Atuagagdliutit - 08.06.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. JUNI 1999-11
Biologerne anbefaler
øget jagt på rensdyr
- men kun i tre af de fire bestande. Landsstyret
forventes at fastsætte kvoten i denne uge
NUUK(TK) - Biologerne
ved Grønlands Naturinstitut
har nu udarbejdet rådgivnin-
gen over rensdyr i det centra-
le Vestgrønland for 1999 til
årets jagt, der starter om
knapt to måneder - den 15.
august.
Oplægget har igennem no-
gen tid været under behand-
ling i Direktoratet for Natur
og Miljø, der har haft op-
lægget ude til høring hos
dem, der har direkte interesse
i, hvordan kvoterne for 1999
fastsættes
Det er først og fremmest
KNAPK, Fritidsjægerfore-
ningen og KANUKOKA,
ligesom Fangstrådet og afde-
lingen forjagt og fangst i Di-
rektoratét for Erhverv,der er
blevet spurgt.
Svarene ligger nu på afde-
lingschef Peter Nielsens bord
i Direktoratet for Miljø og
Natur, der skriver på det op-
læg, som landsstyret forven-
tes at tage stilling til i denne
uge.
Større jagt
Rensdyrene i Vestgrønland
er opdelt i fire adskilte be-
stande. Biologerne foreslår
derfor, at hver af de fire
bestande forvaltes individu-
elt.
Det tyder på, at tre af de
fire bestande er vokset gen-
nem de sidste fire år med
reguleret jagt, mens bestan-
den ved Paamiut formentlig
ikke er vokset.
- Såfremt de fire bestande
forvaltes individuelt er det
muligt i begrænset omfang at
øge jagten i tre af bestande-
ne, hvorimod jagten i den
mindste bestand ved Paamiut
ikke bør øges, mener biolo-
gerne.
Grønlands Naturinstitut
har - som tidligere år - an-
vendt oplysninger fra jæger-
ne i forbindelse med rådgiv-
ningen om størrelsen af kvo-
terne.
Oplysninger fra jægerne
Samarbejdet med jægerne er
et af de bærende elementer
for den fremtidige rådgiv-
ning. Derfor er det afgørende
for rådgivningen, at dette
samarbejde fortsætter, og at
jægerne fortsat indsamler
oplysninger og prøver fra
jagten.
Derfor anbefaler Grøn-
lands Naturinstitut, at jæger-
ne også fremover indsender
oplysninger om køn, alder og
fedtlag, ligesom jægerne skal
opgive, hvor de har nedlagt
de dyr, der er skudt.
Hvor der tidligere år er
indsamlet underkæber fra
rensdyr fra alle områder,
anbefaler Naturinstituttet at
der i 1999 kun indsamles kæ-
ber fra rensdyr, der nedlæg-
ges i området mellem Sisi-
miut og Kangerlussuaq. I år
2000 bør indsamlingen fore-
gå fra en af de andre bestan-
de.
Bæredygtig jagt
Uanset hvad landsstyret for-
ventes at beslutte omkring
fastsættelsen af årets kvote
på rensdyr, vil det formentlig
LJkioq manna tuttutassat qanoq amerlatiginissaannik naalakkersuisut aalajangiigaluarpata-
luuimiit qularutissaanngilaq oqallittoqarnissaa - akerliusunit illersuisunillu.
Uanset hvilken beslutning landsstyret tager omkring størrelsen af åres kvote på rensdyr, vil
det med næsten 100 procents sikkerhed afføde en offentlig debat - for og imod beslutningen.
afføde en længere offentlig
debat - for og imod den truf-
ne beslutning.
På et hovedbestyrelsesmø-
de i KNAPK for to måneder
siden anbefalede hovedbe-
styrelsen således, at kvotesy-
stemet helt blev afskaffet og
jagten givet fri. Til gengæld
skulle jagtsæsonen så tilsva-
rende forkortes drastisk.
