Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 18

18 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
W Illit isummat / Din mening
Om jagt, jagtret, jagtprøve og våben
Af John B. Hansen
Nuuk
Efter i den senere tid at have
læst en del aktuelle artikler
og læserbreve omkring
(rensdyr-) jagt vil jeg her
knytte et par kommentarer til
debatten.
Nuka M. Lund er inde på
noget af det helt rigtige, når
han i Sermitsiaq nr. 31 skriver,
at jagt (på rensdyr) bør være
forbeholdt rigtige jægere.
Efter min mening har han
dog uret, når han groft gene-
raliserer og påstår, at grøn-
lænderen skal have større ret
til at gå på jagt i Grønland,
da han har større jagterfaring
end »qallunakkerne«/tilflyt-
terne, som han mellem linier-
ne siger ikke har forstand på
at gå på (rensdyr-) jagt.
Mange tilflyttere, jeg selv
medregnet, har erhvervet
jagttegn ved at bestå en
krævende jagtprøve, gået
meget på jagt før og efter
bosættelse i Grønland samt
har erhvervet stort kendskab
til våben og våbenhåndtering
under militærtjeneste. Det
giver efter min mening en
lige så stor ret til at gå på jagt
her i dette vidunderlige land.
Der er selvfølgelig perso-
ner i begge »lejre«, som ikke
har en brik forstand på
Af Nikolaj Ludvigsen,
borgmester i Nanortalik
Svar til Josef Korneliusens
indlæg med overskriften
»Symptomatisk« i AG nr.
55 fra den 22. juli.
Efter min mening burde man
ikke svare på indlægget, men
hans profetier kunne misfor-
stås udefra, hvorfor jeg vil
svare på hans fantasier.
Jeg håber, at han ved, at
solen er gul og giver varme,
og at der er forskel på en sort
og hvid.
I november 1998 anbefale-
de kommunalbestyrelsen at
man i de kreative fag, såsom
sløjd, syning, gymnastik,
keramik og andre fag, brugte
faglærerne noget mere. Så
kunne man frigøre de faglær-
te lærere, som man brugte til
de kreative fag, til mere
framadrettet undervisning af
skolebørnene.
Denne beslutning blev
vedtaget af alle kommunal-
bestyrelsesmedlemmerne,
også af ledende skolefolk.
Beslutningen blev taget 9.
december. Den blev sendt ud
til alle, og ved næste kommu-
nalbestyrelsesmøde i januar
var der ingen indsigelser.
Indsigelserne kom først ef-
ter Tornerosesøvnen, seks
måneder efter kommunalbe-
styrelsesmødet. Indsigelser-
ne blev tilbagevist af Kom-
munernes Tilsynsråd.
De kritiske lærere vil ikke
jagt/våben, men som allige-
vel køber et jagttegn og dra-
ger ud i naturen på godt og
ondt.
Jeg mener, at en rigtig
jæger ikke blot er en person,
som har været på rensdyrjagt
siden barnsben, men en per-
son, der har respekt for vild-
tet og stort kendskab til jagt,
vildt, våben og våbenhåndte-
ring. En rigtig jæger er også
en person, der overholder
reglerne og har jagtmoral/
samvittighed, ligesom han
skal kunne færdes ansvarsbe-
vidst i naturen.
I dag er det for de jægere,
som kan deres kram, IKKE
betryggende at dele jagtom-
råder med folk, der ikke har
anden jægerbaggrund, end at
de har betalt 30 kroner for et
jagttegn.
For visse personer burde
for eksempel først lære noget
om sikkerhedsafstande for
rifler og jagtgeværer, kugle-
fang, etc. Det kan godt være,
at mange har gået på jagt
med sin familie i årtier, men
hvad hvis det, der er lært
videre i god tro er fuldstæn-
dig forkert, mangelfuldt og
ligefrem farligt?
Det har før været nævnt i
læserbreve, at man burde for-
høje jagttegnsgebyret væ-
sentligt og indføre jagt-
overfor befolkningen ind-
rømme, at kommunalbesty-
relsen ikke havde drøftet
timelærerproblemet, som
blot anbefalede at man brug-
te faglærerne mere i de krea-
tive fag, for som nævnt at fri-
gøre de faglærte skolelærere
til mere fremadrettet under-
visning.
Hvem kan misforstå dette?
Snak, indbildninger og sna-
belen ned i pengekassen er
måske det eneste, du tænker
på. Du ved udmærket godt, at
folk ikke er dumme, og be-
slutningen fra 9. december
skal du ikke lade som om, du
ikke vidste noget om. Det er
som om, nogle folk ikke ved
hvornår det bliver lyst, og
hvornår det bliver mørkt, og
det er betænkeligt.
Forbruget af timelærere
her i byen er ikke ret stort i
forhold til andre byer, kære
hr. lærer, og jeg mener, at vi
skal stile mod at undervise
interesserede timelærere,
selvom tillidsmanden be-
nævnte timelærerne som
uduelige, der er taget ind fra
gaden. Vi har i dag timelære-
re, som børnene godt kan
lide, der passer deres arbejde
udmærket, derfor får jeg
dårlig smag i munden, når
timelærerne bliver nævnt
som uduelige.
Skribenten brugte ordene
»jeg alene vide« og »jeg ale-
ne bestemmer«, og det viser,
at han overhovedet ikke ved
noget om, hvilke regler korn-
prøver. Det vil givet begræn-
se manges adgang til jagt, og
det synes jeg er helt i orden,
fordi det vil komme vildtet,
naturen og jægeren til godt.
Jeg mener, at det er på høje
tid, at der rent faktisk bliver
indført en skrap jagtprøve,
før man lovligt kan bevæge
sig ud i naturen med et våben
for at jage jagtbart vildt. For-
beredelse til en teoretisk og
praktisk jagtprøve burde
betyde et godt og udvidet
kendskab til:
- Vildtet, generel vildtken-
ding, adfærd, yngle- og fred-
ningstider, vildtets særpræg
og foretrukne opholdssteder.
- Våben, håndtering før,
under og efter jagt, herunder
forsvarlig opbevaring, trans-
port og vedligeholdelse af
våben...
- Ammunition og sikker-
hedsafstande
- Skydning og sikkerhed
... for bare at nævne nogle af
de emner indenfor jagt, som
en jæger skal besidde viden
om.
Læren omkring vildtet og
undervisning i jægerfærdig-
heder burde også give
reglerne
munalbestyrelsen og udval-
gene skal følge.
Denne ærekrænkelse er
skribentens eget ansvar.
Kommunernes Tilsynsråd får
referater af alle beslutninger,
og kan således følge med i
alt. De kan så komme med
indsigelser, og vi kan risike-
re at få en ordentlig repri-
mande.
Skribenten må forstå, at
der er regler, der må følges.
Den folkevalgte kan ikke
gøre, som han vil. Borgme-
steren og udvalgsformande-
ne skal følge love og regler,
når beslutninger skal træffes.
Til sidst vil jeg spørge,
hvorfor man ikke havde gjort
indsigelser, mens det var tid,
for vores beslutning den 9.
december 1998 blev sendt til
skolen.
Forældrene skal ikke forle-
des til at tro, at undervisning
uden brug af bøger øde-
lægger skolen og børnene.
De folk der startede den for-
sinkede debat, tænker ikke
på undervisningen eller bør-
nene, de tænker mere på pen-
gekassen.
Lærerne, der blander sig i
skolebestyrelsens arbejde,
skaber usikkerhed, for skole-
bestyrelsen skal ikke ledes af
lærerne, for efter ledelses-
strukturen er det kommunal-
bestyrelsen, der suverænt
bestemmer, hvor pengene
skal bruges, ligesom den
fremsætter synspunkter og
formål.
»jægeraspiranterne« en sam-
vittighed og dermed en jagt-
moral, der sikkert vil betyde,
at krybskytteriet ville blive
reduceret.
Det krybskytteri, som fin-
der sted her i Grønland er jo
uhørt. Folk udviser total
mangel på respekt for vildt
og regler, når disse uden
skam, bramfrit fortæller om,
hvor mange dyr, de har ned-
lagt (ulovligt).
Mange tilhørere bliver
desværre imponeret af disse
historier. Det viser, at kryb-
skytteri er accepteret i sam-
fundet, og det finder sted
indenfor både fritidsjægerne
og fangernes rækker. For
krybskytterne er der ingen
reelle konsekvenser.
Der skal hårde konsekven-
ser for overtrædelse af jagt-
loven til, før krybskytteriet
bliver reduceret. For det vil
nok aldrig forsvinde, des-
værre. Beslaglæggelse af
vildt, jagtudstyr (riffel, ge-
vær, båd) og inddragelse af
jagttegn burde være natur-
ligt.
I dag er det desværre alt
for nemt at få jagttegn. Men
det er lige så nemt at få fat i
et våben, som i forkertes
hænder kan rette død og
ulykke. Man skal have stor
respekt for våben! Selv en
salonriffel er livsfarlig.
Man ser alt for tit, at der
ligger geværer og rifler med
bundstykker i, i såvel låste
som uaflåste både og i joller
(prøv at se i nogle af jollerne
i Vestervig). Og våbnene står
som regel skydeklar i hjem-
mene. Det ser flot ud, men
det er komplet uansvarligt.
Mange børn lærer (for) tid-
ligt af deres forældre/familie
at betjene skydevåben og
skyde. Men hvis de samtidig
ikke får indoktrineret en stor
respekt for våben og ikke
lærer, hvornår og hvor og
efter hvad man må skyde, så
er den gal!
Alle over 16 år kan i dag
gå ned i skibsforsyningen
eller hos en våbenhandler og
købe en riffel til sig selv eller
til en anden uden at kunne
betjene den på forsvarlig vis,
eller uden at skulle aflægge
prøve på sine riffelkundska-
ber.
