Atuagagdliutit - 10.08.1999, Síða 6

6 • TIRSDAG 10. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Drabstruet gidsels time-
lange mareridt i Tasiilaq
Troede hvert øjeblik, at han ville få en kugle i ryggen.
Koldblodighed og psykologisk overtag reddede flere menneskeliv
Otto Ignatiussen-ip misigisapilummi kinguneri suli
erloqissutigai. Nal. akunnerini arlalinni misigisimavoq tassa
MAANNA toqutaassalluni.
Otto Ignatiussen lider stadig af eftervirkningerne af den
frygtelige oplevelse. I flere timer troede han,
at NU! skulle han dø.
Otto Ignatiussen prøver at
koncentrere sig om sit arbej-
de, men rammes stadig af de
ubehagelige eftervirkninger
af den chokerende og trau-
matiske oplevelse fra natten
til mandag i sidste uge. I
løbet af to en halv time den
aften så han døden i øjnene
flere gange, mens han blev
holdt som gidsel af en 24-
årig mand. Den 24-årige
tvang Otto, to drenge og to
østrigske turister til at udle-
vere ham penge.
Otto Ignatiussen var i gang
med at male et hus udendørs,
da AGs udsendte kontaktede
ham torsdag eftermiddag i
Tasiilaq.
- Jeg er stadig meget cho-
keret, og er ligesom først ved
at komme ud af den tåge, der
har omsluttet mig siden nat-
ten til mandag.
- Jeg sov alene i et telt ved
»Akillip Kuuata Tungaanut«,
da jeg omkring fire-tiden om
morgenen blev vækket ved, at
der var én udenfor teltet, der
stod og sagde hallo, fortæller
den 40-årige Otto Ignatiussen.
- Der var varmt i vejret, så
jeg havde kun lynet mygge-
nettet for teltåbningen. Jeg
følte ikke i starten, at der var
noget at være bange for,
selvom manden havde en
Sako-riffel med sig. Men da
jeg blev klar over, at han var
fuld, kom angsten snigende
sig ind på mig. Han var ikke
sanseløst beruset, og jeg me-
ner, at han sagtens kan huske
hændelsesforløbet. Han bad
først om en cigaret og tog sig
god tid til at ryge den.
- Han sagde ikke rigtig
noget i starten, men fortalte,
at det var hans hensigt, at gå
på rypejagt. Jeg syntes godt
nok det var mærkeligt, hvis
han ville skyde ryper med så
kraftig en kaliber.
Jordskælv
Otto Ignatiussen går videre
med sin uhyggelige beret-
ning, men mens han taler
lyder der pludselig et mæg-
tigt brag. Det første, der for
igennem reporterens hoved,
var gaseksplosion. Rundt
omkring i de nærliggende
huse dukkede der flere hove-
der frem, der lige skulle
checke, hvad der er på færde.
Kort efter falder alt til ro. Det
var bare et af de jordskælv,
der rammer Tasiilaq en gang
imellem.
Skød tæt forbi
Efter braget går der lidt tid,
før Otto igen fortæller om sin
forfærdelige oplevelse.
- Da manden med riflen
var færdig med at ryge, for-
svandt han fra mit synsfelt.
Jeg tog sko på og gik med
bange anelser ud af teltet.
Her fik jeg med det samme
øje på den 24-årige, der sig-
tede på mig med riflen.
- Jeg smed mig på jorden
og rullede mod en lille elv,
der var i nærheden, da jeg
hørte et frygteligt brag og
mærkede et skud slå ned i
jorden tæt på, hvor jeg lå. Jeg
troede, at min sidste time var
kommet, men i sådan en si-
tuation, hager man sig fast i
selv det spinkleste håb. Jeg
valgte så en anden taktik,
idet jeg ville prøve at forbløf-
fe ham og begyndte derfor at
gå hen imod ham. På vej op
ad elvskrænten spurgte jeg
ham, om han virkelig havde
til hensigt at slå et menneske
ihjel. Da han ikke reagerede,
fandt jeg på at sige, at jeg var
sammen med andre, og at de
opholdt sig i nærheden. Det
på trods af, at jeg var helt
alene.
- De andre er lige heroppe,
sagde jeg, og det fik ham til
at standse lidt op. Så dristede
jeg mig til at sætte mig på
jorden med ryggen til den
24-årige, og han affyrede
endnu et skud, der var ved at
ramme mig i benet.
