Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 31. AUGUST 1999-9
Apeqqunt annertuut
akitikkusuppaat
Suna eqqorpa sunalu eqqunngila? Tamanna
ilikkarusupparput, qujanaq, tassa sinerissami
tamarmi atuartut oqariartuutaat. Atuarfitsialammut
siunnersuutinik saqqummiussaqarput
Sinerissami atuarfinni 13-ini atuartut suleqataasimapput. »Atuarfitsialak«-mut kissaataat
septemberimi meeqqat atuarfii pillugit ataatsimeersuarnermi saqqummiunneqassapput.
Elever fra 13 skoler på kysten har været med i arbejdet. Deres ønsker til »Den gode skole«
bliver fremlagt på en konference om folkeskolen i september.
Børn kræver svar på
store spørgsmål
Hvad er ret og hvad er uret? Det vil vi lære, tak,
lyder beskeden fra skoleelever over hele kysten.
De har givet deres bud på en god skole
(KB) - Ilinniartitsisoq ilinni-
artitsissutinut atuartitsiner-
mullu pikkorissuussaaq. Pif-
fissaq eqqorlugu takkuttas-
'saaq, atuartitanilu soqutigis-
sallugit. Imigassarsunnissan-
ngilaq.
Atuartut atuarfitsialammut
siunnersuuteqamerminni ilaa-
tigut taama piumasaqarput.
Atuarfiit iluarsartuuteqqin-
nissaanut suliniuteqamermut
ilaasutut, sinerissami tamar-
mi atuartut qinnuigineqarsi-
mapput, atuarfimmi kissaati-
tik pillugit oqaaseqaasioq-
qullugit. Atuarfinni 13-iusu-
ni meeqqat assigiinngitsunik
. ukiullit tamarmik piumaffi-
gineqamertik malissimavaat,
taassumalu inemera maanna
»Atuartut atuarfitsialaat«-ni,
Inerisaaviup saqqummersi-
taani takuneqarsinnaavoq.
Suliaq nipaatsuinnarmik i-
ngerlanneqanngilaq. Sumiif-
finni amerlasuuni ullut sam-
misaqartitsiviit arlallit atome-
qarsimapput, ullunilu taakku-
nani klassinit assigiinngitsunit
atuartut ilinniartitsisullu sule-
qatigiissimapput. Atuarfiup
ataatsip suliamut sapaatip a-
kunneri marluk atorsimavai.
Ilungersuutaasut inemeri i-
laatigut siunissami atuarfis-
saq pillugu ataatsimeersuar-
nermi, septemberimi Ka-
ngerlussuarmi ingerlanne-
qartussami saqqummiunne-
qassapput.
Sulianut tunnganerusut
upperisarsiomerlu
- Atuartut ilinniakkamik sulia-
nut tunnganerunissaat ilinni-
artitsisullu aallussilluameru-
nissaat pingaartittorujussuuaat,
Kunuunnguak Fleischer,
meeqqat atuarfiinik iluarsar-
tuusseqqinniarluni suliniute-
qamermi pisortaasoq oqarpoq.
- Najoqqutassianili malun-
namerpaasoq tassaavoq atu-
artut upperisarsiomermik i-
linniartitaaneq annertuumik
ujartormassuk. Malunnartu-
mik ileqqorissaameq nalillil-
lu kulturitsinni pigisagut,
aammattaaq upperisarsior-
nermik atuartitsinermi erser-
tartut pillugit oqallinnissaq i-
lisimasaqalernissarlu ami-
gaatigaat, Kunuunnguak
Fleischer oqarpoq.
Atuartut ilaatigut oqaati-
gaat atuarfimmi naalattuu-
nissaq allallu eqqarsaatigalu-
git pissusilersortamissaq i-
linniarneqassasut. Meeqqat
allat akomanniissinnaanissaq
ilinniameqassasoq. Suleqati-
giinnissaq ajomartorsiutillu
pillugit akunnerminni oqalo-
qatigiissinnaanissaq ilinniar-
neqassasoq.
»Atuarfimmi aammalu a-
ngerlarsimaffimmi pisunut
tunngasut. Oqaluuserisan-
ngikkaannimi imminomissaq
eqqarsaatigineqalertarpoq«,
atuartut ilaat taama oqarpoq.
Atuarfik
perorsaasariaqarpoq
Atuarfiup, ilaqutariiunngit-
sut meeqqat ileqqorissaar-
nermik - eqqortoq imaluun-
niit eqqunngitsoq sunaaner-
soq pillugu - ajoqersuunnis-
saat pisussaaffigineraa apeq-
qutigisariaqartoq Kunuunn-
guak Fleischer isumaqarpoq.
