Atuagagdliutit - 12.08.1999, Qupperneq 10

10 -TORSDAG 12. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunanut allanut
politiki ukiuni
kingullemi 20-ni
nukittorsimavoq
Namminersornerunermut inatsit
periarfissaqarluartoq
paasinarsisimavoq sulilu
imaqarsinnaalluni, nalunaarusiami
erseqqissaatigineqarpoq
KØBENHAVN (CSL) - Qal-
lunaat naalakkersuisa Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussat isumaqatigiissutigaat
nunanut allanut isumannaal-
lisaanermullu politikeqamer-
mi Kalaallit Nunaat sunniu-
teqamerusariaqartoq. Apeq-
qutaaginnarpoq naalagaaffe-
qatigiinnerup iluani qanoq
annertutigisumik pissanersoq
pisinnaanersorlu.
Ukiuni kingullerni 20-ni
namminersornerunerup ine-
riartomeranut naleqqulluin-
nassaaq annerusumik sun-
niuteqalemeq, tassami nuna-
nut allanut politikeqamermut
apeqqutini sunniuteqarneq
annerulereersimammat nam-
minersomerunerup atulersin-
neqarnerani siulittuutigine-
qartumit - taakkulu iluanni
suli periarfissaqarpoq, qallu-
naat kalaallillu suleqatigiit
nalunaarusiaanni saqqum-
meqqammersumi erseqqis-
saatigineqarpoq, nunanut al-
lanut isumannaallisaaner-
mullu politikeqarnermi su-
liassanik Kalaallit Nunaan-
nut soqutiginarsinnaasunik
misissuisimasoq.
Sunniuteqarneq
annertusiartortoq
Ataatsimiititap sulinermini
taamaallaat anguniarsimavaa
nunanut allanut isumannaal-
lisaanermullu politikeqamer-
mi Kalaallit Nunaannut so-
qutiginaatillit ersersinniar-
nissaat. Aallaqqaataanit isu-
maagaluarpoq apeqqutini ta-
makkunani Namminersome-
rullutik Oqartussat peqataa-
nerulernissaat maleruagas-
siuunneqassasoq. Qinersine-
rulli kingorna Siumut aamma
IA ataatsimiititamik pilersit-
simmata Kalaallit Nunaata
siunissami naalagaaffeqati-
giinnermi nammineerluni
inissisimalernissaanik qulaa-
risussamik, tamanna unitsiin-
nameqarallarpoq.
Nalunaarusiami pissutsit
arlallit saqqummiunneqar-
put, nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu politike-
qarnermi Kalaallit Nunaata
sunniuteqarfigilersimasai.
Ilaatigut pineqarput aalisar-
neq pillugu EU-mut isuma-
qatigiinniartameq, suliat FN-
imut tunngasut allallu attuu-
massuteqartut.
»Ukiuni kingullemi paasi-
narsisimavoq Kalaallit Nu-
naata avammut atassuteqar-
nerani pingaarutilinni kalaal-
lit sunniuteqamerat erseqqis-
sumik ineriartorsimasoq a-
merlanertigullu pingaarute-
qalersimalluni«, nalunaaru-
siami allassimavoq, ilaatigut
eqqaaneqarluni nunat tama-
laat isumaqatigiissutaanni
nunanut allanut ministerip
kalaallit naalakkersuisunut
ilaasortat piginnaatilersi-
mammagit atsiornissamut.
Ilaatigut taama pisoqarpoq
Norgep, Islandip Kalaallit
Nunaatalu ammassat pillugit
isumaqatigiissutaanni, Ark-
tisk Råd-imik pilersitsinermi,
siornalu Inuit Pisinnaatitaaf-
fii pillugit kommission-imi
nunat avannarliit sinnerlugit
naalakkersuisut siulittaasuat
oqallisissiamik saqqummius-
simmat.
Ataatsimiititap aamma tik-
kuarpaa Kalaallit Nunaat pe-
riarfissaqarmat naalagaaffe-
qatigiinnermi ilaasortat assi-
galugit Danmark-ip nunani
allani aallartitaqarfiinik atui-
sinnaanera. Soorlu taamaa-
liorsinnaapput suliffiit nuna-
nut allanut tuniniaasalemis-
samik sulissuteqartut, ima-
luunniit kalaallit politikerit
isumaqatigiinniamemut ata-
tillugu aallartitaqarfinni iki-
ortissarsiorsinnaasut.
Killissat iluanni
Naalagaaffeqatigiinnerup i-
luani nunanut allanut isu-
mannaallisaanermullu politi-
keqarnermi malunnaateqar-
nerup ineriartortinnissaa pil-
lugu nalunaarusiami eqik-
kaanermi inassutaasumi ima
allassimasoqarpoq:
»Nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu politike-
qamermut apeqqutini Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat peqataatinneqarnissaat
pillugu suleqatigiinneq qani-
mut ingerlaavartumillu ullu-
mikkut pilersinneqarsima-
voq, namminersornerunerup
pilersinneqamerani siulittuu-
tigineqartumit annertuneru-
sumik. Namminersorneru-
nermut inatsimmi aalaja-
ngersakkat taakkulu iluanni
periaaseq ineriartortinneqar-
simasoq, kalaallit annerusu-
mik soqutiginnikkiartorne-
rat, paasinnittarnerat isuma-
ginnissinnaanerallu ilutigalu-
git qulamaarivoq nunanut al-
lanut atassuteqarnerup ka-
laallinit ingerlanneqarnerata
peqataaffigileriartomera, pi-
suni annertusigaluttuinnartu-
ni. Taamaalilluni pissusiusut
imaalerput, namminersorne-
mnermik aaqqiinermi anner-
tuumik periarfissaqarluni nu-
nanut allanut isumannaalli-
saanermullu politikeqarner-
mut apeqqutini Kalaallit Nu-
naata peqataatinneqalernis-
saa«.
