Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Klassit ataatsimoortitat ilinniartitsisunut annertuumik suliakkiisimapput. De integrerede klasser sætter lærerne på en meget vanskelig opgave. Det er
Oqaatsit marluk atorlugit atuartitsinermi ukiumut atuagassat svært at overholde årsplanen, når man samtidig skal undervise på to sprog,
naammassiuminaattarput.
Integrationsskole slider hårdt på lærere
Lærerne skal nå pensum på to sprog, fordi dansk- og grønlandsksprogede elever er i samme
klasse. Integrationen får både hard kritik og opbakning af skolefolk
(KB) - Lærerne i folkesko-
lens integrerede klasser er sat
på en meget vanskelig opga-
ve. Med dansksprogede ele-
ver i klassen føler de sig for-
pligtet til at oversætte stort
set hvert eneste ord, der bli-
ver sagt i timerne. De under-
viser på to sprog og forsøger
også at formidle alle de
spørgsmål og diskussioner,
der opstår blandt eleverne
undervejs.
Det gør det uhyre vanskeligt
for lærerne at nå det pensum,
der er fastlagt i årsplanen.
- Vi oversætter og over-
sætter, selv om der måske
kun er én eller to dansk-
sprogede elever i klassen.
Men vi bruger desværre så
meget energi på at undervise
på to sprog, at det er svært at
overholde årsplanen for
faget, fortæller Lisbeth Jere-
miassen, der underviser en 7.
klasse på Atuarfik Mathias
Storch i Ilulissat.
Forældre er nervøse
Lisbeth Jeremiassen spørger
ofte sig selv, om hun og kol-
legerne bruger kræfterne rig-
tigt. For flertallet af de
dansksprogede børn, der
tager en masse lærerressour-
cer, rejser igen efter højst et
år eller to i Grønland.
Selv har hun sagt baj til alle
de ti danske elever, hun har
haft i klassen i løbet af fem år.
Til gengæld er netop kommet
en ny, der er den eneste rent
dansksprogede i klassen.
Af hensyn til ham vil hun
fortsætte med at undervise
tosproget.
- For som lærer tænker du
hver dag på, om alle elever
nu også kan følge med og får
noget ud af undervisningen.
Derfor er det svært at sætte
en grænse for, hvor meget
man vil undervise tosproget,
selv om det betyder, at de
dansksprogede ikke får lært
grønlandsk, forklarer Lisbeth
Jeremiassen.
Dertil kommer, at elever-
nes forældre er nervøse for,
om børnenes skolegang er
god nok.
- De forventer, at skolen er
som i Danmark. Men de for-
står godt, at jeg i timerne i
grønlandsk oversætter så lidt
som muligt, siger hun.
Det umulige valg
Skoleinspektører i Narsaq og
Sisimiut bekræfter, at der er
mange problemer med den
daglige undervisning. Men
de bakker stadig op om inte-
grationen.
- Det er den ideelle skole.
Problemet er, at den kræver
ideelle forhold - og det har vi
ikke. Vi mangler blandt andet
det antal lærere og de materia-
ler, der skal til, for at det funge-
rer ordentligt, siger Kuna
Damgaard, inspektør på Nalun-
nguarfiup Atuarfia i Sisimiut.
Kuna Damgaard forstår
udmærket, at lærerne ofte er
frustrerede over den opgave,
de er sat på. Som skoleleder
kan hun også blive frustreret
over, de vilkår hun må byde
sine ansatte.
Men for hende er det helt
afgørende, at forældrene med
de integrerede klasser endelig
er sluppet for et umuligt valg:
- Det var forfærdeligt, at
man tidligere skulle vælge
imellem, om man ville sætte
sit barn i enten en dansk- eller
en grønlandsksproget klasse.
- Jeg er meget, meget glad
for, at det er forbi nu, siger
Kuna Damgaard.
Kræver stor organisation
Kattie Egede Motzfeldt pri-
ser sig lykkelig for, at hun
har en stabil og meget enga-
geret lærerstab på sin skole,
Narsap Atuarfia.
- For de integrerede klasser
stiller meget store krav til
lærerne. Det er en ny rolle for
mange, at de også skal under-
vise på dansk. Og mange ople-
ver det som en ekstra byrde.
