Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 8
8 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999 ATU AGAG DLI UTIT Nuummi piareersamertut atuartitsineq ajutuulersoq Atuartut qallunaajaqqat ukiorpanni piareersamertut atuartinneqartarput. Atuaqatigiinnut kalaallinut akuliutsinnissaat ajornangajappoq. Aaqqissuussineq atuarfiup pisortaata misissoqquaa NUUK(KB) - Ukiut marlus- suit, immaqa pingasut atua- qatigiinni qallunaajaqqani atuarneq. Taamaalillutik atu- artut qallunaatut oqaasillit Nuummiittut ima kalaallisut ilikkarsimatigissapput kalaa- liaqqanut akuliullutik atua- qateqalersinnaallutik. Taa- maalillutik nunatsinni nali- nginnaasumik atuartinneqas- sallutik. Piareersamertut atuartitsi- sarnerup 1995-imi atuutiler- sup siunertai politikerit nas- suiaatigigaangamikkit taama saqqummiussisarput. Isorinnittut nalornipput. Isumaqarput politikerit imaa- liallaannaq terlinganik qallu- naajaqqat atuaqatigiiltarnerat atuutseqqileraat, uffa nam- minnerpiaq ukiup siuliani a- torunnaarsillugit. Nuummi atuarfiit sianerfi- geqattaareerlutik isorinnittut isumaqatigisariaqarput: Piareersamertut atuartinne- qartut ukiorpaalunni taama ingerlaannartarput. Nuunniss- aat ajornarsigaluttuinnarpoq. Imaassinnaavoq meeqqat atu- arfiata qimannissaata tungaa- nut taama atuartut. Amerlanerpaamik 20-t nuunneqarput Ilisimannittut allaat aaqqine- rup nutaap pisoqqallu assi- giinngissutaat paasiuminaat- sippaat, tassa kalaaliaqqat qallunaajaqqalu immikkut atuartittarneri. - Piffissap ingerlanerani qangatut ingerlajartuinnar- toqarpoq. Piareersarfittut a- tuartinneqartut qallunaanik ilinniartitsisoqarput, sammi- sanilu tamani qallunaatut atuartinneqarlutik, kalaallit oqaasiinik atuartinneqassa- gaangamik taamaallaat pin- nagu, Nuup Kommuniani kultureqarnermut atuartitaa- nermullu pisortaq Paul Jør- gensen oqarpoq. - Kommunip allaffeqarfia- ni atuarfinniluunniit ataasi- akkaani ilisimatinneqarsin- naanngilagut atuartut qasser- piaat ukiuni sisamani atuut- sitsinerup nalaani piareersar- nermit akuleriinnut nuutsin- neqarsi manersut. Ikittuinnannguuppulli, ta- manit oqaatigineqarpoq. Ka- tillugit 20-ussasul ingerlat- sivimmit nalilemeqarpoq. Tamatigut piareersarfimmi - Atuartut piareersarfimmiit- tut affaat nuunneqarsimaga- luarpata iluatsitsinermik oqarloqarsinnaagaluarpoq, taamaattoqanngivipporli. A- nguniagaq angusinnaasiman- ngilarput, Hendrik Lennert o- qarpoq, Nuussuarmi Kangil- linnguit atuarfianni pisor- taasoq. Atuartut piareersarfim- miittut eqqartorneqarnerini Hendrik Lennert nukillalaar- tutut pivoq. Nuussuarmi atuarfik illo- qarfimmi qallunaajaqqanik atuartoqarnersaavoq, atuar- tuni 400-suni 90-it missaat. 2. klassemit 6. klassemut a- tuaqatigiikkaat tallimat pia- reersarfimmiipput. Atuaqatigiit maanna 6.M, nammineq atuartissimavai. Amerlanersaat atuarfimmi 2. klasse-mi aallartipput, politi- kerillu anguniagaat angune- qassappat qangarsuarli atua- qatigiinnut akuleriinnut noo- reersimassagaluarput. Maan- na qularnarsereerpoq pia- reersarfittut atuarnertik so- raarummeernissamik tungaa- nut qimassinnaaneraat, isu- maqarpoq. - Utaqqinerput sivitsoriar- tortillugu nuunnissaat ajor- narsigaluttuinnarpoq. Peror- pallaannginnermi klasse-p qimannissaa ajornaanneru- sarpoq, Hendrik Lennert o- qarpoq. Qallunaat akornanni Atuartut piareersarfimmiittut akuleriinnut nuunnissaannut ajornarneranut pissutsit arla- liupput, atuarfiup pisortaa i- sumaqarpoq. Nuummi qallunaaqameru- jussua peqqutaalluni meeqqat qallunaajunerusunik kamma- laasersortarput. Kalaallisut atuartinneqaraangamik aat- saat kalaallit oqaasii sammi- sarpaat. Tamatuma saniatigut ilin- niartitsisumut ajornaatsuin- naanngilaq kalaallit oqaasii- nik ilinniartitsiniarluni, ta- manul pissarsiaqaataaffiusu- mik, atuartut nutaat takkuttu- artillugit. Arlalitsigut atuartitsineq aallaqqaataanit aallartinne- qartarpoq. 