Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 2. SEPTEMBER 1999 • 9
Atuaqatigiit piareersarfiit unitsilerpaat
Atuaqatigiit piareersarfiusut Nuummi nageqqinnissaat ilimananngilaq. Qallunaatut oqaasillit agguarneqassapput.
Allannguuteqartoqassappat piareersartoqartariaqarpoq, ilinniartitsisoq isumaqarpoq
NUUK(JB) - Meeqqat atuar-
fiat pillugu nalunaarul nu-
taaq atorlugu Nuup Kommu-
nia aappaagumut atuaqatigiit
piareersarfiusut unitsinniaru-
narpai.
- Atuaqatigiit piareersarfi-
usut siunertaat eqquutsin-
neqarsinnaasimanngilaq - a-
tuartut ikittuaraannaat aku-
leriinni atualerput. Taamaat-
tumik isumaqarpugut atuar-
tut qallunaatut oqaasillit ilu-
arsiiffiginissaat allatut iliuu-
seqarfigisariaqarlugu, kultu-
reqarnermut atuartitaaner-
mullu pisortaq Paul Jørgen-
sen oqarpoq.
Kommunip ilinniartitaa-
nermut pisortaqarfik utaq-
qiinnalerpaa. Nalunaarut nu-
taaq takkutilersoq malillugu
kommunit ataasiakkaat atu-
artitsineq namminneq piler-
saarusiorsinnaalerpaat. Nalu-
naarummilu erseqqissarne-
qarpoq akuleriissilluni atuar-
feqarneq siunniunneqartoq.
Aamma Nuummi.
- Assersuutigalugu qitiusu-
mit piumasaqaataajunnaas-
saaq atuartut qallunaatut o-
qaasillit akunnerni aalaja-
ngersimasuni immikkut ka-
laallisut ilinniartinneqarnis-
saannik. Atuartup pisariaqar-
titai malillugit atuartitsinerup
annertussusissaa kommunip
aalajangissavaa, Birgitte
Thaae, KIIP, oqarpoq.
- Erseqqissarusupparput-
taaq akuleriissilluni atuar-
NUUK (KB) - Med en ny
bekendtgørelse om folkesko-
len i hånden vil Nuup Kom-
munea formentlig sætte en
stopper for etablering af
modtageklasser fra næste
skoleår.
- Det er ikke lykkedes at
leve op til intentionen med
modtageklasserne - meget få
elever er overflyttet til de
integrerede klasser. Derfor
mener vi, at vi trænger til at
anskue problemstillingen
med de dansksprogede ele-
ver på en ny måde, siger Paul
Jørgensen, direktør i kultur-
og undervisningsforvaltnin-
gen.
Nu venter kommunen på
undervisningsdirektoratet.
Den ny bekendtgørelse, der
er på vej, vil give kommu-
nerne friere hænder til at til-
rettelægge undervisningen
lokalt i den enkelte kommu-
ne. Samtidig understreger
bekendtgørelsen, at målet er
en integreret skole. Også i
Nuuk.
- Der vil for eksempel ikke
længere være fastsat krav fra
centralt hold om, at dansk-
sprogede elever skal have et
bestemt antal timers under-
visning i særligt tilrettelagt
titsinissaq siunertaammat.
Naatsorsuutigaarput kommu-
nip kalaallisut atuartitsinermi
akunneril amerlissagai, aku-
leriissilluni atuartitsinermik
siunertap anguneqarnissaa
eqqarsaatigalugu pisariaqar-
tinneqassappat. ■
KIIP Nuup Kommuniatulli
isummerpoq: Atuaqatigiit pi-
areersarfiusut aaqqiissutaan-
ngilaq pitsaasoq.
Periuseq nutaaq
tusamiaaffigineqartoq
Atuartut qallunaatut oqaasil-
lit Nuummiittut qularnan-
ngitsumik siunissami kalaal-
lisut oqaasilinnut ik'ittunngu-
akkuutaarlugit agguarneqar-
talissapput, Paul Jørgensen
oqarpoq.
- Taamaaliornikkut kalaal-
lisut ilikkalertussapput, qal-
lunaajaraqatitik atuaqatigine-
rinut naleqqiullutik. Imaan-
ngilarli atuartut qallunaatut
oqaasillit avissaavitsinniari-
gut, erseqqissaavoq.
Paul Jørgensenip paasitik-
kusuppaa periusissaq nutaaq
suli siunnersuutaaginnaral-
larmat. Kommunalbestyrel-
simit akuerineqassagaluarpat
atuarfinni siulersuisuni anga-
joqqaanut ilinniartitsisunullu
tusamiaaffigineqassaaq.
Naatsorsuutigaali periusis-
saq nutaaq aappaagu atualeq-
qittoqarpat atuutilersinnaasoq.
Paarlattuanik atuaqatigiik-
kaat piareersarfiusut maanna
grønlandsk. Kommunen skal
fastlægge omfanget af under-
visningen ud fra den enkelte
elevs behov, forklarer Birgit-
te Thaae, KIIP.
- Samtidig ønsker vi at
understrege, at integration er
målet. Vi forventer, at kom-
munen øger timetallet i grøn-
landsk, hvis det er nødven-
digt for, at integrationen nås,
siger Birgitte Thaae.
KIIP er nået til samme
konklusion som Nuup Kom-
munea: Modtageklasserne
var åbenbart ikke den rette
løsning.
Ny model til høring
De dansksprogede elever i
Nuuk vil formentlig frem-
over blive spredt i mindre
grupper i de grønlandskspro-
gede klasser, oplyser Paul
Jørgensen.
- På den måde vil de hurti-
gere lære grønlandsk, end
når de går i en dansksproget
klasse med danske kammera-
ter. Men der bliver altså ikke
tale om at splitte de dansk-
sprogedeelever fuldstændigt
fra hinanden, understreger
han.
Paul Jørgensen tager for-
behold for, at forslaget til
pioreersut kommunip taa-
maatissagunanngilai, naak
siunertaq malillugu ingerlan-
ngikkaluartut.
- Nalunaarummut nutaa-
mut siunnersuut sioma oqal-
lisigineqarmat angajoqqaat
qisuariarnerat paatsuugas-
saanngilaq. Toqqissisimas-
sutiginngilaat meeqqap klas-
serisaa ukiuni arlalinni atu-
aqateqarfigalugu imaalial-
laannaq atorunnaarsinneqas-
sappat. Taama isumaqarneq
kommunip paasilluarpaa -
meeqqat patajaatsumik atu-
artikkusuppagut, Paul Jør-
gensen oqarpoq.
Iliriniartitsisut
ikiorneqanngillat
Tupaallaatigisariaqanngilaq
Nuummi atuarfiit akuleriin-
nut nuutsitsinissaq siunerta-
ralugu piareersarfiusunik a-
tuartitsinermik iluatsitsisi-
manngimmata. Pia Rosing
Heilmann isumaqarpoq, GU-
mi ilinniartitsisuusoq, marlu-
innillu oqaaseqarnermik im-
mikkut ilisimasaqartoq.
- Ilinniartitsisut ikiorne-
qarsimanngillat, suliassa-
minnillu iluarsiinissaminnut
tunngavissaqartinneqarsima-
natik, Pia Rosing Heilmann
erseqqissaavoq, meeqqat atu-
arfianni ukiut qulit atuartitsi-
suusimasoq.
Suliniut iluatsissappat atu-
aqatigiinni piareersarfiusuni
ukiuni siullerni marlunnik
den nye model endnu kun er
på tegnebordet. Inden den
eventuelt vedtages af kom-
munalbestyrelsen skal den til
høring hos forældre i skole-
bestyrelserne og hos lærerne.
Men han regner med, at
den nye model vil kunne træ-
de i kraft fra det kommende
skoleår.
Derimod vil kommunen
næppe nedlægge de eksiste-
rende modtageklasser, selv
om de ikke fungerer efter
hensigten.
- Reaktionen fra forældre-
ne var meget klar, da udka-
stet til ny bekendtgørelse var
til debat sidste år. De var
utrygge ved, at klassen, bar-
net har gået i flere år, måske
ville blive nedlagt. Det signal
har kommunen taget til sig -
vi vil gerne give børnene en
stabil skolegang, siger Paul
Jørgensen.
Lærere fik ingen hjælp
Det burde ikke overraske
nogen, al skolerne i Nuuk
ikke har haft større succes
med at integrere eleverne fra
modtageklasser. Det mener
Pia Rosing Heilmann, der er
lærer ved GU og har speciale
i tosprogethed.
ililnniartitsisoqartariaqarsi-
massagaluarput. Aappaa ka-
laallit oqaasiinik atuartitsi-
soq, aappaa malinnaanissa-
mik ajornartorsiutilinnut iki-
uulluni.
- GU-mi ilinniartuuteqar-
pugut kalaallisut ukiuni pi-
ngasuni ilinniarsimasunik a-
kunnerni 350-iinnarni ilinni-
artinneqarsimasut. Meeqqat
atuarfianni ajornartorsiutaa-
voq atuartitsinerup eqqortu-
mik ingerlanneqarsiman-
nginnera, sunalu anguniagaa-
nersoq ilinniartitsisunut er-
seqqissaatigineqarsimanani,
Pia Rosing Heilmann oqar-
poq.
Allannguutit tuaviuussat
Ukiualunnguit ingerlanerini
politikerit meeqqat atuarfian-
ni arlalissuarnik allannguute-
qartitsisimapput. Aalajanger-
sakkat nutaat atuarfiit avaq-
qutiinnarlugit imaaginnavis-
simapput, ilinniartitsisut pi-
sortallu isumasioqqaarnagit.
Uinniartitsisullu ilinniaqqin-
nissaannut piffissalerneqar-
simanngillat, piumasaqaa-
tinut nutaanut naammassin-
ninnissaminnut atugassara-
lui, Pia Rosing Heilmann i-
sumaqarpoq.
- Ilinniartitsisoqanngilaq
kalaallit oqaasiinik atuiler-
laanik atuartitsinissamut ilin-
niarsimasunik, kiisalu qallu-
naat oqaasiinik takornartat o-
qaasiisut ilinnniartitsisinnaa-
- Lærerne har ikke fået den
hjælp og de forudsætninger,
der skal til for at løse opga-
ven, fastslår Rosing Heil-
mann, der selv har ti års erfa-
ring i folkeskolen.
Skulle projektet lykkes,
skulle modtageklasserne
have haft to lærere i de fleste
timer i de første år. Den ene
skulle undervise på grøn-
landsk, den anden skulle
hjælpe de elever, der eventu-
elt havde vanskeligt ved at
følge med.
- På GU lærer vi »flyfri-
ske« studerende grønlandsk
på tre år med bare 350 under-
visningstimer. Problemet i
folkeskolen er, at undervis-
ningen ikke bliver grebet rig-
tigt an, og at man ikke har
gjort lærerne klart, hvad det
er man vil, siger Pia Rosing
Heilmann.
Ændringer i rask tempo
På få år har politikerne gen-
nemført den ene ændring
efter den anden i folkesko-
len. Hele tiden er nye
bestemmelser trukket ned
over skolerne, uden at man
har taget lærere eller ledelse
med på råd. Og man har ikke
taget sig tid til at give lærere
sunik. Tamak ilinniartitsineq
sunniuteqassappat immikkut
jlinniartitseriaaseq atorne-
qartussaavoq. Ilinniartitsisut
ilaannaannik sivikitsumik pik-
korissartitsisimaneq naam-
manngilluinnarpoq. oqarpoq.
Tamatuma kinguneraa i-
linniartitsisut kukkussutitoq-
qanik pisarneri: Ima nutseri-
sartigaat atuartut iluamik
namminneerlutik oqaatsit al-
lat ilikkarsinnaanagit. Qallu-
naajaqqat kalaallisut oqaasi-
livittut atuartittarpaat, naam-
maginartunillu atortussaqar-
tinneqarnatik. Tamatuma i-
nerneraa atuartitsinerup
»meerarpalunnera«, atuartut
soqutigiunnaapallattagaat.
- Atuarfinni allannguutit
piareersarluarneqarsiman-
ngillat. Ilinniartitsisut iluarsi-
uminaatsunik suliakkerne-
qarput - tamakkuli ulluinnar-
ni atuartitsinermi angusanut
pisuutinneqartarput, Pia Ro-
sing Heilmann oqarpoq.
Atuarfiit
piareersimapput
- Ukiut atuarfinnut ilunger-
sorfiusimaqaat, Paul Jørgen-
sen isumaqataavoq.
Taamaakkaluartoq kom-
muni isumaqarpoq allan-
nguutissat nutaat aappaagu-
mit aallartinnissaat illersor-
neqarsinnaasoq.
- Isumaqarpugut atuarfiit
tamatumunnga piareersima-
sut, Paul Jørgensen oqarpoq.
den nødvendige efteruddan-
nelse, så de kan leve op til de
nye krav, der stilles til dem,
mener Rosing Heilmann.
- Der findes ikke lærere,
der er uddannet i at undervi-
se i grønlandsk som begyn-
dersprog og i dansk som
fremmedsprog. Det kræver
særlige teknikker, for at
undervisningen kan blive
meningsfuld. Det korte kur-
sus, man har givet blot nogle
af lærerne, er langt fra nok,
siger hun.
Konsekvensen er, at lærer-
ne begår de klassiske fejl: De
oversætter så meget, at bør-
nene aldrig får lært det andet
sprog. Og de underviser dan-
ske børn i grønlandsk som
modersmål og mangler desu-
den ordentlige materialer.
Resultatet er en »barnagtig«
undervisning, som eleverne
hurtigt mister interessen for.
- Man har slet ikke forbe-
redt ændringerne i skolen
godt nok. Lærerne er sat på
en næsten uoverkommelig
opgave - men det er dem, der
i det daglige sidder med Sor-
teper, siger Pia Rosing Heil-
mann.
- Aamma ilinniartitsisut?
- Qularutiginngilarput ilin-
niartitsisut ataatsimut isiga-
lugit ilinniaqqinnissamut pe-
riarfissarissaarnerorusultut.
Tamannali namminersorne-
rullutik oqartussat akisus-
saaffigaa, kommuni pinnani.
- Allannguutit nutaat aal-
lartinnginneranni qularnan-
ngitsumik ilinniartitsisut ar-
lallit pikkorissariartussasut,
kommunilu arlaatigut ilaati-
gullu peqataarusussuseqar-
poq, Paul Jørgensen oqarpoq.
Atuaqatigiikkaalli piareer-
sarfiusut taamaatinneqamis-
saat pillugu tusamiaanermi
ilinniartitsisut tapersersuinis-
saat pisariaqarpoq, erseqqis-
saavoq.
Pia Rosing Heilmann isu-
maqarpoq, kommunip piler-
saarutaa ilorraap tungaanut
alloriarnerusoq.
- Qularutissaanngilaq a-
tuartut qallunaatut oqaasillit
kalaaliaqqanik atuaqateqar-
lutillu kammalaatitaartorunik
kalaallisut ilikkarnerussasut.
- Ajornartorsiutaaginnas-
saaq akuleriissitsinissamut i-
luatsinngitsumut taarsiullugu
iluarsipallaaginnameq angu-
sarineqassappat, piareersarlu-
arsimannginneq peqqutaallu-
ni, oqarpoqq.
Skoler er parate
- Det har været nogle ufatte-
ligt turbulente år for skoler-
ne, medgiver Paul Jørgensen
fra rådhuset i Nuuk.
Ikke desto mindre mener
kommunen, at det er forsvar-
ligt al gennemføre nye
ændringer allerede fra det
kommende skoleår.
- Vi mener, skolerne er
gearet til det, siger Paul Jør-
gensen.
- Er lærerne?
- Vi er ikke i tvivl om, at
lærerne generelt ønsker sig
bedre muligheder for efter-
uddannelse. Men det er først
og fremmest et anliggende
for hjemmestyret og ikke for
kommunen.
- Det er meget sandsynligt,
al liere lærere skal på kursus,
inden vi sætter de nye
ændringer i værk, og at kom-
munen gerne vil medvirke i
en eller anden udstrækning,
siger Paul Jørgensen.
Desuden forudsætter ned-
læggelse af modtageklasser-
ne også lærernes opbakning i
høringsfasen, understreger
han.
www.legetoys.dk
Legetøj og spil til rigtige internetpriser
Vi har et stort udvalg og flere og flere
kunder på Grønland
Snart slut med modtageklasser
Der bliver næppe oprettet nye modtageklasser i Nuuk. Nu skal
dansksprogede fordeles i de almindelige klasser. Nye ændringer kræver
forberedelse, advarer lærer