Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
SIK NFS-imut
ilaasortanngorpoq
Nunani Avannarlerni Suli-
,sartut Kattuffiata (NFS-ip)
nunatsinni Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut
Kattuffiat ilaasortanngor-
teqqammerpaa, ilaasorta-
vittut qanittumi Islandimi
Reykjavikimi ataatsimiin-
nermini. Tassa nunatta
naalagaaffittut sinniisaa-
tut, qallunaat ilaasortaasa
ataaniinngitsutut, SIK-p
siulittaasua Jess G. Ber-
thelsen tusagassiutinut na-
lunaarummini ilaatigut
ima allappoq.
Ilaasortanngorneq
SIK-mi tamarmi nuannaa-
rutigeqaarput, tassami ta-
manna anguniartuarsima-
gatsigu. Neriuutigeqaarput
suleqatigiilernitta kingune-
riumaaraa suliffeqarfim-
mut tunngasunik paasisi-
masaqaqatigiinnerulernis-
saq, nunani avannarler-
niinnaanngitsoq, kisiannili
aamma Europami nunani
assigiinngitsuni pissutsinut
tunngasutigut, tassami
NFS-ip nunanut allanut
attaveqaatai amerlaqisut
sakkugilersinnaagatsigit,
Jess G. Berthelsen allap-
poq.
llannguppaa tamanna u-
kiuni makkunani immin-
nut pingaartorujussuusoq,
tassami sulisartut nunanit
allaniit suliartortartut a-
merliartoqimmata, soorlu
norgimiut, islandimiut al-
lallu.
Naggataatigullu neriun-
nerarpoq nutaamik ilaa-
sortannguvinnertik ator-
luarsinnaassagitsik, ilaati-
gut tamanut iluaqutaasus-
samik Nunani Avannarler-
ni akissarsiatigut atorfinit-
sitsinermilu atugassariti-
tatigut pissutsit assigiissar-
nerulemissaannut.
SIK bliv
medlem af NFS
Nordens Fagliga Samorga-
nisation (NFS) har under
sit møde i disse dage i
Reykjavik anerkendt SIK
som et fuldgyldigt medlem
af NFS, som har medlem-
mer, der repræsenterer en
nation uden at være under-
lagt dansk repræsentation.
Det er SIK meget glad for,
fordi det netop er det, som
forbudnet hele tiden har
ønsket, skriver SIK-for-
manden Jess G. Berthelsen
til pressen.
- Det er vores håb, at det
kommende samarbejde vil
føre til udvidet viden om
arbejdsmarkedsforholde-
ne, ikke blot i de øvrige
nordiske lande, men også
for forholdene i andre
europæiske lande i kraft af
det netværk af kontaktfla-
der, som er i NFS-syste-
tnet. Dette er meget vigtigt
i disse år, hvor vi får stadig
flere udenlandske arbejde-
re, f.eks nordmænd, is-
lændinge m.v, siger Jess
G. Berthelsen.
- Vi håber, at vi kan bru-
ge vores nyerhvervede sta-
tus til blandt andet bedre
harmonisering af løn- og
ansættelsesvilkår i Nordre-
gionen til gavn og glæde
for alle parter, siger Jess G.
Berthelsen.
ALLATTOQ AVIÅJA E. LYNGE
Takomariaqartitsmeq napatitsisinnaasoq?
Aviåja E. Lynge isumaqarpoq takornariartitseriaatsit takornariartitsinerillu
nammassinnaanngitsut ingalassimaniassagigut
Biilit KNI-p ussassaarutai
Nunatsinni pilerisaarutitta
annersaat itivillugu apuussi-
masut tusarlugu nuannerluin-
narpoq: Sermersuaq! Apeq-
qummi tassani innuttaasut
tapersersuinerat iluarusun-
narpoq. Inatsisartuttaaq ta-
kornariartitsinermik taamak
kiisami soqutigisaqartigisut
takullugit isumalluarnarpoq!
Arlaqartulli paatsiveerup-
pakka.
KNI-p pisortaata qanoq
ililluni iluatsitsineq tulluusi-
maarluni naatsorsuutinullu
iluatinnaateqartutut innuttaa-
sunut takomariartitsisunullu
saqqummiussinnaavaa, aap-
paatigullu oqarluni takoma-
riartitsinermik ilisimasaqan-
ngitsut - uffa iluatinnaateqar-
tigisoq?
Akissutissaa erseqqilluar-
poq; isumaqarpoq takomariar-
titsinermi apeqqutaasoq ta-
komarissat sapinngisamik a-
merlasuut tikisinneqamissaat,
piaartumillu. Isumaqarpoq ta-
komariaq tassaasoq takornari-
aq, imaanngitsoq takomariar-
tikkusutat nassaariniarneqas-
sasut - taamaallaalli maan-
ngartinniarneqaannassasut.
