Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. JUNI 1999-19
Timersortartunik pissarsiortameq
Timersortartunik pissarsiniartarneq sooq ajornartorsiutaava? Kalaallit
Nunaaniinnaanngitsoq, aammali nunarsuup sinnerani tamarmi
aaqqissuussamik timersornermi meeqqat inuusuttullu ikiligaluttuinnartut
peqataasalerput
Allattoq, Michael Binzer
Qulequtaata ataaniittumi al-
lassimasumut pissutaasut ila-
gaat timersornermik kattuf-
fiit ajornartorsiut pingaaruti-
littut isigisimanngimmassuk.
Timersornermut aaqqis-
suussamut inuusuttut peqa-
taanissaannik piumassuseqa-
lernissaannut nutaanik suli-
niuteqartoqarsimanngilaq,
kattuffiit arlallit pilersaaru-
siortagaannut.
Kalaallit Nunaanni timer-
sornermut kattuffeqarpugut,
soorlu Arsaattartut Kattuffiat
(GBU), Assammik Arsartar-
tut Kattuffiat (GHF) aamma
Sisorartartut Kattuffiat
(GskiF), taakkulu timersuu-
tissat assigiinngitsut piler-
saarusiorlugillu ingerlattar-
paat.
Kattuffiillu isumagisassa-
raat suliniuteqarneq nutaa-
millu eqqarsarneq meeqqat
inuusuttuaqqallu soqutigin-
nilersikkumallugit, tamanna-
li ullutsinni periarfissarpas-
suaqarfiusumi ajornakusoor-
poq.
Ajuusaarnartumilli periar-
fissat ilarpassui timiminik
aalatitsinermik imaqanngil-
lat, inuusuttut timiminnik
aalatitsinermik ineriartortit-
sivigisinnaasaannik.
Nunani tamani misissui-
nikkut paasineqarsimavoq
meeqqat silatussutsikkut ine-
riartorneranni ataqatigiilluin-
nartut soorlu avatinik aalatit-
sineq, eqaassuseq, nukittus-
suseq, aalasinnaaneq aamma
qasusuissuseq.
Meeqqat sapinnginneruaat
eqqissilluni issialluni sammi-
saqarniarneq, timiminnik
aalatitsineq periarfissarigu-
nikku.
Tamanut neqeroorutit
Meeqqat inuusuttuaqqallu
sapinngisamik amerlanerpaat
timersornermik piumassuse-
qalersinneqarnissaat inuiaqa-
tigiit soqutigisarigaat qularu-
tiginngilluinnapara. Tamatu-
manili pisariaqarpoq meeq-
qat inuusuttuaqqallu tamar-
mik neqeroorfigineqarsin-
naanerat. Sapinngisaat tun-
ngavigalugit.
Ullumikkut meeqqat inuu-
suttuaqqallu limersortarne-
ranni sammineqarnersaavoq
unammillerneq, annertuneru-
sumik eqqarsaatigineqassa-
nani anguniarneqarmat peqa-
taaneq naammattoq.
Unammillerneq peqqin-
nartuuvoq, tamatumani tun-
ngavigineqarpata meeqqat
namminneq atugassarisaat.
Timersornermik isumagin-
nittut kissaatigigunikku
meeqqat inuusuttuaqqallu
amerlanerit peqataasalernis-
saat, ullumikkornit annertu-
nerusumik, taava kattuffiit
ullutsinni pissutsinut naleq-
qussartariaqarput.
Europami nunarpassuami
aaqqissuussamik timersor-
nermut peqataatitsiniartameq
annikilliartupiloorpoq, nu-
nalli ilaanni tamanna akior-
niarneqarpoq allaanerusumik
aaqqissuussisalernikkut.
Sverige-ni, Tyskland-imi
Norge-milu ukiut arlallit
ingerlaneranni anguniarne-
qarsimapput kattuffiit im-
mikkut ittut, timersoqatigiif-
fimmi ataatsimi timersuutit
arlallit ataatsikkut ingerlan-
neqarfigisinnaasaat.
