Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATU AG AG DU UTIT
Pinnguamikkut oqaatsit
piorsameqartarput
Ilulissani ilinniartitsisut tupigusuutigaat
ilinniartitsinermi pinnguarnerup atornerani atualerlaat
ukioq ataatsip ingerlanerani pikkorissisimaqimmata
Naggateqatigiikkaat atorlugit Ilulissani 1. klassit pinnguar-
nikkut oqaatsinik ilinniartinneqarput. Kingusinnerusukkut
atuffarississapput oqaatsinillu atuillaqqissillutik.
Gennem rim og remser har en række 1. klasser i Ilulissat
lært at lege med sproget. Det skal gøre dem dygtigere til at
læse og bruge sproget senere.
(LRH) - Ilulissani 1. klassit
sisamat ukiumi ataatsimi ilin-
niartinneqarnerini pinnguar-
neq aallaaviuvoq. Ullut ta-
maasa piffissap ilaa oqaatsi-
nik pinnguarnermik ilaqar-
tinneqarpoq. Aallaqqaammut
oqaatsit naggateqatigiikkaat
atorneqarput. Atuartut kingu-
sinnerusukkut oqaaseqatigii-
liornermut, oqaatsinut uter-
taanemullu pikkorissipput.
Avannaata immikkoortor-
taani tarnip nakorsaa Anne-
Margrethe Jessen taama oqa-
luttuarpoq, taama immikkut
atuariaatsimik suliarinneqa-
taasoq.
Atuarnermi taama ilinniar-
titsinermut atuartut atuarsin-
naanerat 1994-imi misissuif-
figineqarnara aallaaviuvoq.
Misissuinermi erserluarpoq
atuartut ataatsimut isigalugit
atuarsinnaanerat naammagi-
nanngitsoq, pingaartumik
isorliunerusut akomanni.
- 2. klassimi atuarsinnaa-
nermut ilinniartitsivinnerup
aallartinnginnerani kissaati-
gaarput ilinniartitsinerup pis-
sarsiffiginissaata tunuliaqu-
teqarnissaa. Atuartut oqaatsit
atornerinik sannaanillu ilisi-
masaqartariaqarput. Ilinniu-
siaq Oqaatsinik Pinnguaatit
atorlugu atuartut tamattunin-
nga ilisimasaqalissapput.
- Atuarnermik ilinniartitse-
riaatsimik nutaamik pilersit-
sinissaq 1997-imi sulissutigi-
lerparput. Jørgen Frost, Dan-
markimi atuartunut ilinniusi-
orsimasoq isumassarsiorfi-
gilluarparput. Tasamannis-
saaq paasineqarsimavoq atu-
artut aamma atuffarluttut,
Anne-Margrethe Jessen
oqarpoq.
Oqaatsinik pinnguameq
Ilinniutit Ilulissani 1. klassit
atugaat ilinniartitsinermik
paasinnittaasitsinnut attuu-
manngilaq. Pinnguarneq a-
torlugu ingerlanneqarpoq.
- Imaanngilaq atuartut
ullup ingerlanerani akunner-
paalunni ilungersortinneqas-
sasut, Anne-Margrethe Jes-
sen nassuiaavoq.
- Taamaassappat nuanniip-
pallaalissaaq, ullullu tamaasa
pinnguarnermik sammisa-
qarluni minutsit 15-iinnaat
atortarnerisa nuannersua nu-
ngussaaq. Naggateqatigiit a-
torneqarsinnaapput.
- Ilinniutit immikkoortunut
arfinilinnut avinneqarput, tu-
sarnaarnissamik pinnguaati-
nik aallarnigaallutik, immik-
koortoq 1-imi naggateqati-
giinnut nuunnginnermi, im-
mikkoortoq 2-mi oqaaseqati-
giit oqaatsinnillu pinnguar-
nerit, kingornalu utertaaner-
mut. Kingorna meeqqat pin-
nguarnermikkut oqaatsimi
nipit siulliit qanoq ilisarine-
qarsinnaanersut ilikkarsi-
massavaat, naggataatigullu
naqitat tamaasa nipaat ataa-
siakkaat tikinneqassallutik.