- Man skal være vældigt
organiseret som lærer for at
få det til at fungere i en klas-
se, hvor der tales to sprog.
Har man stor udskiftning af
lærere på en skole eller man-
ge timelærere ansat, må det
være meget vanskeligt, fast-
slår Kattie Egede Motzfeldt.
Flygter til Danmark
Forældrenes indstilling til
integrationen er uhyre afgø-
rende for, hvordan den fun-
gerer, påpeger både lærer og
inspektører. Og der er ikke
opbakning fra alle forældre.
- Både dansk- og dobbelt-
sprogede familier rejser til
Danmark, fordi de ikke
synes, skolen er god nok. De
mener ikke, at deres børn
lærer nok i den grønlandske
skole til, at de kan få en
ordentlig uddannelse, fortæl-
ler læreren i Ilulissat, Lisbeth
Jeremiassen og fortsætter:
- Man kan ikke lade være
at spørge sig selv, om det er
rigtigt, at vi bruger så mange
kræfter på integration, når
børnene rejser igen efter få
måneder eller højst et par år.
Burde vi ikke først og frem-
mest bruge kræfterne på de
børn, der bliver her?
Hårdt for danske børn
Skoleinspektøren i Narsaq
oplever ikke samme flugt fra
skolen.
Men hun er ikke i tvivl om,
at det er hårdt for rent dansk-
sprogede børn, der kommer
midt i skoleforløbet og plud-
selig dumper ind i en fortrins-
vis grønlandsksproget klasse.
- Barnet kan blive meget
indesluttet, hvis det ikke har
tålmodigheden til at omstille
sig til en helt anden skole.
Og de har ikke samme mu-
lighed som de andre børn for
at få hjælp til skolearbejdet
hjemme. Der er en familie,
der lige er rejst efter et år af
den grund, siger Kattie Ege-
de Motzfeldt.
Men generelt oplever hun
stor opbakning blandt både
forældre og lærere til den
integrerede skole.
- Integrationen har også en
stor social betydning i en lille
by som vores. For eksempel
leger børnene nu mere sam-
men på tværs af sprog-grup-
per, fordi de går i samme
klasse, har samme lærer og
får samme undervisning. Det
er forældrene også glade for.
- Jeg synes alt i alt, at vi på
den måde oplever et mere
trygt samfund end tidligere,
siger Kattie Egede Motzfeldt.
Lærer mere dansk
Et af de store mål med den
integrerede skole var, at de
grønlandsksprogede elever
skulle lære bedre dansk.
Og det gør de vist nok,
lyder den lidt usikre melding
fra skolerne på kysten.
- Der er ikke sket opfølg-
ning på, hvad resultaterne af
integrationen er. Vi ved fak-
tisk meget lidt om det, og vi
savner undersøgelser, siger
Kuna Damgaard.
Men de tre skolefolk vur-
derer samstemmende, at de
grønlandsksprogede børn
hurtigere og bedre lærer sig
dansk nu end tidligere.
- De hører dansk hele
tiden, fordi alle børn er i sam-
me klasse, og de bruger det
for at snakke med de dansk-
sprogede børn, siger Kattie
Egede Motzfeldt, Narsaq.
Af samme grund er de
grønlandsksprogede forældre
generelt godt tilfredse med
de integrerede klasser, mener
læreren og de to inspektører.
Derimod er det svært for de
dansksprogede børn at lære
grønlandsk i et dobbeltsproget
samfund. Og politikernes fo-
restilling om, at undervis-
ningssproget nærmest fra den
ene dag til den anden skulle
være grønlandsk overalt i sko-
len, er en stor illusion.
Der er ikke grønlandsk-
sprogede lærere nok. Der er
ikke grønlandsksproget ma-
teriale nok. Og de danskspro-
gede skal også lære noget,
konstaterer skolefolkene.
Ladt i stikken
Forvirringen og usikkerhe-
den var stor, da den integre-
rede skole blev sat i værk for
fem år siden.
- Nogle forældre troede, at
det nu var forbudt at tale
dansk. Der var alt for lidt
information om, hvad det
var, der skulle ske, siger Kat-
tie Egede Motzfeldt.
