Atuagagdliutit - 30.08.1999, Síða 14

14 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Svar til Rigmor Th. Høegh
Af Johan Knudsen, formand
for QSIP og KSS
Rigmor skal huske, at Grøn-
lands Arbejdsgiverforening og
SIK har aftaler mellem sig, og
at den sidste trådte i kraft den
7. maj 1997, klokken 20,21.
Vi har en klar aftale i den.
Det kan undre, hvis forman-
den for foreningen, der kal-
der sig landets største, ikke
kender aftalen. I den aftale,
er der klare retningslinier for
grundløn, akkordløn og til-
læg til dem, der ikke har ret
til akkordløn.
Vi vil igen henvise til det,
Kjeld Dahl og Rigmor nok
ikke har læst. og det er afdelin-
gerne anmodning til Rigmor,
om at henvende sig til sam-
menslutningen, der har samme
hjemsted som hende selv, når
der er noget, hun vil vide. Hvis
hun ikke selv kan møde op,
kan hun ty til telefonen, og
derved kan hun undgå at gå
nogen bag ryggen.
I den sidste tid gentager ra-
dioavisen denne påstand:
landsstyremedlemmet for so-
ciale anliggender har over-
skredet sine beføjelser. Borg-
mesteren i Ittoqqortoormiit,
IA’s ordfører i sociale sager
og landsstyremedlemmet for
økonomi blander sig, og si-
ger: Sådan har man ikke sagt
i Landstinget. Og borgmeste-
ren i Ittoqqortoormiut kom-
mer med denne beskyldning:
Siumut er ved at foretage
højredrejning!
Under landstingsdebatten
fremkom det ene af medlem-
merne fra Tasiilaq, Vittus
Mikaelsen, med et utvetydig
forslag: lige adgang for alle
til børnetilskud.
Når man følger med i Lands-
tingets forhandlinger, kan man
ikke undgå at høre, at alle parti-
erne bakker op om forslaget.
Med dette til følge: Landsstyre-
medlemmet for sociale anlig-
gender får til opgave at arbejde
videre med sagen, som han nu
har startet på.
Hvordan kan et menneske,
der kan tænke, forestille sig,
at landsstyremedlemmet for
sociale anliggender, eller
hvilket som helst anden
landsstyreområde, lave love
som ikke engang er vedtaget
af Landstinget?
Og IA’s ordfører skal ikke
sige sådan: Det er imod vores
politik, så drop sagen! Og
Ittoqqortoormiit’s borgmester
skal ikke sige sådan: Siumut
foretager en højredrejning.
Landsstyremedlemmet for
sociale anliggender blev på-
lagt at sende høring ud til
kommunerne, fordi han blev
bedt om det af Landstinget.
Og efter høringen må han
fortsætte sit arbejde, eller
vurdere den helt modsat.
I Radioavisen siges, at
sagen er gået i hårdknude.
Jeg synes, at radioavisen må
stoppe den form for journali-
stik, der går ud på flere gan-
ge om dagen at udråbe sagen
Vi vil ikke hindre Rigmor i
hendes ret til at sige eller
skrive sin mening, men hvis
hun forinden har henvendt
sig til de implicerede eller
hovedbestyrelsen i sammen-
slutningen, kunne vi have
undgået misforståelser
blandt befolkningen og
medlemmerne i kysten.
Vi kan kun håbe, at hun
ikke har lavet sine skriverier
på baggrund af midtregionsaf-
delingen »Qilerut«. Hvis hun
har, må der være opstået store
misforståelser på området.
Afdelingsformændene be-
klager skribentens modsigel-
se til sammenslutningsfor-
mandens påmindelse om, at
lokalafdelingerne ikke »for-
midler de fornødne oplysnin-
ger til håndværkerne, og at
afdelingerne bør tage rundt
på arbejdspladserne og gøre
det«. Sammenslutningens
formand har ret. Det er nem-
lig lokalafdelingernes pligt at
tage rundt i arbejdspladserne
for at dele oplysninger ud, og
som en nyhed. For der er
andre nyheder at udsende.
Derfor kan man ikke klan-
dre Mikael Petersen for hans
varetagelse af sagen som
landsstyremedlem. Han har
blot fået pålagt at arbejde
med sagen.
det har vi haft klare drøftel-
ser om i Tilsynsrådet.
Der blev blandt andet klaget
over, at SIK ikke har foretaget
sig noget, trods sine næsten 50
år på bagen. Dog mener vi, at
SIK fortjener ros for at have
opnået meget i forhold til de
danske arbejdersammenslut-
ninger, der har eksisteret i
meget længere tid.
Sammenslutningerne i
Danmark har til dels eksiste-
ret i mere end 100 år, og har
mange betalende medlem-
mer. Dog har de i løbet af de
100 år ikke opnået mere end
den grønlandske sammen-
slutning. Vi har startet pensi-
onsordningen, og har været i
gang i højst tre måneder,
men de danske sammenslut-
ninger er kun i gang med for-
handlingerne nu.
Derfor kan man ikke sige,
at der ikke sker noget i SIK.
Det er vores klare mening, at
sammenslutningen kører
godt og fortsætter med det i
fremtiden.
Vi skal heller ikke glem-
me, at hjemmestyret og SIK
har indgået en aftale om
mindstepriser. De følgende
år vil så vise, om der bliver
behov for at øge mindstepri-
serne. Man kan jo ikke kom-
me længere ned end de
nuværende indkomstgræn-
ser, og hvis hjemmestyrervil
betale mere end det, skal det
være på eget ansvar. Heldig-
vis ved vi, at hjemmestyret
betaler noget mere end den
mindste indkomstgrænse.
Men én ting er sikkert.
Tømrernes, entreprenører-
nes, rørlæggernes, malernes
og andres opgaver er forskel-
lige, og hvis de skal arbejde
på akkord, skal de naturligvis
opnå bestemte priser på de
forskellige opgaver, og det
afhænger selvfølgelig af
opgavens art, og det er
arbejdsgiveren og den ansat-
te, der skal aftale (gennem
tillidmanden), hvilken pris,
der skal bruges.
Og til sidst om vor kam-
merat Rigmor, Nuuk. Når
hun er fremme, siger hun, at
lokalafdelingen i Nuuk er
den største i landet. Men, vi
er klar over, at det ikke er
tilfældet i forhold til befolk-
ningsantallet.
Der er omkring 13.000
mennesker i Nuuk, mens
NSIP’s medlemstal kun lig-
ger på 875, har vi fået at
vide. Når man regner tallet
om til procent, er den meget
lille, og udgør knap 6,73 pro-
cent, mens andre afdelinger
kan have op til 30 procent i
forhold til befolkningstallet.
Derfor skal vi ikke bruge
tiden til at beskylde hinanden
for det ene eller det andet,
men i stedet kigge os selv
efter i sømmene og gøre
noget. Og det bør Rigmor
selv være klar over.
Vi bør også vide, at vi i
stedet for at styrke sammen-
slutningen, kun vil gøre den
svagere, hvis vi bliver ved
med at beklage os over den
uden at gå rundt. Hvis vi kun
beklager os, bliver det meget
svært at få flere medlemmer i
sammenslutningen.
Hvis det skal køre godt i
afdelingerne, skal vi have så
god en kontakt til sammen-
slutningen som muligt, i ste-
den for at sidde med hænder-
ne i skødet og vente! Ellers
sidder bestyrelsen til sidst og
bestemmer det hele som ene-
herskere, og det kan vi ikke
Af Klaus Frederiksen,
Sisimiut
Jeg ved ikke om jeg tager
fejl, men jeg tænker meget
over det, og derfor skriver
jeg dette indlæg. Jeg holdt
selv op med at spille fodbold
for adskillige år siden (på
grund af mine ben), selv om
jeg var meget glad for at det.
Jeg har boet i forskellige
byer, været med i de lokale
fodboldsklubber, og har
mødt mange talentfulde spil-
lere. Nogle var gode til at
lege med bolden, hurtige til
at løbe, gode til at sparke
bolden til en anden medspil-
ler og mange andre ting. Det
var dog ikke kun bysbørn,
men også bygdebøm.
Men der er én ting, som jeg
ikke længe kan tie med. Jeg
mener, at udvælgelsen af et
landshold først sker ved fina-
lerne i GM, altså kun mellem
dem, der er med til afslut-
ningsfesten bagefter (det er
måske her, jeg tager fejl).
Efter min mening, kan
acceptere.
Dette svar har bestyrelserne
i Nanortalik, Alluitsup Paa,
Qaqortoq og Narsaq udarbej-
det i fælleskab under mødet i
KSS. Desværre var der ingen
deltagere fra afdelingerne i
Paamiut og Narsarsuaq.
løsningen på dette være:
Uanset om GM holdes i Syd-
grønland, Midt- eller Nord-
grønland skal Grønlands
Idræts Forbund og lands-
træneren eller de personer,
ovennævte har peget på følge
med i alle kampene (jeg er
naturligvis klar over, at det er
dyrt at rejse, og at GIF ikke
har ubegrænsede midler), og
derved kan man sammensæt-
te et landshold.
Vi har altid kunnet se, at
der findes andre talentfulde
fodboldspillere, som bare
ikke har fået en chance, fordi
de ikke var med i finalen.
Det er derfor, jeg siger, at
kun spillere, der deltager i
afslutningsfesten, bliver
udtaget til landshyoldet.
Jeg synes også dem, der er
mange talentfulde spillere fra
bygderne, som kunne kom-
me i betragtning til et lands-
hold. Dette skal ikke forstås
som en kritik af de spillere-
de, der bliver udtaget, men er
det mon ikke på tide at ænd-
re udvælgelsesformen?
KØRETØJER SÆLGES
I forbindelse med rationalisering og omlægninger
ved Grønlands Kommando udbydes følgende køre-
tøjer til salg.
Køretøjerne sælges til højestbydende, der overtager
køretøjerne uden garanti og foranstalter transport for
egen regning, prisen på køretøjerne er vejledende,
sælger forbeholder sig dog ret til at afvise samtlige
tilbud, såfremt ingen findes tilfredsstillende.
Alle køretøjer er i god mekanisk stand og vedlige-
holdt på eget værksted, alle terminer for eftersyn er
overholdt og køretøjerne er fremført til lovpligtigt
færdsel og sikkerhedsmæssig syn årligt.
IH-844S 4x4 traktor. Årg. 1979, kørt 5967 timer.
Synet og godkendt AUG 97 Kr. 15.000
IH-844S 4x4 traktor med HMF A66K2 læssekran.
Årg. 1981, kørt 2154 timer.
Synet og godkendt SEP 98 Kr. 30.000
Mercedes 1213/36, lastvogn middel m/t
Årg. 1983. Synet og godkendt SEP 98 Kr. 50.000
Gaffeltruck, HYSTER, H3.00XL. Årg. 1990, kørt
2030 timer. Løfteevne 3,Ot, løftehøjde 3150 mm.
Synet og godkendt SEP 98 Kr. 60.000
Eventuelle tilbud og spørgsmål vedrørende køretøjer,
assistance til udskibning mv. kan rettes til neden-
stående på telefon 69 19 55 lokal 203.
Tilbud kan sendes på telefax 69 19 12 eller til Grøn-
lands Kommando, 3930 Kangilinnguit og skal
være os i hænde senest 17 september 1999 kl.
1200.
Tony Lind Larsen, seniorsergent
Drift- og vedligeholdelsessektionen
GRØNLANDS KOMMANDO
3930 KANGILINNGUIT
ASIAQ (Grønlands Forundersøgel-
ser) udbyder - med forbehold for de
bevilgende myndigheders godkendel-
se - nedenstående to opgaver i be-
grænset udbud:
Opgave 1 - Fotoflyvning
Fotoflyvning af grønlandske byer og
bygder, ca. 80 lokaliteter i alt. Foto-
flyvningen skal danne datagrundlaget
for en efterfølgende fotogrammetrisk
kortlægning af lokaliteterne i TK3 lig-
nende standard. Fotoflyvningen skal
gennemføres i juni - august 2000.
Opgaven skal afleveres og rapporte-
res ultimo september 2000.
Opgave 2 - Kortlægning
Med udgangspunkt i ovennævnte fly-
fotos, skal der leveres en fotogram-
metrisk kortlægning over byer og byg-
der, ca. 80 lokaliteter i alt. Kortlægnin-
gen skal leveres på digital form
(DSFL) og indeholdende TK3 lignen-
de temaer og DHM. Det digitale kort-
materiale skal leveres i årene 2000 -
2002, med første levering i oktober
2000.
Prækvalifikationskrav
Til brug ved udvælgelsen af 3-4 til-
budsgivere skal leverandøren give
oplysning om egne forhold, herunder
specielt sin tekniske og økonomiske
formåen. Som minimum skal der sam-
men med anmodningen om prækvali-
fikation fremlægges:
- En summarisk redegørelse for
hvordan opgaverne tænkes
gennemført
- En liste over de leverancer er af
samme art, som ovenstående
opgaver, udført i løbet af de
sidste 3 år.
- En erklæring om virksomhedens
samlede omsætning og dens
omsætning i forbindelse med
ydelser af samme art som
ovenstående opgaver.
- En summarisk redegørelse om de
foranstalninger, der er truffet til
sikring af kvaliteten på
virksomhedens ydelser af relevans
for ovenstående opgaver.
Sidste frist for modtagelse af skriftlig
anmodning om deltagelse i prækvalifi-
kationen er onsdag den 29. septem-
ber 1999 med eftermiddagsposten
eller inden kl. 15.00 i receptionen hos
ASIAQ.
Udbudsmateriale
Udbudsmateriale forventes tilsendt de
udvalgte tilbudsgivere ultimo oktober
1999 sammen med opfordring til at
afgive tilbud inden 1. december 1999.
Informationsmateriale
Interesserede kan rekvirere informati-
onsmateriale ved henvendelse til
ASIAQ, afdelingsleder Bo Naamansen
eller landinspektør Claus Moestrup.
MESTERVEJ 8
ASI
' POSTBOX 1003 • 3900 NUUK • TELEFON 321045 • TELEFAX 32 45 01
ASIAQ er en teknisk - naturvidenskabelig virksomhed under Grønlands Hjemmestyre med
aktiviteter overalt i Grønland. Aktiviteterne omfatter landmåling, kortlægning, geografisk infor-
mation, hydrologi, klimatologi, miljø og geoteknik.
Børnetilskuddet
Af, Jokum Schmidt,
Paamiut
Hvordan udvælger
man et landshold?