Om landsstyret følger den
anbefaling kan kun tiden vi-
se. Uanset tidligere års vold-
somme debat om kvotens
størrelse synes alle involve-
rede parter dog at være enige
om, at det generelle forvalt-
ningsmål er at sikre en bære-
dygtig jagt på de forskellige
bestande.
Kun tiden kan vise, hvor
heftig debatten bliver denne
gang.
Tuttut amerlanerit pisarmeqarsinnaasut
- Uumasunik ilisimatuut inassutigaat tuttoqarfinnit sisamaasunit pingasuni amerlanerusunik
pisaqartoqarsinnaanera. Sap. akunnerani uani naatsorsuutigineqarpoq naalakkersuisut qanoq
amerlatigisunik pisaqartoqarsinnaanera aalajangissagaat
NUUK (TK) - Pinngortitale-
riffimmi uumasunik ilisima-
tuut Kitaata qeqqani tuttut
pillugit siunnersuusiorsimap-
put, 1999-imi aavarnissaq
qaammatit marlussuit qaa-
ngiuppata 15. august aallar-
tittussaq pillugu.
Oqallisissiaq Pinngortita-
mut Avatangiisinullu Pisor-
taqarfimmi sivisulaartumik
suliarineqarsimavoq, tas-
saanngaannillu oqallisissiaq
qanoq isumaqarfigineqarner-
soq tusarniarneqarsimavoq
1999-imi pisassiissutit qanoq
amerlatiginissaannik toq-
qaannartumik soqutiginnittu-
nut.
Pingaarnertut tassaapput
KNAPK, Sunngiffimmi aal-
laaniartartut Peqatigiiffiat
aamma KANUKOKA, aam-
malu Piniarnermut Siunner-
suisoqatigiit kiisalu Inuussu-
tissarsiornermut Pisortaqar-
fimmi piniarnermut immik-
koortortaqarfik aperineqarsi-
mallutik.
Akissutit maannakkut ti-
gumiarneqarput Pinngortita-
mut Avatangiisinullu Pisor-
taqarfimmi immikkoortorta-
mi pisortamit Peter Nielsen-
imit, oqallisissiamik allakki-
ortumi, naatsorsuutigineqar-
porlu naalakkersuisut sap.
akunnerani uani aalajangiiu-
maartut.
Pisassat amerlanerit
Kitaani tuttoqarfiit sisamanut
immikkoortinneqarsimapput.
Uumasunik ilisimatuut taa-
maattumik siunnersuutigaat
tuttoqarfiit pineqartut im-
mikkut ingerlatsivigineqas-
sasut.
Ilimagineqarpoq luttoqar-
finni pingasuusuni ukiuni
kingullerni sisamani killiler-
sukkamik piniartarnikkut tut-
tut amerleriarsimasut, Paa-
miulli eqqaani tuttut amerle-
riarsimagunanngitsut.
- Tuttoqarfiit sisamaasut
immikkut ingerlanneqarpata
tuttoqarfinni pingasuni pisa-
rineqarsinnaasut amerlan-
ngitsunik ilaneqarsinnaap-
put, Paamiulli eqqaanni pisa-
rineqarsinnaasut amerline-
qartariaqanngillat, uumasu-
nik ilisimatuut isumaqarput.
Ukiuni siuliinisut pisas-
siissutissat qanoq amerlatigi-
nissaat pillugu piniartut paa-
sissutissiissutaat Pinngortita-
leriffimmit atorneqarsimap-
put.
Piniartunit paasissutissat
Siunissami siunnersuisarnis-
sami piniartunik suleqateqar-
neq pingaamersaasussaavoq.
Taamaattumik siunnersuisar-
nissami taamatut suleqati-
giinnerup ingerlaannarnisaa
pingaaruteqartussaavoq, pi-
niartullu piniamerminni paa-
sissutissanik katersisarnerat
ingerlaannartariaqarluni.
Taamaattumik Pinngortita-
leriffimmit inassutigineqar-
poq piniartut siunissami nas-
siuttassagaat tuttut panneru-
nersut kulavaanersulluunniit,
qanoq pisoqaatiginersut qa-
norlu tunnoqartiginersut, pi-
niartullu nalunaarutigisassa-
gaat sumt pisanneqarsima-
nersut.
