Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 31. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Rigmor Th. Høegh-imut
All. Johan Knudsen, QSIP-
mi KSS-imilu siulittaasoq
Rigmorip eqqaamasariaqar-
' paa Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsisut Peqatigiiffiat aamma
Sulinermik Inuussutissarsiu-
tillit Kattuffiat akunnerminni
isumaqatigiissuteqarmata,
kingulleq atuutilerluni 7. maj
1997, nal. 20.21.
Taama erseqqitsigisumik
isumaqatigiissummik peqar-
pugut. Peqatigiiffiup anner-
paartaanik imminik taasup
siulittaasuata ilisimanngik-
kuniuk tupinnassaqaaq. Isu-
maqatigiissummimi tassani
akissarsiap tunngavia, akkor-
derluni sulineq, akkordersin-
naannginnermullu tapisiat
erseqqissumik allassimap-
put.
Qularnanngitsumik Kjeld
Dahlip Rigmorillu takusi-
manngisaat, kingumoorluta
innersuussutigissavarput,
nakkutilliisoqarfeqarnermi
immikkoortortaqarfiit isuma-
qatigiillutik Rigmori qinnui-
gisimammassuk, paaserusu-
taqaleraangami kattuffik illo-
qarfeqatigisani paasiniaavi-
galugu omittaqqullugu. Taa-
maasiorsinnaanngikkunili te-
lefoni atorlugu atassueqami-
artaqqullugu, taamaasilluni
terlisiortumik pissusilersor-
nerit pinngitsoorneqarsin-
Af Ove Villadsen,
formand for udvalget for
fangst og fiskeri,
og Ole Dorph, borgmester,
llulissat
Indhandling af hellefisk i Ilu-
lissat Kommune har de sene-
ste år været et markant pro-
blem, men i år har det været
yderst problematisk i forhold
til de foregående år.
Lige i starten af året blev
anlægget i Qeqertaq frataget
autorisation for indhandling,
og hidtil er det stadig lukket.
Det resulterer i, at fiskerne
fra Qeqertaq indhandler i
Saqqaq. Det resulterede igen
i, at indhandlingsanlægget i
Saqqaq har været nødsaget
til at stoppe indhandlingen
op til flere gange i løbet af
sommeren, fordi det ikke var
i stand til at producere i takt
med indhandlingen. Konse-
kvensen har været, at man
har smidt mange tons fisk ud,
fordi de var for gamle.
Fabrikkerne i llulissat og
Qasigiannguit er overhove-
det ikke i stand til at følge
med i produktionen. I år har
fabrikken i llulissat ikke haft
kapacitet til at følge med,
hvilket har bevirket, ,at det
har været lukket for indhand-
ling flere gange, og det har
endda været sådan, at det
naaqqullugit.
Rigmori oqaaseqarsinnaa-
titaanermut atuagassiatigul-
luunniit allassinnaatitaanera-
nik akomusemianngikkalu-
arlugu paasisimavarput, kat-
tuffimmi susassaqartunut i-
maluunniit kattuffimmi siu-
lersuisuunemut paasiniaaq-
qaartarsimagaluaruni sineri-
assuatsinni innuttaaqatitsin-
nit ilaasortaqatitsinnillu paat-
soortitsinermik pilersitsis-
sanngikkaluarpoq.
Neriuutigiinnassavarpulli
allakkiarisartakkani Qeqqani
Suleqatigiiffik »Qilerut« tu-
nuliaqutarinagu allakkiari-
sarsimassagai. Taamaassi-
mappammi paatsoomerit an-
nertuut qeqqani pilersimas-
sammata.
Immikkoortortaqarfinni si-
ulittaasutut ajuusaarutigaar-
put allagaqartup kattuffiup
siulittaasuata immikkoortor-
taqarfinnik »sanaartomermi
suliffeqartut iluamik paasis-
sutissanik tunineqartanngin-
nerannut oqarlunilu immik-
koortortaqarfiit angalaartari-
aqartut paasissutissiiartorlu-
tik« uparuaalluni eqqaasitsi-
nera akerlilermagu. Tassami
kattuffiup siulittaasua ilu-
moorpoq. Immikkoortorta-
qarfiit uagut pisussaavugut
sanaartomermi suliffeqarfiit
assigisaallu uagut pisussaaf-
ikke kunne følge med, til
trods for, at fiskerne ikke
måtte indhandle mere end et
vist antal kilo fisk. Det har
resulteret i, at fiskerne ikke
har kunnet udnytte højsæso-
nen med de store indtje-
ningsmuligheder.
Selv om der var transport
af hellefisk fra bygderne og
fra Torsukattak, har der
været store problemer, da
fartøjet har haft motorhavari-
er op til flere gange, og på
grund af, at det var for lille.
Hvis nævnte problemer skal
elimineres, er det nødvendigt
at indsætte indhandlingsskib.