Naalagaaffeqatigiinnermi misigisaq nuannersoq, En rigtig rigsfællesskabsoplevelse, statsministerparret på
statsministeri nulianilu Kalaallit Nunaannut tikeraartut. besøg i Grønland. Men vil statsministeren en dag videregive
Ullulli ilaanni statsministerip Kalaallit Nunaannut sin grønlandske magt til landsstyret?
pissaanini nunatsinni naalakkersuisunut tunniutissanerpaa?
Udenrigspolitikken er
styrket de sidste 20 år
Hjemmestyreloven har vist sig fleksibel og kan rumme
mere, fastslår rapport
KØBENHAVN(CSL) Den
danske regering og Hjemme-
styret er enige om, at Grøn-
land skal have øget indfly-
delse på det udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske område.
Spørgsmålet er blot i hvor
høj grad det kan og vil ske
inden for rigsfællesskabets
rammer.
En øget indflydelse vil
være helt i tråd med den ud-
vikling Hjemmestyret har
gennemgået de sidste 20 år,
for her har man allerede fået
langt mere indflydelse på de
udenrigspolitiske spørgsmål
i forhold til, hvad der oprin-
delig var forudset ved Hjem-
mestyrelovens ikrafttræden -
og der er stadig mere råde-
rum inden for disse rammer,
fastslåes det i en netop
offentliggjort rapport udar-
bejdet af en dansk-grøn-
landsk arbejdsgruppe, Ano-
raq-udvalget, der har under-
søgt de udenrigs- og sikker-
hedspolitiske sagsområder
med interesse for Grønland.
Voksende indflydelse
Udvalget har alene haft til
formål at identificere de
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske områder, der har inter-
esse for Grønland. Oprinde-
lig var det også meningen, at
udvalget skulle udarbejde
retningslinier for en øget ind-
dragelse af Hjemmestyret i
disse spørgsmål. Men det
blev sat i bero, da Siumut og
IA efter valget nedsatte en
selvstændig kommission, der
skal afdække Grønlands
fremtidige selvstændige pla-
cering inden for rigsfælles-
skabet.
1 rapporten opremses en
række områder, hvor Grøn-
land i dag har fået indflydel-
se på det udenrigs- og sikker-
hedspolitiske område. Det
gælder bl.a. fiskeriforhand-
lingerne med EU, FN-sager
og i en række andre sammen-
hænge.
»De senere år har i praksis
vist en klar udvikling med
øget og i mange tilfælde også
afgørende grønlandsk indfly-
delse på forhold af betydning
for Grønlands eksterne relati-
oner«, hedder det i rapporten,
der bl.a. nævner udenrigsmi-
nisterens delegering af under-
skriftsbeføjelser til grønland-
ske landsstyremedlemmer på
internationale aftaler. Det var
f.eks. tilfældet ved Loddeaf-
talen mellem Norge, Island
og Grønland, etableringen af
Arktisk Råd og da landstyre-
formanden på de nordiske
landes vegne afgav et indlæg
i Menneskerettighedskom-
missionen i fjor.
Udvalget peger også på
Grønlands muligheder for at
bruge Danmarks ambassader
og konsulater på lige fod
med andre inden for rigsfæl-
lesskabet. Det gælder f.eks.
virksomheder, der vil etable-
re eksportfremstød elle grøn-
landske politikere, der kan
bruge dem som støttefunkti-
on i forbindelse med for-
handlinger.
Inden for rammerne
I rapportens sammenfattende
konklusion, der anbefaler, at
en øget udenrigs- og sikker-
hedspolitisk profil udvikles
indenfor rigsfællesskabet,
hedder det:
»Der er i dag etableret et
tæt og løbende samarbejde
med en inddragelse af Grøn-
lands Hjemmestyre i de
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske spørgsmål, som rækker
betydeligt videre end forud-
set ved Hjemmestyrets etab-
lering. Hjemmestyreloves
bestemmelser og den praksis,
der har udviklet sig inden for
disse rammer, har i takt med
en væsentlig øget grønlandsk
interesse, indsigt og kapaci-
tet sikret en aktiv grønlandsk
involvering i forvaltningen
af de eksterne forbindelser
over et stadig voksende om-
råde. Realiteten er således, at
der under den bestående
hjemmestyreordning eksiste-
rer et dynamisk råderum for
at medinddrage Grønland i
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske spørgsmål«.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG - ASS./ FOTO-ARKIV: AG