11 i n n i årti tsi suttaaq artukkerneqartarput kalaallit oqaasii takornartat oqaasiisut ilinniartitsissutiginiarlugit i- linniutit namminneq inerisar- taramikkit, atuarfiup pisortaa ajuusaarpoq. - Sapaatip akunneranut na- lunaaquttap akunnerini arfi- nilinni kalaallisut ilinniartin- niarnerini nukippassuit ator- taraluarlugit atuartut kalaal- lisut ima ilikkartigisinnaann- gillat kalaaliaqat akornanni atuarnermik malinnaasin- naallutik. Tamanna nassue- rutigisariaqarparput, Hendrik Lennert oqarpoq. Meeqqat qallunaatut oqaa- sillit atualinnginnerminni bør- nehave-mi børnehaveklasse- milu akuleriiffiusumiissima- sut allatorluinnaq inissisimap- put, erseqqissaavoq. - Atuaqatigiinni akuleriif- fiusuni ippinnaateqanngitsu- mik atuarput. Misissuinissaq pisari- aqarpoq - Angajoqqaat ukiut marlus- suit qaangiunnerini Danmar- kimut utissamaartut meeq- qamik akitleriinni atuartin- neqarnissaat soqutigaat? - Kommunip misissuinera malillugu angajoqqaat amer- lanerit soqutiginnipput. O- qaatigeriikkattullu meeqqat arlallit kalaallisut atuartitsif- fiuni atuarput. - Siunertarineqaraluartu- tut atuartut akuleriinnut nuutsinninneqartannginne- rat angajoqqaat pakatsissu- tigaat? - Isumaqarpunga paasin- naagaat siunertat eqquutsik- kuminaatsinneqarmata. - Suut meeqqanut pitsa- anerunersut ukiut tamaasa naliliisarpugut - atuartoq klasse-p tullianut nuussaner- soq, imaluunniit qallunaaja- raannarnut kalaaliaraannar- nulluunniit nuussanersoq. A- ngajoqqaallu nalileeqataasar- put. - Assersuutigalugu sioma atuartut ilaat piareersarfim- mit akuleriinnut nuutsippa- gut, kinguninnguali taamaa- tiinnarlugu, ippigalugu toq- qissisimanngimmata paasi- narsimmat. Tamanna piler- tortumik malugineqartarpoq, Hendrik Lennert oqarpoq. - Piareersaifiilli ataatsi- mut isigalugit suut aaqqiis- sutaasinnaappat - oqarputit iluamik ingerlanngitsoq. A- tuartut akunnemi amerla- nerni kalaallisut ilinniartin- neqassappat? - Ugguunannguaq aaqqii- soqarsinnaanngilaq, atuarfi- up pisortaa oqarpoq, talinilu siaaqqillugit. - Akunnerit amerlanerit kalaallisut ilinniartitsinissaq aaqqiissutaasinnaanngilaq - aammattaarmi ilinniartitsisut kalaallisut oqaasillit atuar- fimmi maani amigaatigaagut. - Nassuerutigisariaqarpa- rput aaqqiinerup siunertaa a- nguneqanngilluinnartoq. Mi- sissorneqarnisaa pisariaqar- poq, Hendrik Lennert oqar- poq. Nuuks modtageklasser tæt på fiasko Danske elever fortsætter i årevis i modtageklasse. Det er næsten umuligt at flytte dem til grønlanske klasser. Skoleinspektør ønsker eftersyn af ordningen Sivitsortoorutta atuartut piareersarfmnit akuleriinnut nuutsinnissaat ajornarsigaluttuinnassaaq, Hendrik Lennert oqarpoq, Kangillinnguit atuarfianni pisortaq. Det bliver sværere og sværere at flytte eleverne fra modtageklassen, jo længere vi venter, siger Hendrik Lennert, skoleinspektør ved Kangillinnguit skolen. NUUK (KB) - Et par år, måske tre, i en dansksproget modtageklasse. Så skulle de dansksprogede elever i Nuuk have lært så meget grøn- landsk, at de kunne flyttes til de integrerede, grønlandsk- sprogede klasser. Og få en almindelig grønlandsk skole- gang. Sådan udlagde landspoliti- kere teksten, når de forklare- de intentionerne bag ordnin- gen med modtageklasser, der blev indført i 1995. Kritikere var skeptiske. De mente, at politikerne med et snuptag og ad bagvejen hav- de genindført de danske klas- ser, de selv samme politikere havde nedlagt året før. Efter en rundringning til skoler i Nuuk, må man give kritikerne ret: År efter år fortsætter ele- verne i modtageklasse. Det bliver sværere og sværere at flytte dem. Og måske bliver de i modtageklassen, indtil de forlader folkeskolen. Højst 20 elever flyttet Selv de indviede har svært ved at se forskel på den nye ordning og det gamle system med henholdsvis dansk- og grønlandsksprogede klasser. - Tingene fungerer langt hen ad vejen som i gamle dage. Modtageklas’serne har danske lærere og bliver undervist på dansk i alle fag, undtagen når der står grøn- landsk på skemaet, siger Paul Jørgensen, der er direktør i Nuup Kommuneas kultur- og undervisningsforvaltning. Hverken