Atuagagdliutit - 30.08.1999, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
2000-imi Kangaatsiaq landskarsimit
aningaasaliiffigineqassaimgilaq
Siullermik nunaqarfittut, maanna illoqarfittut qaangiataaginnagaq
Kangaatsiaq naalakkersuisunit Inatsisartunillu qaangiataaginnarneqartoq,
borgmester Paulus Steenholdt isumaqarpoq.
Kangaatsiaq forbigås af landsstyret og Landstinget, mener borgmester Paulus Steenholdt.
KANGAATSIAQ(JB) - A-
vannaani kommuninnguaq,
Kangaatsiaq maannarpiaq il-
laruaatissaannartut imminut
misigisimavoq. Ima ingasat-
sigaaq, allaat utaqqiinnarsin-
naajunnaarlutik, naalakker-
suisullu oqaluinnarnikkut
piffissamillu atuiniaannarlu-
tik kinguartiterisutut pisuuti-
Soja tunineqa-
runnaassaaq
(KB) - Kalaallit Nunaanni
niuertarfiit nalunaarfigine-
qarsimapput kineserit soja-
1 i aat aalajangersimasoq
puiaasaaqqamik puulik
peqqinnissamut navianar-
sinnaammat nioqqutissa-
nut ilisivinnit peeqqullugu.
Pisisartut aamma piu-
maffigineqarput tunisassi-
aq »Mrs. Chengs Kinesi-
ske Soja« »Pearl River
Bridge«-mit sananeqarsi-
masoq pisiareqqunagu.
Inerteqquteqarnermut
pissutaavoq akuutissamik
3-MCPD-mik peqqinnis-
samut navianarsinnaasu-
mik annertuallaamik ako-
qartumik nassaartoqarsi-
mammat. Piffissami sivi-
suumi ullut tamaasa neri-
sanut akugineqartarnera
navianarsinnaammat.
Soja skal væk
fra hylderne
(KB) - Forretninger i
Grønland har fået besked
på at fjerne flasker med en
bestemt kinesisk soja fra
hylderne, da den kan være
sundhedsskadelig.
Forbrugere opfordres
ligeledes til at kassere pro-
duktet »Mrs. Chengs Kine-
siske Soja« af mærket
»Pearl River Bridge«.
Forbudet skyldes, at der
er fundet for høje mæng-
der af et sundhedsskadeligt
stof, 3-MCPD, i et parti af
varen. Stoffet kan være
farligt at indtage dagligt i
en længere periode.
lerlugit. Kangaatsiap Kom-
muniata naalakkersuisullu a-
taatsimeeqatigiittarneri nale-
qanngitsutut isumaqamarsil-
lutik.
Borgmester Paulus Steen-
holdt Inatsisartunut naalak-
kersuisunullu ammasumik
allagaqarluni oqarpoq, kom-
munip aamma Namminer-
somerullutik Oqartussat a-
komanni ataannartumik atta-
veqatigiittoqarsimasoq.
Oqaluinnameq
- Aamma timersortarfeeraq,
innuttaasut illuat, meeqqeri-
vik, aqqusemit emgullu aq-
qutaata pitsanngorsameqar-
nissaa pillugit Inatsisartunut
ilaasortanik Inatsisartullu a-
ningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliaanik arlaleriarluta
oqaloqateqartareerpugut, a-
torfillillu oqartussaasut pi-
moorussamik attaveqarfigi-
sareerlugit. Nunaqarfiillu pil-
lugit pilersaarutit pimoorus-
samik suliarineqartareerput.
- Maannalu aningaasanut
inatsisissamut siunnersuut
nutaaq takkummat soqutigil-
luarlugu misissorpara, pakat-
seqaangalu ersarissumik paa-
sigakku Namminersomerul-
lutik Oqartussat ukiup tullia-
ni sanaartomemik Kangaat-
siap Kommuniani aallartitsi-
nialersaanngitsut, borgmes-
teri allappoq.
- Isumaqanngitsumik in-
nuttaasut kommunillu pisari-
aqartitaannik piviusunngor-
titsiniamermut nukippassuit
atorneqarnerat kipiluttunar-
luinnarpoq, Paulus Steen-
holdt nangippoq.
- Qaangiinnarluinnarne-
qarsimasutut misigisimavu-
gut. Allaammi isumaqarpu-
nga piaaraluni immikkoortit-
sisoqartoq.
Namminersomerullutik O-
qartussat 1986-imi persuarsi-
oqalutik Kangaatsiaq nuna-
qarfiusoq illoqarfimmut
»qaffatsikkamikku«, nalun-
ngilluarpaat illoqarfinngor-
titsinerup sanaartomermut a-
ningaasaliisameq malitsigi-
saraa. Pisussaaffiillu taakku
Namminersomerullutik O-
qartussat naammassisariaqa-
lerpaat.
Nunaqarfittut
qaangiataaginnagaq
1960-ikkunni naalagaaffiup
illoqarfiit allat ineriartortip-
KANGAATSIAQ (JB) - I
den nordgrønlandske mini-
kommune Kangaatsiaq føler
de sig helt til grin i øjeblik-
ket. Endda så meget, at de
har tabt tålmodigheden og
anklager landsstyret for at
holde dem hen med tom snak
og ren tidsfordriv. Møderne
mellem Kangaatsiap Kom-
munia og landsstyret er ikke
det stykke papir værd, som
klokkeslettet i aftalekalende-
ren er skrevet på.
Borgmester Paulus Steen-
holdt siger i et åbent brev til
Landstinget og landsstyret, at
der har været en flydende
strøm af korrespondance
mellem kommunen og hjem-
mestyret.
Tom snak
- Og vi har haft adskillige
samtaler med landstingsmed-
lemmer og med Landstingets
Finansudvalg og har korre-
sponderet indgående og
pai, Kangaatsiarli pineqan-
ngilaq, taamani nunaqarfi-
ummat, borgmesteri allap-
poq. Maanna Kangaatsiaq il-
loqarfiuvoq, Paulus Steen-
holdt-illu isumaa malillugu
suliniuterpassuamik aallartit-
sisoqartariaqalerpoq, illoqar-
fik kommunimi innuttaasut
detailleret med de relevante
embedsmænd om minihal,
aktivitetshus, børnehave,
veje og udbedring af vand-
ledningerne. Også planerne
for bygderne er blevet ind-
gående behandlet.
- Og her kommer så det
nye finanslovsforslag, som
jeg har læst med stor interes-
se, men med endnu større
skuffelse, fordi det står klart,
at hjemmestyret til næste år
ikke vil igangsætte anlægsar-
bejder i Kangaatsiap Kom-
munia, skriver borgmesteren.
- Det er yderst frustreren-
de, når man til ingen verdens
nytte har brugt så mange
kræfter på at realisere bor-
gernes og kommunens be-
hov, fortsætter Paulus Steen-
holdt.
- Vi føler os totalt overset.
Ja, egentlig synes jeg, der er
tale om forsætlig diskrimina-
tion.
Da hjemmestyret i 1986
naatsorsuutigisaattut ilissap-
pat.
Aamma borgmesteri isu-
maqarpoq Namminersorne-
rullutik Oqartussat nammin-
neerlutik Kangaatsiaq illo-
qarfinngortitarigamikku, in-
nuttaasut kissaataannut tu-
saanerusariaqartut.
med pomp og pragt »for-
fremmede« Kangaatsiaq fra
bygd til by, var det vel viden-
de, at bystatus også fører
anlægsbevillinger med sig.
De forpligtelser må hjemme-
styret leve op til i dag.
Overset som bygd
I 1960’erne foretog staten
udbygning af andre byer,
men lod Kangaatsiaq være,
fordi den dengang havde
bygdestatus, skriver borgme-
steren. Nu er Kangaatsiaq en
by, og man bliver efter Pau-
lus Steenholdt mening nødt
til at sætte en masse aktivite-
ter igang, hvis byen skal
efterkomme de forventninger
til den, som borgerne i kom-
munen har.
