Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLiUTIT
oqallinnermut
akuUuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Flansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Karen Brygmann, lokal 23
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstraede 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Siulittaasoq utoqqamut akissaqartilli
UTOQQAAT inuunermik ingerlaneranni
meeraallutik, inuusuttuullutik, »inersimasu-
ullutik«, utoqqaliarsaarlutik utoqqas-
saasimapput. Qanittoq tikillugu imminnut
isumagisinnaasimapput nerisassaqameq,
inissaqameq tamikkullu qiimmassameqar-
neq qulakkeersimallugu. Maanna aalassa-
rippallaarunnaarput, taamaattumillu inuu-
nenni pisariaqartitat ikiomeqamatik isuma-
gisinnaajunnaarpaat (inuusuttunuttaaq allaat
ajoraaatsuinnaajuanngilaq).
Uagut maanna suliffeqartuusugut ilinni-
artuusugulluunniit utoqqaat tamanut qut-
savissaqarfigeqaagut. Inuunerput pillugu
kisiat qutsavissarinngilagut, maannamullu
angusatsinnut - anguniakkatta aqqutaani
qanorsuarluunniit ilungersorsimatigigalua-
rutta. Suligallamerisalu nalaanni siuariaati-
nut qutsavissaraagut, soorluttaaq uagut siua-
riaatinut peqataaffigisimasagut nersorne-
qarfigerusussagigut.
Ilisimasagulli piginnaasagullu kinguaas-
satsinnut ignerlateqqitassagut apeqqutaallu-
innarput. Pilersitarisimasaguunngitsorli,
kinguaariinnili tamani pereersimasut
eqqarsaatigalugit ilinniarsimasagut paasisi-
masagullu najoqqutaralugit qitomatsinnut
ilinniutigisittarpagut. Oqaluttuarisaanitta
kulturittalu tunuliaqutaat meerartatsinnut
paasitissinnaagutsigit, kiisalu siunissamut
nutarpasinnerusumut akulerutsillugit, inu-
usuttatta aamma qutsavissaraatigut, neriuu-
tigissavarpullu utoqqaligutta aamma isuma-
gineqarumaarluta.
QUJAMASUNNERLI kisimi naamman-
ngilaq. Utoqqaat nerisassaqamissaq, ineqar-
nissaq tamikkullu qiimmassameqamissaq
aamma pisariaqartippaat.
Tamakkulu pisarpaat - ilaannakortumik.
Nunarput utoqqaliffissaqqissuuvoq, uki-
uunerani issersuarmi apussuarmilu pisunni-
apiloortameq eqqaassanngikkaanni. Sila
allanngortissinnaanngilarput.
Utoqqaat ilaat atugarissaarput, kiserlior-
tarpulli puigugaasutut illutik, utoqqalinersi-
utisineranni meeqqat, emguttat, illooqqaat
takkusuutilillanngikkaangata. Pulaameqar-
nerli tamanna killeqarpoq tutsuiginas-
suseqanngitsoq.
Ukiuni kingulliunemsuni paasinarsigalut-
tuinnarpoq utoqqaat nammineemeru-
sinnaasut. Qaqortoq TV arlalinnik aalla-
kaatitassiorpoq, Enos Lyberth utoqqamillu
eqeersaanera pillugu. Nammineq inuu-
sukkunnaarpoq, sulili pisinnaavoq - arlalit-
sigut. 68-inik ukioqalereeraluarluni ulapput-
eqaqaaq, eqeersimaartuuneralu allanut sun-
niuttarpoq. Nunatsinni utoqqaat kattuffeqa-
lemerat aallamisaaqataaffigaa.
Maannalu inuiaqatigiit Inuit allat alapem-
aasilerpaat (aviisimi atuarsinnaavat - aaqq.),
taamaattumillu sioma ICC ataatsimeersuar-
mat ICC-p utoqqartaanni siulittaasutut
qinerpaat. Taamaalilluni Enos-ip Inuit
utoqqartai tamaasa tunuliaqutigissavai nali-
liiguni: Issittormiut utoqqartaasa kattufftat
taagutaannaavoq, ICC-p tulluusimaarutigi-
sinnaasaa. Suunnginnerali ilumoorpoq.
Nunat arlaalluunniit toqqaannartumik kat-
tuffimmut aningaasaleerusunngilaq, Nuna-
nilu Issittuni kulturitoqqap ingerlannissaa
utoqqaat puiguinnarsinnaavaat, Enos
Lyberthip inuusuppasittutut ileqqoqamer-
migut ilisimasaqarfigilluagaa.
