Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 21. OKTOBER 1999-9
Grønlandsk fra
Landstingets
talerstol, tak
SIK opfordrer
til, at der kun
tales
grønlandsk fra
landets mest
agtværdige
talerstol
NUUK(LRH) - Ved hver
enste l.maj demonstration
holder formanden for SIK,
Jess G. Berthelsen en dun-
dertale til landets lovgive-
re. Hver gang opfordrer
han til, at grønlandsk bli-
ver førstesprog i landet.
Derfor har SIK grebet
fat i emnet efter drøftelser
i Landstinget.
- Vi mener, at man ude-
lukkende skal kunne tale
grønlandsk fra landets
mest agtværdige talerstol -
landstingets talerstol, siger
Jess G. Berthelsen.
AG: - Det betyder, at 1
er imod, at for eksempel
Anders Nilsson sidder i
Landstinget?
- Ikke det mindste.
Anders Nilsson er velkom-
men til at sidde i Landstin-
get, han skal bare tale
grønlandsk fra talerstolen,
siger Jess G. Berthelsen.
- Vort mål har hele tiden
været, at det grønlandske
sprog skal prioriteres. Det
er trods alt det sprog, som
90 procent af befolkingen
taler, siger han.
Kun grønlandsk fra
SIK
- Da det netop er en erk-
læret politik i SIK, at det
grønalndske sprog skal
være hovedsproget, mener
vi ikke, at det er utidig ind-
blanding i Landstingets
arbejde, at vi giver udtryk
for, hvad vi mener om det-
te, siger Jess G. Berthel-
sen.
- Selv har vi som konse-
kvens af vores politik
besluttet, at alle breve, der
udgår fra SIK skal være på
grønlandsk, og at vi ikke
vil besvare henvendelser,
som udelukkende forelig-
ger på dansk.
- Vi mener samtidig, at
der bliver brugt alt for
mange penge på oversæt-
telser og tolkning her i lan-
det.
- I dag bliver der brugt
mindst fem millioner kro-
ner om året i tolkning i
hjemmestyret og minimum
15 millioner kroner i kom-
munerne.
- Vi mener, at alt for
mange tilkaldte blot læner
sig tilbage i stolen i for-
ventning om, at tingene
bliver oversat for dem og
dermed undlader at lære
grønlandsk. Og på den
anden side forkæler vi
grønlændere dem alt for
meget.
- For eksempel er Qano-
rooq undertekstet på dansk
på trods af, at det burde
være ganske overflødigt,
for hvis de er så interesse-
rede i, hvad der sker her i
landet, burde de også lære
at tale vort sprog, siger
Jess G. Berthelsen.
Inatsisartut Kultureqarnennut Ilinniartitaanermullu Ataatsi-
miititaliaata apeqquserpaa, nunap immikkoortuini meeqqat
oqaaseqartartussaat sisamaasut kommunini nunaqarfmnilu
ataasiakkaani meeqqat oqaaseqartartuisut ulluinnarni
atuussinnaanersut.
Landstingets kultur- og udannelsesudvalg stiller et stort
spørgsmålstegn ved, om fire regionale børnetalsmænd i
praksis vil være i stand til at fungere som et talerør for
børnene i de enkelte kommuner og bygder.
Siunnersuisoqatigiinnikpilersitsinissaq
itigartinneqarpoq
Inatsisartut kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaani
meeqqat pillugit Siunnersoqatigiiffiliornissaq pisariaqartinneqanngilaq
NUUK(LRH) - Kultureqar-
nermut Ilinniartitaanermullu
ilaasortat, tassaasut siulittaa-
soq Olga Poulsen, IA, Per
Berthelsen aamma Ruth He-
ilmann, Siumut, Augusta
Salling, Atassut aamma Mo-
gens Kleist, Kattusseqatigiit
innersuussuteqarput taamatut
ilusilimmik Meeqqat pillugit
Siunnersuisoqatigeeqalernis-
samut naalakkersuisut siun-
nersuutaat itigartinneqassa-
soq.
- Meeqqat atugarisaasa pit-
sanngorsaavigineqamissaan-
nik kiisalu soqutigisaasa, pi-
sariaqartitaasa pisinnaatitaaf-
fiisalu isiginiarneqartarnis-
saannik siunnersuummi siu-
nertarineqartut ataatsimiitita-
liamit isumaqatigiittumit ta-
persemeqarput. Ataatsimiiti-
talialli isumaqatigiissup suli-
ap taamaattup meeqqat pillu-
git siunnersuisoqatigiinnik
aaqqissuunneqarnermikkut
annertunerusumik qitiusu-
mik inissisimatinniarneqar-
tunik aallaaveqartinniarne-
qarnera akuersaarsinnaan-
ngilaa.
