Atuagagdliutit - 30.08.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 31. AUGUST 1999 • 15
Skal bygderne virkelig have så ringe service?
Af Bendt Kleist, Siumut
Alluitsup Paa,
Referent fra offentligt møde
Da partiet Siumut i Alluitsup
Paa holdt et offentligt møde,
blev KNI Pilersuisoq's servi-
ce i bygderne drøftet.
På den baggrund har vi
følgende stærkt kritiske udta-
lelse:
Som bygdebeboer mener
man, at vareforsyningen til
bygden gennem længere tid
har været under al kritik og
uacceptabel. Og efter al
sandsynlighed drejer det sig
ikke ikke kun i Alluitsup
Paa, idet vi jo hele tiden
hører, at det også er sådan i
alle andre bygder.
De seneste års omstruktue-
ring af KNI har fået store
fatale konsekvenser for byg-
debeboeme.
Varesortimentet i bygder-
ne er reduceret betydeligt, og
vareforsyningen til bygderne
bliver udført på forsøgsbasis,
der- kontinuerligt bliver ænd-
ret. De, der bruger os som
prøveklude, tænker overho-
vedet ikke på, hvordan de
rammer os, og tænker heller
ikke på, hvad vi føler ved
det. Denne praksis har nu
kørt gennem flere år.
Hvor længe skal vi bygde-
beboere bruges som forsøgs-
objekter? Hvorfor ikke bybe-
folkningen? Som bekendt
har man gennem de sidste år
altid manglet de mest almin-
delige dagligvarer, men
efterhånden er det blevet for
meget.
Som eksempel kan vi næv-
ne følgende meget almindeli-
ge varer, som ustandseligt
mangler: Baby-mad, moder-
mælkserstatning, bleer,
mælk, morgenmad, æg, brød,
frysevarer og mange andre
varer.
Tøj, der ikke er spor pas-
sende til bygdefolk, bliver
sendt til bygderne, da ingen
vil købe det i byerne, og når
det ikke kan sælges i bygder-
ne, sendes de retur til byerne
og bliver solgt som udsalgs-
varer. Er det dét man kalder
god forretningssans?
Til gengæld sørger man
for, at øl og spiritus aldrig
slipper op, fordi handel med
disse varer er en god forret-
ning.
Som ansat i Pilersuisoq
virker det underligt at se, at
holdbarheden på nogle vare
grupper kan være overskre-
det med flere år. Som
købmand må det give en
flov fornemmelse.
Som begrundelse siger
man, at Pilersuisoq har di-
spensation til at gøre det. Det
kan være, det er rigtigt, men
er det god forretningsskik?
Gør man det også i Pisif-
fik's butikker i byerne, og
skal vi bygdebeboere stadig
forskelsbehandles på den
måde, at man endda sælger
rådne madvarer. Hvor bliver
ligestillingen at?
RAB's (Royal Arctic Byg-
deservice) service er så stift,
at ferske varer, såsom frugt,
grønt, bagerivarer, yoghurt
og lignende først når frem til
bygderne, når holdbarheds-
datoen er ved at udløbe eller
er udløbet.
Frugt og grønt nåre under-
tiden frem til bygderne, når
det er begyndt at rådne, og er
lige til at smide på dumpen.
Får KNI Pilersuisoq fordel
af det? Overhovedet ikke! Er
det sådanne forhold, vi som
forbrugere vil have? Overho-
vedet ikke!
RAB bør få orden i sin
vareforsyning af bygderne i
Sydgrønland, mere af hensyn
til forbrugerne, og så må
virksomheden lade være med
at fokuserer så meget på pro-
fit.
Det er indlysende, at RAB
ikke kan magte driften af
vareforsyning af bygderne
fra Kapisillit i nord til Aappi-
lattoq i syd. Vareforsyning
med 12 dages mellemrum
resulterer jo i, at vi altid
løber tør for nogle varer.
Som eksempel er jeg nødt
til at nævne, at vareforsynin-
gen af de store bygder, Allu-
itsup Paa, der har cirka 530
indbyggere er meget dårlig,
fordi forsyningsskibets last-
ning af gods til Alluitsup
Paa, Ammassivik, Nanortal-
ik, Tasiusaq, Narsarmijit og
Aappilattoq skaber proble-
mer for de nærmest liggende
bygder. Lastningen foregår
sådan, at de varer, der skal
sidst af, bliver lastet først, og
de varer, der skal sidst af, bli-
ver lastet på til sidst.