Tamatuma kingunerisaa-
nik timersoqatigiiffmni taak-
kunani timersuutut assigiin-
ngitsorpassuit misilissinnaa-
vaat, meeqqallu nammineer-
lutik aalajangiisarput timer-
suutit suut ingerlatissanerlu-
git.
Tamatumunnga atatillugu
anguneqartarpoq annertuu-
mik sunnerneqarneq, timi-
mik aalatitsinissami allar-
luinnarmik tunngavissaqar-
fiusut, allaanerusut sisoraan-
narnermit, arsaatiinnamermit
imaluunniit timersuutinik as-
sigiinngitsunik ingerlatsiner-
mit.
Timersoqatigiiffiit assi-
giinngitsunik ingerlatsiviu-
sinnaasut taakku nunani alla-
ni nuannarineqartorujus-
suupput, pisariaqartinneqar-
pulli sungiusaasut pisortallu
ilinniarluarsimasut. Taane-
qartullu Kalaallit Nunaanni
amigaataareerput.
Michael Binzer ujakkaarluni ingerlaartoq.
Maanna Grønlandsfly-mi atorfeqalissaaq.
Michael Binzer i sporet på løjpen.
Nu er han på sporet af en topkarriere i Grønlandsfly.
Rekruttering af
unge til idrætten
Hvorfor oplever idrætten rekrutteringsproblemer?
Ikke bare i Grønland, men i hele verden er der en
stigende tendens til at børn og unge deltager mindre
og mindre i den organiserede idræts aktiviteter
Af Michael Binzer
Nogen af grundene til oven-
nævnte underrubrik skal fin-
des i, at idrættens organisati-
oner ikke har taget problemet
tilstrækkeligt alvorligt.
Der er ikke iværksat nye
tiltag for at motivere og
inspirere de unge til at delta-
ge i den organiserede idræt,
som bliver tilrettelagt af en
række specialforbund.
1 Grønland har vi special-
forbund, som f.eks fodbold-
forbundet (GBU), håndbold-
forbundet (GHF) og skifor-
bundet (GskiF), til at plan-
lægge og gennemføre aktivi-
teter indenfor de respektive
idrætter.
Det er så op til specialfor-
bundene at skabe aktivitet og
nytænkning for at tiltrække
børn og unges opmærksom-
hed, hvilket er vanskeligt i
dagens samfund, hvor der er
et væld af valgmuligheder.
Desværre indeholder mange
af disse valgmuligheder ikke
et fysisk aspekt, hvor de unge
kan få lejlighed til at udvikle
koordinative egenskaber.
Flere internationale studier
har påvist en klar sammen-
hæng mellem den intellektu-
elle udvikling hos børn og
egenskaber, som f.eks moto-
rik, smidighed, styrke, be-
vægelighed og udholdenhed.
Børn er ganske enkelt bed-
re i stand til at sidde stille og
koncentrere sig, hvis de får
anledning til at udfolde sig
fysisk.
Der skal være tilbud
til alle børn
At det er i samfundets inter-
esse, at idrætten er i stand til
at tiltrække flest mulige børn
og unge er jeg ikke i tvivl
om. Men det indebærer også,
at der må være et tilbud til
alle børn og unge. Og på
deres niveau.
I dag er meget bøme- og
ungdomsidræt fokuceret på
konkurrence, og ikke nød-
vendigvis med udgangspunkt
i, at målet bare er at deltage.
Konkurrence er sundt, hvis
det vel at mærke sker på bør-
nenes egne præmisser.
Hvis idrætten ønsker at
rekruttere flere børn og unge,
og samtidig endnu bredere
end i dag, så må idrættens
organisationer tilpasse sig
dagens samfund.
Mange steder i Europa er
tendensen, at rekrutteringen
til den organiserede idræt
drastisk synker, men nogle
lande har valgt at tage kam-
pen op, ved at tilrettelægge
anderledes.
Både Sverige, Norge og
Tyskland har igennem flere
år satset på tværfaglige
»idrætsklubber«, hvor målet
er, at tilbyde en række idræt-
saktiviteter indenfor samme
klub.