Fra den 24-årige vækkede
Otto Ignatiussen, til to 14-
årige drenge dukkede op, gik
der halvanden time. En ube-
skrivelig angstfyldt tid, hvor
Otto ikke vidste, om han var
død det næste øjeblik. I løbet
af den tid affyrede volds-
manden flere skud med den
store riffel. Skud der alle
ramte jorden lige i nærheden
af Otto.
De to drenge
- Omkring halv-seks så jeg to
drenge komme op imod os.
Jeg følte lettelse, men også
ængstelse på deres vegne. Da
drengene kom helt hen til
mig, spurgte jeg, hvor de var
på vej hen, og de fortalte, at
de var på vej for at fiske ørre-
der ved elven. På det tids-
punkt stod manden med rif-
len omkring 15 meter fra os.
Han var meget mistænksom,
og kom tættere på og ud-
spurgte drengene om, hvad
jeg havde sagt.
- Pludselig sagde han til os
på dansk: -1 er mine gidsler,
og affyrede flere skud i vores
retning. Han befalede os at
rette os punktligt efter ham,
og sagde at en af os skulle
dø.
- Vi blev beordret til at gå.
De to drenge først, mig bag-
efter og drabstruende med
riflen pegende på os bagest.
Han affyrede endnu et skud
der var ved at ramme mig.
En af drengene vendte sig
hurtigt om, og troede at han
ville se mig død liggende på
jorden. Efterfølgende affyre-
de den 24-årige flere skud
tæt på sine gidsler.
Hørte andre stemmer
Kort efter standsede volds-
manden op. Han havde hørt
stemmer i retning af stran-
den.
- Han sagde til den ene af
de 14-årige, at han nu var
hans kiffak. Samtidig bad
han mig om at tage mine
bukser af, og fik drengen til
at undersøge mine lommer
for penge.
- Da jeg havde fået lov til
at tage mine bukser på igen,
beordrede han os til at gå ned
mod turisternes telt. Jeg fik
det virkelig elendigt, fordi
jeg havde fornemmelse af, at
der denne gang ville koste én
af os livet.
- Den 24-årige affyrede et
skud, der gik lige forbi teltet,
og endnu ét, der var ved at
ramme en af turisterne. Der-
efter bad han sin »kiffak« om
at gå ned til turisterne. Han
skulle få dem til at udlevere
alle deres penge. Vi stod
omkring 25 meter fra teltet.
Drengen fik udleveret en
pung fra en af turisterne, men
den 24-årige var utilfreds
med indholdet. Han ville
ikke have udenlandske pen-
ge. De skulle være danske.
- Vi begyndte alle at gå
ned mod teltet, mens den 24-
årige sigtede mod de to tu-
rister.
- Turisterne var virkelig
skræmte, og det havde de
også god grund til. Det var et
sørgeligt syn, da de smed sig
på jorden, og rullede ned mod
stranden. Jeg led med dem.
Otto Ignatiussen stopper
sin talestrøm og tager en dyb
indånding - for at give sig
selv lidt tid til at samle sig.
- Riffelmanden beordrede
den ene dreng til at hente den
anden turists pung og spørge,
om de havde øl. Da drengen
kom tilbage med pungen
indeholdt den over 2.000 dan-
ske kroner og nogle østrigske
penge. Pengene fik den 24-
årige i mildere stemning, og
han ville gøre sig til gode
venner med mig. Jeg ville for
alt i verden ikke give ham
anledning til at blive i dårligt
humør, og lod som om, han
havde min fortrolighed.
Gav ham 1000 kroner
- Jeg lød nærmest munter, da
jeg sagde ja-tak til penge, og
han smed 1.000 kroner hen
mod mig.
- Der gik lidt tid, og den
24-årige beordrede sin »kif-
fak« til at binde den ene
turist. Turisten måtte selv
hente reb fra deres to kajak-
ker, og lod drengen binde
sine hænder. Bagefter over-
rakte voldsmanden Sako-rif-
len til drengen. Jeg tænkte
med det samme, at jeg nu
havde en chance for at bringe
os ud af den livsfarlige situa-
tion. Drengen må have tænkt
det samme.
Den 24-årige fik den an-
den dreng til at hjælpe sig
med at binde den anden tu-
rist.