Niuertarfinnut tuniniaanerun-
ngilaq. Eriagisalli isummallu
pineqarput. Puigorpaalu takor-
nariartitsinermi ajomartorsiu-
tit annerit ilagigaat angallasse-
riaaseq akisooq paatsuunga-
nartorlu, atortorissaarutissat
amigaataanerat il.il. Sooruna-
mi allanik ajomartorsiutissa-
qarpoq, maanga attuumassute-
qanngitsut.
Anguniakkat
Takornariartitsineq inerisar-
neqaleruttorpoq. Takornaris-
sat kissaatigisatsitut suli a-
nguneqanngillat, nunarpullu
alianaatsoq aqaguinnarpat
isaaffigilernavianngilaat.
Isumaqarfigisamit kigaan-
nerulluni ingerlavoq. Tassa-
nili naliitsumik periarfissa-
gut siusinnerusumi angu-
niakkatsinnut atussavagut,
takornariartitsisut aallarter-
ngaat suliaminnik pikkorlun-
neraannarnagit!
Isertuussassaanngilaq uki-
uni kingullerni takornariartit-
sinermik siuarsaanermi,
aammattaarlu millioner kro-
nerpassuit atorlugit, Kalaal-
lit Nunnarput ussassaaruti-
gineqarsimammat. Soormi-
taava takornariartitsisut ikit-
tunnguit namminersortut
Keld Askær-ip taakkartugaa-
nik peqanngillat?
Peqqutaaneruvoq tunulli-
unneqartuugamik. Apeqqut
taanna pillugu Greenlan
Tourism A/S aamma Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat isorineqarsinnaapput, o-
qallinnissatut iluatinnaate-
qartoq. Ilumoorporli siumut
isigisariaqaleratta, Nunarpul-
lu takornarissat pilerigisaat-
tut pilerigisaarutigisariaqar-
lutigu:
Nuna alianaasoq, naliit-
soq piviusorpalaarlunilu i-
piitsoq. Atorfissaatullu ator-
tariaqarp arput.
Pilersaarusiorneq
killilersuinngilaq
Keld Askærip eqqartorpaa
takornariartitsisut periarfis-
sat atorluarniartariaqaraat
killilersuinatik. Siunissamut
anguniagaqarluni eqqarsarlu-
nilu killilersuinerunngilluin-
narpoq. Nalilinnik naatsor-
suuteqartutut maligassiuisu-
tut isigaara tassaasoq piffis-
sap sivikitsup ingerlanerani
iluanaapallanniartoq. Ki-
ngulleq apeqqutaanngilaq, a-
peqqutaavorli pitsaassuseq a-
merlassusermut naleqqiullu-
gu. Naliitsuussagutta unam-
millersinnaassuseqassagut-
talu eqqaamiutta Islandip as-
singanik periarfissiisariaqan-
ngilagut - suleqatigisariaqa-
garput issuarniaannarnagu.
Taakku piginnaassuseqarput,
uagullu immikkut taamaallu-
ta. Pinngortitamulu apeqquti-
nik ilisimasaqalaaraanni paa-
sineqassaaq, biilersuit ator-
tarnerisigut kingunipiluit
malunniutaareersut.
Erseqqarissumik
politikkeqameq
Apeqqutit ilaat paasiuminaa-
tsitara tassaavoq »takornari-
artitsinermi politikki erseq-
qarissoq«. Mathias aamma
Malene Ingemann, outfitter-
iulluartunut assersuutissaq-
qissuullutik takornariartitsi-
nermik sulissuteqarluartut
takornariartitsineq sammine-
qarmat takornariartitsinermi
politikkimik erseqqarissumik
ujartuipput. Politikerinit eq-
qaaneqarpoq taamaattoqar-
toq. Takornariartitsisunilli
sooq ujartorneqarpa? Tama-
tumunnga peqqutaavoq ta-
kornariartitsinermut politikki
politikerit anguniakkatut al-
lattugaannit atuisunut suli
anngussimanngimmata. »Er-
seqqarissumik politikkeqa-
raanni« qanoq ilillunimitaa-
va akuerineqarsinnaava biilit
sermersuarmik itivisinneqar-
sinnaammata, tunngaviusu-
mik inuussutissarsiornerup
najoqqutassaasa pingajuanni
ilaatigut 1991-imilli manna
anguniagaappat:
»Takornariartitsinermik i-
nerisaaneq kulturikkut pin-
ngortitakkullu nammassin-
naasoq«.
