Atuagagdliutit - 02.09.1999, Blaðsíða 21

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 21
Perorsaariaaserput pisuulluinnarpoq
Rasmine Johansen
Nuuk
Nunatsinni perorsaanermi
tarnikkullu pissusilerinermi
suleriaatsigut, qallunaat pisa-
Man kan til tider sætte
spørgsmålstegn ved, om de
pædagogiske og psykologi-
ske strategier her i landet,
som er baseret på den danske
befolknings behov (der
måske er ret internationale)
egner sig eller er tilpasset til
den grønlandske.
I debatten om børn, unge
og pædagoger på institutio-
nerne med videre, har der
hele vejen igennem været
skrevet om, hvordan tingene
bedst kan gøres og hvilke
redskaber, der skal til for at
løse forskellige pro-
blemstillinger, der enten er
eller opstår. Men hidtil har
det kun været udfra danske
metoder, som er velud-
viklede og langt fremme,
men hvem siger, at de netop
egner sig til en arktisk
befolkning.
Vi har forskellige levemå-
der og meget forskellige livs-
vilkår, selvom der med tiden
er opstået mange ligheds-
punkter. Alene klimaet og
Radioaviisip
All. Looqi Fleischer
Nunaqarfimmi siul. ilaas.
Kangerluk
Avinngarusimasumiilluni pi-
ngaartumik TV ammaralua-
raanni annertunerusumik
qallunaatut paasisinnaanani,
radio aviisip ilaannakuusu-
mik tusagassiisalernissaa
akuersaaruminaappoq.
Imaanngilaq imarisaatigut
isornartorsiorniariga. Tusa-
gassalli amerlasuut radioavi-
isimi tusartarlugit paasisa-
qarnartarpoq. Assigiippoq
riaqartitaannut aallaavillit
(nunat tamanut atuukkunar-
tut) inuiaqatigiinnut kalaalli-
nut tulluuttuunersut tulluus-
sarneqarsimanersuunersul-
luunniit ilaanneeriarluni
kostvanerne har en stor
betydning for menneskets
færden og velbefindende.
Alene det må være grund nok
til, at man forsøger sig med
en anden slags pædagogik og
psykologi - og at der fra
forskning af forskellige ark-
tiske befolkningsgrupper må
findes nogle resultater, der
viser, hvordan pædagogik-
ken anvendes andre steder i
Arktiske egne. Vi er jo i den
henseende langt fra hinanden
og meget forskellige. Alene
en europæisk anlagt opdra-
gelse i Arktis kan kun på
nogle områder være egnet
eller tilpasset arktisk kultur.
Jeg må også nævne vores
naturlige måde at være på: en
åbenhed overfor omgivelser-
ne, som man ikke finder på
samme måde i andre kultu-
rer. Den forsvinder og kan
kun forsvinde ved, at man
netop indfører en anden op-
dragelsesmetode og kultur i
pædagogikken. Måske over-
lapper man en usynlig grøn-
landsk pædagogik, som man
ikke er klar over eksisterer.
Vi må også bevare vort
sivikillinera
Nunatta avataanit imaluun-
niit Nunatsinnit.
Aanali apeqqutigerusun-
nartoq:
Sinerissani lokal-radiokkut
tusagassiuutini nutaarsiassani-
lu ikorfartuutaasinnaanngin-
nerlutik? Nunattami ilaanit
tusagassat amigaatiginartar-
put, pingaartumik nuannersut.
Taamaalilluni Nunatsinnit tu-
sagassanik aamma pissarsi-
narnerulissagaluarpoq.
Taamaattumik tusagassior-
tunik amigaateqarnermi lokal-
radiot atorluarneqarsinnaaneri
isumaliutigisariaqarpoq.
apeqquserneqarsinnaasar-
poq.
Paaqqinnittarfinni meeq-
qat, inuusuttut perorsaasut
ilaallu ilanngullugit oqallin-
neq tamaat allaaserineqartu-
sprog, fordi vor identitet lig-
ger deri som en del af vores
natur og kultur, som er beva-
ringsværdig, og som vi som
folk ikke kan være foruden.
