Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Der er ingen
garanti for et
egentligt
olieeventyr
Næste sommer starter
prøveboringerne i Fylla-området,
men eksperter lægger dæmper på
forventningerne
KØBENHAVN(CSL) »Selv
om der har været en positiv
udvikling i Vestgrønland de
senere år, er der stadig tale
om en ganske uafklaret situa-
tion, hvor myndigheder, olie-
industri og forskningsverde-
nen stadig må vente på nye
gennembrud, før der er
udsigt til, at olieefterforsk-
ning og produktion kan blive
et stabilt og bærende erhverv
i Grønland«.
Sådan lyder en af konklu-
sionerne i en netop offentlig-
gjort årsrapport fra Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser
(GEUS), der blandt har set
nærmere på den hidtidige
oliefterforskning og det
nuværende potientiale i
Grønland.
Nytolkninger
Hidtil har vejen været lang
og trang. Efter fem skuffende
boringer i 1970-erne blev
Grønland lagt på is i olie-
mæssig sammenhæng. Eks-
perternes generelle opfattelse
var, at der ikke kunne findes
olie ved Grønland.
Men GEUS nytolkning af
gamle data og indsamling af
nye fik langsomt olieindu-
strien til igen at vise interes-
se for den nordlige halvkug-
le, og til næste sommer står
Vestgrønland overfor den
første off-shore efterforsk-
ningsboring efter olie i
næsten 25 år. Den finder sted
i Fylla-området i Sydvestg-
rønland. Et område, der
engang blev tolket som ocea-
nisk havbund, og nu pludse-
lig er blevet hovedmålet for
den nye efterforskning. Men
først efter en blanding af god
forskning og uforudsiglige
gennembrud fik industri og
myndigheder til at foretage
de nødvendige investesterin-
ger.
Olie på land
GEUS har ikke kun koncen-
treret sig om havbunden. Det
er også blevet til omfattende
studier af de mange olieuds-
ivninger i de vulkanske bjer-
garter. Olieudsivningerne på
Nuussuaq ved Vaigat sundet
tæt på Disko har ifølge årsbe-
retningen »været en succes-
historie, der bygger på en
blanding af gamle mænds
tommelfingerregler, hårdt
abejde i felten og avancerede
organisk, geokemiske under-
søgelser i laboratoriet«.
Siden 2. verdenskrig har
der været rygter om olie på
Nuussuaq, men først i 1993
blev det erkendt, at der rent
faktisk er olie i området. En
prøveboring viste, at olien
var mest fremtræden i de
øverste 90 meter, men ikke
kun.
Fundet førte i 1995-96 til
omfattende efterforskning i
området. Tilladelsen blev
givet til det lille canadiske
selskab grønArtic Energy,
der dog måtte opgive tilla-
delsen i 1998, fordi afskil lige
kerneboringer til 400-900
meters dybde samt specielt
en enkelt på tre kilometer
ikke levede op til forventnin-
gerne.
Forfra igen
I følge GEUS var den dybe
boring imidlertid fejlplace-
ret, ligesom efterfølgende
undersøgelser har vist et højt
indhold af kulbrinte. Den lig-
ger i den øverste del af borin-
gen i et stykke med sandsten-
senheder, som det canadiske
selskab ikke undersøgte. På
den baggrund mener GEUS,
at forsknings-aktiviteter fort-
sat er påkrævet i området,
hvor geologer ved intenst
feltarbejde har fundet mere
end 100 lokaliteter med olie i
analyserbare mængder.
I årsrapporten advares der
dog mod at stille for store
forhåbninger. Foreløbig skal
man måske blot glæde sig
over, at det igen er lykkes at
tiltrække olieinudstrien og så
ellers væbne sig med sund
tålmodighed. Eller som det
hedder i årsrapportens afslut-
tende afsnit:
»Det er dog svært at gætte
på, hvor de næste forsknings-
drevne gennembrud kom-
mer, idet karaktertrækket ved
god forskning netop er, at
resultaterne ikke på forhånd
kan forudsiges i stor detalje.
Hårdt og godt arbejde vil dog
uvægerligt øge chancen for
at opsøge heldet, og det er
der trods alt stadig brug for i
Vestgrøland.
Det er i den sammehæng
specielt tankevækkende,
hvor vanskeligt det er at mar-
kedsføre et område, som
først en gang har fået et
negativt ry i industrien.
Eksemplerne fra Vestgrøn-
land viser, at der skal overbe-
visende data og forsknings-
resultater på bordet for at
vende stemningen. Det ser
ud som om, det er ved at lyk-
kes, men det har faktisk taget
10 år«.
Politikeritoqqat uuliasiulemissamik takorluugaat piviusunngomissaa qulakkiivinneqarsinnaanngilaq.
Der er ingen garanti for, at de gamle politikeres drømme om et olieeventyr nogensinde bliver til virkelighed.
U
Uuliasiulivinnissaq
qulakkeemeqarsinnaanngilaq
Aappaagu aasakkut Fylla-mi qillerilluni misiliisoqassaaq, ilisimasallilli
isumalluaqqusivallaanngillat
KØBENHAVN(CSL) - »U-
kiuni kingullerni Kitaani pit-
saasumik ingerlasoqaraluar-
toq pisut suli paasilluarne-
qanngillat, pisortat, uuliale-
risut ilisimatusartullu piso-
qarnissaannik suli utaqqil-
lutik, uuliamik ujaasinerup
tunisassiornerullu Kalaallit
Nunaanni inuussutissarsiuti-
tut patajaatsutut nammassin-
naasutullu ilimanarsinnaane-
ra utaqqillugu«.
