Atuagagdliutit - 30.03.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. MARTS 1999 • 3
Sisimiuni nakorsat pingasut tamarmik aasamut soraassapput
Innuttaasut akeqqersimaarnerat pissutaalluni peqqissaaviup ingerlalluaraluartup pisortaa tunualerpoq
SISIMIUT(PM) - Sisimiuni
peqqissaaviup nakorsani pi-
ngasuusut aasamut annaasus-
sanngorpai. Peqqissaaviup
pisortaa, nakorsaaneq Ove
Rosing Olsen augustip aal-
laqqaataani atorfimminit tu-
nualerpoq, illoqarfimmi su-
leqatigiillutik pikitsitsisut
peqqissaavimmi sulisunut
malersuinerannut akerliullu-
ni. Nakorsat allat marluk so-
raarniuteqarnerat matumani
pineqartumut tunnganngilaq.
Taakku marluullutik Ove
Rosing Olsen-imit qaam-
mammik ataatsimik siulliul-
lutik soraartussaapput.
Peqqissaaviup naammagit-
* taalliutigineqamerani maan-
na innuttaasut ilaata ataatsip
ambulancit sullissinerannik,
napparsimavimmilu kiffar-
tuussinerup pitsaassusaanik
naammagittaalliuteqarnera
tunngaviuvoq. Buster Ber-
thelsen siullermik qaamma-
tip ataatsip matuma missaata
siomatigut Qanoruukkut am-
bulancit sullissinerat pillugu
isornartorsiuteqarluni saq-
qummerpoq. Kingornagut
Gerth Lennert illoqarfiup ra-
diuanit apersorneqarluni
isornartorsiummik saqqum-
miussaqarpoq. Taanna misi-
gisimavoq asuliinnaq nakor-
siarsimalluni, oqarfigineqar-
simagami ajoquteqarani.
Peqqissaavimmi sulisut
taamatut pisoqartillugu pit-
saanerpaamik sullissiniartar-
put. Ove Rosing Olsen-ip pi-
soq ima paasinerarpaa, sule-
qatigiillutik pikitsitsiniartut
ambulacit annertunerusumik
taxatut aatsisartutullu atome-
qalersinniarneqartut.
- Ambulancit eqqarsaati-
galugit inunnik peqqissaa-
vimmut nakorsiarniartunik
suliaritinniartunillu qangali
biiliussisarunnaarnikuuvu-
gut. Nakorsaatinik pajuttuis-
saarnikuuvugut, aammalu
portørigut allakkanik pajut-
tuissaamikuupput.
- Ambulancit atorneqartar-
put ajutoortunut, kiisalu
nammineersinnaajunnaarsi-
masunut.
Angakkuunngillat
Gerth Lennert-ip maalaaru-
taa pillugu Ove Rosing
Olsen oqarpoq, nakorsat soo-
runami suliassatik pitsaaner-
paamik ingerlanniartaraat.
- Ilisimatusarnermik tunn-
gavilimmik suliaqarpugut.
Inuillu nakorsiartut oqaluttu-
assartaat misissornerilu tun-
ngavigalugit sumik ajoqute-
qamersut paasiniartarparput.
Nakorsiat naatsorsuutige-
reersinnaanngilaat suna ta-
maat qulaarlugu angakkuar-
nertut ittumik aaqqiigasuar-
tuaannassasugut. Ippigisa-
qartut ilaat nappaammik tu-
nulequtaqanngitsumik taa-
maassinnaasarput. Tamanna-
lu ilimagigutsigu paasigutsi-
guluunniit naatsorsuutigissa-
vaa taamatut nalunaarfigine-
qarnissani immaqalu nam-
mineq qanoq iliuuseqamis-
samut siunnersorneqamissa-
ni, Ove Rosing Olsen nassui-
aavoq.
Tamarmik tusaasaannik
nakorsiarnilersaartut
Peqqissaavimmi sulisut aat-
saat innuttaasunit nuanniitsu-
mik pineqalinngillat.
Ove Rosing Olsen oqalut-
tuarpoq, siorna taamaaleme-
rani Sisimiut Tusaataatigut
nuanniilluinnartumik pine-
qarsimallutik.
- Inuit tamat tusaasuliullu-
Alle tre læger i Sisimiut
siger op til sommer
Fjendtlige borgere driver chefen væk
fra et ellers velfungerende sygehus
SISIMIUT(PM) - Sundheds-
centret i Sisimiut mister sine
tre læger til sommer. Chefen
for centret overlæge Ove Ros-
ing Olsen går den første august
i protest mod den hetz, en akti-
vistgruppe i byen fører mod
personalet i sundhedscentret.
