Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Imigassaq aallamiutaali
Siunissami atuarfik ilusilersorneqarpoq, sapaatillu
akunnerata tulliani ataatsimeersuartitsinermi
oqallisigineqassalluni. Ilaatigut imigassamut
politikkeqalernikkut pitsanngortinneqarsinnaavoq
(KB) - Septemberip arfineq
pingajuani inuit 160-init a-
merlanerusut Kangerlussuar-
mi ataatsimiilissapput. Ullu-
ni arfinilinni Kalaallit Nu-
naanni meeqqat atuarfii oqal-
lisigissavaat.
Nalillit tunngaviusussat
meeqqanullu ingerlateqqin-
neqartussat pillugit. Qanoq i-
lilluni ilinniamissamut kaju-
missuseqalersitsisoqartarner-
soq piginnaaneqalersitsiso-
qartamersorlu. Sooq ilaatigut
atuarfinni pisunik nalilersui-
soqassanersoq kinalu naliler-
suissanersoq.
Ataatsimeersuameq atuar-
finnik iluarsartuusseqqinner-
mi ingerlasumi pingaarute-
qartussaavoq.
Sinerissamit tamarmit ilin-
niartitsisut atuarfinnilu pisor-
tat 60-it missaat peqataaniar-
lutik nalunaarsimapput. A-
ngajoqqaat atuarfiit siulersu-
isuinut ilaasortaasut ilaassap-
put. Siunnersortit inuussutis-
sarsiornermillu suliaqartut
najuutissapput. Aamma siun-
nersortinik, atorfilinnik poli-
tikerinillu Kalaallit Nunaan-
ni atuarfinnik ilusilersuiju-
maartussanik tamatuminnga-
lu akuersiumaartussanik tak-
kussuuttoqangaatsiassaaq.
Atuarfinnik aaqqissuus-
seqqinnermut siunnersuut pi-
lersaarutit malillugit 2001-
imi upemaakkut tusarniaatis-
satut piareersimasussaavoq.
Nutaarsiassat
Canada-mit, Alaska-mit,
USA-mit, New Zealand-imit,
Norge-mit Danmark-imillu
saqqummiussisussat avataa-
nit nutaarsiassanik ataatsi-
meeqataasunut pissarsititsis-
sapput, nunagisamit saqqum-
miussussanut tapersiissutitut.
Kunuunnguak Fleischer,
atuarfinnik aaqqissuusseq-
qinnissamut sulinermi pisor-
taasoq nuannaarpoq, Ka-
ngerlussuarmiinnermi atuar-
fimmi sulisuinnaat atorfilit-
taannaallu ilaassanngimma-
ta.
- Sapinngisamik amerla-
nerpaat meeqqat atuarfiinik
pitsanngorsaanermi taper-
siissuteqarnissaat pingaar-
tuuvoq. Assersuutigalugu i-
nuussutissarsiutinik ingerla-
taqartut atuartunik tigusisar-
tut ernisussiortullu, aammalu
peqqinnissaqarfimmi sulisut
allat meeqqanik ilaqutaannil-
lu sullitaqartut. Meeqqat sun-
ngiffeqamerini isumaginnit-
tuusut - SSP-mi suleqatigiit
allallu.
- Atuarfimmut meeqqanul-
lu pingaaruteqarpoq, meeq-
qat avatangiisii allarpassuu-
ILERFUP
UJARATTAA
l.iktiiMiliss.it ii.iqii.u .ill.ikkuliifiii qimuiiicihkil
NØRRESUNDBY
STENHUGCERLs
O FÆLLEDVEJ 18 DK-9400 NOBRESUNDBY
FAX9Q 1701 76 TLF 98 17 04 44
sut ingerlalluarnissaat. Taa-
maammat ataqatigiisitsilluta
eqqarsartariaqarpugut, Ku-
nuunnguak Fleischer-ip o-
qaatsini ilavai.
Inuttaasuni oqallinneq
- Sulinermi najoqqutassias-
sinni oqaatigaarsi aaqqis-
suusseqqinneq inuttaasut o-
qallinnerannit tunngaveqar-
luni naammassineqassasoq.
Kangerlussuarmi ataatsi-
meersuameq qanoq ililluni
innuttaasut oqallinnerannik
kinguneqarsinnaava ?