- Ataatsimiititaliap allatut
oqaatigalugu nunap immik-
koortuini meeqqat oqaase-
qartartussat sisamaasut kom-
munini nunaqarfinnilu ataa-
siakkaani meeqqat oqaase-
qartartuisut ulluinnarni a-
tuussinnaanerat apeqquser-
paa, Inatsisartut Kultureqar-
nermut Ilinniartitaanermullu
Ataatsimiititaliaat Inatsisar-
tunut isumaliutissiissummini
taama allappoq.
Alapernaattussaq
Ataatsimiitsitaliaq erseqqis-
saavoq Isumaginninnermik
Iluarsaaqqinnermut Ataatsi-
miititaliarsuup isumaliutis-
siissummini oqartussaaffim-
mik (meeqqat ombudsmand-
iannik), meeqqat inuusuttu-
aqqallu pisinnaatitaaffiisa tu-
ngaasigut »alapernaattussa-
mik« pilersitsisoqarnissaa
nangaasaarutigimmagu.
Tamatumunnga ilaatigut
tunngavigaa, »meeqqat om-
budsmandiata« suliassaasa
sinnerisa oqartussaaffinnit
allanit ingerlanneqareerne-
rat.
Aamma ataatsimiititaliaq
erseqqissumik isumaqarpoq,
meeqqat pisinnaatitaaffii pi-
sariaqartitaallu najukkani
namminerni ineriartortinne-
qartariaqartut, tamannali
meeqqat pillugit siunnersui-
soqatigiinnik pilersitsinissa-
mik siunnersuummi siunerta-
rineqanngilaq.
Taamaammat meeqqat pi-
sariaqartitaat piviusumik aal-
laavilimmik isumagineqar-
sinnaaqqullugit ataatsimiiti-
taliap taarsiullugu siunner-
suutigaa, naalakkersuisut
meeqqap pisinnaatitaaffiisa
ineriartortinneqarsinnaane-
rannut patajaallisaavigine-
qarsinnaaneranullu tunnga-
tillugu najugarisani sulinerup
qanoq ingerlanneqarsinnaa-
neranut periarfissanik qulaa-
jaallutillu misissuissasut.
Ataatsimiititaliap naalak-
kersuisut kaammattorpa,
kommunit qanittumik sule-
qatiginiaqqullugit, aammalu
meeqqat atugaat pitsanngor-
saaviginiarlugit najukkani
namminerni suliniutaareersut
eqqumaffiginiaqqullugit.
Ataatsimiititaliap ilanngul-
lugu kaammattuutigaa, sulia-
mut tassunga peqatigitillugu
meeqqat pisinnaatitaaffii pil-
lugit qaammarsaaniutit paa-
sisitsiniaanerillu aallartinne-
qassasut, taakku aqqutigalu-
git susassaqartut tamarmik, i-
nersimasut meeqqallu, meeq-
qat pisinnaatitaaffiisa suune-
rinik itemga tikillugu paasi-
saqarsinnaaqqullugit.
Bømeråd indstillet til forkastelse
Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg er enig om,
at det ikke er nødvendigt med et børneråd
NUUK(LRH) - Et enigt kul-
tur- og uddannelsesudvalg
bestående af formand, Olga
Poulsen, IA, Per Berthelsen
og Ruth Heilmann, Siumut,
Augusta Salling, Atassut og
Mogens Kleist, Kandidatfor-
bundet, anbefaler Landstin-
get at sige nej til dannelsen af
et Børneråd, sådan som
landsstyret har foreslået det.
- Et enigt udvalg tilslutter
sig forslagets målsætning
om, at der skal arbejdes for at
forbedre børns vilkår og for
at deres interesser, behov og
rettigheder tilgodeses. Men
et enigt udvalg kan ikke til-
slutte sig, at et sådant arbejde
skal rodfæstes i et børneråd,
hvor tyngden i organisatio-
nen lægges i et centralt pla-
ceret organ.
- Udvalget stiller med
andre ord et stort spørgsmål-
stegn ved, om fire regionale
børnetalsmænd i praksis vil
være i stand til at fungere
som et talerør for børnene i
de enkelte kommuner og
bygder, skriver Landstingets
kultur- og uddannelsesud-
valg i sin betænkning til
Landstinget.
Ingen vagthund
Udvalget gør opmærskom på,
at Socialreformkommissio-
nen fraråder etableringen af
»et organ (børneombuds-
mand), som skal fungere som
»en vagthund« for børns og
unges rettigheder. Begrun-
delsen er blandt andet, at en
Børneombudsmands øvrige
opgaver allerede i dag vareta-
ges af andre myndigheder«.