Man kan jo ikke komme pro-
blemerne på produktionsan-
læggene til livs ved bare at
indsætte et transportfartøj.
Hvis der skal findes udve-
je for problemerne, er det
nødvendigt at finde en ord-
ning snarest muligt. Vi er
bekendt med, at rederiet
Arctic Fish i llulissat er parat
figigatisigik paasititsiniaallu-
ta omittamissaannut, soorlu
Nakkutilliisoqarfeqarnermi
tamanna aamma erseqqissu-
mik isummerfigisimagipput.
Ilaatigut SIK ukiuni 50-
inngulersuni atareeraluarluni
soriarsimanngitsutut isomar-
torsiomeqarpoq. Uagulli isu-
maqarpugut SIK piffissami
qaangiuttumi suliaqarsima-
soq ajunngitsumik, naak Qal-
lunaat Nunaanni sulisartut
peqatigiiffiinut sanilliullugu
inuusunnerungaaraluarluni
taamak angusaqartigisin-
naammat nersortariaqarpoq.
Danmarkimimi ukiut 100-t
sinnerlugilluunniit pisoqaas-
suseqarput, aamma ilaasor-
tarpassuaqarlutik akilersui-
sussanik. Taamaakkaluartoq
uagut kattuffitsinnut sanilli-
ukkaanni ukiuni 100-ni a-
merlanerusunilluunniit angu-
simasaat annertunerunngil-
lat, tassami soraamerussuti-
siaqalemissamik katersilluta
ingerlareersimalersugut, si-
visunerpaamilli qaammatit
pingasuunngitsulluunniit aal-
lartilernitsinni Danmarkimi
aatsaat isumaqatigimniame-
rit aallarteruttorpaat.
Taamaattumik oqartoqar-
sinnaanngilaq SIK-mi suso-
qarsimanngitsoq. Ullumik-
kulli uagut paasinnittaaser-
put malillugu SIK ajunngit-
til med meget kort varsel at
indsætte et indhandlingsskib
i Torsukattak, men på grund
af, at landsstyret lægger hin-
dringer derfor, er det sat i
bero, selv om fiskerne har
stort behov for det. Hvis de
store restriktioner og mange
produktionsstop på fabrikken
skal overvindes.
På baggrund af de ikke så
små problemer, vi her har
nævnt, skal vi hermed opfor-
dre landsstyret til at tage ini-
tiativer snarest, da de fakti-
ske problemer i fiskeriet her i
distriktet ikke bare kan negli-
geres. Hvis landsstyret ikke
har vilje til at gøre noget, kan
man ikke komme uden om,
at Landstinget blandes ind i
sagen.
Til sidst håber vi, at vores
henvendelse bliver besvaret
snarest, da ovennævnte pro-
blemer er meget vanskelige
at håndtere.
akissut
sumik ingerlavoq, sulilu siu-
mut ingerlajuarluni.
Puigoqinatigu namminer-
sortut SIK-llu isumaqatigiis-
suteqamermikkut akit appa-
sinnerpaaffissaat angusi-
mammassuk, ukiulli aggersut
takutikkumaarpaat, suli qaf-
faaqqinnissamut piffissan-
ngorumaamersoq. Tassami
akissarsiatigut minnerpaaffik
ammut qaangerneqarsin-
naanngilaq, namminersortor-
lu annerusumik akiliiniaruni
tamanna nammineq akisus-
saaffigaa. Qujanartumilli
namminersortut minnerpaaf-
fissaq qummut qaangerlua-
qalugu akiliisartut ilisimane-
qarpoq.
Ilumoortorli una puigome-
qassanngilaq. Sanasut, qaar-
titerisut, ruujorilerisut, qali-
paasut il.il. suliaat assigiin-
ngimmata, taakkuli akkor-
demiarunik soorunami ak-
kordimut akit assigiinngitsut
Af Henrik Lund, borgmester
i Qaqortoq
For nylig kunne man i KNR-
TV’s udsendelse »Aasaa-
nerani nalaatavut« høre for-
manden for KANUKOKA,
Edvard Møller fortælle om
kommunernes økonomi. Det-
te blev fremført på en sådan
måde, at seerne må have sid-
det tilbage med en fornem-
melse af, at Qaqortup kom-
munia (og Nanortalik) er i
økonomisk uføre - med
dårlig økonomi og dårlig
økonomisk styring. Det blev
således af Edvard Møller
præciseret, at Qaqortoq og
Nanortalik var de eneste
kommuner, der kom ud af
1998 med underskud.
Det er næsten rigtigt. Men
formanden »glemte« at for-
tælle, at underskud i sig selv
ikke behøver at være ensbe-
tydende med dårlig økonomi
og dårlig økonomisk styring.
angusinnaasariaqarpaat, suli-
ap qanoq ittuunera eqqarsaa-
tigalugu, taakkulu sulisitsi-
sup sulisullu (sinniisoq aqqu-
tigalugu) aki suna atussaner-
lugu isumaqatigiissutigisari-
aqarpaat.
