Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. JUNI 1999-17
Bilersuit uku taagorneqartut, monstercars sermersuaq De her store biler har fornylig krydset indlandsisen ved
itivillugu KNI-mit angalasinneqaqqammerput. KNl's foranledning.
Takomariartitsinerup ilisi-
matusarnerani pinngoritak-
kut inuiaqatigiikkullu pi-
ngaartitat tikkuarneqarput.
Nunarsuarmi takornariar-
titsinikkut aningaasarsiomeq
tunngavioqaaq. Amerlassut-
sit uuttuutillu ajornaanne-
rummata. Nunarsuatsinnili
pinngortitap ernumassutaa-
galuttuinnamera ilutigalugu
napatitsisinnaasumik takor-
nariartitsineq pingaartinne-
qaleraluttuinnarpoq. Piffis-
saq sivikitsuinnaq eqqarsaa-
tigigaanni ileqqorlunneru-
voq, sumiiffiit inuillu eqqor-
nerlunneqannginniassamma-
ta. Tamatuma saniatigut siu-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
iluanaarutaasinnaanngilaq.
Ineriartortitsineq
Ukiuni 20-30-ni pilersaarusi-
ornerup pilerisaarinerullu
qitiutissimavai takornariat
iluanaarutissallu inissinnis-
saat. Taama ileqqulersomerit
tunngavigaat angallassisut
piorsaasullu aningaasatigut
iluaquserneqarnissaat, politi-
kerillu nammineq nunamit
iluaqusernissaat siunertaralu-
gu. Takomariartitsinerup
ineriartortinneqarnerani pi-
ngaartinnerasat tassaasimap-
put:
* Takornariat qanoq amer-
latigisut tikissappat?
* Takornarissat amerlane-
rusut qanoq ililluta kajunger-
tissinnaavagut?
* Atortut kiffartuussissu-
tillu suut pisariaqartinneqar-
pat?
* Takornariat qanoq amer-
latigisut qanoq ittullu innut-
taasut kissaatigaat?
* Takomariarfissap takor-
nariat qanoq amerlatigisut
bliver markedsført for det,
det er i turisternes øjne:
Et smukt, unikt, autentisk
og rent land. Og det skal vi
bruge på den mest hensigts-
mæssige måde.
Planlægning begrænser
ikke
Keld Askjær snakker om, at
turisterhvervet må lære at
bruge mulighederne frem for
at begrænse dem. Det er ikke
på nogen måde en begræns-
ning at tænke målrettet og
langsigtet. Det, jeg snarere
ser ved vor foregangsmand
for værdibaseret regnskab,
er, at han tænker på den kort-
sigtede profit. Det er ikke et
spørgsmål om sidstnævnte,
nej, det er et spørgsmål om
kvalitet kontra kvantitet. Og
skal vi være unikke og kon-
kurrencedygtige, må vi stå
med produkter som ikke er
en kopi af vores naboø Island
- som vi iøvrigt skal samar-
bejde med frem for at kopie-
re deres produkter. De har
deres styrke, vi har vores. Og
med lidt interesse i miljø-
spørgsmål, vil man vide, at
de første negative konse-
kvenser er begyndt at vise sig
i Island på grund af brugen af
monstercars, som bilerne og-
så kaldes af turisterhvervet.
Klar politik
Den anden ting, som jeg fin-
der uforståeligt er spørgsmå-
let om »en klar turismepoli-
tik«. Mathias & Malene
nammassinnaavai: inooqati-
giinnikkut pinngortitakkul-
lu?
Nunat tamat takornariar-
titsinikkut unammillersin-
naaniassagutsigit ineriartor-
neq napatissinnaasoq tun-
ngavigisariaqassagutsigu
nappatigisinnaasat aamma
tunngavigisariaqarpagut.
Takornariartitsinermi kis-
saatigisat anguniakkallu tu-
niniagassatut naatsorsuuti-
gineqassanerlutik manna ti-
killugu piffissamut sivisuu-
mut siusinnerusumut periu-
sissatut isigineqarsimanngip-
pata? Pisortanit pilersaaruti-
gineqartut siunertaasut angu-
niarusunngisatut isigineqars-
Ingemann, som er et eksem-
pie på outfittere, som virke-
ligt har med erhvervet at
gøre, efterlyste under de tu-
ristfaglige dage i starten af
denne måned en klar turis-
mepolitik. Der blev fra poli-
tisk side svaret, at det havde
man. Men hvorfor bliver det
efterlyst fra den operationel-
le del af turismen? Fordi
turismepolitikken ikke i til-
strækkelig grad er nået ned
fra politikernes skrevne mål
til dét, det handler om. Og
hvordan kan det overhovedet
ske, at man med en »klar
politik« om bæredygtig turis-
me som 3. Hovederhverv har
tilladt bilerne på indlandsi-
sen - når måletsiden 1991
blandt andet har lydt såle-
des:
»Opbygning af en turisme,
som er kulturel og naturmæs-
sigt bæredygtig«.
Og yderlige forudsatte
man ved vedtagelsen af turis-
me som et hovedindsatsmål,
at »der sker en betydelig
planlægning og koordinering
af turismeudviklingen, og
der skal tages hensyn til den
arktiske naturs sårbarhed og
lokalesamfundets begrænse-
de bærekraft. Det er derfor
påtænkt, at koncentrere ind-
satsen på et begrænset antal
turister med høj betalingsev-
ne« og at »udviklingen skal
styres, så indtægterne i størst
mulig omfang kommer det
grønlandske samfund til
gode, og så turismen under-
innaapput pilersaarutinik
takussaanngitsunik nassaass-
aqartoqanngippat.
Aap, oqaatsit uumisussaa-
taaqaat, amerlaqaagummi as-
seruutinik piviusunik takor-
usussimagaluarttuusugut.
Unammilleqatigiinnermi
siuttuuneq
Ukiut arfineq pingasut inger-
lanerini piorsaanermi suleri-
aatsit pilersinneqarsiman-
nginnerlutik kulturimik pin-
ngortitamillu innarlerneqar-
simanngitsumik piginniin-
narnissamik qulakkeerisima-
sut? Ineriartornerup sammi-
via aqussinnaannginnatsigu -
ersiutaanerpa nunap aningaa-
støtter bestræbelserne på, at
bevare natur, miljø og kultur-
værdier« (Kilde: Hoff &
Overgaard, planlægnings-
konsulenter for; Grønlands
Hjemmestyre, Erhvervsdi-
rektoratet, “Turismeplan for
Grønland 1991-2005”).
Bæredygtighed
Der er sket meget de sidste
otte år, siden rapporten blev
født. Men én ting, man poli-
tisk holder fast ved, er den
kulturelle og naturmæssige
bæredygtighed, og dette for-
står jeg ellers som en klar
turismepolitik. Men dét, der
nu tillades er et eksempel på,
at man endnu engang først
griber ind når det er sket!
Eller har man grebet ind?
Turismeforskningen peger
på miljømæssig og sam-
fundsmæssig planlægning.
Turismeforskningen i ver-
den har i høj grad været base-
ret på de økonomiske aspek-
ter. Fordi det er lettere, at
kvantificere og måle. Men i
samme takt med den stigen-
de nervøsitet for vort globale
miljøs ødelæggelse er man
begyndt at tage udgangs-
punkt i begrebet bæredygtig
turisme. At føre en kortsigtet
strategi, er umoralsk, fordi
det vil påvirke steder og
mennesker på en utilsigtet
måde. Desuden vil det på
længere sig ikke være profi-
tabelt.
saqarnikkut ilinniutai iluaqi-
tigissallugit paasisimanngin-
natsigu. »Nunat allat kukkus-
sutaat Kalaallit Nunaata ilin-
niutigissavai« politikerit taa-
maallutik oqarput. Taamaali-
artunnginnitsinnili kikkut
nakkutilliippat?
Napatissinnaasumik takor-
nariaqartitsineq oqaasiuvoq
imartooq, tunngaviusumillu
pineqarluni takornariat ilu-
aqutaanerat atatiinnarne-
qassasoq, taamatullu ani-
ngaasaqarnerup siuariartor-
nera iluaquserneqassalluni,
pissusissamisullu ingerlasut
taperserneqarlutillu pigiuar-
neqassasut - pitsaanngitsu-
nik malitseqarnatikm takor-
Turismeudvikling
De sidste 20-30 år har både
planlægning og markeds-
føring primært været oriente-
ret mod turisternes krav og
provisioner. Denne attitude
har basis i operatørernes/ ud-
viklernes ønske om finansi-
elle fordele, ligesom politi-
keres håb om økonomiske
fordele for deres land. De
vigtigste punkter i turisme-
udvikling har været:
* Hvor mange turister der
vil komme?
* Hvordan kan man til-
trække flere turister?
* Hvilke faciliteter og
ydelser kræver de?
* Hvor mange og hvilke
typer turister ønsker befolk-
ningen?
* Hvilke antal turister kan
destinationen maksimalt bæ-
re; sociokulturelt og miljø-
mæssigt?
Så hvis vi vil følge med og
ønsker at klare os i konkur-
rencen med den internationa-
le turisme, der i højere grad
bliver baseret på bæredygti-
ge udvikling, så må også vi
bygge på bæredygtigheden.
