Atuagagdliutit - 24.08.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 24. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Tvangsforflytning dømt ulovlig -
men alt tyder på at Hingitaq 53 er
klar med et nyt retsopgør i
Højesteret
KØBENHAVN(CSL)
Thulebeboeme vandt en stor
principiel sejr, da Østre
Landsret 56 år efter flytnin-
gen af befolkningen i Uum-
mannaq til Qaannaq fastslog,
at der var tale om en ulovlig
tvangsflytning i strid med
befolkningens ønske. Beslut-
ningen om flytningen, der
var begrundet i amerikaner-
nes ønske om at udvide Thu-
lebasen med et antiluftskyts-
batteri, blev udelukkende
truffet af de danske myndig-
heder. Retten gav hermed
Thulebeboerne medhold i
den opfattelse, som samtlige
statsministre i Danmark
ellers hårdnakket har benæg-
tet, siden Thulebeboerne
fremførte deres første erstat-
ningskrav i 1960 - syv år
efter tvangsflytningen.
Thulebeboeme, der har an-
lagt sagen gennem forenin-
gen Hingitaq 53, fik også til-
kendt en økonomisk erstat-
ning, der dog ligger langt
under det niveau, forenin-
gens to advokater Chr. Har-
lang og Henrik Karl Nielsen
havde krævet: nemlig en kol-
lektiv erstatning på 25 milli-
oner kroner samt 250.000
kroner til hver af de nuleven-
de beboere, der oplevede
tvangsforflytningen fra
Uummannaq.
Ikke kun glæde
Østre Landsret fandt det ikke
bevist, at nedgangen i fangst-
dyrene kunne berettige en
.sådan erstatning, og tilkendte
Hingitaq 53 en kollektiv
erstatning på 500.000 kroner.
Desuden skal alle tidligere
Thulebeboere, der var over
18 år ved tvangsforflytnin-
gen, have udbetalt en erstat-
ning på 25.000 kroner for
krænkede rettigheder, mens
børn mellem fire og 18 år
skal have 15.000 kroner.
Plus renter fra anlæggelsen
af retssagen i 1996.
Østre Landsret fastslog og-
så, at den amerikanske Thule
Base ikke blev anlagt i strid
med gældende lovgivning,
idet Fangerrådet i Thule ikke
havde kompetence til at tage
stilling til spørgsmål af uden-
rigspolitisk karakter, hvorfor
forsvarsoverenskomsten ikke
skulle forelægges Fangerrå-
det for at opnå gyldighed.
Det betyder, at Hingitaq 53
ikke fik opfyldt deres krav
om igen at bosætte sig og
jage i deres gamle fangstom-
råde.
Når retten alligevel tildelte
Thulebeboeme en erstatning
på 500.000 kroner for tab af
fangstområdet, skyldes det,
at der var tale om en eks-
propriation, som Grønland
Eqqartuussiviup silataani tusagassiortunik
katersortitsinermi Hingitaq 53-ip eqqartuussissuserisuata
aappaat Chr. Harlang naasunik tunineqartoq.
Eqqartuussivimmi siulittaasup Inger Nørgaard-ip
eqqartuussinerup inemeranik atuaannginneranni
tusamaartut tusagassiortullu inaat ulikkaareersimapput.
Tilhørerpladserne og pressebænkene i Østre Landsret var
fyldt godt op allerede inden retsformand Inger Nørgaard
bekendtgjorde dommen.
Men det kan godt være,
han forregner sig.
Klart overgreb
Uanset om Hingitaq 53
ønsker et eventuelt nyt retsligt
opgør i Højesteret, var dom-
men altså ldokkeklar, når det
gjaldt spørgsmålet om
tvangsforflyttelsen. Her lagde
dommerne ikke fingrene
imellem i dommens præmis-
ser:
»Landsretten finder, at der
efter en samlet bedømmelse
af de danske myndigheders
handlemåde i forbindelse
med selve befolkningsflyt-
ningen, herunder den mang-
lende inddragelse af befolk-
ningen og den mangelfulde
orientering om en beslutning
af så vidtrækkende betydning
for befolkningens livsvilkår,
var tale om et alvorligt ind-
greb overfor befolkningen.
Det bemærkes herved, at der,
som sagen foreligger oplyst
med hensyn til de danske
myndigheders kendskab til
amerikanernes planer om
luftforsvar af baseområdet,
ikke var noget til hinder for,
at befolkningen havde fået en
rimelig tid til at indstille sig
på og gennemføre flytningen,
og at der, såfremt isforholde-
ne var afgørende, kunne have
været sørget for transportmu-
ligheder med skib fra Uum-
mannaq til de steder, hvor
befolkningen måtte foretræk-
ke at slå sig ned«.