Det er iøvrigt udvalgets
klare opfattelse, at arbejdet
med at sikre og udvikle børns
rettigheder og behov skal
rodfæstes lokalt, hvilket der
ikke er lagt op til i forslaget
om etablering af et børneråd.
Udvalget foreslår derfor, at
landsstyret i stedet afdækker
og undersøger mulighederne
for, hvordan de lokale initia-
tiver vedrørende arbejdet
omkring børns rettigheder
kan udvikles og styrkes, så
børnenes behov reelt bliver
imødekommet.
Udvalget opfordrer iøvrigt
landsstyret til at indgå i en
tæt dialog med kommunerne
og til at rette opmærksomhe-
den mod de lokale initiativer,
der allerede er taget i be-
stræbelserne på at forbedre
og udvikle børns vilkår.
Samtidig med dette arbej-
de opfordrer udvalget til, at
der iværksættes oplysnings-
og informationskampagne
om børns rettigheder, hvori-
gennem alle parter, voksne
som børn, skal få en til-
bundsgående forståelse af,
hvad børns rettigheder er.
Inatsisartut
oqaluttarfiannit
kalaallisuinnaq,
qujanarsuaq
Nunatsinrd oqa-
luttarfiit pingaar-
nersaannit kalaal-
lisuinnaq oqalutto-
qartarnissaa SIK-p
kajumissaarutigaa
NUUK (LRH) - 1. maj
isummamik saqqummer-
sitsiniarnerit tamaasa SIK-p
siulittaasua Jess G. Berthel-
sen nunatsinni inatsisilior-
tunut sakkoituumik oqalu-
giartarpoq. Tamatigut piu-
masarisarpaa nunatsinni
kalaallit oqaasii pingaar-
nertut atomeqalissasut.
Tamatuma inatsisartuni
oqallisigineqarnerata ki-
ngoma SIK-p pineqartoq
isumaqatigaa.
- Nunatsinni oqaluttarfiit
pingaamersaannit- inatsi-
sartut oqaluttarfiannit - ka-
laallisuinnaq oqaluttoqarta-
riaqartoq isumaqarpugut,
Jess G. Berthelsen oqarpoq.
AG: - Assersuutigalugu
Anders Nilsson-ip inatsi-
sartunut ilaasortaanera a-
kerleraasiuk?
- Naammerluinnaq. A-
kornutissaqanngilaq An-
ders Nilsson inatsisartunut
ilaasortaammat, oqalut-
tarfimmiilli kalaallisut
oqaluttariaqarpoq, Jess G.
Berthelsen oqarpoq.
- Tamatigut anguniartar-
simavarput kalaallit oqaa-
siisa pingaartinneqarneru-
nissaat. Oqaatsimmi taak-
ku atorlugit innuttaasut 90
procentii oqaluttuummata,
taama oqarpoq.
Kalaallisuinnaq
- Kalaallit oqaasiisa pi-
ngaarnertut atorneqarnis-
saat SIK-mit anguniame-
qarmat, isumaqarpugut
piffissaatinnagu Inatsisar-
tut sulinerannut akulerun-
nerunngitsoq tamanna pil-
lugu qanoq isumaqarnit-
sinnik saqqummiussiner-
put, Jess G. Berthelsen
oqarpoq.
- Taamatut isumaqarner-
put pissutigalugu aalaja-
ngersimavugut allakkat
tamarmik SIK-mit nassi-
unneqartut kalaallisuinnaq
allassimassasut, saaffigin-
nissutillu qallunaatuinnaq
allassimasut akineqartas-
sanngitsut.
- Nunamilu maani ani-
ngaasat amerlavallaat nut-
serinernut atorneqartartut
aamma isumaqarpugut.
- Namminersomerusuni
minerpaamik 5 millioner
koruunit ukiumut nutseri-
nermut ullumikkut atome-
qartarput, minnerpaamillu
15 millioner koruunit
kommuneni atorneqartar-
lutik.
- Tikisitat amerlasoor-
passuit utaqqiinnartarput
naatsorsuutigalugu nutse-
runneqarnissartik, taamalu
kalaallit oqaasiinik ilinni-
arumassanatik. Taamaalil-
luta uagut kalaallit tikisitat
nukatsippallaaqaavut.
- Assersuutigalugu Qa-
norooq qallunaatut allagar-
talersorneqartarpoq, naak
tamanna pisariaqanngillu-
innaraluartoq, tassami nu-
natsinni pissutsit soqutige-
qigunikkit oqaatsivut ilin-
niartariaqaraluarpaat, Jess
G. Berthelsen oqarpoq.