på rådhuset eller på de enkelte skoler er det muligt at få oplyst præcis hvor mange elever, der er overflyttet fra modtage- til integreret klasse i løbet af ordningens fire år lange leve- tid. Men der er tale om et fåtal, lyder meldingen alle steder fra. Måske 10-20 i alt, vurde- rer forvaltningen. Altid i modtageklasse - Måske kunne man tale om en succes, hvis vi havde overflyttet halvdelen af ele- verne, der går i modtageklas- se, men det er jo langt fra tilfældet. Vi har ikke formået at nå det mål, man satte sig, siger Hendrik Lennert, skole- inspektør på Kangillinnguit skolen i Nuussuaq. Hendrik Lennert slår ofte ud med armene, opgivende, når talen falder på ordningen om modtageklasser. Skolen i Nuussuaq er den skole i byen, der har flest dansksprogede elever, cirka 90 ud af godt 400. De er for- delt i fem modtageklasser fra 2. til 6. klassetrin. Klassen, der nu hedder 6. M, har han selv undervist. Langt hovedparten af elever- ne startede på skolen i 2. klasse og burde derfor være i integreret klasse, hvis politi- kernes mål skulle nås. Nu er det tvivlsomt, om de forlader modtageklassen, før de står med afgangsbeviset i hånd- en, mener han. . - For det bliver sværere og sværere at flytte dem, jo læn- gere vi venter. Det er lettere at skifte klasse, når man ikke er så gammel, siger Hendrik Lennert. Det danske miljø Der er flere årsager til, at det ikke er lykkedes at integrere eleverne i modtageklasserne i den grønlandske skole, mener skoleinspektøren. Det store dansksprogede miljø i Nuuk betyder, at nog- le børn hovedsageligt har danske kammerater. De stif- ter stort set kun bekendtskab med grønlandsk i de timer, det er sat på skoleskemaet. Dertil kommer, at det er sin sag for en lærer at under- vise en klasse i grønlandsk, så alle får udbytte af det, når der jævnligt kommer nye elever til. Ofte starter undervisnin- gen på det nærmeste forfra. Og yderligere er lærerne belastet af, at de selv må udvikle materialer til under- visning i grønlansk som fremmedsprog, beklager inspektøren. - Så selv om vi bruger mange ressourcer på at give dem seks timer grønlandsk om ugen, lærer de ikke spro- get nok til at følge undervis- ningen i en grønlandskspro- get klasse. Det må vi konsta- tere, siger Hendrik Lennert. Anderledes ser det ud med de dansksprogede børn, der har gået både i integreret bør- nehave og -børnehaveklasse, inden de starter i skolen, understreger han. - De går i integrerede klas- ser uden problemer. Eftersyn nødvendigt - Er forældre, der måske har planer om at rejse tilbage til Danmark efter et par år overhovedet interesseret i at få barnet i en integreret klas- se? - Flertallet af forældre er, viser en undersøgelse, kom- munen har lavet. Og som sagt går en del dansksproge- de børn i klasser, hvor der undervises på grønlandsk. - Er forældre skuffede over, at det ikke lykkes at flytte eleverne til integrerede klasser, som intentionen var? - Jeg mener, der er forstå- else for, at det er vanskeligt at leve op til målsætningen. - Hvert år vurderer vi, hvad der er bedst for eleven - om barnet skal op i næste klasse, og om det skal være en dansk- eller grønlandsk- sproget klasse. Og forældre- ne er med i den vurdering. - Eksempelvis flyttede vi forrige år elever fra modtage- ti 1 integreret klasse, men opgav det kort efter igen, for- di de tydeligt ikke trivedes. Det mærker man heldigvis hurtigt, indskyder Hendrik Lennert. - Men hvad er løsningen på ordningen med modtage- klasser generelt - det funge- rer ikke, siger du. Skal ele- verne have endnu flere timer i grønlandsk? - Løsningen ligger ikke lige for, siger skoleinspek- tøren, der igen slår ud med armene. - Jeg tror ikke, løsningen er flere timer i grønlandsk - iøvrigt mangler vi jo grøn- landsksprogede lærere også her på skolen. - Vi må konstatere, at mål- sætningen med ordningen langt fra er nået. Den trænger til et eftersyn, siger Hendrik Lennert. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.