- Innuttaasunik najuutto-
qassaaq. Qulaanit suliaqa-
ngaatsiarluta peqqussuter-
passuarnik nutaanik atuutsit-
silersinaagaluarpugut, innut-
taasunilli najuuttoqanngippat
naggataagut angusaqarnavi-
anngilagut.
- Qujanartumik ilinniartit-
sisunik, atuarfiit pisortaanik
atuarfiillu siulersuisuisa siu-
littaasuinik arlalissuarnik a-
taatsimeersuamermut na-
juukkiartortoqassaaq, Fleis-
cher oqarpoq.
Aamma erseqqissaavoq si-
nerissami atuarfippassuit
aaqqissuusseqqinnermi a-
ngusat siulliit arlaatigut ma-
lugereeraat. Suleqataalluar-
lutillu.
Assersuutigalugu illoqar-
finnit assigiinngitsunit pi-
ngasunit ilinniartitsisut arfi-
neq pingasut Vancouver-
imiipput, qaammatit sisamat
ilisimatusarfimmiillutik. A-
tuarfimmi skemat sungiusi-
masatik qimallugit atuarfiup
pitsaassutsimigut ineriartor-
tissinnaanera ilinniarpaat.
Ilinniartitsisut allat 32-it
pingaartumillu atuarfiit pi-
sortaat perorsaarpalaartumik
aqutseriaaseq ilinniarlugu i-
ngerlappaat. Taanna Dan-
marks Lærerhøjskole suleqa-
tigalugu aaqqissuunneqar-
poq, kalaallillu atugaannut
naleqqussarlugu iluarsar-
tuunneqarsimalluni. Piler-
saarutaavoq ilinniartitsisut
allat ukiup tulliani ilinniarti-
taanermik taassuminnga aal-
lartitsissasut,
- Aamma nunatsinni ilinni-
artitaanermik taamaattumik
aallartitsinissaq suolissuti-
gaarput, ilinniartitsisuttaaq
kalaallisuinnaq oqaaseqartut
peqataasinnaaqqullugit, Ku-
nuunnguak Fleischer oqar-
poq.
Aasaq tuluttut ilinniartitsi-
sut Oxford-imi pimoorussa-
mik oqaatsit pillugit ilinniar-
tinneqarput, pinngortitaleri-
nermillu ilinniartitsisut ukiup
atuarfiusup aallartinnerani i-
linniartinneqarput, sammisa-
minnut pikkorinnerulersinni-
arlugit.
Tamakkiisumik isigalugu
meeqqat atuarfiini susoqaler-
soq arlallit malugereeraat
Fleischer isumaqarpoq.
Ilinniartitsisut
piginnaaneqanngitsut
Ilinniaqqinnissamut suliniu-
tit suli amerlanerulingajaler-
put. Ilaatigut allamiut oqaa-
siinik ilinniartitsinermi paa-
sissutissiinermullu teknolog-
ip iluani. Aamma Ilinniarfis-
suarmt ilinniartitsisunngomi-
at aaqqissuussiffigeqqinnis-
saat siunissami ungasissor-
suujunnaartoq eqqoriaavoq.
- Tamanna pisariaqartip-
parput. Siorna Canada-mit ti-
keraarlutik ilinniartitsisuusut
naliliipput, Ilinniarfissuarmi
ilinniartitsinerup 90 procen-
tia ilinniartut piginnaasaasa
amigartut immersomissaan-
nut atorneqartartoq, 10 pro-
centia ilinniartitsisinnaaner-
mut piginnaanngorsaanermut
atomeqartarluni.
Ilinniartitsisunngorniartu-
nik ilinniartitsinermi nutaami
ilaatigut suleqatigiissinnaa-
neq pingaaruteqarluartussaa-
soq, Fleischer naliliivoq.
- Siunissami atuarfik a-
merlasuutigut allannguute-
qassaaq. Ilinniartitsisut klas-
sini arlalinni atuartulluunniit
eqimattat annikitsut pillugit
annertunerujussuarmik sule-
qatigiilissapput.
- Aamma atuarfiit aaqqis-
suuteqqinnissaat nutaanik pi-
umasaqarfiuvoq, tamakkulu
piareersimaffigini arsari le-
reerpagut, oqaluttuarpoq.