- Ilinniutit imartupput
sukumerlutillu, ilinniartitsi-
soq najoqqutaqartuarsinnaal-
luni. Pinnguarnernut assi-
giinngitsunut ullunut tama-
nut qaammatit arfineq pinga-
sut ingerlanerannut siunner-
suuteqarpoq. Ilinniartitsinerli
pinnguamikkut ingerlanne-
qartarmat meeqqat soqugi-
ginneqaat, Anne-Margrethe
Jessen oqarpoq.
- Aasaanerani atuanngiffe-
qalernermi meeqqat amerla-
suut paasilluarpaat, oqaatsit
nipinut assigiinngitsunut ag-
gulullunneqarsinnaasut ma-
lugisinnaallugu. Meeqqat o-
qaatsinik ilisimaarinnillua-
lerput. Tamaanga killinnermi
atuartut allattariarsorneq atu-
anngiffeqareerunik aallarti-
tassartik aamma ilisimasa-
qarfigilereerpaat. Taamaattu-
mik 1. klassimi atuartut a-
merlanerit atuarnermik ilin-
niartinneqarnissamik pissar-
siffiginissaanut tunngavis-
saqarluarput, Anne-Margret-
he Jessen oqarpoq.
Nunap sinnera
Ilulissani angusaqarluarneq
nunap sinnerani 1. klassinut
tamanut atuutsinneqalissaaq.
Ilulissani 1. klassit misilera-
affiginerinnaanut ukioq ator-
neqanngilaq. Ilinniartitsisor-
paalussuit Oqaatsinik Pin-
nguaatit atornissaannut pik-
korissartinneqarput. Taa-
maallaat Sisimiuni ilinniar-
titsisut Oqaatsinik Pinngua-
atit pillugit pikkorissartinne-
rat suli inissilluanngilaq.
- Ilinniusiat nutaarluinnaa-
sut Meeqqat Atuarfeqarfe-
qarfiat, tarnip nakorsaasa
immikkoortui pingasut, Atu-
akkiorfik aamma Inerisaavik
suleqatigiillutik pilersippaat,
Anne-Margrethe Jessen oqa-
luttuarpoq.
- Ilulissani atuartut ilinniar-
titsisullu oqaluttuarput oqaat-
sit taama atorneri nuannerlu-
nilu soqutiginarsimasoq. Ilin-
niartitsisut tupigusuutigeqaat
atuartut ukiup ataatsip ingerla-
nerani taama pikkoritsigilersi-
mammata, Anne-Margrethe
Jessen oqarpoq.
Ukiup massuma ingerlanerani ilinniartitsisorpaaluit
Oqaatsinik Pinnguaatit atornissaannut pikkorissarput.
Meeqqat pinnguarnermikkut oqaatsit ilinniassavaat.
Mange lærere har i løbet af dette år været på kursus i
Oqaatsinik Pinnguaatit, som retter sig mod 1. klasse
eleverne. Gennem leg skal børn lære sproget at kende.
Oqaatsinik ilinniartitsineq atuartut amerlasuut ikittulluunniit ataatsikkut ingerlanneqarsin-
naavoq. Ilinniartitsinerup ingerlaavartuunissaa pingaarnerpaavoq.
Sprogundervisningen kan enten foregå med alle børn på én gang eller med få elever ad
gangen. Men vigtigst er kontinuiteten. Undervsingen skal ske regelmæssigt.
Sproget udvikles gennem leg
hvor leg indgik i indlæringen
ILULISSAT(LRH) - I fire
første klasser i Ilulissat har
talesproget gennem hele det-
te skoleår været udgangs-
punkt for daglig leg. Hver
dag har der været et tids-
punkt, hvor klassen har leget
sproglege. I starten var det
rim og remser, de legede
med. Senere er eleverne ble-
vet dygtige til at lege med
sætninger, ord og stavelser i
sproget.
Det fortæller assisterende
skolepsykolog fra PPR-nord,
Anne-Margrethe Jessen, som
har været med til at udvikle
materiale til denne specielle
form for læseundervisning.
Baggrunden for initiativet
til læseundervisning gennem
leg er læserundersøgelsen
blandt skoleelever fra 1994.
Undersøgelsen viste klart, at
elever i landets skoler gene-
relt læser for dårligt, og spe-
cielt slemt står det til i yder-
distrikterne.
- Vi ønsker, at eleverne,
inden den egentlige læseun-
dervisning starter i 2. klasse,
skal have de nødvendige for-
udsætninger for at få udbytte
af undervisningen. Eleverne
skal have viden om talespro-
get og dets opbyning. Den
viden opbygger eleverne
gennem arbejdet med Oqa-
atsinik Pinnguaatit, som det
nye undervisningsmateriale
hedder.