Man taler i forbindelse
med drabet på en pædagog
meget om, hvem der var
skyld i den drengs gerning -
arpoq pissutsit qanoq ilillutik
pitsaanermik iluarsineqarsin-
naasut, qanorlu iliorluni ajor-
nartorsiutit pioreersut tak-
kussinnaasullu iluarsineqar-
sinnaanerat taakkartorneqar-
luni. Mannali tikillugu qallu-
naat suleriaasii tunngaviga-
lugit saqqummiussisoqartar-
poq, tamakkulumi inerisarlu-
arneqarsimapput siuarsima-
qalulillu, kinali oqarpa taak-
korpiaal inuiannut issittumi
najugalinnut tulluuttuuner-
sut.
Inooriaatsigut assigiin-
ngitsuuppul, inuunitsinnilu
atugassaritilaasut assigiin-
ngeqalutik, naak piffissap
ingerlanerani arlalissuarnik
assigiittoqalersimagaluartoq.
Silap pissusia sunillu neri-
saqarneq eqqarsaatigiinnar-
lugit inuup inooriaasianut
qanorlu peqqissuseqarnera-
nut pingaaruteqartorujus-
suupput. Taakkuinnaalluun-
niit eqqarsaatigalugit peror-
saariaaseq tarnillu pissusiler-
inerit allat misilinnissaat
peqqutaasariaqarput - inuia-
allu issittormiut assigiinngit-
sut ilisimatusarfiginerini
skylden
og hvem der har ansvaret for
handlingen. Jeg mener be-
stemt, at kun den opdragel-
sesmetode som er anvendt
har skylden for handlingen.
Det betyder den pædagogik
som samfundet er i besiddel-
se af.
angusarisanik nassaartoqar-
sinnaassaaq nunani issittuni
allani perorsaariaaseq qanoq
ittoq ingerlanneqartoq paasi-
niarlugu atorneqarsinnaavoq.
Tamanna eqqarsaatigalugu
immitsinnut ungaseqalutalu
assigiinngissuteqaqaagut.
Perorsaariaaseq europamiu-
nut tulluussagaq eqqarsaati-
giinnarlugu Issittumi suntiif-
fiit ilaannaanni atorneqarsin-
naavoq imaluunniit issit-
tormiut kulturiannut tulluus-
sarneqarsinnaalluni.
Periutsitsinnilu ileqqugut
taanngitsoorsinnaanngilak-
ka: avatangiisitsinnut amma-
suunerput, kulturini allani
assingusuntik nassaassaan-
ngitsoq. Tammassaaq, aat-
saallu tammarsinnaalluni
perorsaanermi perorsaariaa-
seq kulturilu alla atuutsiler-
nerini. Imaassinnaavoq ka-
laallit perorsaariaasiat ersin-
ngitsoq atuunnersorlu ili-
simaneqanngitsoq akornu-
serneqartoq. Taamatuttaaq
oqaatsivut tammatsaaliortari-
aqarpagut, taakkumi aqqutig-
alugit kinaassuserput inoori-
aatsitsinnut kulturitsinnullu
atalluinnartut eriagisariaqak-
kagullu immata, uagullu inu-
iattut pinngitsoorsinnaanngi-
sagut.
Perorsaasup toqutaane-
ranut atatillugu eqqartor-
neqartorujussuuvoq nukappi-
aqqap ajorluliornerani kikkut
pisuussuteqarnersut - taa-
maaliorneranilu kikkut aki-
sussaanersut. Isumaqarluin-
narpunga perorsaariaaseq
atorneqarsimasoq taamaali-
ornermut kisimi pisuutin-
neqarsinnaasoq. Ima paasil-
lugu; perorsaariaaseq inui-
aqatigiinni pigincqartoq.
Kommuneqarfik Upernavik
søger
Arbejdsmarkeds-
konsulent
En stilling som arbejdsmarkedskonsulent ved Uper-
navik Kommune er ledig til besættelse.
Arbejdsmarkedskonsulenten skal være daglig leder
af arbejdsmarkedskontoret samt være behjælpelig
med erhvervs- og uddannelsesvejledning. Ligeledes
vil ansøgeren gennem sit arbejde komme til at med-
virke ved de bestræbelser, arbejdsmarkedets parter
og det offentlige udfolder for at skabe stabil beskæf-
tigelse og for at uddanne den lokale arbejdskraft.
Dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning vil ske som tjenestemand i
lønramme 27.