For ICC’s præsident Aq-
quluk Lynge var dommen
værd at glæde sig over, selv
om også han gerne havde set
et højere erstatningsbeløb.
- Dommen giver ro i sin-
det. Men først og fremmest
skylder vi at sige tak til alle
de gamle i Thule, der blev
ved med at fortælle om
overgrebet, så det ikke gik i
glemmebogen. Tak for det,
sagde Aqqaluk Lynge, som
mener, at Danmark og Grøn-
land nu må sætte sig sammen
for at se, hvordan man kan
genvinde retten til at bosætte
sig og jage i det gamle
fangstområde.
- Danmark ville jo heller
aldrig tillade, at fremmede
tropper tog en bid af deres
land.
havde krav på, fordi man
principielt var omfattet af
lovgivningen, idet Grundlo-
vens bestemmelser - i følge
den danske stats informatio-
ner til FN på daværende tids-
punkt - også omfattede
Grønland.
Nyt retsopgør i vente
Men dermed er spørgsmålet
om retten til de gamle fangst-
områder og erstatnings-
spørgsmålet ikke nødvendig-
vis endeligt afgjort. Umid-
delbart efter dommen sagde
advokat Chr. Harlang, at han
ville anbefale Hingitaq ’53 at
indbringe spøgsmålet om ret-
ten til de gamle fangstområ-
der for Højesteret. Med hen-
syn til erstatningsspørgsmå-
let ville advokaten først nær-
læse dommens præmisser
nøjere, inden han vil komme
med en anbefaling. Umiddel-
bart syntes han i lighed med
formanden for Hingitaq 53,
Uusaqqak Qujaakitsoq, at
beløbet er for lille.
- Men alt i alt er rettens
afgørelse glædelig. Den dan-
ske stat er dømt for, at der
rent faktisk skete en tvangs-
forflytning. En overgreb,
man konsekvent har afvist,
sagde Chr. Harlang.
I dommens præmisser rede-
gør de tre landsretsdommere
for deres overvejelser i forbin-
delse med erstatningsspørgs-
målet. Når den kollektive
erstatning kun blev på 500.000
kroner skyldes det, at dom-
merne nok anerkender, at der
skete en forringelse af fangst-
mulighederne ved flytningen,
men at det var en del af en
udvikling, der også ville have
ramt Ummannaq-området.
En del af udviklingen
»Man må i forbindelse med
flytningen tage i betragtning,
3
5
L.
-»
<
Hingitaq 53 's ene advokat, Chr. Harlang, fik blomster under
det improviserede pressemøde uden for retslokalet.
at ræve fik en stadig mere be-
grænset betydning for fang-
sten i tiden efter flytningen,
og at fangsten af især nar-
hval, der forekommer i stort
tal ud for de nye bopladser,
som fik stigende og siden do-
minerende betydning ved af-
sætningen af mattak. En så-
dan ændring i fangst-
mønsteret, som tillige var
bestemt af udefrakommende
forhold, må antages også at
være sket, hvis befolkningen
havde kunnet blive boende i
Uummannaq«.
Med hensyn til den indivi-
duelle erstatning gjaldt der
på tidspunktet for tvangsflyt-
ningen ingen retsregler, som
hjelmede godtgørelse for
ikke-økonomisk skade.
Landsretten fandt imidlertid,
at krænkelsen, der er foreta-
get af staten som kolonimagt
overfor et isoleret stamme-
folk, må udløse en godtgørel-
se efter almindelige retsprin-
cipper. Beløbet er udmålt
efter det niveau, der var gæl-
dende på skadestidspunktet
med et vist hensyn til den
udvikling, der er sket i den
forløbne periode.
I den anden ende af retslo-
kalet havde statens advokat,
kammeradvokat Karsten
Hagel-Sørensen, lagt ansigtet
i alvorlige folder. Efter 21
retsmøder stod han med et
pavert resultat.
- Jeg har ingen kommenta-
rer til dommen eller en even-
tuel anke. Men jeg indrøm-
mer, at jeg nok har tabt på
alle afgørende punkter, sagde
Karsten Hagel-Sørensen,
inden han hastede ud af rets-
bygningen med kurs mod
Christiansborg for at oriente-
re statsminister Poul Nyrup
Rasmussen om dommen.
Et par timer efter tikkede
der en fax ind fra Statsmini-
steriet.
- Vi tager landsrettens af-
gørelse til efterretning. Det er
godt, at der nu er skabt klar-
hed over det historiske forløb,
som har berørt mange menne-
skers liv i Thule fra den tid.
Regeringen vil ikke tage initi-
ativ til at bringe sagen for
Højesteret. Sagen har nu kørt
længe nok, meddelte Poul
Nyrup Rasmussen i en noget
spagfærdig kommentar, som
han håber bliver den sidste.
Thulebeboere
sejrede over
statsministeren
ASS7 FOTO: AG