Atuagagdliutit - 10.08.1999, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 10. AUGUST 1999-9
»Diskop« immap assiutai
iluarsineqarsimanngitsut
Ikkarluk immap assinganiinngilaq, umiarsuilli allat assiutaanni
takuneqarsinnaasoq
SISIMIUT (JB) - »M/S Dis-
ko« pillugu eqqartuussivim-
mi killisiuineq naammassi-
voq, Greenland Tourism-
imilu pisortap Stig Rømer
Winther-ip AG-p Sisimiuni
attaveqarfia malillugu eqqar-
tuussiviup oqaaseqaatissaa
utaqqiniarpaa, qanoq piso-
qarsimaneranik nassuiaatip
tallimanngormat saqqummi-
unneqartup oqaaseqarfigin-
nginnerani. AG aamma Sisi-
miut TV kissaateqarsimagal-
uarput umiarsuup naalagaa
Svend Hansen apersorumal-
lugu, taannali tusagassiuuti-
nut oqaaseqaqqusaanngilaq.
Ikkarlinnemi pisut manna
tikillugu AG-mi arlaleriarlu-
tik allaaserineqartarput. Aaq-
qissuisoqarfimmi taamaal-
laat amigaatigineqarsimavoq
ikkarluup sumiissusia, eqqar-
tuussivimmi killisiuinissaq
sioqqullugu isertuunneqarsi-
masoq.
Pisimasumi ikkarluup su-
miinnera immikkut pingaa-
ruteqarmat pissutaavoq ik-
karlinnermut pissutaasut ar-
lallit oqaatigineqarmata. Si-
ullermik oqaatigineqarpoq
ikkarluk immap assingani
nalunaarsimanngitsoq, ki-
ngornalu oqaatigineqarluni
kukkusumik nalunaarneqar-
simasoq.
Aasiaat Kangaatsiallu
akornanni nunap iluatigut
aqqummi ikkarluk nalunaar-
neqarpoq ima 68.33.01N/-
53.11.42W-mik.
Aquttarfimmiittoq
Umiarsuup naalagaa Svend
Hansen eqqartuussivimmi
nassuiaavoq nammineq aqut-
tuunerlu nunap iluatigoor-
nermi aquttarfimmiissimal-
lutik. 8 knob-inik sukkassu-
seqarpoq, tamakkiisumik
sukkassusissaq ataallugu,
aquttuunerlu aquummik tigu-
miarluni aquppoq. Immap
assinga 1510 atomeqarpoq,
tassanilu ikkarluk nalunaar-
neqarsimanngilaq.
Kingusinnerusukkut »Sar-
pik Ittuk« atassuteqarfigine-
qarmat paasineqarpoq ikkar-
luk nunap assingata assinga-
ni nalunaameqarsimasoq.
Taamaalilluni »Disko«-p
immap assiutai assiutit allat
assigalugit iluarsineqarsi-
manngilaq.
»Disko« sisamanngomer-
mi 29. juli ualikkut pingasut
minutsinik 15-inik qaangeraa
ikkarlippoq. Ikkarlinneq
ingerlaannaq nunamut nalu-
naarutigineqanngilaq, aat-
saallu nal. akunnerata affaa
qaangiummat umiarsuaq im-
malersoq paasineqarmat ik-
karlinneq Aasiaat Radiuat
aqqutigalugu nalunaarutigi-
neqarluni.
Ikkarlinneq
Ikkarlinneq malugineqarpoq
umiarsuup aquata tungaati-
gut pisoq, umiarsuarlu uer-
poq, kinguninngualu ikkar-
lummut apoqqilluni. Inger-
laannarli makittarissivoq,
suullu tamarmik nalingin-
naassumik pissuseqaqqiler-
put.
Greenland Tourism-imi
pis'ortap Stig Rømer Win-
ther-ip piumasaqarneratigut
eqqartuussivimmi killisiui-
neq pivoq. AG nr. 59-imi
(kingullermik sisamanngor-
mat) annertuumik eqqartor-
neqaraluarpoq kissaatigine-
qanngitsoq killisiuinissaq,
naak taamatut ikkarlinneq
ajunaarnermik kinguneqar-
sinnaagaluartoq, inuit 100-t
missaasa ajunaamerannik ki-
nguneqarsinnaasumik.
Aviisip piumasaraa killi-
siuisoqamissaa, ikkarlinner-
mut pissutaasup paasinissaa
pisariaqarmat, siunissami
taamatut pisoqaqqinnissaa
pinaveersaamiarlugu. Imar-
siomermullu inatsit malillu-
gu killisiuisoqartussaavoq
ikkarlinnerup kingoma, aam-
malu umiarsuaq usilluunniit
annertuumik ajoqusersimap-
pata.
Isummi allanngortikkaa
Kisiannili Greenland Tou-
rism aamma sillimmasiisar-
fik kissaateqanngillat killi-
siuinissamik piumasaqamis-
samik.
