Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 12

12 ■ TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Takomariaqameq siunissami
inuussutissarsiutaassaaq
Sanaluttartut aalisarnermi pissarsiaasartut amerlaqataannik akissarsisarput
Jesper Tverskov neriuppoq, illoqarfimmi takomarissanut
allaffimmik ammaasoqarsinnaassasoq, sanalukkanittaaq
tunitsiviusinnaasumik.
Jesper Tverskov håber på, at der i fremtiden kan åbnes et
turistkontor i byen, hvor også indhandlingen af
kunsthåndværk kan foregå.
TASIILAQ(PM) - Ammas-
sallip Kommuniani takoma-
riaqarneq innuttaasunut ani-
ngaasaqarnikkut pingaarute-
qarluinnarpoq. Sanaluttartut
1,5 aamma 2 millioner ko-
ruunit akornanni pissarsisar-
tut, kommunimi inuussutis-
sarsiomermut takornariaqar-
nermullu pisortaq Jesper
Tverskov AG-mut oqarpoq.
- Aningaasat pissarsiarine-
qartartut kommunimi aali-
sakkanik niueruteqarnermi
pissarsiaasartut amerlaqati-
giinnarpaat. Eqqarsaatigine-
qassaarlu aalisarneq tapiiffi-
gineqartarmat. Pisortat ani-
ngaasatigut tapiiffigisarpaat,
taamatuttaarlu piniartut a-
memik tunisaqamerinut ta-
piisarlutik. Tassa piniartutut
aalisartutullu inuussutissarsi-
omerit tapiiffigineqartarput,
sanalunneq pisortanit tapiif-
figineqanngilluinnarluni i-
ngerlasuulluni.
- Kommunimi maani ta-
kornariaqarneq qularutis-
saanngitsumik inuiaqatigiit
aningaasaqarnerannut ilua-
qutaavoq, takornariaqarner-
mut pisortaq Jesper Tver-
skov erseqqissaavoq.
Oqaluttuarpoq, maannar-
piaq eqqumiitsulianik sana-
luttartut 69-it kommunip
mersortarfianut »Skæven«-
imut tunisaqartartut.
Aamma Hotel Ammassa-
lik-mut Kulusumilu akunnit-
tarfimmut tunisisoqartarpoq.
Ilaat namminneq
tunisisarput
- Sanaluttartut ataasiakkaat
namminneq Kitaanut attave-
qartarput, taamatullu aamma
ilai aqqusinermi tuniniaasar-
lutik.
Jesper Tverskov oqarpoq,
siunissami sanalukkanik nu-
nanut allanut tuniniaasarnik-
kut isertitaqarsinnaanissamut
periarfissaqarluartoq taku-
sinnaallugu.
- Ullumikkut sanalukkat a-
merlanersaat nunap iluani tu-
nineqartarput, isumagalu
malillugu siunissami nuna-
nut allanut tuniniaasarnissaq
pimoorunnerusariaqarparput.
Ukiumut 1500-t missaat
takornariartarput
Takornariaqarnermut pisor-
taq kisitsisit assigiinngitsut
aallavigalugit naliliivoq, uki-
umut 1500-t missaat takorna-
riarlutik Tasiilamut tikittarsi-
massasut.
- Taakku saniatigut takor-
nariat ilaat naatsorsukkanut
ilanngunneqarneq ajorput,
Jesper Tverskov nassuiaa-
voq.
- Taakku nalunaaquttap a-
kunnerini sisamaannami ta-
kornariartarput. Nunarsuar-
mi tamaneersuusarput, Is-
ALLAGARSIUTEQQITAQ
Pilersuisoq, Energidivisioni Upernavimmi
Tankforvalterimik
pissarsiorpoq
Upernavimmi tankeqarfik pisortassarsiuunneqarpoq
piaartumik imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut
sulilersussamik.
Tankeqarfimmi pisortaq suliffeqarfiup aaqqissuus-
saanerani toqqaannartumik Maniitsumi energidivi-
sionip ataani inissisimavoq, tassanilu qaninnerpaatut
ingerlatsinermi pisortamiit akisussaaffigineqarluni.
Suliassat:
Tankeqarfiup pisortaata makkua akisussaaffigalugit
suliassarai:
• Ullormut isumannaatsumik eqqortumillu tan-
keqarfimmik nioqqutissanillu ingerlatsineq, malit-
tarisassat ilitsersuutillu ullumikkut atuuttut
naj oqqutaralugit.
• Nunaqarfiit tankeqarfiinik eqqortumik isuman-
naatsumillu ingerlatsineq.
• Sulisitsisutut isumagissallugit, tankeqarfiup kii-
salu nunaqarfiit tankeqarfiisa sulisui, sulianik
qajassuussassanik eqqortumik isumannaatsumillu
suliaqartinneqarnissaat, tankeqarfimmi ingerlat-
sinermi piumasarineqartut malillugit.
Naatsorsuutigaarput:
• Namminersorsinnaassuseqartutit kiisalu sulisunik
aqutsinermik misilittagaqartuusutit.
• Saviminilerinerup iluani ilinniagaqartuusutit ajor-
nanngippallu el-teknikkimut ilisimasaqartutit.
• Qarasaasiamik atuisutut ilisimasaqartutit.
Qinnuteqartumut naleqqussorisatsinnut neqe-
roorutigisinnaavagut:
• Immikkut isumaqatigiissuteqarnikkut aningaasar-
siaqartinneqarneq.
• Inissaqartitsisoqassaaq, malittarisassat atuuttut
malillugit akilersorneqartussamik.
• Angalanermi nutsernermilu aningaasartuutinut
akiliunneqarneq malittarisassat atuuttut naaper-
torlugit.