På den måde sker det man-
ge gange, at varer, såvel fer-
ske og frysevarer til Allu-
itsup Paa, ikke kan komme
med. Først 24 dage efter -
hvis der ellers er plads -
kommer varerne med, og det
er vi meget utilfredse med.
Vareforsyningen bør ænd-
res således: Skibet skal på et
togt anløbe Igaliku, Eqaluga-
arsuit, Saarloq og Alluitsup
Paa, så man på den måde sik-
rer en tilfredsstillende forsy-
ning.
Priser i bygderne
Devisen »ens priser i Grøn-
land« er en saga blot, for pri-
serne i bygderne er betyde-
ligt højere, at der i nogle
tilfælde er varer, der er op
mod 300 procent dyrere end i
byerne. Er det dét man kalder
ertsprissystemet?
Derfor foreslår vi, at ens-
prissystemet i hele Grønland
afskaffes. Dette system gæl-
der jo kun i byerne i dag.
Er vi fra bygderne og yder-
distrikterne ikke medlemmer
af samfundet?
Priserne kunne også ænd-
res således: Priserne i byg-
derne er i gennemsnit 5 pro-
cent dyrere, hvorfor priserne
i bygderne skal sænkes med
2,5 procent, og priserne i
byerne skal hæves med 2,5
procent, og det kan man kal-
de ligestilling!

Allaffimmi Pisortaq
Kontorchef
Pinngortitaleriffimmi allaffimmi pisortatut atorfik piaartumik
atorfinittussamik inuttassarsiuunneqarpoq. Allaffimmi pisortaq
Pinngortitaleriffiup allaffeqarfiani pisortaavoq.
Pinngortitaleriffik Namminersornerullutik Oqartussat pinngor-
titamik ilisimatuarneranni qitiusumik ingerlatsiviuvoq. Pisuussu-
tit uumassusillit pillugit ilisimatusarnermi siunnersuisarnermilu
Pinngortitaleriffik isumaginnittuuvoq, 40-t missaannik suli-
soqarluni suliaqarfinni assigiinngitsuni marlunni, allaffeqar-
fimmi aamma paasissutissanik paarlaateqatigiittarnermi allat-
toqarfimmi. Pinngortitaleriffik illorsuarmi nutaami 2.000 kvm-
inik angissusilimmiippoq, suliallu taaneqartut saniatigut Pin-
ngortitaleriffiup Uumasunik Misissuisoqarfik aamma angallatit
misissuutit marluk ingerlatarai.
jjaSMSmg.:" • • •
Allaffimmi pisortap qaninnertut qullersaraa direktøri, Pinngorti-
taleriffimmilu pisortaaqatigalugit direktøri aamma immikkoor-
tortaqarfinni marluusuni pisortat. Allaffeqarfik maannakkut arfi-
nininnik sulisoqartussaatitaavoq. Aamma Pinngortitaleriffiup
angallataasa nakkutiginerat allaffimmi pisortap isumagisassaraa.
Pinngortitaleriffimmi aningaasaqarneranut sulisoqarneranullu
tunngasut allaffimmi pisortap allaffissornikkut akisussaaffigai,
tassunga ilanngullugit aningaasanut inatsimmut tunngasut
aamma avataaniit aningaasaliissutaasartut.
lilMKIiIMEMMI
Atorfik inuttalerumaneqarpoq naatsorsuuserinermik allaffissor-
nermillu uppernarsaatissaqartumik misilittagalimmik. Qinnu-
teqartut siunnersuinermik suieqatigiissinnaanermillu piginnaa-
saqassapput, Pinngortitaleriffimmilu nutaajusumi assigiinngit-
sorpassuarnik suliaqarfiusumi piumassutsimik sulerusussutsi-
millu takutitsinnaassalluni.
WraMK',
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, lønramme 36 malillugu, sa-
niatigullu ukiumut 49.340 kr. aamma 45.280 kr. immikkut tapiis-
sutigineqarlutik. Tjenestemanditut atorfinitsitaaneq pissaaq inat-
sisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu,
tassanilu pineqarput Namminersornerullutik Oqartussani aamma
kommuneni Kalaallit Nunaanni tjenestemandit atorfeqartinne-
qartut tjenestemanditut Namminersornerullutik Oqartussani
aamma kommuneni. Maannakkut Nuuk åtorfeqarfiussaaq.
