Atuagagdliutit - 10.08.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 10. AUGUST 1999-15
Tørvehuset i Tasiilaq er
en rigtig turistattraktion
Fire familier boede under samme tag, og huset var fyldt,
når der kom gæster udefra
Tasiilami illumi ujaqqanik issumillu qarmalimmi sininneq
takomarianit nuannarineqarlualerpoq. Ukiuni kingullemi
marlunni Italiamit Schweitz-imillu takomariat juullip
nalaani unnummi ataatsimi unnuisarsimapput.
Det er ved at blive en turistattraktion at sove i tørvehuset i
Tasiilaq. De to sidste år har turister fra Italien og Schweitz
sovet en enkelt nat ved juletid.
Der er ikke noget at sige til,
at Hendes Kongelige Højhed
Dronning Margrethe tilbrag-
te en god rum tid i det grøn-
landske tørvehus i Tasiilaq,
da hun sidst besøgte byen i
sommeren 1997.
Tørvehuset er en kopi af et
grønlandsk hus, som det så
ud ved århundredskiftet. Det
er fantastisk hyggeligt at
komme ind i og så sidde og
tænke på, at der i de oprinde-
lige huse af denne størrelse
boede fire familier ad gan-
gen.
Der er naturligvis lavt til
loftet, og de forskellige »af-
delinger«, der hver rummede
en familie, er adskilt af ned-
hængende sælskind. Der
boede typisk mellem 15 og
25 mennesker, alle på den
store briks, der fylder hele
bagvæggen.
Museumsleder Ole G.
Jensen siger til AG’s udsend-
te i Tasiilaq, at Dronning
Tupinnanngilaq Kunngik-
kormiutut Ataqqinassusilik
Dronning Margrethe aasak-
kut 1997-imi Tasiilamut ti-
keraamermini illumi ujaqqa-
nik issumillu qarmalimmi si-
visuatsiaamik isersimammat.
Illup ujaqqanik issumillu
qarmallup asserluinnaraa ka-
laallit illuat ukiut untritillit
nikinneranni najugarineqar-
tartoq. Nuannerluinnarpoq
iserfigalugu issiallunilu eq-
qarsaatigalugu illumi taama-
tut ittumi ilaqutariit sisamat
najugaqartartut.
Soorunami qilaamut puk-
kitsunnguuvoq, immikkoor-
tullu assigiinngitsut ilaquta-
riinnit najugarineqartartut
akunneqarput puisit amiinik
nivinngarneqarsimasunik.
Nalinginnaavoq inuit 15-it 25-
llu akomanni amerlatigisut
ataatsikkut najugaqartamerat,
tamarmik illermi illumi tunor-
lerpaajusumi sinittarlutik.
Katersugaasivimmi pisor-
taq Ole G. Jensen AG-p Ta-
siilamut aallartitaanut oqar-
poq, Dronning Margrethep
assut apersuutigisimagai qul-
liit ukkusissat, taamanilu
inooriaaseq qanoq innersoq.
- Isersimanerput nuanner-
sorujussuuvoq, ikittuinnaal-
luta isersimagatta, silataani
inuit ussassimasorpassuit qi-
mallugit. Aamma nuannequ-
tigaa siallersorsuusoq isersi-
magatta.
Illup iigai aviisinik nutaan-
ngitsunik qallersorsimapput.
Katersugaasivimmi pisortaq
oqaluttuarpoq Familiejour-
Margrethe spurgte flittigt om
tranlamperne og om livet
dengang i det hele taget.
- Det var meget hyggeligt,
for vi var kun en lille gruppe
mennesker inde i huset, væk
fra det mylder af mennesker,
der var forsamlet udenfor.
Det blev ikke mindre hygge-
ligt af, at det styrtregnede
udenfor, siger Ole G. Jensen.
Væggene er beklædt med
gamle ugeblade. Museums-
lederen fortæller, at Familie-
journalen har sendt dem
gamle ugeblade fra århun-
dredskiftet til dette brug. Til
ære for Dronningen blev der
også sat et par sider op med
familiebilleder af konge-
familien, mens de tre søstre
stadig var små.