Enos Lyberth-ip siulittaasutut tulliata
Kaaleeraq Rosing-ip pissutsit aamma nuan-
narivallaanngilai. Enos ilagigaangamiuk
uagutsitulli sunnemeqartarpoq, mariuullu-
tillu nukillaajallassimaqaat. »Utoqqasaat«
marluk taakkunatut ittut angusaqarsinnaan-
nginnerat paasinarpoq, imaannaanngitsu-
nimmi ilungersuutissaqarfeqarput.
Tamannali kanngunarpoq. Utoqqaat uniin-
naqqanngillat. Ikiomeqalaaginnartariaqarput,
ilaanni tinnersaameqalaarlutik, taamaalior-
nikkut kiserliortutut mattuteqqasutullu silarsu-
aat mumisinneqartarluni.
ENOS LYBERTH ullumi aviisimi oqaluttu-
arpoq nunat ICC-mut ilaasortat imminnut
pisussaatittut kattuffimmik aningaasaler-
suiniarlutik. Saaffiginninnerili tamaasa
nunat assigiinngitsut landskarsii ammar-
neqarusuttanngillat, utoqqaallu suliniutigi-
niagaat siunissamut qaquguussanersumut
kinguartinneqartarput, tamannalu ajuusaar-
nartorujussuuvoq, utoqqaammi siunissaq
sivisooq isumalluuutigisinnaanngilaat.
Allatut ajomartumik Nunarput maligassi-
uisariaqarpoq, ICC-milu suleqatitik aqqutis-
siullugit. Ilungersuuteqartut marluk sulillu-
artut ICC-mut innersuunniartarnissaat
eqqortuliornerusinnaanngilaq, ICC-mmi
karsia ilumut imaamtivissimavoq. Tamanna
angusaqarfigisinnaanngilaat, maannami ili-
uuseqartoqartariaqaraluarpoq. Utoqqaat
maanna utoqqaapput, qujamasunnerpullu
takutittariaqarparput, inuunerminni aalajan-
giisussarmik alloriarfissaq tulleq perianngi-
nenrani!
Taamaattumik namminersomemllutik
oqartussat kaammattussavagut ICC-p
utoqqartaasa kattuffeqamerannut aningaa-
saleeqqullugit, ilagalugillu nunat issit-
tormiut naalakkersuisuisa allaffeqarfiinut
aningaasaleeqataarasunngitsunut naasaa-
qatigalugit. Taamatuttaaq suliffiutillit ani-
ngaasagissaartut kaammattomsuppagut
utoqqaat marluk malartitassaanngitsut ullu-
ni makkunani pulaaqattaalerpata aningaasa-
nik tunilaaqqullugit. Timmisartuuteqati-
giillu bilitsinik tuniniarlisigit, Canada-mi,
USA-mi Ruslandimilu saaffigisassat
eqqortut uteriiffiginiassammatigit, naalak-
kersuisullu sakkortuumik inassutinik nas-
sartissavaat naaggaaneqarsinnaanngitsunik.
SIULITTAASOQ tulliilu ikiomiarsigit!
Ajuusaarpugut
Aaqqissuisut ajuusaarutigaat ullumi aviisi-
mi quppemerit ilaat pisamermit isikkumik-
kut pitsaannginnerummata. Tamanna AG-
mi teknikkikkut ajutoornermik peqqu-
teqarpoq, aviisilu kinguaattoortinnagu
naqinneqassappat iluarsisinnaasimanngi-
sat.
Neriuppugut atuartartut isumakkeer-
figissagaatigut.
Giv præsidenten penge til de gamle
DE GAMLE mennesker har undervejs i livet
været både børn, unge, »voksne«, midaldrende
og halvgamle. Indtil for nylig har de selv kun-
net tage hånd om tilværelsen og sikret, at de
fik mad på bordet, tag over hovedet og under-
holdning til sjælen. Nu er de ikke så foretag-
somme og kan derfor ikke mere klare alle
livets nødvendigheder uden hjælp (det kan
såmænd være svært nok også for yngre men-
nesker).
Vi, der stadig er i arbejde eller under
uddannelse, skylder de gamle tak for alting.
Vi skylder dem ikke bare tak for livet, men
også for det, vi er blevet - ligegyldigt hvor
hårdt vi selv har måttet slide for at nå så
langt. Vi må også takke dem for de frem-
skridt, der skete i deres aktive periode, lige-
som vi også en dag gerne vil bon’es for de
forbedringer, vi har været med til.
