Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. JUNI 1999 • 15
Aningaasaateqarfiup isorineqamera tunuartippaat
Civilretsdirektoratili nassuerpoq aningaasaateqarfimmi pissutsit sukumertumik
misissuiffigineqarsimanngitsut
KØBENHAVN(CSL) - Inu-
innaat saqitsaannerini pisor-
taqarfiup Grønlandsfonden
af 1959-ip aqunneqarnera
isoriffissaqartinngilaa.
Civilretsdirektoratet qaam-
matini kingullerni aningaa-
saateqarfiup naatsorsuutai
misissuiffigereerlugit, kiisa-
lu qimataasut aningaasaliiffi-
gisarnissaanut periarfissat
misissoreerlugit tamaa iner-
niliivoq.
Aningaasaateqarfik arla-
linnit isorineqartarmat civil-
retsdirektoratet misissuinni-
samut nammineerluni aalaja-
ngerpoq. Pingaartumik Hans
Hedtoft-ip umiunerani qima-
gaasut aningaasaliiffiginis-
saannut tunuarsimaartoqar-
tameragaammat, aningaasaa-
teqarfiup tamanna pingaar-
nertut siunertarigaluarmagu.
Aningaasaateqarfiulli siu-
lersuisorisimasaasa paarla-
kaattut »pinngitsuutinneqar-
neri« mianersuutassaavoq.
Aallaqqaasiullugu erseqqis-
sarneqarpoq pisortaqarfik
sukumertumik misissuinis-
samut akisussaaffeqangnit-
soq, aningaasaateqarfimmut
tunngasut ukiut 30-40-t i-
ngerlaneranni pisimasut eq-
qarsaatigalugit.
Tigumatunngillat
Arlalitsigut pisortaqarfik i-
sertuanngilaq.
Ilaasa oqarsimanerisut pi-
ngaartumik ukiuni siullerni
aningaasaateqarfik tigumatu-
nerarlugu, pisortaqarfiup taa-
maannginnerarpaa. Ani-
ngaasaateqarfiit pillugit inat-
sisip atuutilernerani pissutsit
malillugit ileqqaartarnerit i-
ngerlanneqarsimapput. Aala-
jangersagaavoq nalinginnaa-
sumik ukiumut sinneqartoo-
rutit 25 procentii sillimmati-
tut ileqqaameqartassasut.
Qimagaasunut aningaasat
ikippallaat tunniunneqartar-
simasut pisortaqarfik isuma-
qanngilaq. Aningaasaateqar-
fiup siulersuisuisa aningaa-
saateqarfiup siunertaanik
paasinninnnerat pisortaqarfi-
up isumaqatigai. Tassa ani-
ngaasat pisortanit tapiissu-
taasinnaasut tapertaattut ta-
piissutinik tunniussisoqartas-
sasoq.
Isumaqataanngilartaaq a-
ningaasaateqarfiup siuner-
taanut pingaarnemut marlun-
nut aningaasanik tunniussi-
soqarpallaarsimasoq, tassalu:
Inuit tapiiffigiineqartassasut
Kalaalllit Nunaata pinngorti-
taanit ajunaaruteqartut kiisa-
lu inunnik, isumaginninnik-
kut kulturikkullu Kalaallit
Nunaanni suliniuteqartunut
aningaasaliisarneq. Pisorta-
qarfiup statsminister H.C.
Hansenip nalunaarutaa in-
nersuussutigaa, taamani ani-
ngaasanik katersuiniarneq
sioqqullugu tusagassiutitigut
erseqqissumik nalunaarute-
qarmat aningaasaateqarfik
siunertanut taaneqartunut
marlunnut tapiissuteqartassa-
soq.
Isumaqanngillattaaq ani-
ngaasaateqarfik aningaasaa-
teqarfimmik atorunnaarsitsi-
nissamut akuerineqarsinnaa-
sut, aningaasallu Hans Hed-
toft-ip umiunerani qimagaa-
sunut agguaallugit. Tamatu-
munnga tunngavilersuutaa-
voq aningaasaateqarfgik siu-
nertanut pingasunut atortus-
sanik suli agguaassisarmat,
qinnuteqartorpassuillu itigar-
tittariaqartarlugit. Aningaa-
sat ilaannik qimagaasunut
agguaassinissaq eqqarsaati-
galugu siulersuisut qinnute-
qaateqartussaapput, siulersu-
isulli qinnuteqarsimanngil-
lat.
Aningaasaateqarfik Civil-
retsdirektorat-ip Statsmini-
stereqarfimmit 1988-imi i-
ngerlatilerpaa, tamatumalu
siorna naatsorsuutaasarsima-
sunik misissuisoqartarsiman-
ngilaq, taamaallaat naatsor-
suutit 1987, 1988, 1989,
1990 aamma 1994-imeersut
misissuiffigineqarsimallutik.
Misissuinerni isomartorsiui-
nissaq pissutissaqanngilaq.
Ilungersornartoq
Civilretsdirektoratip misis-
suinerata inernera Hans Hed-
toftip umiunerani qimagaa-
sut ilaannit Sandra Vinding-
imit ilungersunartutut isuma-
qarfigineqarpoq.