Assersuutigalugu atorfillit,
atuarfiit nutarternissaannik
pilersaarusiortussat kalerrin-
neqareerput, nutaanik eqqar-
saatersuuteqartoqartoq, ta-
makkulu sillimaffigissagaat.
Imigassaq aallamiutaali
Ataatsimeeqataasut Kanger-
lussuarmiit angerlakaappata,
ilaatigut Inerisaavimmi ator-
fillit siunnersortillu sulianik
nangitsissapput.
- Neriuppunga ullormi ki-
ngullermi oqallisigisat pi-
ngaarnerit qaqeqqikkumaari-
gut, ilaatigullu atuarfiit pillu-
git siunertat assigiinngitsut
saqqummiussorumaarlugit.
Tamatuma kingoma oqallisi-
gisat tamarmik katersorlugit
atuarfiillu imassaat nutaaq i-
lusilersorlugu sulineq ilu-
ngersunartoq aallartissaaq,
Kunuunnguaq Fleischer o-
qarpoq.
Atuarfiit suleqataatillugit
suliaq nanginneqassaaq. Illo-
qarfmni nunaqarfinnilu ineri-
artortitsinerit aallartinneqas-
sapput, sammisassallu naam-
mattorsuit pigineqareerput.
Atuarfiit arlaat aallartiffis-
saminik nalornissappat, ta-
matumunnga siunnersuutis-
saqarpoq:
- Atuarfinni tamani imi-
gassaq pillugu politikkimik
pisariaqartitsisoqarpoq. Iser-
tugaanngilaq tamani nunat-
sinni - aammattaaq ilinniar-
titsisut akomanni - imigassa-
mik ajomartorsiutillit amer-
lammata. Taamaattoqamera-
lu atuarfitsialammut tunnga-
vigissallugu pitsaanerpaan-
ngilaq, Kunuunnguak Fleis-
cher erseqqissaavoq.
Ataatsimeersuarnerup naannginnerani siunissami atuarfik pillugu anguniagassanik
saqqummiussinissaq ajornassanngitsoq, aaqqissuisut neriupput.
inden konferencen slutter er det forhåbentlig muligt at opstille nogle mål for fremtidens
folkeskole, håber arrangørerne.
Start med en alkoholpolitik
Fremtidens skole er under udformning og diskuteres i
næste uge på en stor konference. Den kan blandt andet
forbedres med en alkoholpolitik
(KB) - Den 8. september
mødes flere end 160 menne-
sker i Kangerlussuaq. I seks
dage vil de tale om fremti-
dens grønlandske folkeskole:
Om de værdier, den skal
bygge på og give videre til
børnene. Om hvordan lyst og
evne til at lære stimuleres.
Om hvorfor og for hvem man
skal evaluere det, der foregår
i skolen blandt meget andet.
Konferencen bliver et vig-
tigt led i det arbejde med en
ny skolereform, der er i gang.
Omkring 60 lærere og skol-
eledere fra hele kysten har
meldt sig til. Forældre, der
sidder i skolebestyrelser, del-
tager. Konsulenter og
erhvervsfolk vil være til ste-
de. Og det vil vrimle med
konsulenter, embedsmænd og
politikere, der til sin tid skal
udforme og vedtage, hvad det
er for en skole, Grønland skal
have i fremtiden.
Udkastet til den ny skole-
reform skal efter planen lig-
ge klar til høring i foråret år
2001.
Et frisk pust
Oplægsholdere fra Canada,
Alaska, USA, New Zealand,
Norge og Danmark skal sikre
frisk pust og inspiration ude fra
til deltagerne som supplement
til de hjemlige bidrag-ydere.
Kunuunnguak Fleischer,
der leder arbejdet med den
kommende skolereform,
glæder sig over, at det ikke
kun er skoleverdenen og
dens embedsmænd, der i
næste uge indtager Kanger-
lussuaq.
- Det er vigtigt, at vi får ind-
draget så mange som muligt i
arbejdet med at forbedre fol-
keskolen. For eksempel
erhvervslivet, der aftager ele-
verne og jordemødre og andre
medarbejdere i sundhedsvæs-
enet, der har med børn og
familier at gøre. De, der tager
sig af børnene i deres fritid -
SSP-samarbejdet og så videre.
- Både skolen og børnene
er afhængige af, at mange
andre ting omkring barnet
fungerer. Derfor skal vi tæn-
ke i sammenhænge, indsky-
der Kunuunnguak Fleischer.
