Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Landskarsip aningaasaqamikkut
siunnerfia nutaaq
Politikkip ingerlanneqartumi maleruagassiaasimasut malinneqassapput.
Taamaanngippat »ajalusoortoqassasoq«, naalakkersuisunut ilaasortaq Josef
Motzfeldt oqarpoq
(JB) - Kalaallit aningaasa-
qamerannik nalilersuineq a-
tomeqartoq sungiusimaval-
laanngilarput. Siornatigut
, naalakkersuisut ilaasortaasa-
lu kalaallit aningaasaqameri-
sa ima imalu ingerlalluartigi-
neranik, naak avataanit nali-
lersueqqissaartartut isornar-
torsiuinerusaraluartut oqar-
tamerat nalinginnaasorujus-
suuvoq.
Lars Emil Johansen-ip
naalakkersuisuunermi nalaa-
ni oqartuartarpoq ajunngitso-
rujussuarmik ingerlasoqar-
toq, aammalu sinneqartoor-
toqartuartoq, naak siunnersu-
isoqatigiit, ilisimatuut kalaal-
lillu inuussutissarsiutinik i-
ngerlataqartut mianersoqqu-
siuaraluartut.
Tamaginnilluisumaqati-
giissutigineqarpoq kalaallit
aningaasaqarnerannik naa-
lakkersuineq sukangasoq (?)
soqannginnermiit ajunngin-,
nerusoq.
Imminut
isomartorsiomeq
Maannali iliuuseqartut paar-
laapput. Maanna aningaasa-
qarnermut naalakkersuisoq
nammineerluni mianersoq-
qusivoq sukannersumillu i-
ngerlatsinissamut siulittuillu-
ni, naak nunarsuarmit avatit-
sinniittumit kalaallit ani-
ngaasaqarnerat pitsaaneru-
jartuinnartumik nalilersome-
qaraluartoq. Kingullermik
qanittumi Kalaallit Nunaata
aningaasaqamera pillugu si-
unnersuisoqatigiit tusagassi-
ortunik katersortitsigamik a-
ningaasaqamerup ersarissu-
mik - sulili sallaakujuttumik
- siuariarsimanera oqaati-
gaat.
Nersualaarinermili mia-
nersoqqusisoqanngitsuun-
ngilaq. Ataatsimiititaliap Ro-
yal Greenland-ip piffissamut
naatsorsuusiai misissorsin-
naanngilai, taamaammallu
suliffissuup avammut tuni-
sassiortup ingerlanera ersari-
vinnani. Kisiannili aamma
Kalaallit Nunaata akiitsuisa
amerlanersarujussui suliffis-
suarmi tassaniipput, taa-
maammallu immikkut eqqu-
maffigisariaqarsinnaalluni.
Tamannalu tunngavigerpi-
arlugu naalakkersuisunut i-
laasortaq Josef Motzfeldt
taama toqqartigaluni oqariar-
tuuteqarpoq. Ukiup affaanut
naatsorsuutit misissorsinnaa-
vai, AG-mi oqaatigineqa-
reersutut 30 millioner koruu-
ninik amigartoorfiusut, ilisi-
masaasalu isumalluamerpaa-
galuartorluunniit annilaanga-
lersissinnaavai.
Siunnerfik nutaaq
Taamaammat naalakkersui-
sunut ilaasortaq nutaamik si-
unnerfeqamissamut siulittui-
voq, aningaasatigut avam-
mullu niuemermi qilersorsi-
mannginnerulemermik ki-
nguneqartussamik.
Taamaammat Josef Motz-
feldt-ip aningaasatigut su-
kannersunik politikkeqameq
ingerlatiinnarusuppaa - sak-
kortunerulersillugulu. Iluar-
sartuusseqqinnemik, nammi-
nersortuni suliffissanik a-
merlanemsunik pilersitsisus-
sanik - ilaatigut pisortat i-
nuussutissarsiornermut a-
kuunerannik annikillisitsi-
sussamik - aallartitaqarusup-
poq.
Tamatumani soorunami si-
unertat ilagaat, kinguaariit
tulliit taamatut ineriartortitsi-
nermut suleqataanissaat, aat-
saallu taamaaliorsinnaapput
ineriartomissamut periarfis-
sanik pitsaanerusunik qulak-
keerukkutsigit - ilaatigut tun-
ngaviusumik ilinniartitaane-
rit, ilinniakkanik ilaartuinerit
aammalu ilinniaqqittarnerit
ilinniakkanillu nangitsisame-
rit pitsaanerulersinnerisigut.
Akimmiffiit
Akimmiffissalli amerlapput.