-1 1997 begyndte vi arbej-
det med at undersøge nye
undervisningsformer til læs-
eundervisning. Og vi har fået
meget inspiration fra Jørgen
Frost, der har lavet læsema-
teriale til elever i Danmark.
For også her har det vist sig,
at eleverne læser for dårligt,
siger Anne-Margrethe Jes-
sen.
Leg med ord
Det undervisningsmateriale
1. klasserne i Ilulissat har
gennemgået er ikke i ordets
egentlige forstand undervis-
ning. Det hele foregår nemlig
gennem leg.
- Det handler ikke om, at
eleverne skal terpe i timevis i
løbet af dagen, forklarer
Anne-Margrethe Jessen.
- Tværtimod vil det blive
for kedeligt for dem, hvis det
foregik på den måde, og man
ville miste meget af den glæ-
de, der er opstået ved, at man
rent faktisk kun bruger
omkring 15 minutter hver
dag på undervisningen, som
altid foregår gennem leg. Det
kan for eksempel være gen-
nem rim og remser.
- Undervisningsmaterialet
er opdelt i seks kapitler og
starter allerførst med lyttele-
ge, før man i kapitel 1 går til
rim og remser, i kapitel 2 til
sætning og ordlege, og heref-
ter til stavelser. Derefter skal
børnene gennem leg have
lært, hvordan den første lyd i
et ord kan genkendes og til
sidst når man frem til enkelt-
lyde for hvert bogstav.
- Undervisningsmaterialet
er meget omfattende og
udførligt, så læreren altid har
noget at holde sig til. Der er
forslag til forskellige lege for
hver dag i undervisningen i
de otte måneder skoleåret
varer. Men da undervisnin-
gen foregår gennem leg er
børnene meget interesserede,
siger Anne-Margrethe Jes-
sen.
- Her før sommerferien har
mange elever fået en meget
god fornemmelse af, hvordan
ord kan opdeles i forskellig
lyd. Eleverne er kommet
langt i deres viden om tale-
sproget. Derfra er der ikke
langt til, at de også får viden
om det skrevne sprog, som
de skal igang med efter som-
merferien, når læseundervis-
ningen begynder. De allerfle-
ste elever i de fire 1. klasser
har således fået de nødvendi-
ge forudsætninger for at få et
godt udbytte af den kom-
mende læseundervisning,
siger Anne-Margrethe Jes-
sen.
Resten af landet
Det gode resultat fra Ilulissat
skal nu videre ud til resten af
landets 1. klasse-elever. Året
er nemlig ikke alene blevet
brugt til at eksperimentere
påeleverne i 1. klasserne i
Ilulissat. Rigtig mange lære-
re har været på kursus i brug
af Oqaatsinik Pinnguaatit.
Rent faktisk er det kun lære-
re fra Sisimiut, man endnu
ikke helt har styr på i forbin-
delse med kursus i Oqaatsi-
nik Pinnguaatit.
- Undervisningsmaterialet,
der altså er helt nyt, er blevet
til i samarbejde mellem Fol-
keskolesektionen, de tre
PPR-kontorer, Atuakkiorfik
og Inerisaavik, fortæller
Anne-Margrethe Jessen.
- Elever og lærere i Ilulis-
sat fortæller, at det har været
sjovt og spændende at arbej-
de med sproget på denne
måde. Lærerne er meget
imponerede over, hvor dygti-
ge eleverne er blevet i løbet
af året, siger Anne-Margret-
he Jessen.
Ilulissani 1. klassini atuar-
torpaaluit oqaatsit nipinut
assigiinngitsunut agguarsin-
naanerinik paasisaqarluar-
put. Oqaatsinik Pinnguaatit
I.klassini atuartut tamarmik
atuligassaat tamatumani
peqqutaapput.
Mange 1.klasse elever i Ilu-
lissat har fået en meget god
fornemmelse af, hvordan
ord kan opdeles i forskellige
lyde, og de er kommet langt
i deres viden om talespro-
get. Det skyldes Oqaatsinik
Pinnguaatit, som alle 1.
klasse-elever nu skal
gennemgå.
ASS./ FOTO: PPR-NORD ASSJ FOTO: PPR-NORD