Det er alt for liberalt. En
ret væsentlig årsag til de
mange drab, selvmord, våde-
skudsulykker og svineri i
naturen (meningsløs ned-
skydning af vildt og dumme
afskydninger) er efter min
mening, at det i dagens
Grønland er alt for nemt at få
fat på våben og ammunition -
i butikkerne, i bådene, hos
»kammeratens far«, og så
videre.
De folkevalgte her i landet
bør vågne op til dåd og lave
en våbenlov og strammere
regler forjagt. Se i øjnene, at
langt de fleste i dag ikke
lever af fangst, men har jagt
som hobby og derfor ikke
skal have ubegrænset ret til
at eje og bruge skydevåben
uden at have et grundigt
kendskab til brug, pleje,
opbevaring, jagt og natur.
I andre lande - for eksem-
pel Danmark - skal du have
et jagttegn erhvervet gennem
en krævende jagtprøve for at
kunne købe et jagtgevær
eller en riffel. Men for at
kunne benytte en riffel (have
bæretilladelse) skal man rent
faktisk ved en skydeprøve
bevise, at man kan håndtere
riflen på forsvarlig vis, og at
ens skydefærdigheder er i
top, før tilladelse til brug kan
gives.
Det er sikkerhed og det
mener jeg er at foretrække
fremfor ultraliberalisme og
uansvarlighed.
Der skal være respekt for
naturen, for vildtet og for
våben.
- ansøgningsfrist 15. september 1999
Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu suli-
niaqatigiiffiinut timersornermik aallutaqan-
ngitsunut tipsemermi iluanaarutit ilaannit
tapiissuteqartamermi qinnuteqamermut
kingumut neqerooruteqaqqippugut.
Agguaassinissamut qinnuteqarfissaq 15. sep-
tember 1999-imut killeqarpoq.
Agguaanneqartussallu tassaapput:
Suliniutinut tapiissutit, piffissami
1. oktober 1999 - 14. marts 2000
Makku qinnuteqaatigineqarsinnaapput:
- nunami namminermi / nunani tamalaani
aaqqissuussaani pikkorissartitsinermut peqa-
taaneq
- isumasioqatigiinnerit, ataatsimeersuarnerit,
tammaarsimaamerit
- timersornermik siunertaqanngitsunut aaqqis-
suussinerit
Inuit ataasiakkaat qinnuteqaataat, atortussars-
ineq illuliomerlu tapiiffigineqarsinnaanngil-
lat.
Taamaallaat tapiiffigneqarsinnaapput peqati-
giiffiit ingerlareersut.
Qinnuteqaat taamaallaat suliarineqarsin-
naavoq ataani taaneqartut tamakkerlugit
nassiunneqarsimappata:
- ukioq kingulleq naatsorsuutit
kukkunersiorneqareersimasul
- ataatsimeersuarnermi kingullermit
malittarisassat akuersissutigineqarsimasut
- ilaasortat aqqisa inuuiisalu allattorsimaffiat
- maannakkut suliniutiginiakkamut
programmi
Qinnuteqamermi Sorlak-p qinnuteqarfissaataa
kisimi atomeqassaaq ukunanilu piniarneqar-
sinnaalluni: Kultur - og undervisningsforvalt-
ningini, nunaqarfinni kommunit allaffiini kii-
salu Sorlaap allaffeqarfianut. Paasissutissat
annertunerusut Sorlak-p allaffeqarfianut saaf-
figinninnikkut paasiniarneqarsinnaapput.
Der er nu igen mulighed for at søge om
tilskud fra tipsmidlerne til det ikke-
idrætslige, idébestemte børne- og ung-
domsarbejde i Grønland.
Ansøgningsfrist 15. september 1999.
Tilskud gælder til:
Projekttilskud, perioden 1. oktober 1999 -
14. marts 2000.
Man kan søge tilskud til:
- deltagelse i nationale / internationale kurser,
seminarer, konferencer, lejre m.v.
- afholdelse af kongresser, landsmøder,
generalforsamlinger m.v.
- andre arrangementer af ikke-idrætslige
idébestemte karakter
Der ydes ikke tilskud til enkelt-personer,
materialer og byggerier.
Der ydes kun tilskud til igangværende fore-
ninger.
Kun ansøgninger der indeholder følgende
bilag vil blive behandlet:
- sidste års revideret regnskab
- godkendte vedtægter fra sidste
generalforsamling
- medlemsliste med fødselsdato
- program for aktiviteten der søges tilskud til.
Sorlak’s ansøgningsskema, der kan fås i kul-
tur- og undervisningsforvaltningen, kommu-
nekontoret i bygderne samt hos Sorlak, skal
anvendes. Yderligere oplysninger kan fås ved
henvendelse til Sorlak’s kontor.
POSTBOX 505 • 3900 NUUK •
TELEFON 32 48 80 • FAX 32 48 45
Vi har overholdt