Borgmesteren mener også,
at byen, netop fordi den er
udpeget til by af hjemmesty-
ret selv, bør nyde større
lydhørhed for borgernes
ønsker.
f.
r\
Nedsættelse af anpartskapital
På ekstraordinær generalforsamling den 29.07.1999 i
Sisimiut Grill ApS, reg.nr. 221.968, er det besluttet at
nedsætte selskabets kapital med nom. kr. 10.000,- fra
nom. kr. 190.000,- til nom. kr. 180.000,-.
Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til
anpartshaverne.
Udbetaling af selskabets, midler sker med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende
beløb udgør kr. 1.490.000,-.
I medfør af anpartsselskabslovens § 47, således som
den er gældende i Grønland, opfordres selskabets kre-
ditorer, som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte
kræve deres fordring betalt, til senest 3 måneder fra
nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde
deres krav overfor undertegnede.
V,
Nuuk, den 23.08.1999
Advokat Nicholas Symes
Box 510, 3900 Nuuk
J
Kangaatsiaq får ingen
landskassemidler i 2000
Før i tiden forbigået som bygd. nu som by
Nerierit
amerliartorput
KØBENHAVN(CSL) -
Nunatsinni nerierit assi-
giinngitsut arfineq mar-
luusut isumannanngillat.
Danmarks Miljøunder-
søgelser nalunaarummini
taama saqqummiussivoq.
Tassani allassimavoq
nerleq siggukitsoq, ka-
ngoq, canada-p neriera
aamma nerleq naammagi-
nartumik illersorneqartut.
Taamatuttaaq nerlernaq
taamaassorinarpoq. Taama
oqaarigineranut peqqutaa-
voq piniameqamera amer-
lassusaannullu sunniutit
pitsaanerusumik ilisimane-
qartariaqaraluarmata.
Immap nerieri . marluiit
maannakkut miamersuun-
neri naammaginarsorinar-
poq, nerlerilli sumi unin-
ngaartameri uninngaarfim-
minnillu qanoq atuisameri
ataatsimut isigalugit ilisi-
masat amigaateqarput, qu-
larnaatsumik oqaatiginis-
saannut tunngavissaasin-
naasut. Nerlerilli ikinneru-
maartut (nerlernaq 1, ner-
leq aamma immap nerieri
marluiit) eqqarsaatigalugit
pingaartumik malugintar-
neqassaaq, maannakkut
mianersuunneqarneri al-
lannguallannimininnguit
qanorluunniit annikitsigi-
galuarpata - soorlu piniar-
neqamerulerneri inuillu a-
kornusersuineri - amerlas-
susaannut akomutaasumik
sunniuteqarsinnaammata.
Gåsebestande
i fremgang
KØBENHAVN(CSL) - De
syv gåsebestande i Grøn-
land har det generelt godt,
Det er konklusionen i en
rapport, som Danmarks
Miljøundersøgelser netop
har offentliggjort.
Her fremgår det, at kort-
næbbet gås, snegås, cana-
dagås og bramgås har en
tilfredsstillende beskyttel-
sesstatus. Det har blisgås-
en med noget forbehold
også. Forbeholdet skyldes,
at jagtens størrelse og ind-
flydelse på bestanden bør
være bedre kendt.
Med hensyn til de to be-
stande af knortegås er be-
skyttelsen sandsynligvis til-
fredsstillende for tiden, men
der mangler generelt viden
om gæssenes opholdssteder
og gæssenes brug af disse,
for at kunne udtale sig mere
sikkert. Men især for de
små bestande (blisgås, bra-
mgås og de to knoregåsebe-
stande) skal man være op-
mærksom på, at selv små
ændringer i den nuværende
beskyttelsesstatus - for
eksempel i form af højere
jagttryk eller menneskelige
aktiviteter - kan påvirke
bestandene negativt
ABONNÉR
32 lO 83
e-mail:
ag.teknik@greennet.gl