De to andre lægers opsigelser
har ikke noget med denne sag
at gøre. De går begge af en
måned før Ove Rosing Olsen.
Utilfredsheden med sund-
hedscentret har denne gang
udgangspunkt i enkelte borge-
res utilfredshed med am-
bulancetjenesten og serviceni-
veauet på sygehuset. Først var
Buster Berthelsen fremme
med kritik om ambulan-cetjc-
nesten i Qanorooq for om-
kring en måned siden. Siden
er Gerth Lennert stødt til med
kritik igennem et interview i
lokalradioen. Han følte, at han
gik forgæves til konsultation,
fordi han havde fået at vide, at
han ikke fejlede noget.
Personalet i Sundhedscen-
tret yder deres bedste under
de givne omstændigheder.
Som Ove Rosing Olsen op-
fatter det, vil aktivistgruppen
forsøge at indføre udvidet
taxa og budservice med am-
bulancetjenesten.
- Vedrørende ambulancen
er det efterhånden mange år
siden, vi holdt op med at
transportere folk, som skal til
undersøgelse eller behand-
ling på sundhedscentret. Vi
bringer ikke længere medicin
ud, og vores portørtjeneste er
ikke længere postbringende.
- Ambulancen bruges til
akutte udkald og til transport
af mennesker, som ikke kan
klare sig selv, understreger
Ove Rosing Olsen.
Ingen troldmænd
Til klagen fra Gerth Lennert
siger Ove Rosing Olsen, at
lægerne naturligvis forsøger
at løse deres opgave efter
bedste evne.
- Vi arbejder i et fag, som er
baseret på et videnskabeligt
grundlag. Med denne viden,
med vores hjælpeudstyr og i
øvrigt efter folks sygehistorie
danner vi os et billede af folks
sundhedsmæssige problem-
stilling. Folk kan ikke altid
være sikre på, at vi som en
anden troldmand ryster en
diagnose eller løsning ud af
ærmet. Ofte er der tale om et
forløb. I øvrigt er det ikke
altid en sygdom, som bag-
grund for et menneskes symp-
tomer. Ofte er det livssituatio-
nen eller i vedkommendes
personlighedsopbygning, man
finder årsagen. I de tilfælde
meddeler vi dette patienten og
kan ofte foreslå aktiviteter
eller en livsstilsændring, som
kan bedre på tilstanden, for-
klarer Ove Rosing Olsen.
Sygehistorier for åben
mikrofon
Det er ikke første gang, at
personalet på sundhedscen-
tret udsættes for ubehagelig-
heder fra borgerne.
Ove Rosing Olsen fortæl-
ler, at de sidste år ved samme
tid blev udsat for en meget
ubehagelig behandling i Sisi-
miut Lokalradio.
- Man tillod folk for åben
mikrofon at fortælle om
enkelte konsultationer hos
navngivne læger og begynd-
te herefter at lave debatud-
sendelser om vores konsulta-
tionsarbejde.
- Det var ikke mig, der
blev omtalt, men et par af
mine kolleger. Sygdom og
ydelsesforløb for 10 til 15 år
siden blev fremdraget, og
man forsøgte at drage os til
ansvar for de gamle sager.
Jeg var dybt rystet. Det var
rent anarki. Vi har tavsheds-
pligt og kan naturligvis ikke
deltage i noget sådant. Sagen
gentager sig igen i år med
denne aktivistgruppe.
Chefen for sundhedscentret
Ove Rosing Olsen siger også,
at de utilfredse borgere
beskylder sundhedspersonalet
for en masse ting, som de har
vanskeligt ved at genkende.
- De forsøger, at trække os
ind i en rettergang af et
offentligt møde, hvor hele
det politiske etablissement er
indkaldt. Det er klart vi ikke
kan deltage i noget sådant.
På baggrund af denne situ-
ation har Ove Rosing Olsen
besluttet sig for at fratræde
sin chefstilling første august.
- Jeg og en del af persona-
let føler os meget dårligt til-
pas her i byen. Har vanske-
ligt ved at se folk klart i øjne-
ne, vel vidende at vi gennem-
fører vores opgave så godt,
det nu kan lade sig gøre.
git nakorsiartitsinerit ataa-
siakkaat ilaatigut nakorsat
atii taasarlugit oqallisigine-
qarput.
