Atuagagdliutit - 02.09.1999, Qupperneq 8

8 • TORSDAG 2. SEPTEMBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Nuummi piareersamertut atuartitsineq ajutuulersoq
Atuartut qallunaajaqqat ukiorpanni piareersamertut atuartinneqartarput. Atuaqatigiinnut kalaallinut
akuliutsinnissaat ajornangajappoq. Aaqqissuussineq atuarfiup pisortaata misissoqquaa
NUUK(KB) - Ukiut marlus-
suit, immaqa pingasut atua-
qatigiinni qallunaajaqqani
atuarneq. Taamaalillutik atu-
artut qallunaatut oqaasillit
Nuummiittut ima kalaallisut
ilikkarsimatigissapput kalaa-
liaqqanut akuliullutik atua-
qateqalersinnaallutik. Taa-
maalillutik nunatsinni nali-
nginnaasumik atuartinneqas-
sallutik.
Piareersamertut atuartitsi-
sarnerup 1995-imi atuutiler-
sup siunertai politikerit nas-
suiaatigigaangamikkit taama
saqqummiussisarput.
Isorinnittut nalornipput.
Isumaqarput politikerit imaa-
liallaannaq terlinganik qallu-
naajaqqat atuaqatigiiltarnerat
atuutseqqileraat, uffa nam-
minnerpiaq ukiup siuliani a-
torunnaarsillugit.
Nuummi atuarfiit sianerfi-
geqattaareerlutik isorinnittut
isumaqatigisariaqarput:
Piareersamertut atuartinne-
qartut ukiorpaalunni taama
ingerlaannartarput. Nuunniss-
aat ajornarsigaluttuinnarpoq.
Imaassinnaavoq meeqqat atu-
arfiata qimannissaata tungaa-
nut taama atuartut.
Amerlanerpaamik 20-t
nuunneqarput
Ilisimannittut allaat aaqqine-
rup nutaap pisoqqallu assi-
giinngissutaat paasiuminaat-
sippaat, tassa kalaaliaqqat
qallunaajaqqalu immikkut
atuartittarneri.
- Piffissap ingerlanerani
qangatut ingerlajartuinnar-
toqarpoq. Piareersarfittut a-
tuartinneqartut qallunaanik
ilinniartitsisoqarput, sammi-
sanilu tamani qallunaatut
atuartinneqarlutik, kalaallit
oqaasiinik atuartinneqassa-
gaangamik taamaallaat pin-
nagu, Nuup Kommuniani
kultureqarnermut atuartitaa-
nermullu pisortaq Paul Jør-
gensen oqarpoq.
- Kommunip allaffeqarfia-
ni atuarfinniluunniit ataasi-
akkaani ilisimatinneqarsin-
naanngilagut atuartut qasser-
piaat ukiuni sisamani atuut-
sitsinerup nalaani piareersar-
nermit akuleriinnut nuutsin-
neqarsi manersut.
Ikittuinnannguuppulli, ta-
manit oqaatigineqarpoq. Ka-
tillugit 20-ussasul ingerlat-
sivimmit nalilemeqarpoq.
Tamatigut
piareersarfimmi
- Atuartut piareersarfimmiit-
tut affaat nuunneqarsimaga-
luarpata iluatsitsinermik
oqarloqarsinnaagaluarpoq,
taamaattoqanngivipporli. A-
nguniagaq angusinnaasiman-
ngilarput, Hendrik Lennert o-
qarpoq, Nuussuarmi Kangil-
linnguit atuarfianni pisor-
taasoq.
Atuartut piareersarfim-
miittut eqqartorneqarnerini
Hendrik Lennert nukillalaar-
tutut pivoq.
Nuussuarmi atuarfik illo-
qarfimmi qallunaajaqqanik
atuartoqarnersaavoq, atuar-
tuni 400-suni 90-it missaat.
2. klassemit 6. klassemut a-
tuaqatigiikkaat tallimat pia-
reersarfimmiipput.
Atuaqatigiit maanna 6.M,
nammineq atuartissimavai.
Amerlanersaat atuarfimmi 2.
klasse-mi aallartipput, politi-
kerillu anguniagaat angune-
qassappat qangarsuarli atua-
qatigiinnut akuleriinnut noo-
reersimassagaluarput. Maan-
na qularnarsereerpoq pia-
reersarfittut atuarnertik so-
raarummeernissamik tungaa-
nut qimassinnaaneraat, isu-
maqarpoq.
- Utaqqinerput sivitsoriar-
tortillugu nuunnissaat ajor-
narsigaluttuinnarpoq. Peror-
pallaannginnermi klasse-p
qimannissaa ajornaanneru-
sarpoq, Hendrik Lennert o-
qarpoq.
Qallunaat akornanni
Atuartut piareersarfimmiittut
akuleriinnut nuunnissaannut
ajornarneranut pissutsit arla-
liupput, atuarfiup pisortaa i-
sumaqarpoq.
Nuummi qallunaaqameru-
jussua peqqutaalluni meeqqat
qallunaajunerusunik kamma-
laasersortarput. Kalaallisut
atuartinneqaraangamik aat-
saat kalaallit oqaasii sammi-
sarpaat.
Tamatuma saniatigut ilin-
niartitsisumut ajornaatsuin-
naanngilaq kalaallit oqaasii-
nik ilinniartitsiniarluni, ta-
manul pissarsiaqaataaffiusu-
mik, atuartut nutaat takkuttu-
artillugit.
Arlalitsigut atuartitsineq
aallaqqaataanit aallartinne-
qartarpoq. 11 i n n i årti tsi suttaaq
artukkerneqartarput kalaallit
oqaasii takornartat oqaasiisut
ilinniartitsissutiginiarlugit i-
linniutit namminneq inerisar-
taramikkit, atuarfiup pisortaa
ajuusaarpoq.
- Sapaatip akunneranut na-
lunaaquttap akunnerini arfi-
nilinni kalaallisut ilinniartin-
niarnerini nukippassuit ator-
taraluarlugit atuartut kalaal-
lisut ima ilikkartigisinnaann-
gillat kalaaliaqat akornanni
atuarnermik malinnaasin-
naallutik. Tamanna nassue-
rutigisariaqarparput, Hendrik
Lennert oqarpoq.
Meeqqat qallunaatut oqaa-
sillit atualinnginnerminni bør-
nehave-mi børnehaveklasse-
milu akuleriiffiusumiissima-
sut allatorluinnaq inissisimap-
put, erseqqissaavoq.
- Atuaqatigiinni akuleriif-
fiusuni ippinnaateqanngitsu-
mik atuarput.
Misissuinissaq pisari-
aqarpoq
- Angajoqqaat ukiut marlus-
suit qaangiunnerini Danmar-
kimut utissamaartut meeq-
qamik akitleriinni atuartin-
neqarnissaat soqutigaat?
- Kommunip misissuinera
malillugu angajoqqaat amer-
lanerit soqutiginnipput. O-
qaatigeriikkattullu meeqqat
arlallit kalaallisut atuartitsif-
fiuni atuarput.
- Siunertarineqaraluartu-
tut atuartut akuleriinnut
nuutsinninneqartannginne-
rat angajoqqaat pakatsissu-
tigaat?
- Isumaqarpunga paasin-
naagaat siunertat eqquutsik-
kuminaatsinneqarmata.
- Suut meeqqanut pitsa-
anerunersut ukiut tamaasa
naliliisarpugut - atuartoq
klasse-p tullianut nuussaner-
soq, imaluunniit qallunaaja-
raannarnut kalaaliaraannar-
nulluunniit nuussanersoq. A-
ngajoqqaallu nalileeqataasar-
put.
- Assersuutigalugu sioma
atuartut ilaat piareersarfim-
mit akuleriinnut nuutsippa-
gut, kinguninnguali taamaa-
tiinnarlugu, ippigalugu toq-
qissisimanngimmata paasi-
narsimmat. Tamanna piler-
tortumik malugineqartarpoq,
Hendrik Lennert oqarpoq.
- Piareersaifiilli ataatsi-
mut isigalugit suut aaqqiis-
sutaasinnaappat - oqarputit
iluamik ingerlanngitsoq. A-
tuartut akunnemi amerla-
nerni kalaallisut ilinniartin-
neqassappat?
- Ugguunannguaq aaqqii-
soqarsinnaanngilaq, atuarfi-
up pisortaa oqarpoq, talinilu
siaaqqillugit.
- Akunnerit amerlanerit
kalaallisut ilinniartitsinissaq
aaqqiissutaasinnaanngilaq -
aammattaarmi ilinniartitsisut
kalaallisut oqaasillit atuar-
fimmi maani amigaatigaagut.
- Nassuerutigisariaqarpa-
rput aaqqiinerup siunertaa a-
nguneqanngilluinnartoq. Mi-
sissorneqarnisaa pisariaqar-
poq, Hendrik Lennert oqar-
poq.
Nuuks modtageklasser tæt på fiasko
Danske elever fortsætter i årevis i modtageklasse. Det er næsten umuligt at
flytte dem til grønlanske klasser. Skoleinspektør ønsker eftersyn af
ordningen
Sivitsortoorutta atuartut piareersarfmnit akuleriinnut
nuutsinnissaat ajornarsigaluttuinnassaaq, Hendrik Lennert
oqarpoq, Kangillinnguit atuarfianni pisortaq.
Det bliver sværere og sværere at flytte eleverne fra
modtageklassen, jo længere vi venter, siger Hendrik
Lennert, skoleinspektør ved Kangillinnguit skolen.
NUUK (KB) - Et par år,
måske tre, i en dansksproget
modtageklasse. Så skulle de
dansksprogede elever i Nuuk
have lært så meget grøn-
landsk, at de kunne flyttes til
de integrerede, grønlandsk-
sprogede klasser. Og få en
almindelig grønlandsk skole-
gang.
Sådan udlagde landspoliti-
kere teksten, når de forklare-
de intentionerne bag ordnin-
gen med modtageklasser, der
blev indført i 1995.
Kritikere var skeptiske. De
mente, at politikerne med et
snuptag og ad bagvejen hav-
de genindført de danske klas-
ser, de selv samme politikere
havde nedlagt året før.
Efter en rundringning til
skoler i Nuuk, må man give
kritikerne ret:
År efter år fortsætter ele-
verne i modtageklasse. Det
bliver sværere og sværere at
flytte dem. Og måske bliver
de i modtageklassen, indtil
de forlader folkeskolen.
Højst 20 elever flyttet
Selv de indviede har svært
ved at se forskel på den nye
ordning og det gamle system
med henholdsvis dansk- og
grønlandsksprogede klasser.
- Tingene fungerer langt
hen ad vejen som i gamle
dage. Modtageklas’serne har
danske lærere og bliver
undervist på dansk i alle fag,
undtagen når der står grøn-
landsk på skemaet, siger Paul
Jørgensen, der er direktør i
Nuup Kommuneas kultur- og
undervisningsforvaltning.
Hverken på rådhuset eller
på de enkelte skoler er det
muligt at få oplyst præcis
hvor mange elever, der er
overflyttet fra modtage- til
integreret klasse i løbet af
ordningens fire år lange leve-
tid.
Men der er tale om et fåtal,
lyder meldingen alle steder
fra. Måske 10-20 i alt, vurde-
rer forvaltningen.
Altid i modtageklasse
- Måske kunne man tale om
en succes, hvis vi havde
overflyttet halvdelen af ele-
verne, der går i modtageklas-
se, men det er jo langt fra
tilfældet. Vi har ikke formået
at nå det mål, man satte sig,
siger Hendrik Lennert, skole-
inspektør på Kangillinnguit
skolen i Nuussuaq.
Hendrik Lennert slår ofte
ud med armene, opgivende,
når talen falder på ordningen
om modtageklasser.
Skolen i Nuussuaq er den
skole i byen, der har flest
dansksprogede elever, cirka
90 ud af godt 400. De er for-
delt i fem modtageklasser fra
2. til 6. klassetrin.
Klassen, der nu hedder 6.
M, har han selv undervist.
Langt hovedparten af elever-
ne startede på skolen i 2.
klasse og burde derfor være i
integreret klasse, hvis politi-
kernes mål skulle nås. Nu er
det tvivlsomt, om de forlader
modtageklassen, før de står
med afgangsbeviset i hånd-
en, mener han. .
- For det bliver sværere og
sværere at flytte dem, jo læn-
gere vi venter. Det er lettere
at skifte klasse, når man ikke
er så gammel, siger Hendrik
Lennert.
Det danske miljø
Der er flere årsager til, at det
ikke er lykkedes at integrere
eleverne i modtageklasserne
i den grønlandske skole,
mener skoleinspektøren.
Det store dansksprogede
miljø i Nuuk betyder, at nog-
le børn hovedsageligt har
danske kammerater. De stif-
ter stort set kun bekendtskab
med grønlandsk i de timer,
det er sat på skoleskemaet.
Dertil kommer, at det er
sin sag for en lærer at under-
vise en klasse i grønlandsk,
så alle får udbytte af det, når
der jævnligt kommer nye
elever til.
Ofte starter undervisnin-
gen på det nærmeste forfra.
Og yderligere er lærerne
belastet af, at de selv må
udvikle materialer til under-
visning i grønlansk som
fremmedsprog, beklager
inspektøren.
- Så selv om vi bruger
mange ressourcer på at give
dem seks timer grønlandsk
om ugen, lærer de ikke spro-
get nok til at følge undervis-
ningen i en grønlandskspro-
get klasse. Det må vi konsta-
tere, siger Hendrik Lennert.
Anderledes ser det ud med
de dansksprogede børn, der
har gået både i integreret bør-
nehave og -børnehaveklasse,
inden de starter i skolen,
understreger han.
- De går i integrerede klas-
ser uden problemer.
Eftersyn nødvendigt
- Er forældre, der måske har
planer om at rejse tilbage til
Danmark efter et par år
overhovedet interesseret i at
få barnet i en integreret klas-
se?
- Flertallet af forældre er,
viser en undersøgelse, kom-
munen har lavet. Og som
sagt går en del dansksproge-
de børn i klasser, hvor der
undervises på grønlandsk.
- Er forældre skuffede
over, at det ikke lykkes at
flytte eleverne til integrerede
klasser, som intentionen var?
- Jeg mener, der er forstå-
else for, at det er vanskeligt
at leve op til målsætningen.
- Hvert år vurderer vi,
hvad der er bedst for eleven -
om barnet skal op i næste
klasse, og om det skal være
en dansk- eller grønlandsk-
sproget klasse. Og forældre-
ne er med i den vurdering.
- Eksempelvis flyttede vi
forrige år elever fra modtage-
ti 1 integreret klasse, men
opgav det kort efter igen, for-
di de tydeligt ikke trivedes.
Det mærker man heldigvis
hurtigt, indskyder Hendrik
Lennert.
- Men hvad er løsningen
på ordningen med modtage-
klasser generelt - det funge-
rer ikke, siger du. Skal ele-
verne have endnu flere timer
i grønlandsk?
- Løsningen ligger ikke
lige for, siger skoleinspek-
tøren, der igen slår ud med
armene.
- Jeg tror ikke, løsningen
er flere timer i grønlandsk -
iøvrigt mangler vi jo grøn-
landsksprogede lærere også
her på skolen.
- Vi må konstatere, at mål-
sætningen med ordningen
langt fra er nået. Den trænger
til et eftersyn, siger Hendrik
Lennert.
ASS./ FOTO: AG