Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 10
10 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999 ATU AG AG DLI UTIT Der er ingen garanti for et egentligt olieeventyr Næste sommer starter prøveboringerne i Fylla-området, men eksperter lægger dæmper på forventningerne KØBENHAVN(CSL) »Selv om der har været en positiv udvikling i Vestgrønland de senere år, er der stadig tale om en ganske uafklaret situa- tion, hvor myndigheder, olie- industri og forskningsverde- nen stadig må vente på nye gennembrud, før der er udsigt til, at olieefterforsk- ning og produktion kan blive et stabilt og bærende erhverv i Grønland«. Sådan lyder en af konklu- sionerne i en netop offentlig- gjort årsrapport fra Dan- marks og Grønlands Geolo- giske Undersøgelser (GEUS), der blandt har set nærmere på den hidtidige oliefterforskning og det nuværende potientiale i Grønland. Nytolkninger Hidtil har vejen været lang og trang. Efter fem skuffende boringer i 1970-erne blev Grønland lagt på is i olie- mæssig sammenhæng. Eks- perternes generelle opfattelse var, at der ikke kunne findes olie ved Grønland. Men GEUS nytolkning af gamle data og indsamling af nye fik langsomt olieindu- strien til igen at vise interes- se for den nordlige halvkug- le, og til næste sommer står Vestgrønland overfor den første off-shore efterforsk- ningsboring efter olie i næsten 25 år. Den finder sted i Fylla-området i Sydvestg- rønland. Et område, der engang blev tolket som ocea- nisk havbund, og nu pludse- lig er blevet hovedmålet for den nye efterforskning. Men først efter en blanding af god forskning og uforudsiglige gennembrud fik industri og myndigheder til at foretage de nødvendige investesterin- ger. Olie på land GEUS har ikke kun koncen- treret sig om havbunden. Det er også blevet til omfattende studier af de mange olieuds- ivninger i de vulkanske bjer- garter. Olieudsivningerne på Nuussuaq ved Vaigat sundet tæt på Disko har ifølge årsbe- retningen »været en succes- historie, der bygger på en blanding af gamle mænds tommelfingerregler, hårdt abejde i felten og avancerede organisk, geokemiske under- søgelser i laboratoriet«. Siden 2. verdenskrig har der været rygter om olie på Nuussuaq, men først i 1993 blev det erkendt, at der rent faktisk er olie i området. En prøveboring viste, at olien var mest fremtræden i de øverste 90 meter, men ikke kun. Fundet førte i 1995-96 til omfattende efterforskning i området. Tilladelsen blev givet til det lille canadiske selskab grønArtic Energy, der dog måtte opgive tilla- delsen i 1998, fordi afskil lige kerneboringer til 400-900 meters dybde samt specielt en enkelt på tre kilometer ikke levede op til forventnin- gerne. Forfra igen I følge GEUS var den dybe boring imidlertid fejlplace- ret, ligesom efterfølgende undersøgelser har vist et højt indhold af kulbrinte. Den lig- ger i den øverste del af borin- gen i et stykke med sandsten- senheder, som det canadiske selskab ikke undersøgte. På den baggrund mener GEUS, at forsknings-aktiviteter fort- sat er påkrævet i området, hvor geologer ved intenst feltarbejde har fundet mere end 100 lokaliteter med olie i analyserbare mængder. I årsrapporten advares der dog mod at stille for store forhåbninger. Foreløbig skal man måske blot glæde sig over, at det igen er lykkes at tiltrække olieinudstrien og så ellers væbne sig med sund tålmodighed. Eller som det hedder i årsrapportens afslut- tende afsnit: »Det er dog svært at gætte på, hvor de næste forsknings- drevne gennembrud kom- mer, idet karaktertrækket ved god forskning netop er, at resultaterne ikke på forhånd kan forudsiges i stor detalje. Hårdt og godt arbejde vil dog uvægerligt øge chancen for at opsøge heldet, og det er der trods alt stadig brug for i Vestgrøland. Det er i den sammehæng specielt tankevækkende, hvor vanskeligt det er at mar- kedsføre et område, som først en gang har fået et negativt ry i industrien. Eksemplerne fra Vestgrøn- land viser, at der skal overbe- visende data og forsknings- resultater på bordet for at vende stemningen. Det ser ud som om, det er ved at lyk- kes, men det har faktisk taget 10 år«. Politikeritoqqat uuliasiulemissamik takorluugaat piviusunngomissaa qulakkiivinneqarsinnaanngilaq. Der er ingen garanti for, at de gamle politikeres drømme om et olieeventyr nogensinde bliver til virkelighed. U Uuliasiulivinnissaq qulakkeemeqarsinnaanngilaq Aappaagu aasakkut Fylla-mi qillerilluni misiliisoqassaaq, ilisimasallilli isumalluaqqusivallaanngillat KØBENHAVN(CSL) - »U- kiuni kingullerni Kitaani pit- saasumik ingerlasoqaraluar- toq pisut suli paasilluarne- qanngillat, pisortat, uuliale- risut ilisimatusartullu piso- qarnissaannik suli utaqqil- lutik, uuliamik ujaasinerup tunisassiornerullu Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiuti- tut patajaatsutut nammassin- naasutullu ilimanarsinnaane- ra utaqqillugu«. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), qanittukkut ukiu- moortumik nalunaarutaani i- summernerit ilaanni taama allassimavoq, ilaatigut misis- suataarneqarsimalluni manna tikillugu uuliamik ujaasineq Nunatsinnilu ilimanartoqar- sinnaanera. Isummat nutaat Manna tikillugu anguniaga- qarneq sivisusimaqaaq. 1970-ikkunni kinguneqann- gitsumik tallimanik qilleriso- qareernerani Nunarput uulia- siorneq eqqarsaatigalugu tu- nunneqarpoq. Ilisimasallit i- sumaqarput Nunatsinni uuli- amik nassaartoqarsinnaann- gitsoq. GEUS-illi ilisimasat pisoq- qat nutaamik isummersorfi- gereeraat nutaanillu paasisas- sarsioreernermi uulialerisut soqutiginneqqilerput, aappaa- gulu ukiut 25-it ingerlaneran- ni qillerilluni Kitaa uuliamik ujaasiffioqqilissaaq. Nuup a- vataani Fy Hap ikkannersuani. Tamanna siomatigut imarpis- suartut isigineqartartoq maan- nali' pingaamertut ujaasiffiu- lersussaq. Aatsaalli ilisima- tusarluaqqaarluni naatsorsuu- tiginngisanillu naammattoor- sisoqareermat uuliasiortut pi- sortallu aningaasaliiffigisaat. Nunami uulia GEUS-ip immap naqqa kisi- at aallutinngilaat. Qaqqani innermik anitsisartuusimasu- ni uuliamik seeriffiit arlallit misissuiffigilluarsimavaat. Qeqertaasami Nuussuarmi uuliamik seerisut pillugit u- kiumoortumik nalunaarum- mi eqqaaneqarput »iluatsitsi- nermik oqaluttuartuupput, angutit utoqqaat najoqqutari- sartagaat malillugit, suliarin- niffimmi ilungersorluni suli- neq kiisalu misissueqqissaar- tarfimmi misissueriaatsit as- sigiinngitsut atorlugit tunn- gavigalugit ingerlanneqarlu- tik«. Sorsunnersuarmi kingul- lermili Nuussuarmi uulia seerisoq tusaamaneqalerpoq, aatsaalli 1993-imi nassueru- tigineqarluni ilumut uulia- qartoq. Misiliilluni qillerine- rup takutippaa uulia meterini 90-ini siullemiinnerusoq, ta- maaniinnaanngitsorli. 1995-96-imi nassaamerup nassataraa ujaasinerup an- nertusinera. Canadamiut i- ngerlatseqatigiiffiat grøn- Arctic Energy akuersissum- mik tunineqarpoq, 1998- imili akuersissut unitsiinnar- paat, 400-900 meter angullu- git kiisalu immikkut ataaseq 3 kilometerisut atsitigisumik sullulimmik qillerinerit taku- timmassuk naatsorsuutigisa- tut isumalluarnanngitsoq. Aallaqqaataanit GEUS malillugu itisuumut qillerineq inissinnerlunne- qarsimavoq, kingornalu mi- sissueqqissaarnerit takutik- kaat ikummatissiaasinnaasu- nik akugissaartoq. Taakku qatsinnerusumiipput, cana- damiut misissuiffigisimann- gisaanni. Tamanna tunnga- vigalugu GEUS isumaqar- poq tamaani misissuinissat suli pisariaqartut, ujarassiuut sukumiisumik sulinerminni paasisaqarsimammata uulia- mik misissorneqarsinnaasu- mik sumiiffinni 100-nik sin- neqartuni nassaarsimamma- ta. Ukiumoortumik nalunaa- rummi neriuuteqarpallaarnis- saq mianereqquneqarpoq. Maannamut iluarusuutigine- qaannassagunarpoq uuliasi- ortartunik kajungerilerseq- qinneq pillugu imaluunniit naammagittartoqaannartaria- qarluni. Imaluunniit soorlu nalunaarutip naggataatu- ngaani ima allassimavoq: »Eqqoriaruminaapporli u- jaasinermi sumi tulliani naammattoorsisoqassaner- soq, ujaasinerummi ilisarnaa- tigaa angusarisinnaasat si- umut oqaatigineqarsinnaann- ginneri. Ilungersornersomerli sulilluamerli pinngitsoornani iluatsitsinissamut periarfissii- sarput, tamannalu Kitaani aam- ma atorfissaqartinneqarpoq. Tamatumunnga atatillugu immikkut eqqarsariarnarpoq sumiiffik uuliasiortunit aal- laqqaammut pitsaanngitsu- nik tusaamaneqartinneqaq- qaartoq pilerisaarutigineqar- nissaa qanoq ajornartigim- mat. Kitaani assersuutit taku- tippaat paasissutissat qular- naatsut ujaasinermilu angu- sat tutsuiginartut saqqummi- unnissaat pisariaqartoq isum- manik allanngortitsissagaan- ni. Soorluuna iluatsikkiartor- toq, tamatumunngali ukiut qulit atorneqarsimapput«. ASS./ FOTO: SVEND MØLLER

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.