Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Tasiilap inuusuttortaasa
ajomartorsiutit qaangemiaraat
Nalunaarusiaq politikerinut saqqummiunneqassaaq
TASIILAQ (PM)- Junip
naalememi Tasiilami inuu-
suttut ataatsimeersuartinne-
qamerat ajunngitsumik iner-
neqarsimammat 20-nik ukiu-
lik Martha Brandt takussutis-
saalluarpoq.
Inuusuttut peqatigiiffeqa-
lemissaat sulissutiginiarpaa,
assigiinngitsunik aaqqissuus-
sisamikkut inuusuttut piu-
massuseqalersinniarlugit i-
nuunerminnik paarsilluame-
rulemissaannik.
Martha Brandt-ip taagor-
pai kinguaassiuutitigut nap-
paatit, imminortamerup, pi-
nerlunniartarnerup aamina
niviarsissat akomanni naar-
tulertamerup pitsaaliomeqar-
nissaat, peqatigiifflk pilersin-
neqarpat sammisassatut aal-
lunniakkani.
- Ajomartorsiutit tamakku
inuusuttut akomanni annikit-
suinnarmik paasisitsiniutigi-
neqartarput, Martha Brandt
AG-mut oqarpoq, imminullu
assersuutigaluni.
- 15-inik ukioqarlunga er-
nertaarpunga, naak p-pille-
toraluarlunga. Iisartakkat ti-
gugakkit nassuiaanneqanngi-
langa qanoq atussanerikka.
Taamaattumik aaqalerama
iisisamera unitsikkallarpara,
emiinnarlu naartulerlunga.
Pingaarutilik
Martha Brandt-ip emini asa-
sorujussuuaa, marluullutillu
inissiami najugaqarfigaat
Marthap amaa.
P-pillet qanoq atomeqar-
nissaat erseqqissumik paasi-
simasuugukku 15-inik ukio-
qarlunga naartulersimana-
vianngikkaluarpunga. Taama
aamma ajornartorsiuteqar-
sinnaapput amat inuusuttun-
nguit qitomartaartartut. Taa-
maattumik paasisitsiniaaneq
pingaaruteqartorujussuuvoq.
Aamma alianaraluaqaaq taa-
ma amerlatigisut atuarun-
naartarmata ilinniakkamin-
nillu taamaatitsiinnartarlutik,
inuusuttuaraanerminni qitor-
nartaartarnertik pissutigalu-
gu. Ullumikkut ilinnjagaqar-
simanngikkaanni angusaqar-
toqarsinnaanngimmat taman-
na nuanninngikkaluaqaaq.
Erseqqilluinnarpoq Martha
piumassuseqarluartoq inuu-
suttut akomanni ajomartor-
siutit aaqqinneqamissaannik
suliaqamissaminut.
- Peqatigiifflk pilersinne-
qareerpat oqariartuutit ajor-
nannginnerusumik politikeri-
nut anngussinnaalissapput.
Pilersaamtaavoq inuusuttut
isumasioqatigiiffiat pilersin-
neqassasoq kommunep ataa-
ni tusarniaasamertalerlugu,
peqatigiiffillu ataatsimut o-
qaaseqaateqartassaaq pissut-
sinik inuusuttunut tunngas-
suteqartunik, taamalu tusaa-
neqarnissamut periarfissa-
qarnemlissalluni. Ullumik-
kut tusaaniameqamerat anni-
kippallaaqaaq.
Ataatsimiinnissaq'
Martha Brandt ungasin-
ngitsukkut fritidsklubimut
ataatsimiigiaqqusiniarpoq,
peqatigiiffimmik pilersitsi-
nissamik isumassarsiani i-
nuusuttunut saqqummiun-
niarlugu.
Fritidsinspektør Anders
Stenbakken, inuusuttut ataat-
simeersuartinneqarnerannik
aaqqissuusseqataasoq AG-
mut oqarpoq, ataatsimeer-
suamermi angusat nalunnaa-
rusiornerat suliaralugu, taa-
maalilluni kommunemi poli-
tikerit piumasaminnik paasi-
saqarsinnaaqqullugit.
Kommunemi politikerit
suliniuteqamerisigut ataatsi-
meersuarneq pisinnaalersi-
mavoq, illoqarfimmi nuna-
qarfinnilu tallimani inuusut-
tunit peqataaffigineqartoq.
Katillutik inuusuttut 26-t pe-
qataapput.
- Pingaamertut sammine-
qarput Ammassallup kom-
muneani inuusuttuuneq qa-
noq innersoq, kommunellu
siunissaa qanoq eqqarsaatigi-
neraat.