Ukiuni siuliini tuttoqarfin-
nit tamanit tultut alleruinik
misissugassanik tunniussiso-
qartartoq, Pinngortitalerif-
-IL
sSSiSfi&v-: ":-
•
5
^ISfe
‘ '-'i "

Tuttoqarfinnit sisamaasunit pingasuni pisarmeqarsinnaasut
amerlinissaat uumasunik ilisimatuut inassutigaat.
Taamaallaat Paamiut eqqaanni pisarmeqarsinnaasut
amerlineqassanngillat, uumasunik ilisimatuut isumaqarput.
Biologerne anbefaler at jagten kan øges i tre af de fire
bestande. Kun bestanden ved Paamiut - der er den mindste -
bør fastholdes på det nuværende niveau, mener biologerne.
Umiatsialiortun
ngortoq
NUUK(PM) - Kim Juul
Larsen i Godthåb Både- og
Glasfiberværksted-imi i-
linniartooreerluni umiatsi-
aliortutut naammassivoq.
Umiatsialiortunik sior-
natigut paasinnittarpugut
qisunnik umiatsialiortut.
Ullumikkut umiatsialiorup
umiatsiaaqqat plast-it glas-
fiberillu sanasarpai, Kim
Juul Larsen-ilu taamatut
naammassivoq. Ukiuni si-
samani ilinniartuusima-
voq, atuagarsornertaa Hel-
singør Erhversskole-mi
ingerlallugu.
fiup 1999-imi inassutigaa Si-
simiut Kangerlussuullu akor-
nanni pisarineqartunit misis-
sugassanik tunniussisoqassa-
soq. Ukioq 2000-imi tut-
toqarfinnit allanit misissu-
gassanik tunniussisoqassaaq.
Nungusaataanngitsumik
Ukioq manna tuttutassat qa-
noq amerlatiginissaannik
naalakkersuisut aalajangiiga-
luarpataluunniit qularnan-
ngitsumik tamanna inunnit
sivisuumik oqallisigineqaru-
maarpoq - akerliusunit iller-
suisunillu.
Qaammatit marluk matu-
ma siorna KNAPK-mi siu-
lersuisuunerit ataatsimiinne-
ranni siulersuisuunerit inas-
sutigaat, pisassanik killiler-
suineq atortunnaarsinneqas-
sasoq, killilersorneqanngit-
sumillu tuttunniartoqartalis-
sasoq. Akerlianik piffissaq
tuttunniarfiusoq annertuumik
sivikillineqassaaq.
Taamatut inassuteqarneq
naalakkersuisut malissane-
raat paasinarsiumaarpoq. Pi-
sassiissutit qanoq amerlatigi-
nerat pillugu ukiuni siuliini
sakkortuumik oqallittoqarta-
raluartoq, taamaattoq aku-
liussimasut tamarmik isuma-
qatigiipput killilersuinikkut
anguniarneqartoq tuttoqar-
finni assigiinngitsuni nungu-
saataanngitsumik piniarto-
qarsinnaanera.
Piffissap ingerlanerani
paasinarsiumaarpoq oqallin-
neq qanoq sakkortutigissa-
nersoq.
Kim Juul Larsen maj-ip
naanerani
allagartartaarpoq
Kim Juul Larsen fik
overrakt sit svendebrev
i slutningen af maj.
Nyudlært
bådebygger
NUUK(PM) - Kim Juul
Larsen har netop færdig-
gjort sin uddannelse som
bådebygger i Godthåb
Både- og Glasfiberværk-
sted.
Tidligere var begrebet
bådebygger ensbetydende
med, at man arbejdede
med træbåde. I dag kan en
bådebygger også arbejde
med plast og glasfiberbå-
de, og det er denne gren af
faget, som Kim Juul Lar-
sen er uddannet til. Han
har været i lære i fire år og
har taget den teoretiske del
af uddannelsen på Hel-
singør Erhvervsskole.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG