Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 8. JUNI 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Inuiaqatigiit asuli
pilersuisuunerat
taamaatittariaqarpoq
Inatsisit tunngaviusut ataasiakkaat
pisussaaffiinik aamma
imaqartariaqarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motzfeldt,
inatsisitaarfimmi Nibe-mi
pingaarnertut oqalugiartuusoq
oqarpoq
Tallimanngormat junip sisamaanni Nuummi STI aqqutigalugu Peqqissaanermut llinniarfimmi peqqissaasutut
ikiortinngorlaat allagartassatik tiguaat. Peqqissaanermut ikiortinngorlaat tassaapput/ 4. juni blev følgende
færdigt som social-og sundhedshjælpere under STI: Marianne Olsen, Sofie Paviasen, Ane Marie Sakæussen, Lau-
rithe Løvstrøm, Ulrikka Tukula, Erine Jørgensen, Bolethe Sonne, Petrine Josefsen, Elisebeth Petersen, Ane Petersen,
Hulda Petersen, Martha Boassen, Anine R. Sonberg, Dina Heskiassen, Karoline Singertaat kiisalu Ruth L. Josefsen.
Det blinde forsøgersamfund
skal sendes på pension
Grundloven bør også indeholde pligter for den enkelte,
sagde landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, der var
hovedtaler ved Grundlovsjubilæet i Nibe
NIBE(CSL) - Inatsisit Tun-
ngaviusut ukiunik 150-iliine-
ranni Socialdemokratiet
Nibe-mi katerisimaartitsine-
ranni takkuttumernit sialussi-
orput. Jyliandip avannaani
illoqarfimmi tassani naalak-
kersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt pingaarnertut
oqalugiartuuvoq, Inatsisillu
Tunngaviusut arlalinnik al-
lannguuteqarnissaat eqqar-
saatigissallugu piffissan-
ngorsoraa.
- Oqallisigineqarsinnaavoq
nunap nammineq inatsisaa-
nut EU sunniuteqaleraluttu-
innartoq peqqutigalugu Inat-
sisini tunngaviusuni nunap
imminut aquttussaanerata
annikillisinnaannginneranut
aalaj angersakkap nutarter-
nissaanut peqqutaasinnaan-
nginnersoq.
- Imaluunniit nutarteriner-
mut ilanngunneqarsinnaavoq
inuit pisinnaatitaaffii.
- Imminut aperisoqarsin-
naavoq Inatsisini tunngaviu-
suni pisinnaatitaaffiit allan-
ngortillugit aamma pisus-
saaffiit ilanngunneqarlutik.
Imminut akisussaaneq
- Aperisoqarsinnaavoq inuia-
qatigiinni innuttaasutut im-
minut akisussaaffiginissaq
inatsisitigut aalajangersagaa-
sariaqannginnersoq - Kalaal-
lit Nunaanni innuttaasutut
inatsisitigut pisussaaffeqarta-
riaqannginnersoq ilaquttanut
qanigisarinerusanut akisus-
saaffeqarnissaq.
- Ataasiakkaat paasilissa-
galuarpaat inuaqatigiit asuli
pilersuisuunerat taamaati-
lersoq, tamattalu immikkut
ima piorsarsimatigisugut a-
tornerluinerit ajunaarutissal-
lu saannginneranni eqqarsaq-
qittariaqarluta, inuiaqatigiit
pilersuitinniarnagit.
- Paasinerlunneqassanngi-
langa. Sanngiinnerit ikiorta-
riaqarigut illersorpara. Eq-
qartorparali ataasiakkaat eq-
qarsartariaasiat allanngorta-
riaqarmat, inuiaqatigiit isu-
malluutigiuartarneri qimallu-
gu. Taamaattumik Inatsisini
tunngaviusuni pisussaaffiit
ilanngunneqarnissaat ornigi-
nartippara.
- Inatsisit tunngaviusut
maanna atuuttut kisermaass-
illuni naalakkersuinermit ta-
mat oqartussaaqataanerannut
ikaarsaariarfiunerat eqqar-
saatigigaanni, Inatsisit tun-
ngaviusut nutarternerini ta-
mat oqartussaaqataanerannit,
naalagaaffik akisussaalluni -
ikaarsaariarfiusinnaavoq ta-
mat oqartussaaqataanerannut
inuiaqatigiinni ataasiakkaat
aamma imminut qanigisami-
lu atugarissaamissaannut a-
kisussaalluni, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Namminersulivinneq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta oqalugiarnermini aamma
eqqaavaa Nunatta nunanut
allanut politikkeqarnermut
apeqqutinni sunniuteqarne-
runissaa, naalakkersuisullu
piumasaqaataat eqqaavaa, il-
lersornissamut USA-mik isu-
maqatigiissuteqarnerup nu-
tarternissaanik piumasaqaat.
Jonathan Motzfeldtittaaq
qallunaat uumitsattarnerat
mianersuutigeqquaa, atlan-
tikup avannaani folketingi-
mut ilaasortat uumitsatsisin-
naasarmata ilaanneeriarlutik
qallunaat nunami immini
pissutsinut politikkinut aala-
jangiisuusarsimammata. Pis-
sutsit tamakku inatsisinik
tunngaviusunik allanngor-
dtsinissamik piumasaqaataa-
sinnaasut ilaat.
Jonathan Motzfeldtip Dan-
markimik suleqateqarluarneq
uppernarsarpaa, erseqqissar-
lugulu Kalaallit Nunaat Naa-
lagaaffeqatigiinnermit kaan-
ngariartunngimmat.
- Amerlasoorpassuit isu-
maqarput namminersulivin-
neq kaanngarnerup assigi-
gaa, kukkuneruvorli. Kalaal-
lit Nunaat namminersuinnera
Danmarkimik Naalagaaffe-
qatigiinnermi periarfissat ilu-
anniippoq. Isumaga malillu-
gu Kalaallit Nunaat nammi-
nersulivinnermini periarfis-
saqarnersaassaaq, nuna miki-
soq Naalagaaffeqatigiuaru-
niuk, naalagaaffik Danmar-
kisut sanngitsoq - sakkutoo-
qarneq eqqarsaatigalugu -
qallunaalli sakkutuui imarsi-
ortut timmisartortartullu
atlantikup avannaani suliaat
ataqqillugillu nersoqaakka.
NIBE(CSL) - Regnen silede
ned over den lille forsamling
tilhørere, der havde fundet
vej til Socialdemokratiets
arrangement i Nibe i anled-
ning af 150-års jubilæet for
Grundloven. Hovedtaleren i
den nordjydske fjordby var
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, som fandt tiden
inde til at overveje flere
ændringer i Grundloven.
- Man kan selvfølgelig
altid diskutere om den sti-
gende styrke af EU’s indfly-
delse på den nationale lov-
givning kan give anledning
til at revidere Grundlovens
paragraf om suverænitetsaf-
givelse.
- Eller om menneskerettig-
hederne burde skrives ind i
en eventuel revideret udgave.
- Man kan også spørge sig-
selv, om ikke Grundloven
bør ændres fra at ære et sæt
af rettigheder til desuden at
blive etsæt af pligter.
Ansvar for sig selv
- Man kan spørge sig selv,
om man som borger i sam-
fundet ikke bør have en
lovfæstet pligt til at have et
ansvar for sig selv - om man
som borger i Grønland ikke
bør have en lovfæstet pligt til
også at have et ansvar for
sine nærmeste.
- Det ville være et klart
signal til den enkelte borger
om, at det »blinde« forsør-
gersamfund er på retur, og at
vi hver især som enkeltper-
soner nu er så udviklede, at
vi tænker os ekstra om, før vi
styrter os ud i misbrug og
ulykke og så blot lader sam-
fundet tage over.
- Misforstå mig ikke. Jeg
går ind for, at vi skal hjælpe
de svage. Det, jeg taler om,
er en mentalitetsændring hos
den enkelte i forhold til sam-
fundet som det »evige sik-
kerhedsnet«. Derfor ser jeg
gerne forpligtelser bygget
ind i en revision af Grundlo-
ven.
- Hvis vi således ser den
eksisterende Grundlov som
en vej ud af enevælden og
frem mod demokratiet, så
kan vi måske befragte en
revision af Grundloven, som
en vej fra demokrati, hvor
systemet har ansvaret - til et
demokrati, hvor den enkelte
samfundsborger også reelt er
Jonathan Motzfeldt
ansvarshavende for sin egen
og sine nærmeste velfærd,
sagde Jonathan Motzfeldt.
Selvstændighed
I sin tale kom landstyrefor-
manden også ind på betyd-
ningen af, at Grønland frem-
over får større indflydelse på
udenrigspolitiken i spørgs-
mål vedrørende Grønland og
nævnte landsstyrets krav om
en revision af forsvarsaftalen
med USA. Jonathan Motz-
feldt advarede også mod, at
de nordatlantiske folketings-
medlemmer risikerer at ska-
be irritation i den danske
befolkning, fordi de til tider
fungerer som tungen på
vægtskålen i dansk inden-
rigspolitik. Et forhold, der
kunne udløse kravet om en
grundlovsændring.
Endelig bekræftede Jona-
than Motzfeldt det gode sam-
arbejde med Danmark og
slog fast, at Grønland ikke er
på vej ud af Rigsfællesska-
bet.
- Mange tror selvstændig-
hed er det samme som løsri-
velse, men det er forkert.
Grønlands selvstændighed
ligger inden for rammerne af
et Rigsfællesskab med Dan-
mark. For mig at se får Grøn-
land den størst mulige grad
af selvstændighed, så længe
landet er i Rigsfællesskab
med en lille - og militært set
o - relativ svag nation som
5 Danmark, hvor jeg dog har
o stor respekt for den indsats
3 den danske flåde og luft-
“ våben yder i det nordatlanti-
ske.
Maanna GSM-it Danmark-imi
i —
TELE Greenland qallunaat GSM-operatør-iisa ilaannik
j SONOFON-imik roamingi pillugu isumaqatigiissu-
siorsimalerpoq. Taamaalilluhi kalaallii GSM-illit
danmark-imiitillutik GSM-itik atorsinnaalerpaat.
GSM-ip danmark-imi atornerani roamingi akisusaqimmat
makku eqqumaffigisariaqarpatit: /—'\-
• Danmark-imiitillutit maannakkuugallartoq sianertunik '\
tigooqqaanerni minutsimut kr. 4,35 akiliisassaatit.
• SONOFON "tikeraatut" oqaluussiffigigukku SONOFON-jp
nammineq atuisuinut naleqqiullutit 30%-imik akiliinerusassaatit.
, C'
Tamakku pillugit paasissutissat annertunerusut Intemet-imi
quppernitsinni takukkit: www.greennet.gt
GSM-imut roamingimullu tunngatillugu apeqqutissaqaruit
saaffigitigut:
TELE Erhverv-ip Mobil-eqarfianut oqarasuaat 32 12 55-imut

TELE
GREENLAND AIS