Oqalugiameq
suleqatigiinnerlu
- Sammisassat assigiinngit-
sut aallartitsinnagit oqalu-
giartoqartarpoq, eqimattak-
kuutaarluni oqallisigineqar-
tussat. Oqaluuserisat amerla-
soorpassuupput, pineqarlutik
isumaginninnermut, peqqin-
nissamut, pinerlunniårner-
mik pitsaaliuinermut, inuus-
sutissarsiornermut kultu-
reqamermullu tunngasut i-
nuiaqatigiinni atugaasut, An-
ders Stenbakken nassuiaa-
voq.
- Justus Ignatiussen oqalu-
giartut ilagaat, peqatigiiffin-
nik ingerlatsinermik ukior-
passuami misilittagaqartoq.
Peqatigiiffiit qanoq ingerlan-
neqartamerannik inuusuttut
ilitsersuuppai.
Anders Stenbakken na-
ngilluni oqarpoq, oqaluuseri-
sassat assigiinngitsut inuu-
suttut eqimattakkuutaarlutik
oqallisigisaraat. Tamatumalu
kingorna inemeri saqqum-
miuttarlugit.
- Sunali tamarmi sulinerin-
naanngilaq. Ataatsimut i-
ngerlatat piffissaqarfigine-
qarput, soorlu timersomeq,
isiginnaartitsineq pinnguar-
nerlu. Ingerlatat erseqqissu-
mik takutippaat sammisat
ajomannginnerusumik inger-
lanneqarsinnaasut suleqati-
giinnikkut.
Martha Brandt-imillu oqa-
loqateqarnermi erserpoq
ujartoraa illoqarfimmi inuu-
suttut ataqatigiinnerulernis-
saat.
Ataatsimoorneq
- Ullumikkut inuusuttut im-
mikkoorlutik ataatsimooqati-
giittarput. Isumaga malillugu
tamanna nuannerpallaanngi-
laq, tassami ataatsimooqati-
giinnermi pinerlunniarneq
pilersinnaasarmat. Ajornar-
torsiutit sorsuutigisavut oqa-
loqatigiissutigisinnaariaqar-
pavut, isumaga malillugu
ajomartorsiutit amerlavallaat
oqallisigineqameq ajormata.
Aamma eqqarsaatigaa Ta-
siilami radiu oqallittarfittut
atomeqarsinnaasoq.
Fritidsinspektøri Martha
Brandt-ilu isumaqarput, Ta-
siilami inuusuttut ullumikkut
periarfissaasunit amerlaneru-
sunik sammisaqartinneqarta-
riaqartut.
Martha Brandt-ip ujartor-
paa disco-mik qitittoqartar-
nissaa, imigassamik tuni-
niaaffiunngitsumik. Sap.
akunneri tamaasa katersor-
tarfimmi aaqqissuussinermi
inussuttut allaat 3,6-inik im-
miaararsisinnaasarput.
Suliffiit
Ataatsimeersuarneq naam-
massilermat inuusuttut angu-
satik oqalugiartunut qinikka-
nullu saqqummiuppaat.
- Isummemerit kissaatillu
amerlasoorpassuupput, An-
ders Stenbakken oqarpoq. -
Inuusuttut nunani allaniittut
kissaatigisaannit allaanerun-
ngitsut.
- Kissaatigineqarput ilin-
niagaqamissaq, ilaqutariinni
ajunngitsumik inooqatigiin-
nissaq, nammineq ineqamis-
saq suliffeqamissarlu. Isum-
memerit kissaatillu pitsaa-
sorpassuit nalunnaarusiarine-
qartussat, qinikkanut saq-
qummiunneqartussat.
Inuusuttut akomanni
paasisitsiniaanissaq Martha
Brandt-ip kissaaterpassuisa
ilagaat.
Martha Brandt vil blandt
meget andet have gang.i
oplysningsarbejdet mellem
de unge.
Unge i Tasiilaq ønsker selv at
at komme problemerne til livs
Rapport skal ende på politikerens arbejdsborde
TASIILAQ (PM) - 20-årige
Martha Brandt er et levende
bevis på, at der er kommet
noget positivt ud af ungdom-
skonferencen i Tasiilaq i
slutningen af juni.
Hun vil have gang i en
forening for unge, der igen-
nem forskellige aktiviteter
skal motivere dem til tage
bedre vare på deres liv.
Martha Brandt nævner i
flæng emner som forebyg-
gelse af veneria-sygdomme,
af selvmord, kriminalitet og
svangerskaber blandt de helt
unge piger som eksempler
på, hvad hun vil give sig i
kast med, når foreningen bli-
ver stiftet.
- Der er for lidt oplysning
blandt ungdommen omkring
disse problemer, siger Mar-
tha Brandt til AG, og bruger
sig selv som eksempel.