- Tamatuminnga atuartut
taama annertutigisumik ujar-
tuinerat inooqatigiinnikkut
annertuumik ajomartorsiute-
qamitsinnut ersiutaavoq. Pis-
sutsilli taamaatsillugit atuar-
fiup eqqarsaatigineqartumit
annertunerusumik perorsaa-
sutut inissisimasariaqamera-
nit allaanerusumik takusa-
qarsinnaanngilanga, Fleis-
cher oqarpoq.
Eqqaasitsissutigaalu siusin-
nemsukkut meeqqat angajoq-
qaallu atuarfiit pillugit kissaa-
taannik misissuisoqarsimam-
mat. Taakkulu taamatupajaaq
aamma inemeqarsimasut.
- Tamakkuli 1980-ikkun-
nili atuarfinni sulisut illaati-
gisarpaat. Angajoqqaat aki-
gaangata upperisarsiomeq a-
tuarfimmi sammisat pingaar-
nerit ilagigaat soqutigival-
laameqameq ajorlutik.
- Maanna meeqqat paase-
rusulersimavaat, inuiaqati-
giinni ullumikkut ajomartor-
siutaasut isummerfiginiame-
rini suut ajunngitsuunersut
suullu ajortuunersut. Taama-
tut oqariartuuteqarneq tu-
saanngitsuusaaginnarsinnaa-
junnaarparput, Fleicher taa-
ma isumaqarpoq.
Pilersitsisinnaassuseq
ilaassaaq
- Atuartut oqaatsinik, mate-
matik-imik edb-millu ilinni-
artitsinerit skemamiinnissaat
pingaartillugit tikkuarpaat.
Ilinniakkat pilersitsisinnaa-
nermik nipilersornermillu
tunngavillit puigorneqarlu-
innaramik?
- Ilinniagassat suunersut
nalunngilluaraat malunnar-
poq, meeqqallu sorusunner-
lutik ilisimalluaraat akissu-
taasa atuamerisigut sakkor-
tuumik erserpoq.
- Immaqali isumaqarsi-
massapput ilinniagassat pi-
lersitsiffiusinnaasut ilinniar-
titaanermut ilaaginnartut. Pi-
lersitsisinnaanermut nipiler-
somermullu tunngasut iluar-
sartuusseqqinnermut atatillu-
gu oqaluuserisatsinnut ilaa-
ngaatsiartussaapput. Inuit ili-
vitsuusut atuarfitsinnit anisa-
lertariaqarput, Kunuunnguak
Fleischer oqarpoq.
Atuartutsialak
Atuartuttaaq sammisarilluar-
simasaasa ilagaat »Atuartut-
sialaap« suuneranik nassui-
aasiomeq. Imminnut akun-
nerminnilu piumasaat anni-
kitsuinnaanngillat:
Tassaavoq tusarnaarluar-
tartoq, naalattoq tusåaniartar-
torlu. Malinnaasoq, pikkoris-
soq atuakkerisassaminillu
naammassinnittartoq. Piffis-
samik paarsisoq, pitsaasoq,
qiimasoq ikiuukkumatoorlu.
Isummaminik anitsisartoq
nalornileraangamilu aperi-
sartoq. Imminut tatigisoq
aammalu ilaatigut isumassar-
siaminik pilersitsisinnaasoq.
Aamma ilinniartitaaner-
mut naalakkersuisutut misi-
lillugu imminut inississimap-
put. Suut pilersikkusuppaat?
Atuarfiit nutartemeqassap-
put. Ilinniartitsisut ilinniarlu-
arsimasut kisimik atorfinit-
sinneqartassapput, taartaa-
sartunik atorfinitsitsisoqarta-
rani. Ilinniartitsisunngomiat
ilinniartitaanerat pitsanngor-
sarneqassaaq. Atuartut ta-
marmik qallunaatut, tuluttut
matematik-imullu poqer-
suussapput. Tuluttut ilinniar-
titaaneq 5. klassimi aallartit-
tassaaq. Atuarfiit tamarmik
nalunnarfeqassapput. Atuar-
tullu tamarmik iiinniagassa-
minnik naammassisaqartas-
sapput, piffissarlu eqqorlugu
takkuttassallutik.
(KB) - Læreren skal være
dygtig til sit fag og til at
undervise. Hun skal komme
til tiden og være interesseret
i sine elever. Og hun må ikke
lugte af alkohol.
Sådan lyder nogle af de
krav, skoleelever stiller, når
de skal give deres bud på den
gode skole.
Som led i arbejdet med en
ny skolereform er elever
over hele kysten blevet bedt
om at formulere deres ønsker
til skolen. Bøm i alle aldre på
13 skoler har taget udfordrin-
gen op, og resultatet kan nu
læses i hæftet »Elevernes
gode skole«, udgivet af Ineri-
saavik.
Arbejdet er ikke gået stille
af. Mange steder har det
resulteret i flere temadage,
hvor elever og lærere har
arbejdet sammen på tværs af
klassetrin. På nogle skoler
har også forældre og ledere
været med. Én skole har
brugt hele to uger på projek-
tet.
Resultatet af anstrengel-
serne bliver blandt andet
fremlagt på en stor konferen-
ce om fremtidens folkeskole,
der holdes i september i Kan-
gerlussuaq.
Faglighed og kristendom
- Eleverne sætter faglighed i
undervisningen og en stor
indsats af lærerne meget højt,
siger Kunuunnguak Flei-
scher, der er projektleder for
det igangværende reformar-
bejde af folkeskolen.
- Men det, der er aller mest
slående ved materialet er, at
eleverne i så høj grad efterly-
ser mere kristendomsunder-
visning. De savner helt tyde-
ligt diskussion og viden om
den etik og de værdier, der
ligger i vores kultur og kom-
mer til udtryk i kristendoms-
undervisningen, siger Ku-
nuunnguak Fleischer.
Eleverne siger blandt
andet, at man i skolen skal
lære at opføre sig ordentligt
og tage hensyn til andre. At
man skal lære at omgås andre
bøm. At man skal lære at
samarbejde og tale mere med
hinanden om sine problemer.
»Både dem der er i skolen,
og dem der er derhjemme.
Når man ikke får snakket om
det, så er det, at man kommer
til at tænke på selvmord«,
siger en af eleverne.
Skolen må opdrage
Man kan spørge, om det er
skolens og ikke familiens
opgave at lære bøm etik - om
hvad er ret og hvad er uret,
mener Kunuunnguak Flei-
scher.
- Når eleverne efterlyser
disse emner så massivt, er
det udtryk for, at vi har nog-
le meget store sociale proble-
mer. Men så længe det er
situationen, kan jeg ikke se,
at skolen kan undgå at påtage
sig en større opdragende
funktion end den måske bur-
de have ideelt set, siger Flei-
scher.
Han minder om, at der tid-
ligere er lavet undersøgelser
af bøm og forældres ønsker
til skolen. Og de pegede i
samme retning.
- Men i 1980’eme grinede
skolefolk af den slags. Man
tog det ikke alvorligt, når
forældre svarede, at under-
visning i kristendom var
noget af det vigtigste i sko-
len.
- Nu siger børnene, at de
vil vide, hvad der er godt og
ondt for at kunne tage stilling
til de problemer, der er i
samfundet i dag. Vi kan ikke
længere overhøre beskeden,
mener Fleischer.
Det kreative skal med
- Eleverne peger også på at
især sprogfag, matematik og
edb skal stå på skemaet. Er
de kreative og musiske fag
helt glemt?
- Det ser meget fagligt ori-
enteret ud, og man får et
stærkt fingerpeg om, at bør-
nene udmærket ved, hvad de
vil, når man læser deres
besvarelser.
- Men måske mener de, at
kreative elementer naturligt
hører med i undervisningen.
I hvert fald fylder det meget i
vores diskussioner i forbin-
delse med reformarbejdet at
få de kreative og musiske
sider med. Vi skal have hele
mennesker ud af folkeskolen,
siger Kunuunnguak Flei-
scher.
Den gode elev
Eleverne har også givet sig i
kast med at beskrive »Den
rigtig gode elev«. Og det er
ikke små krav, de stiller til
sig selv og hinanden:
Det er en, der hører efter,
er artig og adlyder. Følger
med, er dygtig og læser sine
lektier. Passer tiden og er rar,
munter og hjælpsom. Giver
udtryk for sin mening og
spørger, hvis man er i tvivl.
Har selvtillid og kan føre
sine ideer ud i livet blandt
andet.
De har også indtaget rolle
som landsstyremedlem for
uddannelse. Hvad ville de så
udrette?
Skolerne skulle renoveres.
Kun veluddannede lærere og
ingen vikarer skulle ansæt-
tes. Lærernes uddannelse
skulle forbedres. Alle elever
skulle være gode til dansk,
engelsk og matematik.
Engelskundervisningen skul-
le starte i 5. klasse. Der skul-
le være svømmehal på alle
skoler. Og alle elever skulle
læse lektier og møde til
tiden.
- Atuarfiit annertunerusumik perorsaasutut
inissittariaqarput. Tamanna atuartut ujartorpaat,
Kunuunnguak Fleischer oqarpoq.
- Skolen må påtage sig en mere opdragende funktion.
Det efterlyser eleverne, siger Kunuunnguak Fleischer.
ASS./ FOTO: CARSTEN LIND