Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greemet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Peqqinnissaqarfik napparsimasoq toqusoortarpoq
IMAANNGILAQ ISERTUGAAMMAT.
Peqqinnissaqarnermut naalakkersuisup
Alfred Jakobsen-ip peqqinnissaqarneq
pillugu Inatsisartuni oqallissaarutaani al-
lassimavoq »Allatut oqaatigalugu, pi-
ngaamersiuisoqanngilaq«.
Peqqinnissaqarfimmi pingaarnersiuillu-
ni tulleriaarisoqanngilaq. Erseqqilluar-
poq. Taamaattumik sammisaq ajornartoq
Inatsisartut ataatsimiinnerminni oqallisi-
gaat. Alfred Jakobsen aallarniivoq ilaati-
gut aperaluni: Nappaatit aningaasat ator-
neqartut eqqarsaatigalugit »sunniut«
naatsorsuutigisatut kinguneqarluarsin-
naanerusut salliutinneqassappat. Katsor-
saanerit inuunermut pingaaruteqartut ta-
maasa qanorluunniit akeqaraluarpata sal-
liutinneqassappat, nappaatillu perulun-
nanngitsut tunulliullugit. Inuusunnerit
utoqqaanernit salliutinneqassappat?
Apeqqutit aalassannartut innuttaasunit
oqallisaagaluarput. Pingaartumik nakor-
sat namminneq naliliitinneqarnissartik
isumaqatiginngilaat. Qaqugu inuusuttuu-
soqartarpat utoqqaasoqarluniluunniit a-
kornanniluunniit, nappaallu qaqugu peru-
lunnartarpa. Pingaarnersiuineq politikerit
aalajangissavaat, nakorsat isorinnittut isu-
maqarput.
Nakorsallu sapiitsut ilaat maanna sas-
sarpoq. Quppernerit pingajuanni Maniit-
sumi nakorsaaneq oqarpoq, peqqinnissa-
qarfimmi pingaamersiuinnginneq peqqu-
taalluni inunnik toqusoqartartoq. Ullu-
mikkut aaqqissuussineq atorsinnaan-ngi-
laq. Ullumikkutut itsillugu nakorsat pilat-
taanermik misilittagaqanngitsut nakor-
saqarfiit ilaanni atorfeqarput, pilattaasar-
lutillu. Tamanna isumannarpoq, nakor-
saaneq isumaqarpoq. Isumaqarpoq politi-
kerit sassartariaqartut pingaamersiuner-
nillu tulleriaassillutik. Isumaqatigaarpul-
lu.
POLITIKERIT! Qaammareerpoq. Aasa-
lerpoq. Ukiuunerani toquusarfissinnit
allatulli anillanniaritsi. Anersaartorluari-
arlusi aalajangemiaritsi peqqinnissaqar-
fimmi qanoq iliortoqassanersoq isummer-
figalugu. Akisussaaqataavusi, nakor-saa-
nerlu Hans Johnsen oqarsinnaammat
nakorsat ilaat suliaminnik ilisimaatsuune-
rat peqqutaalluni pilattartittut toqusartut.
Pissutsit ingerlaannarteqataaffigaasi. Peq-
qinnissaqarnermullu naalakkersuisun-
ngortoq Alfred Jakobsen pillingajaaval-
laaqaaq isorinninnerit ilumuunnginnera-
lugit oqarsinnaammat »inuuneq taamaap-
poq«. Akisussaaffimmi qimarratiginnin-
nerujussuuvoq.
Peqqinnissaqarfimmi pingaarnersiuillu-
ni tulleriaarinissani sulianik naalakker-
suisunngortup nangitassaminik piareersi-
masoqarpallaannginnera ilumoorpoq.
Akisussaassusermilli pinngitsuuiffiunn-
gilaq. Suliamik nangitsinissamut piareer-
sameq naammassileriissaaq. Alfred Ja-
kobsen ulappuserniarli tulleriaarinerlu
aallartillugu. Sulisitsisui, Inatsisartut, su-
liamik ingerlatsiumanngippata akisus-
saaffik pigilissavaa. Aallartiinnariaavoq.
Kikkut tamarmik isumaqatigiipput nap-
parsimmaveqarfik ingerlanerliortoq asuli
aningaasalersortariaqanngitsoq. Pingaar-
nersiuineq tullinnguuppoq. Malaatiinnar-
lugulu ilatsiinnarneq sivitsorpat iluarsii-
nissat kinguarsaannassapput.
