Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 21. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen •
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Demokrati aseruuttoq misigalugu
Inatsisartunut ilaasortaq Mikael Petersen
AG-kkut imminut illersoriaraluarpoq,
oqarluni kalaallit demokrati atorlugu
ingerlatsinerat tamarmi aseruulluinnarsi-
masoq. Naalakkersuisummi aningaasa-
qamermullu ataatsimiititaliaq Isumagin-
ninnermi Pisortaqarfimmut aningaasalii-
titsiniamini kusanaatsoq ilisimagaat o-
qaatigaa. Neriuppugut ilumoorsimassan-
ngitsoq, aammami allamik saatitsiniar-
nertut isikkoqarluinnarpoqi. Tamannali
ilumoorsimassappat iliuusissaq ataasiin-
naavoq, tassalu ilaasortat tamarmik po-
litiinut unnerluutigineqamissaat, naalak-
kersuisullu akisussaaffeqamerat pillugu I-
natsisartut inatsisaat (§6) malillugu
pineqaatissinneqamissaat.
Kisianni pissutsit taama ajortigisimagu-
nanngillat. Maannamut taamaallaat Mi-
kael Petersen-ip Inatsisartunut salloqit-
taasimaneranut uppemarsaatissanik taku-
saqarsinnaavugut. Peersitaasariaqarpoq,
neriunarporlu aviisip naqinneqarnerani
tamanna pereersimassasoq.
Tassalu politiinut unnerluutigineqar-
nissaa kisinngorutissaaq.
Kingulleq pinngitsoomeqarsinnaanngi-
laq. Inatsisit uniorlugit iliuuseqartut pine-
qaatissinneqartussaapput, pingaartumik
taaliortut politikeriutillugit. Kalaallit Nu-
naanni taamatut kinguneqartitsisarneq
annikippallaarsimavoq. Ileqqorissaarnis-
sap inatsisillu sussakkeerneqartarnerat
politikerit tungaannit akueriinnarneqar-
tarsimapput, kisianni ombudsmandip
Qaqortumi kollegiamik suliarinnittussar-
siuussineq aalajangiiffigimmagu - tama-
tumalu kinguneranik naalakkersuisuu-
simasut politiinut unnerluutigisaammata -
aviisimi isumaqarsimagaluarpugut pissut-
sit nutaat atuunnialersut. Kisianni Mikael
Petersen sapaatit akunnialuini inatsisit
uniorlugit iliuuseqarsimavoq, minnerpaa-
milluunniit iliuuseqarfigineqarani.
Angut taanna peersinniarli, politiinullu
unnerluutigalugu!
SUSSA UAGUT inuttut nallinnassusia
pillugu saqqummiussiffigineqaqinata,
inullu aalajangersimasoq pinngitsoome-
qarsinnaanngitsumik isomartorsiorneqar-
mat Siumut tusagassiortunut malersueqi-
nani. Nunamimi qilersorsimanngitsunik
tusagassiorfdinni politikeriulluni atugas-
sat taamaapput.
Siusinnerusukkut Mikael Petersen ku-
sanaatsuliorsimalluni aviisip saqqaanii-
tinneqartarpoq, kingornagullu oqaloqati-
gineqarami oqaluunneqaraluarluni qinik-
katut akisussaasuulluni inatsisit uniorlu-
git iliuuseqarsimagaanni, taamatut saq-
qummiunneqarnissaq pinngitsoomeqar-
sinnaanngitsoq. Tamannalu pinngitsoor-
neqarsinnaanngilaq naalakkersuisunut
ilaasortaq... eqqunngitsumik paasinerluu-
taasinnaasumilluunniit inatsisartunut
paasissutissiisimappat, imaluunniit inat-
sisartut oqaluuserisassamik oqaluuserin-
ninneranni paasissutissanik oqaluuseri-
sap inatsisartunit aalajangiiffigineqar-
nissaanut annertuumik pingaaruteqartu-
nik nipangiussisimappat (akisussaaffe-
qameq pillugu inatsimmi § 6, imm. 2).
Taamaammat inuttut nammineq tamatu-
ma nuanninnginnera pillugu qanorluunniit
aliasutsigigaluaruni, tusagassiortullu isor-
nartorsiuinermini pisuussuteqanngitsorpas-
suamik eqquinissartik eqqarsaatigitigigalu-
arpassuk, tamanna iluaqutaanngilaq.
Tusagassiortut tamakkuninnga eqqarsaa-
teqassallutik pisussaanngillat. Mikael
Petersen-imuna nammineq iliuutsimi ki-
ngunissai eqqarsaatigisassarigai. Nammi-
neerluni naalakkersuisunut ilaasortatut
akisussaasuugami, pingaartumik suliami
inatsisit malillugit ingerlattussaallugit!
NAALAKKERSUISOQ missingersuuti-
nut eqqarsaatersuutini pillugit allamut
saatitseriaraluarnermini nallinnaannar-
poq. Tamanit akerlerineqarpoq tunniu-
tiinnarsimasariaqaraluarlunilu.
Kukkunersiuisoqarfik Deloitte & Tou-
che Aningaasaqamermut Ataatsimiititali-
amut nassuiaasiomermini allappoq, kuk-
kunersiuisut »tunngavissaqartutut isuma-
qarput, 1998-imi atuinerusimaneq pisor-
taqarfimmit ilisimaneqarsimasoq, iluaqu-
tissatullu atorniarneqartoq 1999-imut
ilassutitut aningaasaliissutissanut inat-
simmi siullermi tapiiffigineqamissami«.
Oqaassut sakkortuvoq. Saqqummiussi-
soq asuliinnartuunngilaq, tassaallunili
kukkunersiuisoqarfik tatigisaq, Nammi-
nersomerullutik Oqartussani suliaminik
annaasaqamissamik soqutiginninngitsoq.
Deloitte & Touche allakkami »Tunnga-
vissaqartutut isumaqarpugut«, tassa isu-
maqarpoq »Uppemarsarsinnaavarput«.
TAAMAAMMAT allaqquffissaqanngi-
laq. Mikael peertariaqarpoq, qanorluun-
niit inuit ilaannut ajunngisaartartigigalua-
runi.
Nunami allami, uatsinnut assersuunne-
qarsinnaasumi Mikael qangalili peersitaa-
reersimassagaluarpoq. Pineqartorlu AG-
kkut saqqummersoq siulleq aviisi saq-
qummermat unnukkut angerlarsimaffim-
minut sianerfigineqarsimasariaqaraluar-
poq aqagukkut takkuteqquneqarani, un-
nullu taanna imaluunniit aqagukkut ullaa-
ralaarsuarmi naalakkersuisut siulittaasua-
ta tusagassiortunut nalunaarutigisimasari-
aqaraluarpaa, suliaq maanna misissuillu-
arfigineqalersoq. Tamatumanilu sooruna-
mi politiinut unnerluutiginninnissaq pin-
ngitsoortinniarsimassagaluarlugu.
Qujanartumik maani politiinut unner-
luutiginnittoqassanersoq Inatsisartunit
aalajangemeqartarpoq, maannalu ataatsi-
miipput. Taamaammat suliaq qaqillugu
politimesterimut ingerlateqqipallanniar-
lissuk, maannalu taanna politikerit nunap
inatsisaanik suusupaginnittamerat pillugu
misissugaqarpoq.
Tamannalu tuaviuunneqamiarli, aam-
maloorluta demokrati aseruussimasoq
misigeqqinnginniassavarput.
En smag af råddent demokrati
Landstingsmedlem Mikael Petersen har i
AG forsøgt at dække over sig selv ved at
sige, at det samlede grønlandske demo-
krati er bundråddent. Han beskylder nem-
lig både landsstyret og finansudvalget for
at have haft kendskab til hans ufine bevil-
lingsstrategi i socialdirektoratet. Det er
forhåbentlig ikke sandt og stinker da også
langt væk af afledningsmanøvre. Men
hvis det var sandt, er der kun ét at gøre,
nemlig at sende landsstyret hjem, anmel-
de samtlige medlemmer til politiet og få
dem idømt en foranstaltning efter lands-
tingsloven om landsstyremedlemmers
ansvarlighed (§ 6).
Men så galt er det vel ikke. Foreløbig
kender vi kun dokumentation for, at det er
Mikael Petersen, der har narret Landstin-
gets medlemmer. Det er ham, der skal
smides ud, og det er forhåbentlig sket, når
dette er trykt.
Og så er der kun tilbage at anmelde
ham til politiet.
Det sidste kan slet ikke undgås. Når
man har overtrådt loven, så skal hamme-
ren falde, i særdeleshed over en politiker.
Det har der været alt for lidt af i Grøn-
land. Det har været politisk acceptabelt at
blæse på både moral og lovgivning, men
med ombudsmandens afgørelse i sagen
om kollegielicitationen i Qaqortoq - og
den følgende anmeldelse af det tidligere
landstyre til politiet - troede vi her på bla-
det, at nye tider var på vej. Og så har Mi-
kael Petersen alligevel nu gået rundt som
lovbryder i ugevis, uden der er sket ham
det mindste.
Få den mand ud og meld ham til politiet!
OG FRI OS SÅ FOR hans private ynke-
lighed og Siumut-partiets hetz mod pres-
sen, fordi den som her retter en uundgåelig
kritik af en enkeltperson. Sådan er det at
være politiker i et land med en fri presse.
Vi har tidligere haft Mikael Petersen på
forsiden for nogle slemme forseelser og i
en efterfølgende samtale forsøgt at argu-
mentere for, at man som offentlig person
med bunker af ansvar ikke kan undgå at
blive hængt ud, når man begår ulovlighe-
der. Og det gør man, når man som lands-
styremedlem ...giver Landstinget urigtige
eller vildledende oplysninger eller under
Landstingets behandling fortier oplysnin-
ger, der er af væsentlig betydning for
Landstingets bedømmelse af sagen (§ 6,
stk. 2 i ansvarlighedsloven).
Og så nytter det ikke, man græder snot
over, at det personligt og privat er ubeha-
geligt, og at pressen da også må tænke på,
hvor mange uskyldige, der berøres af kri-
tikken. Det er ikke pressens opgave at
tage den slags hensyn. Det er Mikael
Petersen, der skal tænke over konsekven-
sen af sine handlinger. Det er ham, der
som ansvarligt landsstyremedlem først og
fremmest må føre sit embede indenfor
lovens rammer!
LANDSSTYREMEDLEMMETS forsøg
på at bortforklare sin kreative budgettænk-
ning er ynkelig. Han har alle odds imod sig
og kan lige så godt krybe til korset.
Revisionsfirmaet Deloitte & Touche
skriver i en redegørelse til finansudvalget,
at revisionen »har begrundet formodning
om, at overforbruget i 1998 var direktora-
tet bekendt, og man ville anvende dette
som løftestang til den første tillægsbevil-
lingslov i 1999«.
Det er en alvorlig svada. Og ikke fra
hvem-som-helst, men af et velanskrevet
revisionsfirma, der bestemt ikke er inter-
esseret i at miste arbejde for hjemmesty-
ret. Når Deloitte & Touche således skri-
ver, at »Vi har begrundet formodning«, så
betyder det: »Vi kan dokumentere...«.
DER ER ALTSÅ ingen vej udenom. Det
er ud med Mikael, uanset hvordan vi ven-
der og drejer det, og uanset hvor flink en
fyr han er for nogle.
I lande, vi ellers godt vil sammenligne
os med, var Mikael for længst blevet
afsat. Og i forbindelse med denne sidste
sag ville han have fået en opringning
hjemme den aften, AG bragte historien
første gang, med besked om at blive
hjemme næste dag, og regeringschefen
ville samme aften eller næste morgen før
Fanden fik sko på, have sendt en presse-
meddelelse ud med løfte om, at sagen nu
undersøges til bunds. Og så ville han
naturligvis have gjort, hvad han kunne for
at undgå en politianmeldelse.
Her i landet er det heldigvis Landstin-
get, der tager stilling til politianmeldelser,
og tinget har netop samling nu. Derfor
skal Landstinget tage sagen op og se at få
den lempet over til politimesteren, som
efterhånden er ved at få tag på at under-
søge forholdene omkring politikernes
amoralske holdning til landets love.
Og lad det ske i en ruf, så vi ikke endnu
engang skal gå rundt med en smag af råd-
dent demokrati i munden.s