Naggasiullugu kammalaa-
terput Rigmori, Nuuk, pillu-
gu. Saqqummeraangami o-
qartarpoq Nuuk peqatigiiffiit
annersarigaat. Uagullu na-
lunngilarput Nuup inuttussu-
sia eqqarsaatigalugu taa-
maanngilluinnarmat.
Tassami Nuummi 13.000
angullugit inulimmi uper-
naaq 875-iinnamik NSIP i-
laasortaqarmat paasitinne-
qarpugut. Taanna kisitsit
procentinngoraanni annikit-
soralaannguuvoq, tassami
6,73 procent angumaqqaan-
narmagu, uffa immikkoortor-
taqarfiit ilaasa 30 procent
sinnerlugilluunniit amerlas-
suseqartunik ilaasortaqartut.
Taamaattumik kattuffim-
mik pisuutitsiniaannarata,
immikkoortortaqarfiit aam-
ma immitsinnut qiviartaria-
qarpugut suliniuteqartaria-
Qaqortoq havde for 1998
budgetteret med, det vil sige
planlagt et årsresultat med
underskud. Et underskud,
som dog blev mindre end
budgetteret. Denne budgette-
ring hang særligt sammen
med ønsket om en relativ høj
anlægsaktivitet, idet driftsud-
gifterne i sig selv var mindre
end de samlede indtægter.
Primært var det for kom-
munalbestyrelsen af afgøren-
de betydning, at man gen-
nemførte det planlagte byg-
geri af affaldsforbrændings-
anlægget. De fire millioner
kroner, som Edvard Møller
har nævnt, er grebet ud af
den blå luft. Det er ikke
underskud, men lån, kommu-
nen har optaget som et led i
finansieringen af forbræn-
dingsanlægget. Formanden
bør læse kommunernes regn-
skaber med andre øjne - hvis
han overhovedet har læst
dem!
qarlutalu, tamannalu Rig-
morip ilisimasariaqarpaa.
Aamma ilisimasariaqarpoq
pissusiviusunik paasiniaaq-
qaamata isomartorsiuisaralu-
arutta kattuffipput nukittor-
samagu asuli nukillaarsaan-
nartussaagatsigu, ilami taa-
mak isiortuaraluarutta ilaa-
sortassatsinnik katersiniar-
nissaq ilungersunarsilluin-
narsisussaassaaq.
Patajaatsumik ingerlania-
rutta kattuffipput sapinngi-
satsinnik attavigisariaqarpar-
put utaqqiinnarnagu! Taa-
maaliunngikkutta siulersui-
suni aqutsiniamitsinni kiser-
maassisutut ingerlalissaagut,
tamannali akuerineqarsin-
naanngilaq.
Akissut manna Nanortal-
lup, Alluitsup Paata, Qaqor-
tup Narsallu siulittaasuisa a-
kissutigaat, tassani KSS-imi
ataatsimeeqatigiinnermi aal-
laaveqartoq. Ajoraluartumik
Paamiut Narsarsuarlu ataat-
simiinnermi peqataatitaqan-
ngillat.
Vi er bekendt med, at
mindst én anden kommune
også har budgetteret med
underskud på flere millioner
kroner. Hvorfor nævner for-
manden ikke det?
Kommunens kassebehold-
ning er af relativ beskeden
størrelse, og likviditeten er
stram. Men det er ikke det
samme som dårlig økonomi.
Det er nemlig helt bevidst,
idet ingen kan være tjent
med, at Edvard Møller giver
anledning til misforståelser
blandt borgerne om den
kommunale økonomi. I mod-
sat fald kunne man jo få den
tanke, at Qaqortup kommu-
nia - og Nanortalik - netop
skal hænges ud, fordi vi
enkeltvis og gennem den
sydgrønlandske kommune-
forening i flere sammenhæn-
ge forholder os kritiske over
for KANUKOKA.
PC-brugeruddannelsen
som fjernundervisning
Viden til dig der vil videre. Uddan dig til PC-bruger - når du har tid!
Tekstbehandling • Regneark • Præsentationsprogrammer • Internet o.m.a.
Du skal have adgang til en pc med Windows 95, MS-Office 97 pakken og være
opkoblet til internettet
Kontakt Niuernermik Ilinniarfik/Handelsskolen i Nuuk på tlf. 32 30 99, eller
funi@niuerneq.gl for nærmere oplysninger og tilmelding eller se vores
hjemmeside www. ni.gl
NIUERNERMIK ILINNIARFIK
BOX 1038 • 3900 NUUK
www.ni.gl
Indhandlingsproblemer for
hellefisk i llulissat Kommune
Forkert udmelding fra
kommunernes formand