Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Er det samfundet skyld
Af Holger Simonsen
Nuuk
Der har været megen op-
mærksomhed omkring børn
og unge og socialpædagoger-
nes arbejdsvilkår, efter at en
pædagog omkom under tra-
giske omstændigheder i nær-
heden af Kapisillit. Der har
også været forslag om, hvor-
dan vi som forening og som
enkeltpersoner selv kan for-
bedre vore arbejdsvilkår. Vi
er glade for alle forslag, men
det er klart, at vi hverken
som forening eller som en-
keltpersoner kan påtage os
noget væsentligt ansvar for
vores elendige arbejdsvilkår.
Det ligger snublende nært,
at diskussionen kan blive
afsporet og kan handle om en
gammel traver: Er det sam-
fundets skyld, eller er det
hele vores egen skyld? En
sådan diskussion kan aldrig
blive konstruktiv. Spørgsmå-
let er forkert stillet.
Vi har et problem med
vore ord!
Ofte bruger vi ordene i for-
kerte sammenhænge og når
derfor til forkerte konklusio-
ner. Bruger vi ordet skyld i
forbindelse med den oven for
nævnte tragiske hændelse,
sker det kun alt for let.
Hvad mener vi, når vi
taler om skyld?
Ordet skyld hænger nøje
sammen med ordet/begrebet
synd. Begge hører hjemme i
en religiøs forståelse af til-
værelsen. Nu må det ikke
forstås sådan, at jeg forklej-
ner disse begreber, fordi de
er religiøse, men de må ikke
presses ind som forklaring på
problemer, der må og skal
belyses også på en anden
måde.
Vi er nødt til at se på det
skete i en juridisk og sam-
fundsmæssig (sociologisk)
sammenhæng. Juridisk gi-
ver det ingen mening at tale
om skyld eller synd!
Den ulykkelige unge
mand, der myrdede Finn
Clausen, vil selvfølgelig få
sin sag behandlet ved doms-
stolene. Han vil få en dom og
en foranstaltning. I denne
henseende bør vi rettelig tale
om at være skyldig eller ikke
skyldig. Skyldig, er man,
hvis man har begået en kri-
minel handling, uanset hvil-
ke omstændigheder, der fore-
ligger og uanset hvilke psy-
kologiske forhold, der kan
hjælpe os til at forstå, hvor-
dan den skyldige har kunnet
komme så vidt.
Jeg håber, det hermed er
anskueliggjort, at begrebet
skyldig er et langt mere
snævert begreb end begrebet
skyld. Vi bærer rimeligvis
alle vor del af skylden for
den ulykkelige hændelse og
omstændighederne omkring
den, men skyldige er vi ikke,
heller ikke samfundet.
Samfundsmæssigt er vi
nødt til at gøre os tanker
om ansvar
Ansvar er ligesom skyld et
langt videre begreb end
spørgsmålet om at være skyl-
dig eller ikke skyldig.
Alle, der på en eller anden
måde har kunnet bidrage til
at forhindre/forebygge, at
tingene kommer så vidt som
i ovennævnte tilfælde, må
siges at bære et ansvar. Og
her er det umuligt at frikende
samfundet. Ethvert forhold i
samfundet vil bringe grupper
af mennesker til at reagere på
forskellig vis.
Stærkt belastende forhold
vil medføre ulykkelige
hændelser blandt mennesker,
også hændelser som den
nævnte. Ikke med nogen
form for årsagsnødvendig-
hed, som når vi taler om fysi-
ske hændelser, men vi har en
særdeles reel viden om, at
visse stærkt belastende for-
hold vil bringe nogle menne-
sker til at reagere på en for
alle uønskelig måde.
Forbrydelser, vold, alko-
holisme, stofmisbrug, seksu-
elt misbrug og omsorgssvigt
er alle forhold, som ganske
nøje modsvares af samfunds-
mæssig såvel åndelig som
materiel nød og elendighed,
arbejdsløshed, fortvivlende
boligforhold, utilstrækkelige
sociale institutioner, ensom
hed og isolation.
Denne viden er lige så sik-
ker, som to plus to er fire, og
at jorden er en del af sol-
systemet. Det enkelte men-
neske og den enkelte fagor-
KOMMUNET KATTUFFIAT
PISORTASSARSIORPOQ
Kattuffiup pisortaa allamik atorfmimmat nutaamik
pisortassarsiorpugut
Kattuffiup suliai pingaamerit tassaapput
kommunet ataatsimoorlutik ataasiakkaar-
lutillu soqutigisaannik sullissineq, soorlu
ilaatigut Namminersomerullutik Oqartus-
sanik isumaqatiginninniartarnertigut.
- Ukiuni makkunanerpiaq kommunet
inuiaqatigiinni qanoq inissisimanissaan-
nik oqallinneq Kattuffiup qanimut peqa-
taaffigisaa pileruttorpoq.
Pisariaqarpoq atorfinittussap inuiaqati-
giinnut tunngasunik qaffasissumik ilin-
niarsimanissaa aammalu/imaluunniit
taakku, pingaartumillu kommunenut tun-
ngasut, pillugit politikerinik sullissaqarlu-
ni maannamut sulinermigut misilitta-
gaqamissaa. Atorfinittussap isumaqati-
giinniamermik misilittagaqamissaa su-
liffimmik sulisunillu aqutsisinnaanissaa
pingaartillugit piumasarineqarput. Taakku
saniatigut kissaatiginarpoq - pinngitsoor-
nanili piumasaanani - kalaallisut qallu-
naatullu oqaatsinik atuilluarsinnaanissaq.
Sulianut akisussaaffinnullu naleqquttumik
akissaateqamissaq atorfeqamermilu atu-
gaqamissaq kiisalu inissaqamissaq Kat-
tuffiup neqeroorutigisinnaavai.
Atorfik soqutigigukku Kattuffiup siulit-
taasua Edvard Møller oqarasuaat 57 73 29
atorlugu annertunerusumik paasiniaaffi-
gisinnaavat.
Qinnuteqaatit ilinniakkanik suliallu pillu-
git misilittakkanik uppemarsaatitallit
kingusinnerpaamik 27. september 1999
uani tiguneqariissapput:
Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit Kattuffiat
KANUKOKA
Box 10.3900 Nuuk . Tlf. 32 21 00 . Fax 32 40 36
Kattuffik katillugit 14-inik sulisoqartussatut naatsorsuussaavoq. Kattuffiup pingaartippaa kommu-
net suliaat nalinginnaanerusut tamakkerlugit - atuarfeqamermut, isumaginninnermut, sulisuminnik
ilinniartitsisamerinut, teknikimut avatangiisinullu pingaartumillu aningaasaqamerinut inatsisiti-
gullu aqunneqamertnut tunngasut - pillugit sullissisinnaanissani.
ganisation kan gøre en del
for at forbedre egne forhold,
men alene kan ingen medvir-
ke væsentligt til at forbedre
samfundet som sådan. Her
bærer vi et fælles ansvar som
samfundsborgere.
Vi udgør tilsammen sam-
fundet, og vi kan ikke friken-
des for kollektivt at bære et
væsentligt ansvar for de
ulykkelige forhold, der her-
sker i vort grønlandske sam-
fund.
Forstået på denne måde er
det absolut berettiget uden
unødig dramatik at sige, at
vort grønlandske samfund
bærer et tungt ansvar for dra-
bet på Finn. Et ansvar over
for hans pårørende, et ansvar
overfor hans ligeledes truede
kolleger. Samt et næsten
ubærligt ansvar for drabs-
mandens ulykkelige liv og
opvækstvilkår. Tør vi tæn-
ke denne tanke og drage
konsekvenserne heraf?
Eller vil vi beskytte os
selv mod dette ved til sta-
dighed at rode uklart rundt
i begreberne: Skyld-skyl-
dig-ansvarlig?
Namminersomerullutik Oqartussat
Aningaasaqarnermut Niuernermullu pissarsiorput
ANINGAASAQARNERMIK ILINNIARSIMASUT
SI SAM AT MISSINGERSUUSIORNERMUT
PILERSAARUSIORNER MULLU IMMIKKOORTORTAMUT
Aningaasaqarnermut Niuernermullu
Naalakkersuisoqarfimmiipput Ani-
ngaasaqarnermut Pisor taqarfik, Aki-
leraartarnermut Pisortaqarfik kiisalu
Naatsorsueqqissaartarfik
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik
suliffiuvoq ullutsinnut naleqquttoq IT-
ikkut sulisullu ineriartortinneqarne-
risigut malinnaasoq.
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup
isumagisarai Namminersomerullutik
Oqartussat missingersuutai aningaa-
saliisarnerisalu suliassartai, aningaasa-
nik aqutsineq, aningaasaqarnikkut
misissueqqissaarneq nassuiaasiornerlu
kiisalu aningaasaqarnikkut naalagaaf-
fimmut kommunimullu attaveqarneq.
Tamakku saniatigut nunami nammi-
nermi nunanilu allani niueqatigiinikkut
suliassat isumagineqartarput, soorlu
WTO-mut tunngasut kiisalu avammut
niuernermik siuarsaaneq.
Aningaasaqarnikkut pilersaarusiortar-
fik, Missingersuusiornermut Pilersaaru-
siornermullu pisortaqartussatut, mar-
lunnik allaffimmi pisortaqartussatut
naatsorsuussaasoq Namminersome-
rullutik Oqartussat aningaasaliinermut
inatsisaannik taakkulu nassuiaatitaan-
nik suliaqartarpoq. Sulisut tamarmik
suliassaqarfimmik aalajangersimasu-
mik akisussaaffeqarput.