Vinduesbrikse
Når man sidder inde i tørve-
huset, er det ikke svært at
forestille sig den varme og
specielle luft der må have
nalen aviisinik ukiut untritil-
lit nikinneranni naqinneqar-
simasunik atugassanik nas-
siussisimasoq. Dronningi
ataqqiniarlugu kunngikkor-
miut assingi marlussuit ni-
vinngameqarput, qatannguti-
giit pingasut meeraatillugit
assi lineqarsi masut.
Igalaat ataanni issiaviit
været med alle de menne-
sker, tænde tranlamper og
»duft«-kilder.
Dagslyset slipper fint igen-
nem vinduerne, der er frem-
stillet af sammensyede tarm-
skind. Men man kan ikke
kigge igennem. Ved vinduer-
ne er der dybe brikse, hvor
gæster og unge ugifte fami-
liemedlemmer sov.
På de oprindelige tørvehu-
se var taget dækket af gamle
konebådsbetræk, der blev
fjernet om foråret, så naturen
kunne sørge for udluftning
og »forårsrengøring«.
Taget på huset i Tasiilaq er
dækket af tørv, og der er
gulvbrædder, ligesom man
har forkortet indgangen. De
oprindelige husgange var
lange og forsænkede i for-
hold til husets gulv for at
medvirke til, at der kunne
holdes en god temperatur i
huset. Kulden blev holdt ude
i husgangen.
Illumi ujaqqanik issumillu
qarmalimmi isersimalluni ta-
korloomeqarsinnaavoq qanoq
kiatsigisassasoq silaannarlu
qanoq tipeqartassasoq inuit
taama amerlatigisut ataat-
sikkut isersimatillugit, qulliit
ukkusissat orsutortut tipiliort-
ullu allat tipiliortillugit.
Igalaatigut inalukkanit
ataatsimut mersuunneqarsi-
Vinterhus
Man boede i huset fra sep-
tember eller oktober til april,
hvor folk flyttede ud til
fangstpladserne og boede i
telt. Udenfor tørvehuset er
der et teltstativ, der normalt
beklædes med sælskind. Det
er ikke beklædt af praktiske
grunde, hundene ville øje-
blikkeligt kaste sig over tel-
tet, som de ville opfatte som
en stor delikatesse.
masutigut qaamaneq erseq-
qilluarpoq. Silammulli isigi-
soqarsinnaanngilaq. Igalaat
ataanni pukkitsunik issiave-
qarpoq, pulaartut katissiman-
ngitsullu siniffigisartagaan-
nik.
Illutoqqani taamatut ittuni
qalia qallemeqarsimasarpoq
umiat amikuinik, upemaak-
kut peemeqartartunik, silap
Museumsleder Ole G. Jen-
sen siger, at teltet ellers stod
beklædt inde på museet, men
at man har været nødsaget til
at flytte det udenfor på grund
af pladshensyn. Museet har
til huse i den gamle kirke, og
kan ikke udvies.
På et stativ er der anbragt
en umiaq udenfor tørvehuset.
Konebådene blev brugt til at
fragte al familiens gods i.
isumagissammagu silaanna-
rissaaneq »upemaakkullu eq-
qiaaneq«.
Tasiilami illu ujaqqanik is-
sumillu qarmalik issumik qa-
liaqarpoq qisummillu nate-
qarluni, torsuualu naaline-
qarsimavoq. Torsuugineqar-
tartut takisuujusarput, nater-
mit appasinnerullutik, illup
kissarnera annaajumanagu.
Torsuup akomusertarpaa is-
sip isaanissaa.
Ukiukkut illu
Illumi najugaqartarput sep-
temberimit oktoberimilluun-
niit aprilip tungaanut, inuit
anisertarmata, piniamiartar-
finnilu tupemi najugaqartar-
lutik. Illup silataanut inissin-
neqarsimapput toqqup qa-
naavi nalinginnaasumik pui-
sit amiinik qallemeqartartut.
Amemilli qallemeqarsiman-
ngilaq, tassami qimmit inger-
laannaq saassutissammassuk
puisit amii mamarinermik.
Katersugaasivimmi pisor-
taq Ole G. Jensen oqaluttuar-
poq, tupeq katersugaasivim-
mi inissinneqarsimagaluar-
toq, anninneqartariaqarsi-
mallunili inissaaleqineq pis-
sutigalugu. Katersugaasivik
illutaqarpoq oqaluffitoqqa-
mi, taannalu allilemeqarsin-
naanngilaq.