Aningaasaateqarfiup
1988-ip kingomalu iliuuse-
risimasai pillugit uparuartun-
ngilarput. Umiunerulli ki-
ngorna ukiuni tulliuttuni ani-
ngaasaateqarfiup aningaa-
saataanik aqutsisimaneq paa-
serusupparput. Taamani iki-
omeqarnissarput pisariaqar-
tissimavarput ikiorneqarna-
tali. Ajornartorsiut tamanna
Civilretsdirektoratip pulaffi-
ginngilaa, Sandra Vinding
oqarpoq, umiarsuaq ajunaar-
mat qimagaasuni 49-ni 39-
nut attaveqartartoq. Pisorta-
qarfiup aalajangernera qima-
gaasut sinnerinut nassiussuu-
tissamaarpaa.
- Pakatseqaanga, aarleqqu-
tigaaralu aalajangerneq a-
merlarnerit tusaatissatut aku-
erissagaat. Neriuppungali
ataatsimiititsisinnaassalluta,
sammineqartup ingerlateq-
qinnissaa ataatsimoorullu-
tigu aalajangiiffigisinnaani-
assallugu, Sandra Vinding
oqarpoq.
Afviser kritik af Grønlandsfonden
Men Civilretsdirektoratet indrømmer, at man ikke har foretaget en tilbundsgående
undersøgelse af fondens forhold
KØBENHA VN(CSL)
Civilretsdirektoratet har
ingen kritik af administratio-
nen af Grønlandsfonden af
1959.
Sådan lyder resultatet fra
Civilretsdirektoratet, der de
seneste måneder har kulegra-
vet en del af Grønlandsfon-
dens regnskabsmateriale og
set på muligheden for, at en
del af fondens nuværende
midler blev udbetalt til de
efterladte i dag.
Civilretsdirektoraret tog
selv initiativ til undersøgel-
sen, da der fra flere sider
blev rejst kritik af fonden.
Først og fremmest fordi fon-
den skulle have været for til-
bageholdende med økono-
misk støtte til de efterladte
efter Hans Hedtoft-forliset,
som det ellers var fondens
primære formål at støtte.
Direktoratets »frikendel-
se« af fondens skiftende be-
styrelser skal dog tages med
et gran salt. I et notat under-
streger direktoratet indled-
ningsvis, at det ligger uden
for deres ansvarsområde at
foretage en tilbundsgående
undersøgelse af fondens for-
hold, der går 30-40 år tilba-
ge-
ingen pengepugning
På en række andre punkter
lægger direktoratet til gen-
gæld ikke fingrene imellem.
Civilretsdirektoratet mener
ikke, at fonden har puget
penge sammen, sådan som
det er blevet hævdet, at fon-
den især gjorde de første år.
Den opsparing, der har fun-
det sted, svarer til den prak-
sis, der var gældende før
fondslovens ikrafttræden.
Nemlig at der normalt må
henlægges indtil 25 procent
af det årlige overskud til kon-
solidering.
Civilretsdirektoratet mener
ikke, at fonden har udbetalt
for små beløb til de efterlad-
te. Direktoratet giver Grøn-
landsfondens bestyrelse
medhold i fortolkningen af
fondens fundats. Nemlig at
støtten skulle gives som en
supplerende hjælp til det, der
ellers var muligt at opnå fra
det offentlige.
Civilretsdirektoratet afvi-
ser også, at der er blevet
uddelt for mange penge til
fondens to sekundære for-
mål: Støtte til personer, som
Grønlands natur har påført
ulykker samt støtte til huma-
nitært, socialt og kulturelt
arbejde i Grønland. Direkto-
ratet henholder sig her til
statsminister H. C. Hansens
pressemeddelelse forud for
landsindsamlingen, hvor det
klart fremgår, at fonden også
skulle foretage bidrag til dis-
se to formål.
Endelig mener Civildirek-
toratet heller ikke, at fonden
ville få tilladelse til at opløse
fonden og uddele kapitalen
til de efterladte efter forliset
af Hans Hedtoft. Det begrun-
des med, at fonden stadig
uddeler støtte efter fundat-
sens tre formål og faktisk må
give afslag på mange ansøg-
ninger. Med hensyn til en
delvis udbetaling af kapita-
len til de efterladte, skal der
foreligge en ansøgning fra
bestyrelsen, og det gør der
ikke.
Civilretsdirektoratet over-
tog Grønlandsfonden fra
Statsministeriet i 1988, og
har derfor ikke foretaget stik-
prøver i regnskabsmaterialet
forud for denne tid, men ale-
ne for regnskabsårene 1987,
1988, 1989, 1990 og 1994.
Gennemgangen har ikke
givet anledning til kritik.
Frustration
Resultatet af Civilretsdirek-
toratets undersøgelse bliver
modtaget med frustration af
Sandra Vinding, en af de
efterladte fra Hans Hedtoft-
forliset.
