Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut paiiiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITER1SITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Karen Brygmann, lokal 23
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Naapertuilluameq ajugaavoq
AVANERSUARMIUT ersarivissumik
naalagaaffimmut ajugaapput, Østre
Landsret-ip qaammaterpaaluit taasini-
amermut atoreerlugit tallimanngormat
ullaap tungaani pineqaatissiissutissaq
saqqummiummagu. Amerlaqisut sivi-
suumik ilisimasimasaat, statsminister-
illu ukiuni qulikkaani itigartittuarsima-
saat kaanngartitassaajunnaarluni aala-
jangemeqarpoq: Avanersuarmi piniar-
tunik Uummannamiit Q 1 Qaanaamut
pinngitsaaliilluni nuutitsineq, inuiaqati-
giinnguanut avinngarusimasunut innar-
liineruvoq sakkortooq pisinnaatitaaf-
fiinillu unioqqutitsinerulluni. Taarsiis-
sutit, piniartut isertitassatut annaasaan-
nut matussutissatut ataatsimoortumik
500.000 koruunit, immikkullu 25.000
aamma 15.000 koruunit ilimagisamit
annikinnerujussuupput, neriunarporlu
kingusinnerusukkut tamanna pillugu
Højesteret aalajangemissamut akueri-
neqarumaartoq, tassa Avanersuarmiut -
ilimanareersutut - suliamik ingerlatit-
seqqissappata. Tassanissaaq pineqar-
poq piniarfitoqqamut nooqqissinnaa-
neq piniariaqqissinnaanerlu. Immik-
koortorlu taanna eqqartuussivimmi ta-
persemeqanngitsoortunut ilaavoq.
KISIANNI STATSMINISTERI ajor-
nartorsiuteqarpoq. Akimmiffeqarani u-
toqqatsemissaa innuttaasut utaqqivaat.
Avanersuarmiut ataqqinaataannik ma-
kititseqqittussaq, piumasaqaat, naalak-
kersuisut paarlakaattut 1960-imili siul-
lermik taarsiisoqamissaanik piumasa-
qartoqarmat makitaqalutik itigartittar-
simasaat qaangiinnartarsimasaallu.
Statsminister Poul Nyrup Rasmus-
sen-ip tusagassiuutinut nalunaaruteqar-
luni oqarpoq, pineqaatissiissut naalak-
kersuisut tusaatissatut tigugaat, aam-
malu aalajangiineq suliakkiissutigeq-
qinnialersaanngikkitsik, tamannali
inunnut, pisinnaatitaaffiit atuuttut nu-
narsuarmilu inuit pisinnaatitaaffii uni-
orlugit pinngitsaalineqarlutik peersitaa-
simanertik pillugu eqqartuussivimmit
uppemarsaatissaqalersunut pinninneru-
voq toqqaannarpallaarlunilu kusanaat-
sorujussuaq.
Naalakkersuisunut siulittaasoq Jona-
than Motzfeldt pineqaatissiissut pillugu
oqaaseqamermini oqarpoq, periarfissaq
siullerpaaq atorlugu statsministerip
utoqqatsissuteqarnissaa utaqqillugu.
Naalagaaffeqatigiinnermulli, statsmini-
sterip allatigut ataqatigiittutut tulluusi-
maarutigisaanut naleqqutissagaluar-
poq, pineqaatissiissut akueralugu akim-
miffeqarani utoqqatsemissamut sapii-
sersinnaasuuguni, taamaalillunilu ame-
rikarmiut sakkutooqarfik timmisarto-
qatigiinnik ilaniarlugu kissaateqarmata
avanersuarmiut politikkikkut kusanaat-
sumik pineqarsimanerat eqqunngitsuli-
omertut nassuerutigalugu. Poul Nyrup
Rasmussen soorunami naalakkersuisu-
ni siulerisami aalajangigaannut pisuu-
tinneqarsinnaanngilaq. Kisianni statsi-
ministéritut ikit mamitivinnissaannut a-
kisussaavoq.
EQQARTUUSSINERUP kinguneri-
sassai, Højesteret-imi ingerlanneqar-
tussat suugaluarpataluunniit, pineqaa-
tissiissutaasoq aqqutigalugu naapertuil-
luarnerneq demokratilu ajugaapput.
Tamatuma takutippaa politikkikkut pis-
saanillit piumasannarminnik iliomis-
saat - aniguissutigisaminnik - pinngit-
soortinniarlugu eqqartuussiviit qulak-
keerisinnaasut. Allaammi inuiaqati-
giinnguit annikinnerpaat naapertuillu-
ameq angusinnaavaat.
Taamatut nassuertoqamissaanut pif-
fissarajussuaq ingerlasimammat sooru-
nami alianarpoq eqqarsamarlunilu.
Tassami pineqartoq eqqartuussivimmut
anngussimasussaanngikkaluarpoq. Up-
pemarsaatit pigineqartuarsimapput. Ki-
sianni sallu sallumik allamik malitseqa-
rajuttarpoq, taamaalillunilu ingerlaan-
naleriasaartarluni. Pisorpassuit aallar-
niutigaat, 1953-imi pinngitsaaliilluni
nuutitsinermut atatillugu taamani naa-
lakkersuisusut tusagassiutinut nalunaa-
ruteqarlutik inuit nammineq piumassu-
sertik malillugu nuunneraaneraamma-
ta. Nalunaamt taanna unittoorfigineqar-
poq, ilumuunngitsuusoq ilumoor-
tunilluunniit tunngaveqanngitsoq nalu-
neqanngikkaluartoq. Sillimanissamut
politikki oqimaalutaavimmi ilumoor-
nermit oqimaannerummat.