Kommunen kan ikke stille bolig til rådighed i øje-
blikket, men kan være behjælpelig med at søge bolig
til INI A/S.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes
ved henvendelse til Boje Enequist tlf.: 96 12 77 lok.
104.
Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæfti-
gelse og uddannelse bilagt kopi af eksamensbeviser
og arbejdsgiverudtalelser skal være kommunen i
hænde senest fredag 10. september 1999.
Upernavik Kommunea
Sekretariatet
Postbox 95
3962 Upernavik
Inuit Ataqatigiit
allatsissarsiorput
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat qitiusumik Nuummi al-
laffeqarfianni Inuit Ataqatigiillu Inatsisartu ni ilaa-
sortaatitaannik kiffartuussisussamik 1. oktober
1999 imaluunniit kingusinnerusukkut isumaqati-
giissuteqarneq malillugu aallartissinnaasumik su-
lisussarsiorput.
Inuit Ataqatigiit nuna tamakkerlugu 43-it missaan-
nik immikkoortortaqarfeqarpoq, kommu nalbe-
styrelseni nunaqarfinnilu aqutsisuni sinniisuutita-
qarnermi saniatigut aamma Inatsisartuni 7-inik
ilaasortaatitalik. Qinigaaffimmi matumani Inuit
Ataqatigiit Naalakkersuisooqataapput kiisalu Inat-
sisartuni siulittaasuutitaqarlutik.
Suliassat:
Allaffimmioq pikkorissuullunilu uummaarissuusa-
riaqarpoq, pingaartumik lA-p Inatsisartuni ilaasor-
taatitaannik aammalu siulersuisuunernik sullissi-
nissamini suleqatikkuminartuusariaqarluni, piga-
suartumillu namminersorluinnarluni aamma suli-
sinnaassuseqartariaqarluni.
Allaffimmioq Inuit Ataqatigiit partiitut aaqqissus-
saanerannut ataqatigiissitseqataasussaavoq, ul-
luinnarni sulinermi Inatsisartuni ilaasortaatitatsin-
nik, Naalakkersuisuni ilaasortaatitatsinnik partiillu
immikkoortortaqarfiisa imminnut suleqatigiinne-
rannut, suleqatigisatsinnut suliniaqatigiiffinnullu
allanut attaveqaataassalluni.
Qinnuteqartussamit piumasaqaataavoq kalaalli-
sut qallunaatullu, allattariarsornerup aamma tu-
ngaatigut piginnaasaqarnissaq, kiisalu minnerun-
ngitsumik qarasaasiatigut paasissutissiisarnissa-
mik (IT & Internet) aallussisinnaaneq aamma piu-
masarineqarluni. Naatsorsuuserinermik (bog-
føring) piginnaasaqarnissaq aamma naatsorsuuti-
gineqarpoq.
Akissaatit sulinermilu atugassarititat allat:
Inuit Ataqatigiit Siulersuisuunerinik isumaqatigiis-
suteqarnikkut akissaatit sulinermilu atugassariti-
taasut allat aalajangersorneqassapput.
Paasissutissat sukumiinerusut siulittaasup tullia-
nut Johan Lund Olsen-imut, tlf. 55 33 60-imut
saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Inissaqartitsineq.
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsivugut malittari-
sassat atuuttut naapertorlugit akilersorne qartus-
samik. Nuummi inissaaleqinerujussuaq patsisaal-
luni naatsorsuutigeqquneqarpoq ataavartumik
initaarnissap tungaanut utaqqiisaagallartumik
inissinneqarallarnissaq.
Qinnuteqaat.
Qinnuteqaat ilihniarsimanermut uppernarsaatita-
lerlugu aammalu suliffigisimasat pillugit oqaase-
qaatitalersukkat uunga nassiunneqassapput:
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat
Box 321,3900 Nuuk, mrk. Allatsi.
kingusinnerpaamik ulloq 26. sep-
tember 1999 tiguneqareersima-
sussanngorlugit.
Perorsaariaaseq tamarmi avataaneersuuppat kalaallit meerartaannut pitsaanngilaq,
Rasmine Johansen Nuummeersoq isumaqarpoq.
Det er ikke godt for grønlandske børn, hvis al pædagogikken kommer udefra, mener
Rasmine Johansen, Nuuk
Vores pædagogik bærer hele
Rasmine Johansen
Nuuk