- Vi har ikke klandret
Grønlandsfonden for, hvad
der skete i 1988 og årene der-
efter. Det er administrationen
af fondens midler i årene
efter forliset, der interesserer
os. Det var her vi havde brug
for hjælpen og ikke fik den.
Den problematik går Civil-
retsdirektoratet slet ikke ind
i, siger Sandra Vinding, der
har kontakt til 39 af de 49
efterladte efter skibskatastro-
fen. Hun vil nu rundsende
direktoratets afgørelse til
øvrige efterladte.
- Jeg er utroligt skuffet,
men er bange for, at de fleste
vil tage afgørelsen til efter-
retning. Men jeg håber, vi
kan arrangere et møde, hvor
vi i fællesskab kan tage stil-
ling til det videre forløb,
siger Sandra Vinding.
Inatsisartut allaffeqarfianni direktøri Alibak Steenholdt soraarninngussaaq julip
aallaqqaataani, ukiuni 26-ini naalagaaffik namminersorneruliutillu oqartussat
juristitut kiffartuutereerlugit. Alibak Steenholdt Inatsisartut siulittaasui nikerartut
talerpiata tungaani issiasoq tassaniittuarpoq, ukiuni 20-ini. Inatsisartut ataatsimiinnerat
naammassimmat, Alibak saqqammiulemeqarpoq kuultimik. Inatsisartut siulittaasuata
Johan Lund Olsenip Alibak Steenholdt saqqarmiuleraa uani takuneqarsinnaavoq.
Landstingsbureauets direktør Alibak Steenholdt går på pension 1. juli, efter 26 år
i statens og Hjemmestyrets tjeneste. Han har om nogen været Landstingssamlingens
grå eminence, med sin faste plads til højre for Landstingets formand. I forbindelse med
forårets landstingssamling, takkede Landstinget ham med Hjemmestyrets fortjensme-
dalje “Nersomaat” i guld. Her ses Landstingets formand Johan Lund Olsen og Alibak
Steenholdt ved den højtidelige overrækkelse.
Dronningi
nalliuttorsior-
tunut
KØBENHAVN (CSL) -
Qaaqqusissutit nassiunne-
qareerput. Pisussat aaqqis-
suunneqareerput, sap. a-
kunnerilu arlaqanngitsut
qaangiuppata - 24. juni -
Kalaallit Illuutaata Køben-
havn-imiittup ukiunik 25-
liilluni nalliuttorsiornera-
nut atatillugu aaqqissuus-
sinerit annertuut aallartis-
sapput.
Nalliuttorsiornissamut
peqataasussat ilagaat Kun-
ngikkormiutut Ataqqinas-
susilik Dronningi, Kalaal-
lit Illuutaannut illersui-
suusoq. lllulu atoqqaartin-
neqarmat aamma peqataa-
voq. Nalliuttorsiornermi
oqalugiartuussaaq naalak-
kersuisut siulittaasuat Jo-
nathan Motzfeldt. Aamma
aliikkusersuissapput Cari-
na Møller, erinarsoqatigiit
Aavaat kiisalu Vivi Niel-
sen aamma Jens Davidsen
isiginnaagassiamik »Pooq
aamma Qiperoq«-mik isi-
ginnaartitsissapput.
Dronning til
jubilæum
KØBENHAVN(CSL) -
Invitationerne er sendt ud.
Programmet er på plads og
om få uger - den 24. juni -
går det løs med det store
arrangementet i anledning
af Grønlændernes Hus 25-
års jubilæum i København.
Blandt festdeltagerne er
Hendes Majestæt Dronnin-
gen, der er protektor for
Kalaallit Illuutaat. Hun var
også med ved indvielsen i
sin tid. Festalen holdes af
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt. Desuden
optræder Carina Møller
med akkompagnatør, Aa-
vaat-koret og Vivi Nielsen
og Jens Davidsen opfører
skuespillet »Pok og Qipe-
roq«.
Naalagaq nutaaq
KØBENHAVN (CSL) -
Kunngikkormiut umiarsu-
at Dannebrog, Kalaallit
Nunaata eqqaani angala-
sarsimasoq, qularnanngit-
sumillu angalaqqittartus-
saq, nutaamik naalagar-
taarpoq. Kunngikkormiut
umiarsuaanni Dannebrog-
imi naalaganngorpoq Ka-
laallit Nunaannut qanimut
attuumassutilik. Naalagan-
ngortinneqarpoq kom-
mandør Steen Vestergaard
Andersen, maannakkut
Kangilinnguani sakku-
tooqarfimmi pisortaasoq.
Ny kommando
KØBENHAVN(CSL) -
Kongeskibet Dannebrog,
der flere gange har brudt
bølgerne i farvandet ud for
Grønland og sikkert kom-
mer til det igen, har fået ny
øvererstkommanderende.
Dronningens nye jagtkap-
tajn og chef for Kongeski-
bet Dannebrog bliver en
person med nær tilknyt-
ning til Grønland. Som ny
»royal« skibsfører er und-
nævnt kommandør Steen
Vestergaard Andersen, der
i øjeblikket er chef for
Grønlands Kommando.