Folkelig debat
- / siger i jeres arbejdspapi-
rer, at reformarbejdet skal
være resultatet af en folkelig
debat. Hvordan kan konfe-
rencen i Kangerlussuaq
resultere i en folkelig debat?
- Vi skal have folk med.
For vi kan lave nok så meget
om fra oven og indføre mas-
ser af nye forordninger, men
har vi ikke folk med, sker der
i sidste ende ingen ting.
- Der kommer heldigvis en
hel del lærere, skoleledere og
medlemmer af skolebestyrel-
ser til konferencen, siger
Fleischer.
Desuden, fremhæver han,
har mange skoler på kysten
også på anden vis mærket de
første resultater af reformar-
bejdet. Og selv deltaget aktivt.
For eksempel er otte lærere
fra tre forskellige byer lige nu
i Vancouver på et fire måne-
ders universitetsophold. Her
er det vante skoleskema skif-
tet ud med studier i kvalitets-
udvikling af skolen.
Andre 32 lærere og især
skoleledere er i gang med en
diplomuddannelse i pædago-
gisk ledelse. Den er arrangeret
i samarbejde med Danmarks
Lærerhøjskole og tilrettelagt,
så den er relateret til grønland-
ske forhold. Det er planen, at
et nyt hold lærere starter
uddannelsen til næste år.
- Desuden arbejder vi på at
etablere uddannelsen her i
landet, så også grønlandsk-
sprogede lærere får adgang
til den, fortæller Kunuunngu-
ak Fleischer.
I sommer var engelsklære-
re på intensivt sprogkursus i
Oxford, og undervisere i
naturfag startede det nye
skoleår med selv at sætte sig
på skolebænken for at blive
bedre til deres fag.
Alt i alt er det efterhånden
en del, der har mærket, at der
er noget i gærde i folkesko-
len, mener Fleischer.
Lærere uden kundskaber
Initiativerne inden for efter-
uddannelse vil snart blive
endnu flere. Blandt andet
inden for fremmedsprog og
den nye informationstekno-
logi. Og en reform af lærer-
uddannelsen på Ilinniarfissu-
aq ligger heller ikke så langt
ude i fremtiden, spår han.
- Det trænger vi til. Gæste-
lærere fra Canada vurderede
sidste år, at 90 procent af
undervisningen på Ilinniar-
fissuaq gik med at forbedre
de studerendes manglende
skolekundskaber, mens blot
ti procent blev brugt til at
lære dem at undervise.
Den nye læreruddannelse
vil blandt andet lægge stor
vægt på teamarbejde, lyder
Fleischers vurdering.
- Fremtidens skole bliver på
mange områder anderledes,
end den vi kender i dag.
Lærerne vil i langt højere grad
arbejde sammen om flere klas-
ser eller mindre hold elever.
- Det stiller også nye krav
til skolernes indretning, og
det forsøger vi allerede at
tage højde for, fortæller han.
Eksempelvis har embeds-
mændene, der planlægger
skolerenoveringer, fået
besked om, at der er nye tan-
ker i gærde, de venligst bør
tage højde for.
Start med alkoholpolitik
Når deltagerne rejser hjem
fra Kangerlussuaq tager em-
bedsmænd og konsulenter fra
blandt andet Inerisaavik over.
- Jeg håber, at vi den sidste
dag kan trække nogle store
linier op og blandt andet
opstille forskellige mål for
folkeskolen. Derefter starter
det hårde arbejde med at
samle op på alle diskussio-
nerne og formulere et nyt
indhold for skolen, siger
Kunuunnguak Fleischer.
Arbejdet skal fortsætte på
en måde, så skolerne er
aktivt med. Udviklingspro-
jekter skal sættes i gang i
byer og bygder, og der er
temaer nok at tage fat på,
mener han.
Er en skole i tvivl om,
hvor man skal starte, har han
et bud:
- Alle skoler kunne trænge
til en alkoholpolitik. Det er
ingen hemmelighed, at man-
ge i det her land - også lære-
re - slås med et alkoholpro-
blem. Det er ikke det bedste
udgangspunkt for at skabe en
god folkeskole, fastslår Ku-
nuunnguak Fleischer.
ASS./FOTO: CARSTEN LIND