Takornariartitsineq inuus-
sutissarsiutit pingaarnerit i-
laattut aalajangiunneqarmat
oqaasertalerneqarpoq »takor-
nariartitsinerup ineriartortin-
neqarnera pilersaarusiorluak-
kamik ataqatigiissaarluartu-
millu ingerlanneqassasoq,
issittumilu pinngortitap in-
narlianera nunaqavissullu
naammassisinnaasaat eqqar-
saatigalugit ingerlanneqassa-
soq. Taamaattumik eqqar-
saatigineqarpoq takomariar-
titsineq akiliisinnaassusilin-
nik ikittunik aallussinissaq
anguniarneqassasoq, aam-
mattaaq, »piorsaaneq aqun-
neqassasoq aningaasatigut
isertitat inuiqatigiinnut ka-
laallinut sapinngisamik ilua-
qutissanngorlugit inissinniar-
neqartassasut, takornariar-
titsinermilu pinngortitaq kul-
turikkullu eriagisanik pi-
ngaartitsissasoq«. (Paasissu-
tissiiffik: Hoff & Overgaard,
Namminersornerullutik O-
qartussanut pilersaarusior-
nikkut siunnersortit, Inuussu-
tissarsiornermut Pisortaqar-
fik, »Kalaallit Nunaanni Ta-
kornariartitsinermut piler-
saarut 1991-2005«).
Napatitsisinnaasoq
Ukiut arfineq pingasut ki-
ngulliit nalunaarusiap allan-
neranit pisoqarfiusimaqaaq.
Politikkimilli aalajangiusi-
maneqartoq tassa kulturikkut
pinngortitakkullu napatitsi-
sinnaanermut isuma, taman-
nalu erseqqarissamik takor-
nariartitsinermut politikkitut
isigaara. Maannali akuerine-
qartoq assersuutissat ilagaat
aatsaat pisoqareeraangat qi-
suariartoqartarneranut!
Imaluunniit nangartaaso-
qarsimanerpa?
AF AVIÅJA E. LYNGE
»Et bæredygtigt turisterhverv?«
Aviåja E. Lynge mener, vi skal holde os fra turistformer og turistprodukter,
der ikke matcher med den »bæredygtige turisme
Det er utrolig glædeligt, at
se den store interesse for
debatten om KNI’s prestige-
biler som nu er kommet over
på den anden side af et af
vore største aktiver: ind-
landsisen! Det ér godt at se,
hvordan befolkningen bak-
ker op omkring turisterhver-
vet i dette spørgsmål. Det
giver også optimisme ende-
lig at se et landsting, som er
så vågne, som de er nu om-
kring turismen!
Men der er nogle ting, som
jeg simpelthen ikke kan få
til, at hænge sammen.
* Hvordan kan direktøren
for KNI stolt præsentere suc-
ceen om det værdibaserede
regnskab han kører og samti-
dig stå åben over for befolk-
ningen og turisterhvervet og
sige at de ikke har forstand
på turisme - som netop er så
værdibaseret?
Svaret virker ganske en-
kelt; han mener at turisme er
et spørgsmål om at skaffe så
mange turister som muligt og
helst med det samme. Han
mener, at en turist er en turist,
dvs. at det ikke er et spørgs-
mål om at finde de rigtige
målgrupper - men simpelthen
om at skaffe dem hertil. Det
er ikke detail-handel det
handler om. Men værdier og
holdninger. Desuden glem-
mer han, at nogle af turist-
erhvervets største problemer
skyldes det dyre og komplice-
rede trafiksystem, manglende
faciliteter m.m. Selvfølgelig
eksisterer der andre proble-
mer, men de er ikke relevan-
te i denne sammenhæng.
Langsigtet målsætning
Turisterhvervet er først fuldt
igang med at blive opbygget.
Nej, turisterne er her ikke i
den grad, det kunne ønskes,
og de kommer ikke og inva-
derer vores smukke land i
morgen. Det er langt lang-
sommere, end man havde
troet. Men netop dér skal vi
bruge vores enestående mu-
lighed for at følge en langsig-
tet målsætning, frem for at
beskylde det spæde turister-
hverv for ikke at kunne deres
fag!
Det er ingen hemmelighed,
at man i de sidste års turisme-
udvikling har prioriteret, ja
ligefrem brugt millioner kro-
ner af samfundets penge på,
at starte med at markedsføre
Grønland. Og hvorfor står de
få private turistvirksomheder
ikke med alle de produkter
som Keld Askjær kritiserer?
Fordi de er blevet nedprio-
riteret i første omgang. Man
kan kritisere Greenland Tou-
rism A/S og Hjemmestyret
omkring dette spørgsmål,
som er en helt anden debat
værd. Men faktum er, at vi
nu må se fremad og dét, det
handler om, er, at vores land
Bilersuit, monstercar-inik taagorneqartut, Islandimi takomariaqamermik ingerlatsisut
oqallisigigaat, Aviåja E. Lynge allappoq.
Bilerne, der bliver kaldt for monstercars debateres i den islandske turistindustri, skriver
Aviåja E. Lynge.
ASS./ FOTO: AG