- Jeg fik en søn som 15-
årig, på trods af, at jeg tog p-
piller. Da jeg fik pillerne
udleveret, fik jeg ikke forkla-
ret, hvordan jeg skulle tage
dem. Derfor holdt jeg en
pause, da jeg begyndte at
bløde og blev gravid med det
samme.
Oplysning er vigtig
Martha Brandt er lykkelig
for sin søn, og de to bor sam-
men med Marthas mor i en
lejlighed.
- Hvis jeg var blevet infor-
meret ordentligt omkring
brugen af p-piller havde jeg
ikke født som 15-årig. Den
samme problematik kan gæl-
de for flere af de andre unge
piger, der får børn. Derfor er
oplysning så nødvendig. Det
er også sørgeligt at mange
opgiver skole og uddannelse,
fordi de får børn som teen-
agere. Det er utrolig uhel-
digt, fordi man ikke kan kla-
re sig uden uddannelse i dag.
Det er tydeligt, at Martha
har en jernvilje til at løse
nogle af problemerne blandt
ungdommen.
- Når foreningen bliver
stiftet, kan man også bedre få
sine budskaber igennem til
politikerne. Det er planen, at
der stiftes et ungdomsråd i
kommunalt regi med hø-
ringsret, og foreningen vil
kunne komme med en samlet
udtalelse omkring ting, der
vedrører ungdommen. De
unge har dermed bedre chan-
cer for at blive hørt end i dag.
Møde i fritidsklubben
Martha Brandt vil indkalde
til møde i fritidsklubben
inden længe for at fremlægge
sin ide om stiftelse af en for-
ening for de andre unge i
byen.
Fritidsinspektør Anders
Stenbakken, der er medar-
rangør af ungdomskonferen-
cen siger til AG, at han er i
gang med at udarbejde en
rapport om konferencens re-
sultater, så de. kommunale
politikere kan få de finger-
peg, som de efterlyser.
Det er på baggrund af
kommunalpolitikernes initia-
tiv, at konferencen blev
afholdt med deltagelse fra
byen og fra alle fem bygder.
Der var i alt 26 unge.
- Hovedtemaerne handlede
om det er at være ung i
Ammassallip Kommunia, og
hvordan deltagerne forestil-
ler sig fremtiden i kommu-
nen.
Foredrag og gruppearbej-
de
- Der blev holdt foredrag
som oplæg til de forskellige
emner, der skulle diskuteres i
grupperne. Emnerne var
mange og drejede sig blandt
andet om sociale, sundheds-
mæssige, kriminalpræventi-
ve, erhvervsmæssige og kul-
turelle forhold i samfundet,
forklarer Anders Stenbak-
ken.
- Justus Ignatiussen var en
af foredragsholderne og har
mange års erfaring med fore-
ningsarbejde. Han kunne
give de unge praktiske råd
om foreningsarbejde.
Anders Stenbakken siger
videre, at de unge arbejdede
sammen i grupper om de for-
skellige emner. Derefter fo-
relagde de resultaterne fra
deres grupper.
- Det var nu ikke arbejde
alt sammen. Der var også tid
til fælles aktiviteter, som
sport, drama og leg. Der var
øvelser der meget klart viste,
at man klarer tingene bedst
ved at samarbejde.
Det var også tydeligt under
samtalen med Martha
Brandt, at hun efterlyser nie-
re sammenhold mellem de
unge i byen.
Grupper
-1 dag holder de unge meget
sammen i grupper. Det er
ikke heldigt efter min
mening, for det er også i
grupperne, der nemt kan op-
stå kriminalitet. Vi må kunne
tale sammen om de forskelli-
ge problemer vi slås med, for
efter min mening er der for
mange problemer, man ikke
taler om.
Hun forestiller sig også, at
man kan indrage lokalradio-
en som debatforum.
Det er både fritidsinspek-
tørens og Martha Brandts op-
fattelse, at der er behov for
andre aktiviteter for de unge i
Tasiilaq, end dem der er til-
gængelige i dag.
Martha Brandt efterlyser
disco-dans uden salg af spiri-
tus. I dag sælges der øl med
3,6 procent alkohol også til
helt unge, ved de ugentlige
arrangementer i forsamlings-
huset.
Flere arbejdspladser
Da konferencen nåede sin
afslutning fremlagde de unge
deres konklusioner for fore-
dragsholderne og for de fol-
kevalgte.
- Der var et stort bundt af
holdninger og ønsker, siger
Anders Stenbakken. - Øn-
skerne afviger ikke meget fra
teen-ageres ønsker i andre
lande.
- Det er ønsker som at få
en uddannelse, et godt fami-
lieliv, egen bolig og et arbej-
de. Mange gode holdninger
og ønsker, der nu skal ned-
fældes i en rapport, som skal
havne på de folkevalgtes
arbejdsborde.
ASS./ FOTO: AG