Assersuutigalugu utoqqaat a-
merliartuinnarput inuusuttul-
lu ikiliartuinnarlutik - tassa
tunisassiorsinnaasut ikilillu-

Nedsættelse af anpartskapital
På ekstraordinær generalforsamling den 23.08.1999 i
Jakob Grønvold ApS, reg.nr. 241.487, Box 90, 3912
Maniitsoq.er det besluttet at nedsætte selskabets kapi-
tal med nom. kr. 25.000,- fra nom. kr. 200.000,- til nom.
kr. 175.000,-.
Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til
anpartshaveren.
Udbetaling af selskabets midler sker med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende
beløb udgør kr. 475.000,-.
I medfør af anpartsselskabslovens § 47, således som
den er gældende i Grønland, opfordres selskabets kre-
ditorer, som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte
kræve deres fordring betalt, til senest 3 måneder fra
nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde
deres krav overfor undertegnede.
r\
V,
Nuuk, den 24.08.1999
Advokat Nicholas Symes
Box 510,3900 Nuuk
tik. Tamatuma saniatigut a-
vammut tunisatigut isertitat
unittooriartorput, taamaam-
mallu aalisakkanik avammut
tunisassiomeq annertuneru-
sumik pisariillisaaffiusaria-
qarluni.
Namminersomerullutik O-
qartussat ingerlatseqatigiiffi-
utaasa angisuut - pingaartu-
mik Royal Greenland - akiit-
sui suli amerlapput, taama-
tullu landskarsip ingerlatsi-
nermut aningaasartuutaasa
sanaartomerit killilersimaar-
lugit.
- Ineriartortitsineq nunani
allani pissutsinut naleqqus-
saarusunnermut naapertuu-
tissaaq, Josef Motzfeldt o-
qarpoq. - Aningaasaqarner-
mullu politikki, tamatuma i-
luatsinnissaanut apeqqutaa-
soq ukiup aallartinnerani siu-
sinnerusukkut OECD-p ani-
ngaasaqarnermik nalilersu-
eqqissaamerani atuarsinnaa-
satsinni innersuussutinut
naapertuuppoq.
Aningaasaqamikkut siun-
nerfik nutaaq aqqutigalugu
erseqqissarneqarpoq, sulif-
fissaaleqisut amerliartortillu-
git ineriartortitsinemp anni-
killinissaa pinngitsuussagut-
sigu aaqqissuussinikkut ilu-
arsaaqqittoqamissaa pingaa-
ruteqarluinnartoq. Tamanna-
lu iluatsissappat politikkip i-
ngerlanneqartup iluarsar-
tuusseqqinnissarnut suleri-
aatsimut naapertuulluinnar-
tariaqarpoq. Saqisoorani, su-
leriaatsinik allanngortitsiso-
qarani, imaaliallaannaq ani-
ngaasaliissutinut tapiisoqara-
ni, namminersortunut tapii-
soqarani - aaqqiipallattoqara-
ni.
Imaa
2000-imut aningaasanut inat-
sisissatut siunnersuummi i-
sertitassat katillugit 4,5 milli-
arder koruuniunissaat piler-
saarutaavoq. Ingerlatsiner-
mut aningaasartuutissat 4
milliardiusut agguamerini 1
milliardit isumaginninner-
mut suliffissaqartitsinermul-
- Saqisoortoqassanngilaq, Josef Motzfeldt
aningaasaqamermut politikki nutaaq pillugu oqarpoq.
- Der skal ikke være slinger i valsen, siger Josef Motzfeldt
om den nye finanspolitik.
lu immikkoortinneqarput,
taamatullu aamma kulturi-
mut, ilinniartitaanermut ilisi-
matusamermullu immik-
koortitsisoqarluni.
Akisunerpaap tulleraa peq-
qinnissaqarfik, katillugit 800
millioner koruuninik atuiffi-
usussaq. Inissiat nunallu ilu-
ani attaveqaatit 383 millioni-
nik atuiffiussapput, inuussu-
tissarsiomeq 282 millioninik,
aningaasaqameq niuemerlu
249 millioninik, naalakker-
suisut siulittaasuat 222 milli-
oninik aamma inatsisartut si-
ulittaasuat 44 millioninik.
Kingusinnerusukkut naa-
lakkersuisoqarfiit ataasiak-
kaat pillugit AG allaaserisa-
qassaaq.
Ny kurs for økonomisk
strategi for landskassen
Den førte politik skal holde sig til de udstukne retningslinier. Ellers »vælter
læsset«, siger landsstyremedlem Josef Motzfeldt
J
(JB) - Det er ikke helt sådan,
vi er vandt til at få den grøn-
landske økonomi vurderet.