Skolerne selv var ikke
meget bedre forberedt til den
store omvæltning.
- Jeg kom helt nyuddannet
fra Ilinniarfissuaq og var slet
ikke indstillet på, at jeg skul-
le undervise tosproget. Det
havde ingen fortalt mig, og
der var ikke rart, husker Lis-
beth Jeremiassen.
Alting skete meget hoved-
kuls, mener Kattie Egede
Motzfeldt.
- Lærerne følte sig slet ikke
godt nok forberedte. Der blev
holdt kurser for lærerne sam-
tidig med, at integrations-
klasserne gik i gang.
Det har været helt op til
skolerne selv at følge op på
de erfaringer, de gør sig,
beklager skoleinspektørerne.
Men det er svært at nå i en
travl hverdag, hvor mange
lærere også har masser af
overtimer.
- Satte jeg en seddel op i
morgen om, at vi holdt lærer-
møde om integrationsunder-
visningen, er jeg fuldstændig
sikker på, at interessen ville
være overvældende.
- Der er et enormt behov
for at diskutere, hvordan det
går, siger Kuna Damgaard.
Ataatsimut
atuartitsineq
immikkoorutilik
(KB) - Kalaallisut qallu-
naatullu oqaasillit ataatsi-
mut atuartinneqarnerat
1994-imi atulerpoq. Taan-
na kalaallisut qallunaatullu
oqaasillit avillugit atuar-
tinneqartarnerinut, meeq-
qanik 1. klassimiit pisaa-
nemut pitsaannginnernullu
avitsisarnertut oqaatigine-
qartumut taarsiutaavoq.
Qallunaatut oqaasillit - ki-
siannili aamma marluinnik
oqaasilippassuit - taamani
qallunaatut oqaasillit klas-
siinut inissinneqartarput.
Atuarfik pillugu aaqqis-
suussinerup nutaap atuler-
sinneqameratigut meeqqat
atuarfiisa ataatsimut inger-
lanneqarnissaa anguniar-
neqarpoq, atuartitsinermi-
lu oqaatsit atorneqartut
soorunami kalaallisuujus-
sallutik.
Ataatsimoortitsinerulli
atuunnerani ukioq ataa-
siinnaq qaangiuttoq ta-
manna Nuummi unitsiin-
nameqarpoq. Tamatumani
tikisitarpassuit meeqqamik
qallunaatut ilinniartinne-
qamissaannik kissaateqar-
tartut eqqarsaatigineqar-
lutik. Taamaalilluni atuar-
tunut qallunaatut oqaasi-
linnut klassinik taaneqar-
tunik pilersitsisoqarpoq.
Tamatumani angunia-
gaavoq meeqqat ukiuni
marlussunni klassini taa-
maattuni atuareerlutik
klassinut kalaallisut oqaat-
sinik atuiffiusunut - ataat-
simut atuartitsiviusunut -
nuuttarnissaat. Atuartulli
ikittuinnaat klassinit qallu-
naatut oqaatsinik atuiffiu-
sunit nuutinneqartartut
Nuummi atuarfinnit ilisi-
matitsissutigineqarpoq.
Integration med
en undtagelse
(KB) - Den integrerede
skole blev indført i 1994.
Den afløste skolen med
både dansk- og grøn-
landsksprogede klasser,
der blev beskyldt for fra 1.
klasse at dele børnene i
privilligerede og ikke-pri-
villigerede. Både dansk-
men også mange dobbelt-
sprogede elever befolkede
de danske klasser.
Intentionen med den nye
skoleordning var, at Grøn-
land kun skulle have én
folkeskole, og undervis-
ningssproget skulle natur-
ligvis være grønlandsk.
Men blot et år senere
blev integrationen opgivet
i Nuuk. Det skete af hen-
syn til de mange tilkaldte,
der ønskede deres børn
undervist på dansk. Her
blev indført såkaldte mod-
tageklasser for danskspro-
gede elever.
Hensigten er, at eleverne
efter et par år i modtage-
klasse skal have lært så
meget grønlandsk, at de
kan overflyttes til de grøn-
lansksprogede, integrerede
klasser. Men kun ganske få
elever er overflyttet fra
modtageklasserne, oplyser
skolerne i Nuuk.