Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 6
6 ■ TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999 ATU AGAG DLI UTIT Kollapser Royal Greenland kollapser hjemmestyret også Derfor er landsstyremedlemmet for økonomi, Josef Motzfeldt, blevet lidt pirrelig, og han vil have bedre mulighed for at kigge koncern-ledelsen over skuldrene (JB) - Landsstyremedlem Josef Motzfeldt bliver lidt løs i knæene, når han tænker på Royal Greenland, som han helst vil have reorganise- ret. Resultaterne udebliver, og gælden er så stor, at hjem- mestyret ville kolapse, hvis landdskassen pludselig skul- le udrede den. Derfor har han meldt klart ud, at de hjemmestyreejede selskabers långivere ikke skal regne med at komme til landskassen efter de penge, som Royal Greenland even- tuelt ikke kan tilbagebetale. Landskassen kan heller ikke. Og »kan«, det betyder virke- lig kan. - Hvis Royal Greenland skulle gå hen og kolapse, siger Josef Motzfeldt, - og hjemmestyret blev fastholdt på gælden, ja, så ville hjem- mestyret også kollapse. Så stor er gælden. Falsk tryghed - Hvorfor går du ud med det signal lige nu? - Der er flere långivere, der overfor os har givet udtryk for, at der er en kraftig øko- nomisk binding mellem de hjemmestyreejede selskaber og landskassen. De mener altså, at hjemmestyret som ejer selskaberne, hæfter for den gæld, de opbygger. - Men jeg kan forsikre for, at det er en falsk tryghed, de der føler. Vi hverken kan el- ler vil dække de tab, som dis- se långivere måtte komme til at lide gennem deres engage- menter med de hjemmestyre- ejede virksomheder. -- Jamen, tænk lige... Så kunne vi jo ligeså godt have fortsat med de nettostyrede virksomheder. Hvorfor skul- le vi ellers have omdannet dem til aktieselskaber, hvis ikke det var fordi de skulle drives efter regulære mar- kedsøkonomiske vilkår. - Er du ikke bange for, at dit signal kan give de store långivere kolde fødder, så de vil have deres penge her og nu? - Det tror jeg ikke, men jeg synes, det er vigtigt, at vi som ejere og de som långive- re ved, hvad den anden tæn- ker. Desuden er det ikke oppe over med Royal Green- land. Faresignaler - Det ville være forkert at sige, at vi står overfor et kol- laps. Jorden brænder ikke under selskabet, men vi kan klart og tydeligt se faresigna- lerne, og vi har altså ikke tænkt os at sidde dem over- hørig. Vi er nødt til at sikre, at der ikke sker et kollaps, og det tror jeg kun kan gøres gennem en rekonstruktion. - Og vi må fra hjemmesty- ret været med i rekonstrukti- onen og gives mullighed for at være mere på vagt i frem- tiden, så tingene ikke får lov til at gå deres skæve gang. - Jeg kan for eksempel nævne, at der allerede i marts var gået et halvt regnskabsår. Det har vi hørt om, men her - en måned før regnskab- sårets slutning - har vi ikke fået så meget som et finger- peg om, hvilket resultat, vi kan vente. Større indsigt - Jeg mener, at vi fra ejers side må have større indsigt ivirksomhedens forløb, så vi har mulighed for at gribe ind om nødvendigt. Det er ikke, fordi vi vil dirigere alting, men fordi vi vil undgå at komme i en situation, hvor virksomheden kollapser, og landsstyret får brok med kre- ditorerne. - Mit signal om, at hjem- mestyret ikke står som øko- nomisk garanti for lånene til Royal Greenland og andre hjemmestyreejede virksom- heder, skal desuden forstås som en melding til långiver- ne om, at det er de respektive projekter, der skal vurderes. Det er projekternes kredit- værdighed, der skal vurderes - ikke hjemmestyrets - og det betyder, at det ikke bare er de enkelte projekters levedyg- tighed, men også Royal Gre- enlands kreditværdighed, der kommer under overvejelse. Royal Greenland ajalusuussagaluarpat Hvis Royal Greenland skulle gå hen og nunarput aamma ajalusuussaaq. synke, synker hele Grønland Kalaallit Nunaata aningaasaqamera pillugu siunnersuisuutitat siulittaasuat Josef Motzfeldt- itorluinnaq oqarpoq, oqarami suliffeqarfissuit namminersomerusunit pigineqartut akiitsui tamakkerlugit namminersomerusut nammattussaanngikkaat. Formanden for det 'rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi siger samstemmende med Josef Motzfeldt, at hjemmestyret ikke hæfter for al gæld i dets selskaber. Josef Motzfeldt har ret siger Christen Sørensen Hjemmestyret hæfter ikke for de hjemmestyreejede selskabers gæld - og altså heller ikke Royal Greenlands gæld på et par milliarder (JB) - Det er ikke Grønlands Hjemmestyre, der hæfter for Royal Greenlands gæld på mere end to milliarder kro- ner, med mindre det står udtrykkeligt i lånedokumen- terne. Det siger professor Chri- sten Sørensen, der også er formand for det rådgivende udvalg vedrørende Grøn- lands økonomi. Hjemmesty- ret selv har altså ingen pro- blemer med gælden. - Og da slet ikke, så længe virksomheden kører fornuf- tigt og er i stand til at indfri gældende i et tilfredstillende tempo, siger Christen Søren- sen. Ingen penge herfra Landsstyremedlem Josef Motzfeldts har netop sendt en klar og tydelig besked til de hjemmestyreejede selska- bers långivere, med særlig adresse til dem, der har lånt penge ud til Royal Green- land. Beskeden siger rent ud, at kreditorerne ikke skal ven- te, at hjemmestyret står som sikkerhed for gælden. Låne- ne er givet på de sædvanlige erhvervsøkonomiske præ- misser, og det, at hjemmesty- ret står som ejer, giver altså ikke kreditorerne nogen særstilling. Konkret garantistillelse Det var denne melding, der fik AG til at ringe til profes- soren i Odense. Han har tid- ligere været inde på, at hjem- mestyret som ejer forpligter sig på den gæld, selskaberne sætter sig i. - Men det kan godt være, jeg har været lidt uklar. Det gælder naturligvis den gæld, som hjemmestyret stiller konkret garanti for, og det er mig bekendt kun sket i for- bindelse med omkostninger- ne til kapacitetstilpasninger- ne. Ingen problemer - Herudover hæfter hjemme- styret ikke. Josef Motzfeldt har altså fuldstændig ret i sin udmelding, og når han finder det nødvendigt at fremsætte den nu, så er det vel fordi tidspunktet er rigtigt. Der er jo så vidt jeg er orienteret ikke noget, der tyder på, at Royal Greenland ikke kan svare enhver sit. Derfor skal man heller ikke vente, at lån- giverne får kolde fødder. ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.