UKIUNI TULLIUTTUNI taarseeqqu-
silluni piumasaqaat suliarineqanngit-
soortuarpoq. Aatsaat ukiut qulikkaat
atukkatta qiteqqunneranni Ziegler-ip
nalunaarusiaanik taasaq suliarineqar-
poq. Tassani pineqartut takussutissior-
neqarput, inemiliisoqarporlu avanersu-
armiut taarsiiffigineqamissamut piu-
masaqamissaminnut tunngavissaqan-
ngitsut. Kalaallit Nunaanni kikkunut
tamanut paasiuminaatsumik. Minne-
runngitsumik avanersuarmiunut, ta-
manna tunngavigalugu eqqartuussisu-
lersuussiniarlutik aalajangertunut. Qu-
janartumillu aamma nunap eqqartuus-
sisuinut pingasuusunut tamanna paa-
siuminaappoq, maannalu akisussaaffi-
up qallunaat naalagaaffianni inissisima-
nera naqissuserpaat. Naapertuilluameq
demokratilu ajugaapput. Kisianni,
Nyrup, suli utoqqatsissutissat utaqqi-
varput.
En sejr for retfærdigheden
THULEBEBOERNE VANDT en kry-
stalklar sejr over staten, da Østre
Landsret efter flere måneders votering
afsagde sin dom fredag formiddag.
Hvad mange har vidst længe, men en
lang række af statsministre har afvist
gennem årtier, blev slået fast med syv-
tommer søm: Tvangsflytningen af Thu-
le-fangeme fra Ummannaq til Q 1 Qaa-
naaq var et betydeligt overgreb mod en
lille isoleret befolkning og en krænkel-
se af deres rettigheder. At den kollekti-
ve erstatning for tabt fangstindtjening
på 500.000 kroner og de individuelle
erstatninger på henholdsvis 25.000 kro-
ner og 15.000 kroner var langt under,
hvad man kunne forvente, får Højeste-
ret forhåbentlig lov til at tage stilling til
på et senere tidspunkt, såfremt Thule-
beboeme - som forventet - anker dele af
dommen. Det gælder også retten til at
bosætte sig og jage i det gamle fangst-
område igen. Et punkt som retten lige-
ledes underkendte.
MEN STATSMINISTEREN har et pro-
blem. Befolkningen venter stadig på
den uforbeholdne undskyldning. En
æresoprejsning til Thulebeboeme, hvis
krav skiftende regeringer hovent har
afvist og syltet siden 1960, da erstat-
ningskravet blev rejst første gang.
En pressemeddelelse fra statsminister
Poul Nyrup Rasmussen om, at regerin-
gen tager dommen til efterretning og
ikke agter at anke afgørelsen, er mildt
sagt en meget formel og ulden tilkende-
givelse overfor et folk, man nu har ret-
tens ord for blev tvangsfjemet i strid
med al gældende ret og internationale
menneskerettigheder.
Landsstyreformand Jonathan Motz-
feldt har i en kommentar til dommen
sagt, at han venter statsministerens
undskyldning ved først mulige lejlig-
hed. Men det ville have klædt rigsfæl-
lesskabet, som statsministeren i andre
sammenhænge gerne hylder for sin
samhørighed, hvis han havde haft mod
og mandshjerte til at følge dommen op
med en uforbeholden undskyldning og
dermed prompte indrømme den uret,
der ved en lumpen, politisk strategi
blev tromlet ned over hovedet på
Thule-fangerne, da amerikanerne
ønskede at udvide Thule Air Base med
et luftvæmsbatteri. Poul Nyrup Ras-
mussen kan naturligvis ikke bebrejdes,
hvad tidligere regeringsledere har truf-
fet af beslutninger. Men som statsmini-
ster har han ansvaret for at sårene heles
fuldt og helt.
UANSET HVILKET retsligt efterspil,
der står tilbage i Højesteret, er dommen
en sejr for retfærdigheden og demokra-
tiet. Den viser, at retssystemet trods alt
er en garant for, at den politiske magt
ikke pr. automatik kan tillade sig hvad
som helst - og slippe afsted med det.
Selv den mindste befolkningsgruppe
kan opnå retfærdighed.
At det tog så lang tid at nå den den
indrømmelse, er naturligvis sørgeligt
og tankevækkende. Egentlig burde for-
løbet aldrig være endt i et retslokale.
Beviserne har jo ligget der hele tiden.
Men en løgn fører ofte til en ny løgn, og
hurtigt er man indspundet i sit eget spil.
En lavine, der startede, da den
daværende regering i forbindelse med
tvangsforflytningen i 1953 i en presse-
meddelelse meddelte offentligheden, at
forflyttelsen skete frivilligt. Den med-
delelse hang man på, selv om man vid-
ste, at den var usand eller i hvert fald
ikke helt i overensstemmelse med
sandheden. Sikkerhedspolitikken veje-
de tungere end sandheden.
I DE EFTERFØLGENDE år blev
erstatningskravet syltet og syltet. Først
i midten af dette årti blev den såkaldte
Ziegler-rapport udarbejdet. Den skulle
kortlægge problematikken og konklu-
derede, at Thule-beboeme ikke havde
krav på erstatning. Uforståeligt for alle
i Grønland. Ikke mindst Thule-beboer-
ne, der på den baggrund valgte at an-
lægge retssag. Og heldigvis komplet
uforståeligt for de tre landsdommere,
der nu har placeret ansvaret en gang for
alle hos den danske stat. Retfærdighe-
den og demokratiet vandt. Men vi ven-
ter stadig på undskyldningen, Nyrup.