- Mens de to var beskæfti-
gede, begyndte jeg at nærme
mig drengen med riflen, og
da jeg vendte mig mod ham,
var han på vej mod mig. Jeg
tog riflen og kiggede i kam-
meret. Den var skydeklar.
Aldrig i livet har jeg tidligere
haft den følelse af at være
frelst. Jeg sigtede mod den
24-årige, men havde natur-
ligvis ikke til hensigt at affy-
re nogle skud. Da han erfare-
de, at rollerne var byttet om,
fik han travlt. Han var lige så
hurtig som en fjeldørred, da
han flygtede.
Rystede af kulde
Den ene af turisterne havde
troet, at Otto Ignatiussen var
i ledtog med voldsmanden
og flåede riflen fra Otto. Han
ville smide den vandet, men
de andre fik ham fra det ved
at forklare sagens rette sam-
menhæng.
På dette tidspunkt af beret-
ningen er Otto Ignatiussen
begyndt at ryste af kuldegys-
ninger, da erindringerne end-
nu engang får ham til at tæn-
ke på, hvor tæt han har været
på døden.
- Vi tog alle om hinanden,
da vi følte os frelst fra en
dødsensfarlig situation.
Ladede riflen igen
- Jeg havde imellemtiden
afladet riflen, men én af de to
turister bad mig om at sætte
patronerne i kammeret igen.
Han var bange for, at den 24-
årige kunne dukke frem fra et
sted med en anden riffel i
hånden.
Den 24-årige blev anholdt
kort tid efter. Han er nu tilba-
geholdt af politiet i fire uger.
Han er sigtet for røveri, fri-
hedsberøvelse, hensynsløs
fareforvoldelse samt frem-
sættelse af trusler mod sine
fem gidsler.
Cubansk kritik af
Hjemmestyreordning
Danmark overtræder menneskerettighederne i
Grønland, mener professor
KØBENHAVN(CSL) -
Begrænsninger i udenrigs-
og sikkerhedspolitikken
bevirker, at den grønland-
ske Hjemmestyreordning
ikke kan ses som en kon-
struktiv ordning for oprin-
delige folk.
Det mener den cubanske
professor Miguel Alfonso-
Martinez, der er medlem af
et udvalg under FN’s Men-
neskerettighedskommisi-
on. Cubaneren fremsatte
kritikken ved en konferen-
ce i sidste uge i Geneve,
hvor professorens længe
ventede rapport om oprin-
delige folks rettigheder
blev offentliggjort og
debatteret.
Cubaneren har gennem
flere år undersøgt alle til-
gængelige traktater og
andre ordninger mellem
oprindelige folk og deres
stater. Rapporten har truk-
ket ud og ud, men til
gengæld vakte den betyde-
lig røre, da den endelig
blev præsenteret. Men des-
værre ikke for dens lødig-
hed.
Dårligt arbejde
Mens der er meget fine
beskrivelser af forholdene
i Syd- og Nordamerika, så
var Alfonso-Martinez stu-
dier af forholdene i Asien
og Afrika under al kritik.
Her hævdede han ligefrem,
at der ikke findes oprinde-
lige folk!
Professorens analyse af
forholdet Grønland-Dan-
mark var også spækket
med fejl, som kunne lede
tanken hen på, at Alfonso-
Martinez, der ved flere lej-
ligheder har forsvaret Fidel
Castros kommunistiske
regime, var ude i et helt
andet og mere politisk
ærinde.
Han hævdede således, at
hjemmestyret blev etable-
ret uden, at grønlænderne
blev spurgt . Efter den
cubanske professors opfat-
telse, træder Danmark også
grønlændernes menneske-
rettigheder under fode, for-
di grønlænderne ikke har
tilstrækkelig magt over for
deres egen skæbne, når det
gælder udenrigs- og sik-
kerhedsområdet.
Selv de grønlandske re-
præsentanter fandt kritik-
ken så svagt funderet, at de
sammen med de danske
»koloniherrere« iværksatte
en diplomatisk offensiv, så
den cubanske kritik ikke i
første omgang bliver offi-
ciel FN-politik. Ifølge kil-
der ved konferencen vil
Grønland og Danmark på
et senere tidspunkt kom-
mentere Miguel Alfonso-
Martinez rapport nærmere,
og det kan eventuelt resul-
tere i en fælles klage til FN
over professorerens man-
gelfulde arbejde.
ASSJFOTO: OLE G. JENSEN