I klartekst indebærer det,
at dit barn kan få lov til at
prøve mange forskellige
typer aktiviteter i disse klub-
ber, og at børnene selv kan
vælge.
Samtidig opnår man en
alsidig påvirkning, der giver
et helt anderledes grundlag
for fysisk aktivitet end om de
»kun« havde stået på ski,
spillet fodbold eller en hvil-
ken som helst anden idræt.
Disse »al-idrætsklubber«
har stor succes i andre lande,
men afhænger helt og hol-
dent af godt uddannede
trænere og ledere. Noget som
i forvejen er en mangelvare i
Grønland.

QAANAAP KOMMIMA
Kalaallit Nunaanni Kommunit Avannarlersaat pissarsiorpoq
Kommuneingeniørimik
Kommuneingeniørimik:
Qaanaap Kommuniani kommunein-
geniøritut atorfik piaarnerpaamik
inuttassarsiorneqarpoq imaluunniit
isumaqatigiissuteqarnikkut.
Suliffik:
Teknisk forvaltning ledende kommu-
neteknikerimik inuttaqartinneqar-
poq. Forvaltningi kommunimi borg-
mesterip allattoqarfia peqatigalugu
allattoqartinneqarpoq.
Kommuni 870 missiliorlugit inuttus-
suseqarpoq. Taakkunannga 240 mis-
siliorlugit nunaqarfinni sisamani ag-
guaassimallutik.
Sullassat:
Teknisk forvaltningimi suliassaapput
kommunip illuutaasa sanaartukkallu
ingerlanneqarnerat aserfallatsaalior-
nerallu, sanaartugassat, sullimaniar-
nermi pissutsit, pilersuinerit, kom-
munip suliffeqarfiutaa, kommunip
pilersaarusiorflgineqarnera, kiisalu
avatangiisinut pilersaarusiornermullu
suliassat. Kiisalu aamma kommunein-
geniørip isumagisaralugit Teknik-
imut avatangiisinullu ataatsimiitita-
liami aammalu brandkommissionimi
allattuuneq.
Piginnaaneqarfissat:
Qinnuteqartut piumasaqaatit makku
piginnaaneqarfigissavaat:
- Kommunip forvaltningiani sule-
riaatsimik misilittagaqarnissaq ilisi-
masaqarluarnissarlu.
- Teknikkikkut annertuumik misi-
littagaqarneq, ajornanngippat in-
geniørimik håndværkeritut ilin-
niagaqarsimanermik tunuliaquta-
qartumik.
Kiisalu qinnuteqartumit naats-
orsuutigineqassapput:
- Sullissilluarsinnaasoq
- Suleqatigisamik suleqatiginnilluar-
sinnaaneq
- Pisortatut ingerlassilluarsinnaaneq
- Qiimasuuneq
- Kalaallit Nunaanni pissutsinik misi-
littagaqarneq.
Atorflnitsitsineq:
Akissarsiat qinnuteqartup peqatigiif-
fianut isumaqatigiissutit atuuttut naa-
pertorlugit. Atorfmitsitsinermi soraar-
nermilu angalanermut pequtillu
assartorneqarnerannut aningaasar-
tuutinut malittarisassat atuuttut naa-
pertorlugit. Illussaqartitsisoqassaaq,
ineqarnermut akiliutaasartut malitta-
risassat atuuttut naapertorlugit. Pequ-
tit assartorneqarnerat taamaallaat au-
gust/septemberimi periarfissaqarmat,
inigisassat angisuujunngitsumik pe-
qusersorneqassaaq.
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik:
Qinnuteqaammut ilaatinneqassapput
soraarummeernermik uppernarsaa-
tit, siornatigullu suliffigisimasat, uu-
nga nassiunneqassallutik:
Qaanaap Kommunia
Box 95, 3971 Qaanaaq
nassiunneqareersimassallunilu kingu-
sinnerpaamik ulloq 28. juni 1999
A-post-itut imaluunniit telefax 971073.
Sulifflmmut tunngatillugu annertu-
nerusumik paasissutissat pissarsiari-
neqarsinnaapput kommuneingeniør
Holger Hansen-imut, tlf.: 97 10 77.

ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER