Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 17
1925-imi Angmagssalimmiut arlalippassuit umiarsuarmut »Gustav Holm«-imut ilaallutik
Ittoqqortoormiunut nuupput. Assi Arktisk Inistitut-ip Angmassalik pillugu atuakkiaanit
tigusaavoq.
11925 udvandrede en stor gruppe mennesker fra Angmagssalik til Ittoqqortoormiit. Her
ombord på »Gustav Holm«. Billedet er taget fra Arktisk Institut's bog om Angmagssalik.
- Det ville jeg overhovedet
ikke høre tale om. Jeg glæde-
de mig til at få mit barn. Jeg
voksede op som enebarn og
kunne på ingen måde få mig
selv til at aflevere barnet til
andre.
- Den 13. april 1939 fødte
jeg min søn Kårale i Køben-
havn.
Det var en af de lykkelig-
ste dage i Elisas liv.
- Aldrig tidligere havde
himlen været så blå som net-
op denne dag.
- Dengang var det en stor
skam at føde børn uden at
være gift. Så jeg syntes, at
jeg kastede skam over min
mor, der jo også var meget
religiøs. Jeg sendte hende et
telegram, hvor jeg skrev
»Mor det er godt nok synd
for dig, men jeg har fået en
søn«.
Kateketen trøstede mor
- Jeg har senere fået oplyst,
at kateketen Henrik Abeisen,
der var i Kuummiut, havde
trøstet hende med, at jeg nok
ikke var blevet et helt slet
menneske, når jeg i tele-
grammet havde skrevet, at
jeg syntes, det var synd for
hende.
I Elisas barndom og ung-
dom var sex et tabuemne.
Man snakkede aldrig om det,
og hvis der alligevel skulle
falde et par bemærkninger,
der antydede noget om kvin-
ders og mænds samliv, blev
børnene altid sendt ud af
stuen.
- Når man ikke ved noget,
kan man heller ikke tage sine
forholdsregler.
Kårale blev bedstemode-
rens yngling, da Elisa kom
hjem til Kuummiut med
ham. Han er opkaldt efter
Elisas far.
Efter hjemkomsten til
Kuummiut rejste Elisa hvert
år til Tasiilaq om foråret.
Under den anden verdens-
krig mødte hun her sønnen
Anders' far, der var ameri-
kansk løjtnant i flåden.
Blev gift
- Jeg kunne ikke ryste den
følelse af at kaste skam over
min mor af mig, så jeg
besluttede mig for at blive
gift, efter at jeg havde født
Anders.
Elisa blev gift med Jaaku
Maqé i begyndelsen af 1950-
éme, og flyttede til Tasiilaq.
Hun fik arbejde igen på syge-
huset som sygemedhjælper,
men måtte snart holde op
igen. Det blev for svært at
passe hjem, den voksende
børneflok og udearbejde på
samme tid. Foruden de to
sønner fik Elisa seks børn
med Jaaku. I dag har Elisa
også seks børnebørn og fem
oldebørn.
Jaaku Maqé var sømand.
Han sejlede først med han-
delens kutter »Ujuaat« inden
han blev skipper på læge-
båden »Alf Berthelsen« og
siden »Signe Vest«.
Efterhånden som børnene
fløj fra reden, tog Elisa ude-
arbejde igen. Hun blev so-
cialmedhjælper og arbejdede
indtil hun fyldte 70 år.
Samarbejde
med antropolog
Catherine Enel, der er antro-
polog og har været bosat i
Tasiilaq i en årrække, har
haft øje for hvilken værdi-
fuld viden Elisa Maqé sidder
inde med. De to har igennem
tiden samarbejdet og har
blandt andet udgivet en bog
med gamle østgrønlandske
historier .
- Dem hørte jeg som barn,
og de har været fortalt igen-
nem mange generationer.
Det ville være synd, hvis de
forsvandt, så Catherine Enel
og jeg har i samarbejde skre-
vet dem ned.
At der så er opstået uenig-
hed mellem forfatterne og
forlaget i forbindelse med
udgivelsen er en helt anden
historie.
Museet i Tasiilaq har også
udgivet to hæfter, hvor Elisa
fortæller om det traditionelle
hus, det traditionelle telt og
om bearbejdning af skind og
forråd. Begge hæfter er trykt
på østgrønlandsk og på
dansk.
I dag kan Elisa Maqé ikke
arbejde med skind eller for-
råd mere, men har igennem
udgivelsen af de to hæfter vi-
deregivet sin viden for efter-
tiden.
Af Pouline Møller
Mitsuarniannga ilaquttaasalu åasakkut tupersimaarfiat. Assi Arktisk Institut Angmagssalik pillugu atuakkiaanit tigusaavoq.
Mitsuamiannga 's teltplads. Billedet er taget fra Arktisk Institsuts bog om Angmagssalik.