Tidligere har det været mere
almindeligt, at landsstyret og
landsstyremedlemmet for
økonomi har sagt, at det går
så og så godt med de grøn-
landske pengesager, mens
analytikere udefra har for-
holdt sig mere kritisk.
I Lars Emil Johansens
landsstyreperiode sagde han,
at det gik helt ufattelig godt
med det ene overskud efter
det andet, mens det rådgiven-
de udvalg, forskere og grøn-
landske erhvervsfolk løftede
pegefingeren.
Generelt har der dog været
enighed om, at den stramme
grønlandske finanspolitik(?)
har været bedre end ingen-
ting.
Selvkritik
Nu er rollerne byttet om. Nu
er det landsstyremedlemmet
for økonomi, der råber vagt i
gevær og bebuder opstram-
ninger, mens verden omkring
os vurderer den grønlandske
økonomi mere og mere posi-
tivt. Sidst var det det rådgi-
vende udvalg for Grønlands
økonomi, der på et presse-
møde for nylig mente at kun-
ne spore en tydelig - omend
stadig lidt spag - økonomisk
fremgang.
Nu blev rosen ikke uddelt
uden forbehold. Udvalget har
ikke adgang til Royal Green-
lands perioderegnskaber, og
udviklingen i den store eks-
portvirksomhed er derfor
ikke klar som dagen. Når det
samtidig er her, langt største-
parten af Grønlands gæld er
placeret, kan det godt give
anledning til nogen ekstra
opmærksomhed.
Og netop det kan være
baggrunden for landsstyre-
medlem Josef Motzfeldts
konsekvente udmeldinger.
Han har indsigt i halvårsre-
sultatet, der som tidligere
nævnt i AG er et underskud
på 30 millioner kroner, og
det er en viden, der kan få
selv den mest forhærdede
optimist til at ryste i bukser-
ne.
Helt ny kurs
Derfor har landsstyremed-
lemmet bebudet en ny kurs,
der skal føre til en større øko-
nomisk uafhængighed og
handlefrihed i forhold til
omverdenen.
Josef Motzfeldt vil derfor
fortsætte - og styrke - den
stramme økonomiske politik.
Han vil have uda'rbejdet
reformer, der på sigt skal
kunne skabe flere jobs i den
private sektor - blandt andet
gennem reduktjon af det
offentliges engagement i
erhvervslivet. En af forud-
sætningerne er naturligvis, at
de kommende generationer
kommer med i denne udvik-
ling, og det gør de kun, hvis
vi sikrer dem nogle bedre
opvækstmuligheder - blandt
andet gennem bedre grund-
uddannelser, overbygninger
og efter- og videreuddannel-
ser.
Forhindringer
Men der er mange hindrin-
ger. Der bliver for eksempel
flere og flere ældre og færre
og færre unge - altså færre til
at producere. Samtidig synes
eksportindtægterne at stag-
nere, og derfor må fiskeri-
eksporten rationaliseres
yderligere.
Gælden i de store hjemme-
styreejede selskaber - særlig
Royal Greenland - er fortsat
stor, ligesom presset på
landskassens driftsudgifter
begrænser anlægsaktiviteter-
ne.
- Udviklingen skal bygge
på ønsket om at tilpasse sig
den internationale verden,
siger Josef Motzfeldt. - Og
den økonomiske politik, som
er forudsætningen for, at det
skal lykkes, stemmer fint
overens med de anbefalinger,
som vi tidligere på året kun-
ne læse om i OECD’s økono-
miske analyse.
Den nye økonomiske kurs
understreger, at strukturelle
reformer er helt afgørende,
hvis vi skal undgå for lav
vækst med stigende arbejds-
løshed. Og for at den skal
virke, er det nødvendigt, at
den førte politik lægger sig
helt op ad reformstrategien.
Ingen slinger i valsen, ingen
ændringer i strategien, ingen
automatiske tillægsbevillin-
ger, ingen tilskud til private -
ingen hovsaløsninger.
Indholdet
I finanslovsforslaget for
2000 planlægges der samle-
de indtægter for knap 4,5
milliard kroner. Driftsudgif-
terne, der er på små fire mil-
liarder fordeler sig med en
milliard til sociale anliggen-
de og arbejdsmarked og det
samme til kultur, uddannelse
og forskning.
Næstdyrest er sundheds-
væsenet, der koster i alt 800
millioner kroner. Boliger og
infrastruktur skal have 383
millioner kroner, erhverv
282 millioner, økonomi og
handel 249 millioner, lands-
styreformanden 222 millio-
ner og landtingsformanden
44.
AG henviser til senere
omtale af de enkelte lands-
styreområder.
ASS./ FOTO: AG