Atorfimmut tunngatillugu paasissutissanik anner-
tunerusunik pissarserusukkuit, ingerlatsinermi pi-
sortaq Henrik Hartmann attavigisinnaavat tlf. 81 38
44 lokal 211 imaluunniit mobil tlf. 56 01 91 atorlugit.
Qulaani pineqartut soqutiginnilersissimassappatit
qinnuteqaatit ilinniagarisimasannik suliffigisima-
sannullu tunngasunik paasissutissanik ilalerlugu
nassiuteriannguaruk kingusinnerpaamik 7. sep-
tember 1999 uunga:
Pilersuisoq
Energidivisionen
Postboks 193, 3912 Maniitsoq
land-imiit Kulusumut ti-
kittut. Naatsorsuutigaarput
ukiumut 5000-it missaannik
amerlassuseqassasut. Taakku
iluatsitsillutik Kalaallit Nu-
naannut tikeraallatsiarsin-
naanertik paasisarsimasin-
naavaat. Aamma Kulusu-
mukameq allamut angalaner-
mut taputartuunneqarsima-
sinnaavoq. Takomariat taak-
ku arlaannulluunniit nalu-
naarsomeqameq ajorput un-
nuineq ajormata.
- Tamaani takornariaqar-
neq Greenland Tourism-ip
attuumassuteqarfiginngilaa,
maani namminersortut nam-
minneerlutik ingerlataraat.
N aapeqatigiissittassarai
- Takornariaqarnermik i-
nuussutissarsiuteqartut assi-
giinngitsut isumaqatigiisin-
niarnissaat uanga suliassa-
raara. Attaveqaataasussaavu-
nga, ataatsimut soqutigisat
nassaariniartussaallugit,
aammalu takomariartitsisar-
tut suleqatigiiffigisinnaasaat
misissortussaallugit.
Takornariaqarnermut pi-
sortap siunissami piorsaavi-
gineqarsinnaasut arlallit ta-
korloorpai.
- Tamaani pinngortitap ali-
anaatsorsuunerata saniatigut
inuiaqatigiit kulturiminni
ileqqutoqqat tammatsaali-
satik neqeroorutigisinnaa-
vaat. Ammassallip Kommu-
niani pissutsit nunap sinne-
ranut naleqqiullugit allaane-
rupput, tamannalu siunissami
atorluarneqarsinnaassaaq.
Turisme er
fremtidens levebrød
Kunsthåndværkerne tjener ligeså
meget som fiskeriet kaster af sig
TASIILAQ(PM) - Turismen
i Ammassallip Kommunia
har virkelig stor økonomisk
betydning for befolkningen.
Mellem 1,5 og 2 millioner
kroner kommer i de lokale
kunsthåndværkeres lommer,
oplyser kommunens er-
hvervs-og turistchef Jesper
Tverskov til AG.
- Det er lige så meget som
det kommercielle fiskeri i
kommunen kaster af sig. Og
så skal man tænke på, at
fiskeriet er subsidieret. Det
støttes økonomisk af det
offentlige på samme måde,
som det offentlige betaler til-
skud til fangernes skindind-
handling. Både fanger- og
fiskerierhvervet er subsidie-
ret, mens kunsthåndværkerne
klarer sig helt uden offentli-
ge midler.
- Turismen her i kommu-
nen gavner helt sikkert sam-
fundsøkonomien, slår turist-
chef Jesper Tverskov fast.
Han fortæller, at der alene
på nuværende tidspunkt er
69 kunsthåndværkere, der
indhandler til den kommuna-
le systue »Skæven«.
Der indhandles også til
Hotel Ammassalik og til
hotellet i Kulusuk.
Nogle handler privat
- Så er der enkelte kunst-
håndværkere, der selv har
kontakter på Vestkysten, li-
gesom en del håndværk sæl-
ges på gaden.
Jesper Tverskov siger, at
han ser gode muligheder for
indtjening ved handel med
kunsthåndværk i udlandet i
fremtiden.
-1 dag sælges det meste på
hjemmemarkedet, og efter
min mening skal vi i fremti-
den målrettet arbejde på salg
i udlandet.
Omkring 1500 turister
årligt
Turistchefen kan ud fra for-
skellige tal skønne, at der på
årsbasis er omkring 1.500
turister i Tasiilaq by.
-Derud over er der turister,
der ikke er med i state-
stikken, forklarer Jesper
Tverskov.
- Det er de såkaldte fireti-
mers-turister. Folk fra hele
Verden, der kommer til Ku-
lusuk via Island. Der er årligt
omkring 5.000. Det kan
være, at de opdager mulighe-
den for at tage en smuttur til
Grønland, når de nu alligevel
er på de kanter. Turen til
Kulusuk kan også være en
del af en pakke-løsning, og
de turister er ikke opført
nogen steder, fordi de ikke
overnatter.
- Turismen her er ikke
noget som Greenland Tou-
rism har indflydelse på. Den
drives helt på private hæn-
der.
Få parterne til at mødes
- Det er min opgave at få de
forskellige parter indenfor
turisterhvervet til at nå til
enighed. Jeg skal være for-
midler, og finde frem til fæl-
les interesser, og gerne finde
en måde parterne kan samar-
bejde på.
Turistchefen ser mange
muligheder i øgede aktivite-
ter i branchen i fremtiden.
- Foruden den fantastiske
natur der er i området, byder
samfundet på en kultur, hvor
gamle traditioner stadig hol-
des i hævd. På en måde er
Ammassallip Kommunia an-
derledes end resten af landet,
og det må kunne udnyttes
bedre i fremtiden.