- Uanga ajortumik eqqar-
torneqanngikkaluarlunga pi-
soq tupaatigeqarlugulu ka-
maatigeqaata, ilaatigummi
ukiut qulit-15-it matuma si-
ornatigut pisumasut uagut-
sinnut ullumikkut sulisuusu-
nut pisuussutigitittutut nipi-
lerlugit saqqummiunneqar-
mata. Assorsuaq periaaseq
aalaterneqaatigaara. Nipan-
gersimasussaatitaavugut,
soorunalumi taamaaliomer-
mut peqataasinnaanata. Peri-
useq tamanna ukioq manna
suleqatigiillutik pikitsisiso-
qameratigut uteqqippoq.
Aamma peqqissaaviup pi-
sortaa Ove Rosing Olsen o-
qarpoq, innuttaasut naamma-
gittaalliutut peqqinnissaqar-
fimmi sulisut sorpassuamik,
namminneq ilisariuminaat-
sitaminnik pisuutikkaat.
- Piumagaluarpaat erner-
lunga innuttaasunik ataatsi-
miisitsinertut ilusilerlugu eq-
qartuunneqarnertut ittumik
peqataassasunga, politikkik-
kut sulisut tamaasa isiginna-
artoralugit. Soorunami taa-
matut iliomermut peqataa-
sinnaanngilanga.
Pisut tunngavigalugit Ove
Rosing Olsen aalajangerpoq
augustip aallaqqaataani pi-
sortatut atorfimminit tunuar-
niarluni.
- Uanga sulisullu ilaat
illoqarfimmi tamaani ajorto-
rujussuarmik pineqartutut
misigisimavugut. Naak suli-
arput ingerlalluarlutigu misi-
gisimagaluarlunga, pisuus-
suteqartutut isigineqarner-
mik tunineqarpunga, inuit
toqqarlugit qiviamissaat al-
laat nalomilerlugu.
Arlaleriarluni ikiaroomartueruttartoq
Ukiumut siulianut naleqqiullugu ikiaroornartoq marloriaannik
annertutigisoq 1998-imi politiit arsaarinnissutigigaat
(EE) - Savalimmiuni misis-
suinermi ukiup ingerlanerani
arsaarinnissutit affaat arsaa-
rinnissutigineqarput, tassalu
ikiaroornartoq 30 kilo Ka-
laallit Nunaanni tuniniarne-
qartussatut naatsorsuussaq.
Ikiaroornartumik atorner-
luinerup akiorniarneqarnera-
ta sakkortusineqarnerata nas-
sataasa tamanna ilagaat, poli-
tiit 1998-imi suliaqarsimane-
rat pillugu ukiumoortumik
nalunaarusiami erserpoq.
Ukiup ingerlanerani ikia-
roornartoq 63 kilo politiinit
arsaarinnissutigineqarpoq, u-
nioqqutitsisut 600-t sinni-
laarlugit amerlassuseqarsi-
mallutik. Arsaarinnissutit u-
kiumut siulianut naleqqiullu-
gu marloriaat sinnerlugu an-
nertussuseqarput.
Politiillu siullermeerlutik
nuna tamakkerlugu paasi-
niaapput, Kastrup-imi Aal-
borg-imilu politiit ilanngaa-
serisullu suleqatigalugit.
Misissuinerit ilaanni ikia-
roornartoq nunatsinnut naat-
sorsuussaq 23 kilo arsaarin-
nissutigineqarpoq, Frede-
rikshavn-imilu kilisaammit
16 kilo arsaarinnissutaalluni.
Misissuinerni pingasuni
inuit 61-it unnerluunneqarput.
Gramimut 800 kr.
Politiit allapput, nuna tamak-
kerlugu misissuineq ima ilu-
aqutaatigisimasoq, allaat iki-
aroomartoq nungungajalluin-
narsimalluni, akitsorujussu-
arsimalluni, piffissallu ilaani
ikiaroornartutut tuniniarne-
qartarsimallutik aalisakkat ne-
risassaat piiaatimemillu.
Ikiaroornartumillu arsaa-
rinnittameq politiit iluatsillu-
arsimagaluaraat, ikiaroomar-
tumik atomerluineq unitsin-
neqavinngilaq, taarsiullugulu
ikiaroornartoq piumaneqaqi-
soq akitsorujussuarsimavoq,
nalunaarummi erserpoq.
- Nassuerutigisariaqarpoq
ikiaroornartoq Kalaallit Nu-
naanni suli annertuumik a-
tomeqarmat, naak ikiaroor-
nartoq Danmark-imut naleq-
qiullugu 10-20-riaammik a-
kisunerugaluartoq, tigusari-
neqartullu pineqaatissinne-
qartarnerat Danmark-imut
naleqqiullugu sakkortuneru-
galuartoq.