Kisiannili pingasunngor-
mat ualikkut AG saqqumme-
reersoq pisortaq Stig Rømer
Winther piumasaqarpoq kil-
lisiuisoqassasoq. AG-mit
aperineqarpoq sooq isumma-
ni allanngortissimaneraa.
- Eqqarsarluareerama, Stig
Rømer Winther akivoq.
- Aallaqqaataanilli isuma-
qarsimavunga killisiuisoqar-
tariaqartoq, suliami illua’tu-
ngeriit erseqqissunik paasi-
saqarniassammata. Aallaq-
qaataanili imarsiomeq pillu-
gu siunnersuisut isumaqarsi-
mapput tamanna pisariaqan-
ngitsoq.
- Kisiannili misigisimavu-
nga ileqqorissaameq eqqar-
saatigalugu akisussaaffeqar-
luta tatiginninnermut nali-
nginnaasumillu umiarsuar-
mik angallannermut, tusatsi-
arneqartalermallu pissutsit
pissusissamissut ingerlasi-
manngitsut, isumaqalersima-
vunga pitsaanerussasoq kil-
lisiuinissaq piumasarineqass-
»M/S Disko«’s søkort var ikke ajourført
Skæret var ikke på kortet, men det er det på andre skibes søkort
SISIMIUT (JB) - Nu er sø-
forklaringen om »M/S Di-
sko« overstået, og Greenland
Tourism’s direktør Stig
Rømer Winther vil ifølge
AG’s kontakt i Sisimiut af-
vente rettens udtalelse, inden
han kommenterer det hænd-
elseforløb, der blev præsen-
teret under søforklaringen
fredag. AG og Sisimiut TV
ville desuden have haft et
interview med skibets kap-
tajn Svend Hansen, men han
måtte ikke udtale sig til pres-
sen.
Forløbet af begivenheder-
ne omkring grundstødningen
har været beskrevet i indtil
flere artikler i AG. Kun har
redaktionen manglet det fa-
møse skærs position, som har
været hemmeligholdt indtil
søforklaringen.
Når positionen har været
særlig relevant for denne sag,
skyldes det, at der har været
angivet flere årsager til hava-
riet. Først var skæret ikke
afsat på søkortet, og siden
har det været oplyst, at det
var forkert afmærket.
Positionen er 68.33.01N/
53.11.42W på indenskærs-
ruten mellem Aasiaat og
Kangaatsiaq.
Skipper selv på broen
Kaptajn Svend Hansen for-
klarede i kredsretten, at både
han og førstestyrmanden var
på broen under den inden-
skærs sejlads. Farten var otte
knob - altså noget under
marchfart, og styrmanden
manøvrerede manuelt. Der
an ventes søkort 1510, efter
hvilket der ikke er noget
søkort på den pågældende
position.
Ved en senere kontakt med
»Sarpik Ittuk« blev det dog
konstateret, at skæret her var
indtegnet på det samme kort.
»Disko«’s kort er altså
ikke blevet opdateret som de
øvrige søkort for området.
»Disko« ramte skæret tors-
dag 29. juli et kvart over tre
om eftermiddagen. Grund-
stødningen blev ikke med-
delt til land med det samme,
og først da der en halv time
efter blev konstateret ind-
trængende vand, bliver hava-
riet meddelt via Aasiaat
Radio.
Grundstødningen
Det føltes, som om grund-
stødningen skete med den
bageste del af skibet, som
krængede over, hvorefter det
ramte skæret endnu engang.
Det rettede sig dog hurtigt
op, og alt føltes normalt.
Søforklaringen kom i
stand på foranledning af
Greenland Tourism’s direk-
tør Stig Rømer Winther. AG
havde ellers i nummer 59
(sidste torsdag) gjort et stort
nummer ud af, at ingen
ønskede søforklaring - og det
på trods af, at det næsten
banale havari kunne have
været et totalforlis med cirka
100 omkomne.
Avisen krævede en søfor-
klaring, fordi det er nødven-
digt at kende årsagen til
påsejlingen for at undgå lig-
nende og værre episoder i
fremtiden. Desuden kræver
Søloven afholdt søforklarin-
ger efter grundstødning og
efter betydelig skade på skib
eller last.
Skiftede mening
Men hverken Greenland
Tourism eller forsikringssel-
skabet ønskede at begære
søforklaring.
Efter at AG onsdag efter-
middag kom på gaden, blev
det imidlertid kendt, at direk-
tør Stig Rømer Winther hav-
de besluttet at begære søfor-
klaring. AG har talt med ham
for at få at vide, hvad der fik
ham til at skifte mening.
- Nøjere eftertanke, svarer
Stig Rømer Winther.
- Egentlig var det min
mening fra begyndelsen, at
vi burde have en søforklaring
for at have helt rene linier
overfor alle parter i sagen.
Men i starten mente rådgive-
re indenfor området ikke, der
belæg for det.
- Imidlertid følte jeg, vi
havde et moralsk ansvar i
forhold til tilliden til den
almindelige skibstrafik, og
da der allerede var begyndt at
svirre rygter om, at tingene
ikke var, som de burde, fandt
jeg det rigtigste at begære
søforklaring og få alt lagt
frem for retten og for offent-
ligheden.