Nammineerluni isumaqatigiissuteqarneq malillugu aamma
atorfinitsitsisoqarsinnaavoq.
Akissaateqarnermi atorfinitsitaanermilu atugassaritaasut, tas-
sunga ilanngullugit akiliunneqarluni angalasarnerit pequtillu
nuunneqarneri, pissapput atorfininnerup nalaani Kalaallit Nu-
naanni Naalakkersuisut aamma atorfinitsinneqartup kattuffiata
isumaqatigiinniarsinnaatitaasup isumaqatigiissutaat atuuttut
naapertorlugit. Inissaqartitsisoqassaaq, ineqarnerlu malerua-
gassaat atuuttut naapertorlugit akilersorneqassaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut pillugit paasiniaavigineqarsinnaa-
voq direktør Klaus Nygaard telefon 32 10 95-imut imaluunniit
www.natur.gl. Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siornagullu
suliffigisimasamit paasissutissartalik, soraarummeersimanermut
uppernarsaatit il.il. assilinerinik ilallugu, direktørimut tigusas-
sanngorlugu nassiunneqassaaq, imalu nalunaaqqutserlugu:
Stillingsopslag »99/06«.
Ved Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, er
en stilling som kontorchef ledig til besættelse sna-
rest. Kontorchefen er leder af instituttets administra-
tionsafdeling.
Naturinstituttet er Grønlands Hjemmestyres center
for naturforskning. Instituttet udfører forsknings- og
rådgivningsopgaver vedr. de levende ressourcer og
beskæftiger ca. 40 medarbejdere fordelt på to faglige
afdelinger, en administrationsafdeling og et formid-
lingssekretariat. Instituttet har til huse i et 2.000 kvm
nybyggeri, og herudover forestår instituttet driften af
Biologstationen og to undersøgelsesfartøjer.
Kontorchefen refererer til direktøren, og udgør insti-
tuttets ledelse sammen med denne og cheferne for
de faglige afdelinger. Administrationsafdelingen er
p.t. normeret med 6 medarbejdere. Desuden sorte-
rer instituttets to fartøjer under kontorchefen.
Kontorchefen har det administrative ansvar for insti-
tuttets økonomi- og personaleforhold, herunder for
styring af såvel finanslovsmæssige som eksterne be-
villinger.
mWMMMm
Stillingen ønskes besat af en person med admini-
strativ erfaring og dokumenteret baggrund vedr.
regnskab og økonomistyring. Ansøgeren skal have
gode vejlednings- og samarbejdsevner og kunne ud
vise vilje og engagement i et ungt institut med
mange aktiviteter.
Stillingen er en tjenestemandsstilling i lønramme
36, hvortil er knyttet et særligt tillæg på 49.340 kr
samt et yderligere særligt tillæg på 45.280 kr. årligt
(1. april 1991-niveau). Ansættelse som tjenestem-
and vil finde sted i henhold til landstingslov nr. 5 af
14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kom-
munernes tjenestemænd i Grønland med et ansæt-
telsesområde, der omfatter tjenestemandsstillinger i
Grønland under Grønlands Hjemmestyre og de
grønlandske kommuner.
Tjenestestedet er for tiden Nuuk.
Stillingen kan også besættes på overenskomstvilkår.
Løn og ansættelsesvilkår, herunder ret til frirejser og
bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestids-
punktet gældende overenskomst mellem Grønlands
Landsstyre og pågældendes forhandlingsberettigede
organisation. Der kan stilles bolig til rådighed, for
hvilken der betales efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved hen
vendelse til direktør Klaus Nygaard på telefon 32 10
95 eller www.natur.gl. Ansøgning bilagt curriculum
vitae, kopi af eksamensbeviser etc. stiles til Direk-
tøren og mærkes: Stillingsopslag »99/06«.
QINNUTEQARFISSAQ KINGULLEQ / ANSØGNINGSFRIST: TALLIMANNGORNEQ / FREDAG DEN 10. SEPTEMBER 1999
PINNGORTITALERIFFIK / GRØNLANDS NATURINSTITUT
&
BOX 570
3900 NUUK
TLF. 32 10 95
FAX 32 59 57