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
(GEUS), qanittukkut ukiu-
moortumik nalunaarutaani i-
summernerit ilaanni taama
allassimavoq, ilaatigut misis-
suataarneqarsimalluni manna
tikillugu uuliamik ujaasineq
Nunatsinnilu ilimanartoqar-
sinnaanera.
Isummat nutaat
Manna tikillugu anguniaga-
qarneq sivisusimaqaaq.
1970-ikkunni kinguneqann-
gitsumik tallimanik qilleriso-
qareernerani Nunarput uulia-
siorneq eqqarsaatigalugu tu-
nunneqarpoq. Ilisimasallit i-
sumaqarput Nunatsinni uuli-
amik nassaartoqarsinnaann-
gitsoq.
GEUS-illi ilisimasat pisoq-
qat nutaamik isummersorfi-
gereeraat nutaanillu paasisas-
sarsioreernermi uulialerisut
soqutiginneqqilerput, aappaa-
gulu ukiut 25-it ingerlaneran-
ni qillerilluni Kitaa uuliamik
ujaasiffioqqilissaaq. Nuup a-
vataani Fy Hap ikkannersuani.
Tamanna siomatigut imarpis-
suartut isigineqartartoq maan-
nali' pingaamertut ujaasiffiu-
lersussaq. Aatsaalli ilisima-
tusarluaqqaarluni naatsorsuu-
tiginngisanillu naammattoor-
sisoqareermat uuliasiortut pi-
sortallu aningaasaliiffigisaat.
Nunami uulia
GEUS-ip immap naqqa kisi-
at aallutinngilaat. Qaqqani
innermik anitsisartuusimasu-
ni uuliamik seeriffiit arlallit
misissuiffigilluarsimavaat.
Qeqertaasami Nuussuarmi
uuliamik seerisut pillugit u-
kiumoortumik nalunaarum-
mi eqqaaneqarput »iluatsitsi-
nermik oqaluttuartuupput,
angutit utoqqaat najoqqutari-
sartagaat malillugit, suliarin-
niffimmi ilungersorluni suli-
neq kiisalu misissueqqissaar-
tarfimmi misissueriaatsit as-
sigiinngitsut atorlugit tunn-
gavigalugit ingerlanneqarlu-
tik«.
Sorsunnersuarmi kingul-
lermili Nuussuarmi uulia
seerisoq tusaamaneqalerpoq,
aatsaalli 1993-imi nassueru-
tigineqarluni ilumut uulia-
qartoq. Misiliilluni qillerine-
rup takutippaa uulia meterini
90-ini siullemiinnerusoq, ta-
maaniinnaanngitsorli.
1995-96-imi nassaamerup
nassataraa ujaasinerup an-
nertusinera. Canadamiut i-
ngerlatseqatigiiffiat grøn-
Arctic Energy akuersissum-
mik tunineqarpoq, 1998-
imili akuersissut unitsiinnar-
paat, 400-900 meter angullu-
git kiisalu immikkut ataaseq
3 kilometerisut atsitigisumik
sullulimmik qillerinerit taku-
timmassuk naatsorsuutigisa-
tut isumalluarnanngitsoq.
Aallaqqaataanit
GEUS malillugu itisuumut
qillerineq inissinnerlunne-
qarsimavoq, kingornalu mi-
sissueqqissaarnerit takutik-
kaat ikummatissiaasinnaasu-
nik akugissaartoq. Taakku
qatsinnerusumiipput, cana-
damiut misissuiffigisimann-
gisaanni. Tamanna tunnga-
vigalugu GEUS isumaqar-
poq tamaani misissuinissat
suli pisariaqartut, ujarassiuut
sukumiisumik sulinerminni
paasisaqarsimammata uulia-
mik misissorneqarsinnaasu-
mik sumiiffinni 100-nik sin-
neqartuni nassaarsimamma-
ta.
Ukiumoortumik nalunaa-
rummi neriuuteqarpallaarnis-
saq mianereqquneqarpoq.
Maannamut iluarusuutigine-
qaannassagunarpoq uuliasi-
ortartunik kajungerilerseq-
qinneq pillugu imaluunniit
naammagittartoqaannartaria-
qarluni. Imaluunniit soorlu
nalunaarutip naggataatu-
ngaani ima allassimavoq:
»Eqqoriaruminaapporli u-
jaasinermi sumi tulliani
naammattoorsisoqassaner-
soq, ujaasinerummi ilisarnaa-
tigaa angusarisinnaasat si-
umut oqaatigineqarsinnaann-
ginneri. Ilungersornersomerli
sulilluamerli pinngitsoornani
iluatsitsinissamut periarfissii-
sarput, tamannalu Kitaani aam-
ma atorfissaqartinneqarpoq.
Tamatumunnga atatillugu
immikkut eqqarsariarnarpoq
sumiiffik uuliasiortunit aal-
laqqaammut pitsaanngitsu-
nik tusaamaneqartinneqaq-
qaartoq pilerisaarutigineqar-
nissaa qanoq ajornartigim-
mat. Kitaani assersuutit taku-
tippaat paasissutissat qular-
naatsut ujaasinermilu angu-
sat tutsuiginartut saqqummi-
unnissaat pisariaqartoq isum-
manik allanngortitsissagaan-
ni. Soorluuna iluatsikkiartor-
toq, tamatumunngali ukiut
qulit atorneqarsimapput«.
ASS./ FOTO: SVEND MØLLER