- Ikiaroomartup taama aki-
sutiginera pissutaalluni Ka-
laallit Nunaanni Danmark-
imilu inoqarpoq piumassu-
seqarluinnartunik ikiaroor-
nartumik eqqussuinissamik.
Politiit malillugit ikiaroor-
nartoq grami ataaseq 30 aam-
ma 40 koruunit akornanni
Danmark-imi akeqarpoq. Iki-
aroomartup akia 10-20-riaam-
mik qaffanneqarpat piffissap
ilaani ikiaroornartoq grami-
mut 800 koruunilerlugu aqqu-
sinermi pisiarineqartassaaq.
Ikiaroomartup 63 kilop ar-
saarinnissutigineqarnerata
saniatigut politiit 2,4 millio-
ner koruunit arsaarinnissuti-
gisimavaat.
Paasiniaasartut
Ikiaroornartumik immikkut
paasiniaasartut piSsutaagu-
narput politiit ikiaroornartu-
mik paasiniaasarnerata taa-
ma iluatsilluartigineranut.
Nuummi paasiniaasartut
paasiniaaneq ataqatigiissit-
tarpaat, politeeqarfiillu min-
nerit ilitsersortarlugit. Aam-
ma ikiaroornartumik paasi-
niaanermik arlaleriarluni
pikkorissartitsisoqartarsima-
voq, taamaalilluni politee-
qarfinni amerlanerni politee-
qarluni ikiaroornartumik
paasiniaanermik immikkut
ilisimasalimmik.
Hashmarkedet tørlagt flere gange
Politiet har beslaglagt næsten dobbelt så meget hash i
1998 i forhold til året før
(EE) - Ved en enkelt aktion
på Færøerne blev der beslag-
lagt halvdelen af årets fangst,
nemlig 30 kilo hash beregnet
på det grønlandske marked.
Det er et af resultaterne
ved politiets skærpede strate-
gi mod hashmisbruget, frem-
går det af politiets virksom-
hedsberetning for 1998.
Politiet har beslaglagt godt
63 kilo hash i løbet af året,
fordelt på godt 600 overtræ-
delser. Mængden er godt en
fordobling i forhold til 1997.
Politiet har også for første
gang, foretaget flere lands-
dækkende aktioner i samar-
bejde med politi og toldvæ-
sen i Kastrup og Ålborg.
Ved et af aktionerne blev
der beslaglagt 23 kilo be-
stemt for det grønlandske
marked, 16 kilo blev fundet i
en grønlandsk trawler i Fre-
derikshavn.
Alle tre aktioner resultere-
de i sigtelse af 61 personer.
800 kroner for et gram
Politiet skriver, at strategien
med de landsdækkende akti-
oner er så effektiv, at det
næsten er lykkedes at tør-
lægge markedet, fordi priser-
ne stiger og folk i perioder
prøver at sælge fiskefoder og
viskelæder, som hash.
Selvom politiet har stor suc-
ces med beslaglæggelser af
hash, så er det ikke lykkedes
at udrydde hashmisbruget, i
stedet er priserne steget kraf-
tigt på den eftertragtede vare,
fremgår det af beretningen.
- Det må erkendes, at der
fortsat består et omfattende
hashmisbrug i Grønland,
selvom hashpriseme på ga-
deplan er 10 til 20 gange
højere end i Danmark, og
selvom sanktionsniveauet set
i forhold til Danmark er
strengere i hashsager.
- De meget høje priser be-
virker, at der både i Danmark og
Grønland hos nogle er et bety-
deligt incitament til at fortsætte
med indførslen af hash.
Et gram hash koster ifølge
politiet 30 til 40 kroner i
Danmark. Hvis hashpriseme
stiger til 10 til 20 gange, kan
et gram hash på gadeplan
komme op på 800 kroner, i
visse perioder.
Foruden de 63 kilo hash,
der er blevet beslaglagt, har
politiet konfiskeret 2,4 milli-
oner kroner.
Narkogruppe
En fast narkogruppe er for-
mentlig årsag til, at politiet
har haft så stor succes med
sin efterforskning af hash.
Narkogruppen i Nuuk
koordinerer efterforskning
og yder vejledning til mindre
distrikter. Desuden er der af-
viklet flere kurser i narkoef-
terforskning således, at der
nu i de fleste politidistrikter
er en politibejtent med en
særlig baggrund i hashsager.