PEQQINNISSAQARNERMUT naalak-
kersuisoq neriorsuivoq aasap ingerlanera-
ni innuttaasut oqallitsinneqassasut, ukiaru
peqqinnissaqarfik pillugu pilersaarutit
allat saqqummiunniassagamigit. Aaqqis-
suisoqarfimmit siunnersuutissaqarpugut:
Inatsisartunut saqqummiussannit pit-
saanerusumik innuttaasut saqqummius-
siffigikkit. Assortuussutigissanngilarput
qanoq utoqqaatigilersimasut nappaatit
ilaanni katsorsarneqartassannginnersut.
Inuk inoqamminit pingaarnerunersoq
assortuussutigissanngilarput. Pissusivi-
usut ullumikkut atuuttut aallaavigalugit
oqallissuteqassaagut. Assersuutigalugu
nakorsaaneq Hans Johnsen oqarpoq,
puammikkut kræfteqartut Danmarkiliar-
tinneqartartut, uffa ilisimagaluarlugu kat-
sorsarneqarneq peqqississutaasinnaan-
ngitsoq. Siutit pilattarnerinut tutsarissi-
nermik kinguneqartanngitsunut, taamaal-
laat seerisitsiunnaartartut, aningaasarpas-
suit atomeqartarput. Tamakku kissaati-
gaagut? Apeqqutit taamaattut innuttaasut
oqallisigissavaat. Aaqqissuisoqarfimmilu
qularutiginngilarput naalakkersuisoq
sulisuilu oqallisutissanik piviusunut tun-
ngasunik nassaarluarsinnaasut. Sammi-
saq oqallinniameq piinnarlugu oqallissu-
tigineqassanngilaq. Oqallittoqassaaq pin-
gaamersiuilluni tulleriiaarinissaq pitsaria-
qarmat.
Ullumikkut ima ingerlasoqarpoq, peq-
qinnissaqarfik pingaamersiuilluni tulleri-
aarisarluni, aningaasat qanoq amerlatigi-
sut peqqinnissaqarfimmut tunniunneqar-
tarnersut apeqqutaatillugu. Aningaasat
nungukkaangata naalakkersuisoq Inatsi-
sartunut saaffiginniinnartarpoq aningaa-
sanik amerlanemik qinulluni. Mianersoq-
qusisoqartuarpoq, aningaasalli qularutis-
saanngitsumik tamatigut tunniunneqartu-
arput. Politikerit tulleriaariumanngikku-
nik naassaanngitsumut mianersoqqusis-
oqartuassaaq. Politikerit mianersoqqu-
seqattaarunnaarlutik tulliani periarfissa-
qalerpat appiussiniarlik innuttaasullu
oqaluttuullugit nunatsinni peqqinnis-
saqarfimmi pingaamersiuilluni tulleriaa-
rineq qanoq ittoq kissaatiginerlugu oqaa-
tigalugu.
Politikerit piumanngippata, qanoq
naatsorsuutigisinnaavaat uagut piumassa-
sugut?
Det syge væsen dræber
DET ER IKKE FORDI det holdes hem-
meligt. Faktisk står det sort på hvidt i
landsstyremedlem for Sundhed, Alfred
Jakobsens oplæg til sundhedsdebat i
Landstinget: »Med andre ord, der priori-
teres ikke«.
Der prioriteres ikke inden for sundhed-
svæsenet. Ganske enkelt og klart. Derfor
skulle Landstinget diskutere dette svære
emne på den netop overstående lands-
tingsamling. Alfred Jakobsen lagde bol-
den op med blandt andet spørgsmålene:
Skal man prioritere de lidelser højest,
hvor man forventer den højeste stigning i
»effekten« pr. anvendt krone. Skal man
prioritere alle livsnødvendige behandlin-
ger højest, uanset omkostningerne, og
nedprioritere mindre alvorlige lidelser.
Skal yngre personer prioriteres i forhold
til ældre?
Ganske vist kom der et pust af debat
blandt befolkningen om disse provoke-
rende spørgsmål. Specielt læger tog
afstand fra at vurderingen skulle lægges
ud til dem. Hvornår er man ung eller
gammel eller der imellem, og hvornår er
lidelsen alvorlig. Prioriteringen bør kom-
me fra politikerne, mente de kritiske
læger.