Illup ujaqqanik issumillu
qarmallup silataanut inissin-
neqarsimavoq umiaasivimmi
umiaq. Umiat atomeqartar-
put ilaqutariit pialuuttaannik
assartuinermi.
Christiania
samminerulerpaat
KØBENHAVN (CSL) -
Isumaginninnermi siun-
nersorti Hans Christian Pe-
tersen ukiut arlallit inger-
lanerini kalaalerpassuar-
nut, Christiania-mi naju-
gaqartunut tunngasunik or-
nigulluni suliniuteqartarsi-
mavoq, maannalu Ida Løv-
green ikiortigileramiuk
suliani annertusisinnaaler-
lugit. Christiania-mit suli-
niutinut aningaasaliisoqar-
neratigut atorfinitsitsisin-
naalersimavoq. Tamatu-
manili suliniameq killili-
gaavoq, decemberip naa-
nerani unissalluni. Taa-
maammat aningaasanik u-
jarleqqissaagut. Ilaatigut
Illersomissamut Ministeri-
aqarfik misiliiffigissavar-
put, Hans Christian Peter-
sen oqaluttuarpoq, taassu-
malu Stjemeskibet - ka-
laallit Christiania-miut
»katerisimaartarfiat - sam-
misarisimavaa.
Styrket indsats
på Christiania
KØBENHAVN (CSL) -
Socialrådgiver Hans Chri-
stian Petersen, der gennem
flere år har stået for det
opsøgende arbejde blandt
de mange grønlændere i
Christiania, kan nu styrke
sin indsats, efter at han har
fået Ida Løvgren som med-
hjælper. Det er projekt-
midler fra Christiania, som
har muliggjort ansættel-
sen. Men der er tale om et
tidsbegrænset projekt, som
udløber i slutningen af de-
cember. Så nu skal vi ud
og søge penge. Vi vil
blandt andet forsøge i For-
svarsministeriet, fortæller
Hans Christian Petersen,
der i vid udstærkning har
koncentreret sit virke om
Stjerneskibet - grønlæn-
dernes »fælleshus« på
Christiania.
Savaaqqat
tunisassat
amerlineqarput
Ukioq manna savaatillit sa-
vaaqqanik 23.800-nik sava-
nillu 1.200-nik Neqi A/S-
imut tunisaqarsinnaanngor-
tut, tusagassiutitigut nalu-
naarutigineqarpoq.
Ulloq 30. juli 1999 Neqi
A/S aamma Savaatillit Pe-
qatigiit Suleqatigiissut isu-
maqatigiipput katillugit sa-
varnk savaaqqanillu 25.000-
nik tunisisoqarsinnaassasoq.
Taakku isumaqatigiissuti-
gaattaaq savaaqqat pisiarine-
rini kiilumut 2,50 koruuni-
nik appaasoqassasoq. Aki-
nik appaanermi isumaqati-
giissutigineqarpoq Kalaallit
Nunaanni pisisartunut ilua-
qutissanngortinneqassasoq.
Ukioq manna tunisassat
ukiumut 1994-imut sanilli-
ullugu 11.000-nik amer-
lanerupput, taamanikkut
toqoraavimmut tunineqar-
mata savaaqqat 12.860-it
savallu 1.107-t.
Savaaqqanik tunineqar-
sinnaasut sinnerlugit tuni-
sassiortoqartillugu, sinne-
russat avammut tuniniar-
neqartassapput, Danmarki-
mi savaaqqat akiinit qaffa-
sinnerulaartillugit akigini-
ameqassallutik.
IOu ujaqqanik issumillu qarmalik
takomarianit alutorineqarluarpoq
Ilaqutariit sisamat ataatsikkut najugaqartartut, avataaniillu tikeraartoqaraangat illu
ulikkaarluinnartarpoq
Illu ujaqqanik issumillu qarmalik 1993-imi sananeqarpoq. Katersugaasiveqamermut
peqatigiifftk Peter Andersen siulersuisoralugu taamatut illuliomissamik isumaginnittuuvoq.
Illuliomermi aningaasartuutigineqartut tapiissutaapput Brandt-Brandtvedfonden-imit.
Tørvehuset er opført i 1993. Det er museumsforeningen med Peter Andersen i spidsen,
der tog initiativet til bygningen af dette vinterhus. Pengene til opførelsen er fra
Brandt-Brandtvedfonden.