Suliassat kingunerisaannik immik-
koortortaq naalakkersuinikkut allaffis-
sornikkullu iliuusissatut saqqummius-
sanik Namminersornerullutiuk Oqar-
tussat aningaasaqamerinut attuu-
massuteqartunik nalilersuiuartarpoq.
Tamakku saniatigut immikkoortor-
taqarfik aningaasartuuteqarfiit at-
tuumassuteqartut allanngoriartorneri-
nik kiisalu aningaasaliiffissaanik kiisa-
lu aningaasaqarnikkut ilusilersuiner-
mik nammineerluni suliniuteqarner-
migut misissueqqissaartarpoq.
Immikkoortortaqarfik aammattaaq
Namminersomerullutik Oqartussat
aningaasanik aqutsinerannik isuma-
gisaqarpoq kiisalu Namminersorullu-
tik Oqartussat aningaasaliisarnerisa
allaffissornikkut ingerlaarnerinik
aaqqissuussisarluni. Tamakku sania-
tigut suliassanik neqerooruteqarnis-
samut suliariumannittussarsiuussi-
nissamullu atortussiornermi peqataa-
soqartarpoq.
Sulisussarsiorpugut suliassanik taane-
qareersunik suliaqarnissaminnut pigin-
naaneqartunik, inuttaalu eqqarsaati-
galugu makku pingaartinneqarput:
• allannikkut oqalunnikkullu atta-
veqarsinnaasoq
• tunniusimalluartoq, nikallujaatsoq,
sapiitsoq peqqissaarluni sulisartoq
• misissueqqissaarsinnaassusilik kii-
salu kisitsisinik paasissutissanillu
paasisimasalik
• suleqatiginnilluarsinnaassuseqar-
toq qiimasorlu
Neqeroorutigaavut suliffik alutornarlu-
innartoq allanngorartorlu kiisalu suleqa-
tinut pitsavinnut ilumoorsaarfiuallaan-
ngitsoq, suleqatigiilluinnarfiusoq kiisalu
sulisut ataasiakkaat kikkuussusertik
suliamiukkullu piginnaasatik eqqarsaa-
tigalugit ineriartorfigisaat.
Kalaallisut/qallunaatut marluinnik
oqaaseqarneq iluaqutaassaaq
Qinnuteqaat septemberip 17-ianni
1999-ianut killiligaq uunga nassiun-
neqassaaq:
Namminersomerullutik Oqartussat
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik
Box 1037 • 3900 Nuuk
Imaluunniit fax 32 46 14
Atorfiit pillugit paasisaqarnerorusuk-
kuit attavigiinnariannguakkit: Missi-
ngersuusiornermut Pilersaarusiorner-
mullu pisortaq Ole Jacobsen oqara-
suaat 345202 (e-mail OJA@GH.GL)
imaluunniit Allaffiup pisortaa Anders
Blaabjerg oqarasuaat 34 52 16 (e-
mail ABL@GH.GL.)
Tamaasa sulinngiffeqarluni angala-
nermut tapiisoqarsinnaavoq ukiullu
pingasut atorfeqareernermi pisattat
angallanneqarnerannut akiliussiso-
qassalluni. Inissaqartitsisoqarsinnaa-
voq pequsersoriigaasinnaasumik ma-
littarisassallu qaqugukkulluunniit a-
tuuttut naapertorlugit akiliuteqarfigi-
neqartartussamik. Ineqarniarnikkut
pissutsit atuuttut pissutigalugit inis-
sinneqarallarnissaq naatsorsuutigi-
neqartariaqarpoq. Taanna ineqarner-
mut akiliuteqarfigineqarneq ajorpoq.
Akissarsiat atorfeqartitaanermilu atu-
gassarititaasut atorfininnermi Naalak-
kersuisut pineqartullu kattuffiata
isumaqatigissutaat atuuttut naaper-
torlugit pissapput. Tassa imaappoq
pisattat angallanneqarnerinut akilius-
sisoqassaaq, ukiut tamaasa sulin-
ngiffeqarluni angalanermut tapii-
soqarsinnaavoq ukiullu pingasut
atorfeqareenermi pisattat angallan-
neqarnerannut akiliussisoqassalluni.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq pequ-
sersoriigaasinnaasumik malittarisa-
sallu qaqugkkulluunniit atuuttut naa-
pertorlugit akiliuteqarfigineqtartussa-
mik. Ineqarniarnikkut pissusit atuuttut
pissutigalugit inissinneqarallarnissaq
naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Taanna ineqarnermut akiliuteqarfigi-
neqarneq ajorpoq.