Men det er videregivelsen af vor viden og
vore færdigheder til efterkommerne, der vir-
kelig tæller. Det er ikke vore frembringelser,
men det, at vi i alle generationer giver forti-
den fremtiden i vold og lærer vor bøm, hvad
vi selv har lært, og hvad vi har fundet. Hvis
det lykkes os at få vore bøm at knytte bån-
dene fra vort historiske og kulturelle bag-
land sammen med en stadig nyere fremtid,
så får ungdomme også noget at takke os for,
og så kan vi håbe på, af der bliver taget hånd
om os, når vi bliver gamle.
DET ER IMIDLERTID ikke nok at være
taknemmelig. De gamle har stadig behov
for mad på bordet, tag over hovedet og
underholdning til sjælen.
Og det får de såmænd også - så nogenlun-
de. Grønland er ikke det værste sted at blive
gammel bortset fra, at det kan være svært at
traske rundt i bidende kulde og høj sne om
vinteren. Klimaet kan vi ikke lave om på.
Nogle gamle sidder ligefrem helt godt i
det, men er ensomme og glemt, indtil bøm,
børnebørn, niecer og nevøer dukker op
omkring pensionsudbetalingen. Men det er
tidsbegrænset selskab, det er ikke til at lide
på.
Gennem de senere år er det blevet tyde-
ligt, at de gamle i virkeligheden godt kan
selv. Fra Sydgrønland har Qaqortoq TV
udsendt flere programmer om Enos Lyberth
og hans arbejde med at sætte fut i de ældre.
Selv er han ingen årsunge, men han kan
endnu - både på den ene og den anden måde.
På trods af sine 68 år har han knald på hele
tiden, og hans dynamiske udstråling får
andre med. Den grønlandske ældreorganisa-
tion er et af de resultater, han har været med
til at skabe.
Nu har de andre inuit fået øje på ham (læs
inden i bladet - red), og derfor valgte de ham
til »President of ICC Elders« på ICC-konfe-
rencen sidste år. Dermed har Enos Alver-
dens ældre inuit bag sig, når han gør status:
Den cirkumpolare ældreorganisation er
bare et navn, ICC kan flotte sig med. I vir-
keligheden er det ingenting. Ingen af lande-
ne vil betale direkte til organisationen, og
de gamle i Arktis kan skyde en hvid pind
efter den gamle-kultur, som Enos Lyberth
trods sin ungdommelige udstråling er eks-
pert i.
Enos Lyberths vicepræsident Kaaleeraq
Rosing er heller ikke glad for situationen.
Ligesom vi andre trækkes han op i omdrej-
ningen, når han er sammen med Enos, og
begge er de noget frustrerede. Og det er
begribeligt, for når et par »ældre« af den
kaliber ikke kan opnå resultater, så er de
oppe mod stærke kræfter.
Men det er skammeligt. De gamle er ikke
gået i stå. De skal bare have lidt hjælp, ofte
blot et lille puf, og så revolutioneres deres
ensomme og isolerede verden.
ENOS LYBERTH fortæller i avisen i dag,
at landene i ICC har forpligtet sig til at
finansiere organisationen. Men hver gang,
han henvender sig, er landskasserne smæk-
ket i, og de gamles eventyr må udsættes til
en gang i fremtiden, og det er så meget desto
mere beklageligt, fordi de gamle ikke har så
meget af den.
Grønland må åbenbart gå foran og vise
vejen for sine samarbejdspartnere i ICC. Det
er ikke fair at henvise de to brave front-
kæmpere til ICC, hvis pengekasse virkelig
er tom. Det kommer de ingen vegne med,
og det er ellers nu, der skal gøres noget. Det
er nu, de gamle er gamle, og vi bør vise dem
vor taknemmelighed, inden de tager det
næste, afgørende skridt i livet!
Vi skal derfor opfordre hjemmestyret til at
give ICC Elders midler til organisationen,
og tag dem i hånden rundt på de arktiske
regeringskontorer, der prøver at undslå sig.
Vi vil også opfordre de erhvervsdrivende,
der er ved muffen, om at afse noget hjælp til
de vilde to gamle, når de kommer på besøg
i disse dage. Og flyselskaberne skal give
dem billetter, så de kan slå i de rigtige bor-
de i Canada, USA og Rusland, og landssty-
ret skal forsyne dem med pågående anbefa-
linger af den slags, man ikke kan sige nej til.
HJÆLP DOG præsidenten og hans vicer!
Vi beklager
Redaktionen beklager, at en del af siderne
i dagens avis er trykt i en ringere kvalitet
end normalt. Det skyldes tekniske
vanskeligheder på AG, som ikke har været
mulige at rette uden at forsinke avisen
yderligere.
Vi håber, læserne kan bære over med os
for denne ene gangs skyld.