Skal visioner og mål om
bæredygtig turisme betragtes
som salgsparameter, når de
indtil dato ikke er blevet
fulgt op af tilhørende strate-
gier for den langsigtede ud-
vikling? Det overordnede
mål kan virke som en intenti-
on som ikke er ført ud i prak-
sis, og som der ikke engang
findes synlige planer om.
nariartitsineq qanorluunniit
siuariartigigaluarpat eqqar-
saatigalugu! Taamaattumik
takornariartitsinikkut angu-
niakkat napatissinnaasut
qaaginnarsiortutut takutit-
tarnissaat naammanngillat.
Takornariartitseriaatsini
nutaani unammilleqatigiin-
nermi siuttuussagaanni, pin-
ngortitami piviusunilu siu-
nertallit - aallaqqaammulli
ajortunik kinguneqanngin-
nissaat eqqarsaatigisaria-
qarpoq.
Tamatumani KNI Ka-
laallit Nunaanni takornari-
aqarnermut maligassiuin-
ngilaq!
Ja, det er provokerende
ord, for vi er mange som
længe gerne har ville se et
eksempel i praksis.
I front i konkurrencen
Har man ikke efter otte års
udvikling, implementeret
fremgangsmåder, der i størst
omfang skal sikre bevarelsen
af autentisk kultur og uspole-
ret natur? Kan vi ikke kon-
trollere udviklingens retning
- er det et tegn på, at man
ikke har forstået at nyde godt
af andre landes lærepenge.
»Grønland skal lære af andre
landes fejl«, sagde politiker-
ne. Men hvem kontrollerer,
at vi ikke er på vej til det?
Bæredygtig turisme er et
vidt begreb, som grund-
læggende handler om, at
turisternes nytteværdi beva-
res, samtidig med, at man
fremmer økonomisk udvik-
ling ved, at støtte og bevare
de naturlige miljøer - uden at
skabe negative følger, selv
set i lyset af forøget turisme-
aktivitet! Det er derfor ikke
nok, at have et image som
bæredygtig turismedestinati-
on.
For, at være i front i kon-
kurrencen om de nye turist-
mønstre, der går på miljørig-
tige og autentiske produkter,
skal turismeplanlægning -
fra starten kunne minimere
de negative effekter.
Og her viser KNl ikke
vejen for Grønlands turi-
sterhverv!
Uummannami
kultur festival
ukioq 2000
Ukioq 2000-mut ikaarsaar-
nermut atatillugu Uum-
mannap Kommunia-ni
aappaagu 2000-imi “Pior-
sarsimassutsikkut pikia-
laarneq” juli qaammat i-
ngerlanneqassaaq. Piorsar-
simassutsikkut pikialaar-
titsinermi peqataatinneqas-
sapput Uummannap illo-
qarfittut ikinngutai. Sapaa-
tip akunnerani tassani
sammineqassapput nipiler-
sorneq, issittormiut timer-
suutaannik unammisitsi-
neq, erinarsorneq, eqqu-
miitsuliornermik sammisa-
linnik saqqummersitsineq,
qilaatersorneq kiisalu pior-
sarsimassutsikkut attuu-
massuteqartut allat. Sapaa-
tip akunnerani tassani
ICC-p siulittaasua Aqqa-
luk Lynge illersuisussatut
toqqarneqarsimavoq.
Taamatut aaqqissuussi-
nissaq Uummannami kom-
munalbestyrelsip martsimi
ataatsimiinnermini akuer-
saarpaa, tamatumalu ki-
ngorna suleqatigiissitalia-
mik pilersitsisoqarmat
makku ilaasortanngortin-
neqarput, Helga Nielsen,
Mati Jensen, Henry Lar-
sen, Poulsen, Jens Lars
Fleischer kiisalu Nuka
Kleemann avammut atta-
veqarnermut ikiortitut. Su-
leqatigiissitap maannamut
sulinini ingerlatilereeraa
tusagassiutitigut nalunaa-
rutigineqarpoq.
Uummannaq
kultur festival
år 2000
I forbindelse med år tusind
skifte vil der blive arrange-
ret Kultur Festival år 2000
i Uummannap Kommunia,
hvor kommunens venskab-
skommuner vil deltage.
Ved kultur festivalen vil
der blive arrangeret musik,
konkurrence i Inuit sport,
sang, udstilling af kunst-
ners værker, trommedans
og andet kulturelt. ICC's
præsident Aqqaluk Lynge
skal være protektor for
Kultur Festival år 2000.
På kommunalbestyrel-
sesmøde i marts måned
godkendte kommunalbe-
styrelsen kultur festivalen,
hvorefter man etablerede
en arbejdsgruppe med føl-
gende medlemmer Helga
Nielsen, Mati Jensen. Hen-
ry Larsen, Ove Poulsen,
Jens Lars Fleischer og
Nuka Kleemann, som skal
stå for kontakter udenfor
Grønland. Arbejdsgmppen
er i allerede gået igang
med sit arbejde.
ABONNÉR
32 lO 83