- Med en søforklaring ville
vi altså for det første komme
ubehagelige rygter til livs. Vi
ville kunne friholde besæt-
ningen for mistanker og
skyldfølelse, og vi ville stå
stærkere, hvis der imod vore
forventninger skulle opstå
problemer i forhold til hava-
riets øvrige parter.
- Så når ingen andre ville,
måtte vi altså begære søfor-
klaring - også selvom det
koster os 60-80.000 kroner i
dertil knyttede omkostninger.
Søkortet - et skidt papir
Det er vanskeligt at sige,
hvordan søforklaringen bli-
ver tolket af kredsretten i
Sisimiut. Tre blev afhørt,
nemlig skibsføreren, 1. styr-
manden og 1. maskinmester.
Den sidstenævnte havde fri-
vagt under havariet, men
blev tilkaldt øjeblikkeligt
efter grundstødningen.
Det ligger fast, at det er
skibsføreren, der har ansva-
ret for navigeringen og for
det værktøj, der er til rådig-
hed. Et ikke opdateret søkort
er næppe den bedste doku-
mentation for, at grundstød-
ningen var uundgåelig.
Pisortaq Stig Rømer Winther isummatninik allanngortitsivoq,
allallu piumanngimmata eqqartuussivimmi
killisiuisoqamissaa piumasaralugu.
Direktør Stig Rømer Winther skiftede mening og begærede
søforklaring, da ingen andre ville.
asoq, suullu tamaasa eqqar-
tuussivimmi avammullu saq-
qummiullugit.
- Eqqartuussivimmi killi-
siuinermi tusatsiakkat nuan-
ninngitsut nipangersinneqar-
sinnaapput. Umiarsuup inut-
taasa pasineqamerat pisuu-
sutullu misigisimanerat peer-
sissinnaavarput, nukittuneru-
sumillu inissisimasinnaavu-
gut, isumalluamerput akerli-
lerlugu ikkarlinnermi akulius-
simasunut pissuseqamermi
ajomartorsiulissagaluarutta.
- Allallu piumanngippata
uagut piumasarisariaqarpar-
put eqqartuussivimmi killi-
siuisoqarnissaa - naak ta-
manna 60-80.000 koruuninik
aningaasartuutaanerussaga-
luartoq.
Immap assinga -
pappiarapalaaq
Oqaatigiuminaappoq killi-
siuineq Sisimiut eqqartuussi-
vianni qanoq nassuiameqas-
sanersoq. Pingasut killisior-
neqarput, tassalu umiarsuup
naalagaa aquttuuneq mas-
kinmesteriunerlu. Kingulleq
taaneqartoq ikkarlinnerup
nalaani sulinngilaq, ikkarlin-
nerulli kinguninngua inger-
laannaq aggersameqarluni.
Allanngortinneqarsinnaan-
ngilaq umiarsuup naalagaa
sumiissusersiomermut ator-
tunullu akisussaammat. Im-
map assinga iluarsineqan-
ngitsoq eqqortumik upper-
narsaatissaagunanngilaq ik-
karlinnerup pinngitsoomis-
saanut.
Qinnuteqaqqusineq
Inuuneq Nakuuneq matumuuna ukiop manna aningaa-
sanik agguaassinissap pingajuanut qinnuteqaqqusi-
voq. Qinnuteqamissamut killigutitaavoq ulloq 1. sep-
tember 1999.
Inuuneq Nakuuneq-rup aningaasaliissutissai qinnu-
teqartut tunngavigalugit agguaanneqartarput pitsaaliu-
illuni peqqinnissamullu siuarsaanissamik suliniutit
tunuliaquteqartut, Kalaallit Nunaanni inuunermik
pitsanngorsaanissamut siunertallit tapersersomeqasal-
lutik.
Kultureqamermut, Isumaginninnermut Peqqinissaqar-
nermullu naalakkersuisut aalajangerput 1999-imi pi-
ngaamertut sammineqassasoq: Meeqqanit isumas-
suineq.
Sumiiffikkaani najugalinnut sulissutinut taakkunani-
luunniit ingerlatassanut suliniutit tapersersomeqamer-
ussapput, suliaqarfiit akimorlugit ingerlanneqartussat,
najugaqarfimmiunillu peqataaffigineqartussanut.
Meeqqani isumassuinermik sammisaqamerusut sal-
liutinneqassapput. Maluginiaqquneqarpoq atuar-
nermi/ilinniamermi angalanissanut tapiissuteqameq
ajormat kiisalu sunngiffimmi sammisassaqartitsineq
pillugu peqqussutip iluaniittut tapiiffigineqameq ajor-
mata.
Qinnuteqaatit immersugassatigut nassiunneqassapput,
taakkulu uani pissarsiariniameqarsinnaapput: PAARI-
SA, Peqqinnissamut Ilageeqamermullu Pisortaqarfik,
uungalu qaatiguuliomeqassallutik:
ASSV FOTO: AG