-
put inuit taamatut nappaate-
qalersimasut inuttulli allatut,
arlaatigut nappaatilittut nap-
paateqarmata. Taamaatumik
napparsimasutut allatut pi-
sinnaatitaaffeqarput, aamma-
lu inuttut naleqarlutik. HIV-
eertunik ajorinniinnaralua-
rutta nappaat taanna malin-
naaffigilersinnaanngilarput,
aammalu meerartatsinnut
paasitinnavianngilarput. Na-
lunngilarpummi meeqqat,
inersimasunit sunnerneqar-
tarnerat tunngaviusumik eq-
qarsartaasiannut annertuu-
mik aaliangiisuusartoq.
Nappaatip taassuma akor-
natsinniilersimanera paasisa-
riaqarparput, suleqatigiillu-
talu siaruaassomissaa pina-
veersaartinniartariaqarlugu.
har det godt...(?)
grønlandsk proviant ved bræt-
salg til pensionisterne i Nuuk.
Man har ligeledes inddraget de
studerende i snakken.
Hvorfor inddrager man
ikke bare studerende i pris-
faldet her og nu? At vi, på
samme måde som pensioni-
sterne, ligefrem ikke øser os
med penge ved alle og en-
hver med en smule fornuft.
Der er jo også flere af os stu-
derende, der er opvokset med
grønlandsk mad i gryden,
omend ikke hverdag, så dog
mindst én gang om ugen.
Med de priser, vi har i dag er
det klart, at vi ikke har råd til
at spise grønlandsk.
I øvrigt vil det have en
positiv effekt på fangsten,
hvis man lader markedspri-
serne regere, det vil sige lade
udbud og efterspørgsel be-
stemme priserne og ikke den
kunstige pris. Der vil blive
mere efterspørgsel på grøn-
landsk mad, og det vil i sig
selv medvirke til, at det bliver
mere interessant i mere end
én forstand at være fanger.
Man vil dermed kunne
sige: »Spis grønlandsk« med
et virkeligt grundlag. Fangst
er jo trods alt vores kulturel-
le baggrund.
Mit sure opstod
Og et surt opstød til sidst:
Jeg vil gerne sige til alle de
kloge og indsigtsfulde folk,
der gerne vil udtale noget om
procenttal i medierne, ek-
sempelvis via KNR-TV, at
en stigning fra 50 procent til
75 procent i fuldførte uddan-
nelser indenfor de næste to
år, hvilket jeg i øvrigt finder
er ren utopi, at den slet ikke
er 25 procent. Prøv at regne
efter...!
Med håb om en god debat
i fremtiden, hvad angår vores
- de uddannelsessøgendes -
forhold.
Spørgsmålstegn ved demokratiet
Allattoq Amos Mathiassen,
Alluitsup Paa
En af åbningstalerne ved
Landstingets åbning handle-
de om folks medansvar.
Talen om åbenhed er des-
værre ikke rigtig.
I de seneste fire år er der
nogle, der har rettet skriftlige
henvendelser til hjemmesty-
ret, dog uden at få svar. Også
den kritik, folk kommer med
i pressen, bliver tysset ihjel
af politikerne, der kommer
med overfladiske svar.
Det siddende landsstyre,
der får løn af den skat, som
befolkningen betaler, bør
opføre sig mere imødekom-
mende og høre mere på
befolkningens problemer. Så
længe det ikke sker, vil de
personlige forhold blive ved
med at blive fejet ind under
gulvtæppet, og desuden er
det en han mod vælgerne, at
der hentes tre personer ude-
fra til de to landsstyreposter.
Der er mange, der ikke kan
acceptere dette forhold, fordi
det er noget, der ikke kunne
accepteres, hvis vælgerne fik
lov at vurdere. De har stemt
på de folk, som de stoler
mere på, og der sker ingen
ændringer på den øverste
plan, så længe man bare
rokerer lidt om på opgaver-
ne.
Kort sagt: Der var ingen
positive politiske meldinger
fra de nyvalgte, og hvis vi
skal opnå bedre resultater
med hensyn til havet ud for
Grønland, bør der oprettes en
landsområde, som kun skal
beskæftige sig med dette.
Industri, arbejdsmarked og
arbejdspladser bør også have
et landsstyremedlem for sig,
hvis der skal prioriteres rig-
tigt.
I dag lukkes nogle fabrik-
ker i en stor del af året, og i
den tid, er der en del ansatte,
som må gå arbejdsløse, selv
om de har fuldført en uddan-
nelse. Der er også mange ar-
bejdsløse, der apatisk venter
på, at der dukker noget op,
fordi de ikke får lov til at
være med i planlægningen,
på trods af at kommunerne
bruger millioner af kroner på
at hjælpe de arbejdsløse.
Partierne har heller aldrig
været inde på, at man bør
danne nye partier med politi-
ske mål, der dannes ud fra de
faktiske forhold. Derved
kunne vi få ærlige og modige
landsstyremedlemmer.
Hvis vi kan sætte os nogle
begrundede mål - mål, der
opstilles ud fra de faktiske
forhold - kan vi opnå meget
mere.
Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet
søger
Sekretariatschef
Ved det grønlandske
sprogsekretariat i Nuuk er
stillingen som sekretari-
atschef ledig til besættelse
snarest eller efter aftale. Til
sekretariatet forventes hen-
lagt 5 AC stillinger, 2
SIK/HK stillinger samt et
antal gæsteforskere mv.
Sekretariatschefen har det
faglige og økonomiske an-
svar for institutionen, som
er en selvstændig enhed
henlagt til landsstyreområ-
det for kultur. Sekretariatet
har til opgave at
• varetage sekretariats-
funktionen for Oqaasili-
ortut/ Grønlands
sprognævn, Nunat Aqqi-
nik Aalajan giisartut/
Grønlands Stednavne-
nævn samt Inuit Aqqinik
Akuersisartut/ Person-
navneudvalget.
• varetage opgaverne i for-
bindelse med Grønlands
øgede engagement i
internationale nævn og
udvalg om sproglige
spørgsmål.
• opbygge og vedligeholde
de centrale samlinger af
grønlandske ord og
grønlandsk sprogbrug.
• rådgive såvel institutio-
ner som enkeltpersoner i
spørgsmål om
grønlandsk sprognorm.
• medvirke til øget synlig-
gørelse af det grønland-
ske sprog.
• i samarbejde med
relevante instanser indgå
i arbejdet med frem-
medsprogsproblematik-
ken i Grønland.
Kvalifikationer:
• sprogvidenskabelig
uddannelse ( mag.art.,
cand.mag., cand.phil.
el.lign.)
• kompetence på højt
niveau i grønlandsk og
dansk samt fortrolighed
med nordisk- og engelsk-
sprogede miljøer.
0
• erfaringer fra beslægtet
virksomhed
Løn og ansættelse:
Stillingen er i øjeblikket
under klassificering.
Der vil til stillingen kunne
anvises en personalebolig,
for hvilken der betales hu-
sleje, depositum m.v. efter
de til enhver tid på stedet
gældende regler. Der må
dog påregnes ventetid på
anvisning af bolig på grund
af boligsituationen i Nuuk
Kommune.
Nærmere oplysninger kan
fås hos Kontorchef Lise
Lennert Olsen telefon 34
57 30 eller konsulent Nuka
Kleemann telefon 34 57
34.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæfti-
gelse, bilagt relevante dokumentationer (uddannelsespapirer, refe-
rencer m.v.) fremsendes til:
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Box 1029 3900 Nuuk
Ansøgninger skal være Direktoratet i hænde senest fredag
den 16. april 1999