Nu står endnu en modig læge frem. På
side tre siger chefdistriktslægen i Maniit-
soq, at den manglende prioritering inden
for sundhedsvæsenet ganske enkelt slår
folk ihjel. Den struktur, vi har i dag, duer
ikke. Som situationen ser ud nu bliver
læger uden kirurgisk erfaring ansat for-
skellige steder i landet, og de får lov at
opererer. Det er uforsvarligt, mener chef-
distriktslægen. Han mener politikerne bør
komme ud af deres små gemmesteder og
prioritere. Og vi giver ham ret.
POLITIKERE! LYSET ER kommet.
Sommeren er på vej. I må som alle andre
dristejer ud af jeres små vinterhjem og ud
i det fri. Træk vejret dybt og tag stilling
til, hvad I mener der skal ske med sund-
hedsvæsenet. I er medansvarlige, når che-
fdistriktslæge Hans Johnsen, kan fortælle,
at folk dør på landets operationsborde på
grund af inkompetence blandt lægerne. I
er med til at forholdene får lov til at
fortsætte. Og det er ganske uartigt af det
nye landsstyremedlem for Sundhed,
Alfred Jakobsen, at afvise kritikken med,
at »sådan er livet«. Det er ansvarsforflyg-
tigelse, der vil noget.
Det er rigtigt, at det nye landsstyremed-
lem ikke fik meget med hjem at arbejde
videre med i forbindelse med debatten
om prioritering inden for sundhedsvæse-
net. Men det fritager ikke for ansvar. Ind-
køringsperioden må snart være overstået.
Nu må Alfred Jakobsen krybe i arbejds-
tøjet og få sat en prioritering igang. Hvis
ikke hans arbejdsgiver, Landstinget, vil
gøre arbejdet, så er ansvaret lagt over på
hans skuldre. Det er bare om at komme
igang.
Alle er enige om, at man ikke kan blive
ved med at poste penge i det syge væsen.
Det næste skridt er prioritering. Og jo
længere man sidder med hænderne i skø-
det og lader stå til, jo længere tid vil der
gå, før tingene kan rettes op.
LANDSSTYREMEDLEMMET FOR
Sundhed lover en folkelig debat hen over
sommeren, så han til efteråret kan frem-
lægge en ny plan for sundhedsvæsenet. Et
råd her fra redaktionen:
Giv befolkningen et bedre oplæg, end
det du gav Landstinget. Vi skal ikke
diskutere om visse aldersgrupper ikke
skal kunne få behandling for visse syg-
domme. Vi skal ikke diskutere om det ene
menneske er mere værd frem for det
andet. Vi skal have et debatoplæg, som
tager udgangspunkt i de reelle forhold,
der er i dag. For eksempel siger chefdi-
striktslæge Hans Johnsen, at lungecancer-
patienter sendes til behandling i Dan-
mark, selv om man er klar over, at
behandlingen ikke vil helbrede. Der bli-
ver brugt mange penge på øreoperationer,
der ikke giver bedre hørelse, men éns ører
bliver tørre. Er det det, vi vil? Det er
spørgsmål som disse, der skal ud til fol-
kelig debat. Og her på redaktionen er vi
sikre på, at landsstyremedlemmet og hans
ansatte sagtens kan finde andre gode
emner at tage op til debat på et mere rea-
listisk plan. Emnet skal ikke diskuteres,
blot for diskussionens skyld. Diskussio-
nen skal tages, fordi det er nødvendigt
med prioritering.
Systemet fungerer i dag således, at
sundhedsvæsenet prioriterer i forhold til,
hvor mange penge, der postes i sundhed-
svæsenet. Når der ikke er flere penge til-
bage går landsstyremedlemmet blot til
Landstinget og beder om flere penge.
Pegefingeren bliver løftet gang på gang,
men pengene falder lige så sikkert som
amen i kirken. Hvis ikke politikerne
ønsker at prioritere, vil de i al evighed
skulle løfte pegefingeren. I stedet for den
løftede pegefinger, bør politikerne næste
gang lejligheden byder sig, åbne munden
og fortælle befolkningen, hvilken priori-
tering de mener, der bør være inden for
det grønlandske sundhedsvæsen.
Hvis politikerne ikke vil, hvordan kan
de så forvente, at vi andre vil?