Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 21. OKTOBER 1999 • 19
Hvordan vil de løse boligproblemet?
Af Justine Thorin, Aasiaat
Vi er begyndt at høre, at boli-
gproblemet i Nuuk nu er så
omfattende, at folk er be-
gyndt at sove i containere.
Kan man blive ved med at
neglisere det?
Er det ikke lidt for dyrt i
længden, at folk bliver indlo-
geret i hotellerne, når de
kommer til byen for at arbej-
de?
Måske skulle man flytte
virksomheder og enkelte af-
delinger fra Nuuk til byer
uden boligproblemer.
For eksempel findes der
mange afdelinger i hjemme-
styret. Er det nødvendigt, at
de er i Nuuk alle sammen?
Hvorfor flytter man ikke
enkelte afdelinger til andre
byer? Derved kunne man
måske løse boligproblemer-
ne i Nuuk.
Er det fordi Nuuk er Grøn-
lands hovedstad, at hele
hjemmestyrets administrati-
on skal være i Nuuk?
Hvordan skal den omfat-
tende arbejdsløshed i de
andre byer så løses? Skal der
altid være flest arbejdsplad-
ser i de byer, hvor der er
størst boligmangel? Til-
værelsen for en boligløs bli-
ver aldrig tryg, han har ingen
hjem og føler måske hjemve
hele tiden. Enhver har behov
for et sted at bo i, især når
man bor i et arktisk område.
Ar 2000 ■ kun for sunde sjæle
Af Kunnalaat Ananiassen,
Alluitsup Paa
Overskriften minder meget
om den debat, der blev ført i
medierne for nogle år siden.
Nu hvor vi kun er få måne-
der før målet, kommer den
mand, som vi anser for en af
landets fornuftigste mænd,
med et budskab, at vi allige-
vel ikke kan nå målet, at vi
ikke er i stand til at nå den.
Hvad bilder han sig ind?
Citat: »Behandling kun til
rigtige sygdomme - landssty-
reformanden advarer om, at
Af Susanne Lyberth, Sisimiut
Det er meget overraskende at
læse side 6-artiklen om
afskaffelse af kystskibene i
AG, der udkom tirsdag den
5. oktober. Der findes nok
mange mennesker, der stil-
tiende ikke tør at sejle eller
flyve.
Men, hvilke goder har vi
førtidspensionister, der har
taget vores tøm ved udvik-
lingen af vore byer? Vi får
kun udbetalt et meget beg-
det kan blive nødvendigt at
skelne mellem, hvad han kal-
der for rigtige sygdomme og
sygdomme pådraget af mis-
brug«. Citatet er taget fra AG
nr. 75, side 11.
Det er spændende, hvad
vore kære behandlere vil
svare, de er jo ikke kommet
frem endnu. Hvis de var mig,
ville de føle det som tungere
byrde, ikke som en lettelse.
En syg person er syg, uanset
hvor personen befinder sig.
Misbruget er meget stort
her i landet, så stort, at jeg og
alle dem, der er lige så dum-
rænset beløb hver måned, og
når regningerne er betalt, har
vi ikke råd til at rejse.
Ved at følge med i Lands-
tingssamlingen kan man ikke
lade være med at genopfriske
gode minder fra barndom-
men, fordi møderne minder
om de ting, vi legede. Masser
af planer og gode mulighe-
der, hvis man bare havde råd.
Der er ellers nok at tage af
med de problemer, der bør
løses, men jeg vil på det
stærkeste gå imod afskaffel-
me som mig, har postet mas-
ser af penge i landskassen
gennem årene, men nu viser
det sig, at man ikke engang
vil unde os, hvis vi går hen
og bliver syge. Ih du godeste,
det er den tak, vi får fra land-
skassen. Hvis du bliver syg,
er det farvel.
Skribenten i AG nr. 77, side
24 har ret i, at jeg og alle dem,
der er lige så dumme som mig
betaler cirka 60 procent af sund-
hedsvæsenets udgifter. Vi er så
dumme, at vi ikke tænker på,
hvilke sygdomme, vi kan pådra-
ge os, når vi er glade. Målet »År
se af kystskibene. I stedet for
at skændes om landingsba-
nerne, bør politikerne tage de
emner op, som de allerede
var i gang med sidste år.
Blandt disse er forhøjelsen af
indtægtgrænserne for bolig-
sikringen og arbejdet for at
gøre forholdene bedre for de
ældre.
Hvis vi respekterer og vil
glæde de gamle, bør vi følge
bedre med, i stedet for kun at
dyrke os selv. At høre disse
ord, gør ondt i sjælen: Flere
2000 - Sundhed for alle« er ikke
ligefrem i lettelse, men har sna-
rere en modsat virkning.
Når de mindre bemidlede
begynder med de små glæde-
lige fornøjelser, kan de blive
ved til de ikke har flere pen-
ge, og afgifterne til landets
kasse er ikke små. Dem der
holder fest, løber hurtigt for
penge til andre formål, trods
at de fleste af pengene tilfal-
der landskassen.
Jeg vil ikke have læserne
til at tro, at jeg holder med
disse misbrugere helt og hol-
dent. Men een ting vil jeg
og flere bliver ældre, som om
man vil forfordele de ældre.
Jeg håber, at læserne kan
bruge noget af mit læserind-
læg. Vi må lære at tage kat-
ten ud af sækken, det er nem-
lig usundt at holde sine
meninger tilbage.
Til sidst: Hvorfor har vi
ikke forstået at hjælpe de
andre, når vi på den måde
kan lette vore egne forhold.
gøre opmærksom på:
Enhver, du eller jeg, kan bli-
ve ramt af sygdom.
Og landets bør ikke være
den, der tager fra de mindre
bemidlede.
Hvis vi bliver ved med at
føre landet, som vi gør i dag,
vil vore efterkommere
engang læse i deres bøgerne,
at landet en gang har været et
godt sted for profitjægere
gennem de ublu afgifter. Vi
vil til den tid heldigvis være
ude at stand til at rødme, ikke
også landsstyreformand?
Men een ting skal vi
huske: Jeg mener selv, at den
barmhjertige samarianer er et
bedre forbillede, end et liv,
der ligner løvernes liv. Vi
skal passe på med at forfor-
dele dem, vi tjener ved, vi
kan jo risikere at blive blandt
dem.
Kære landsmænd, hvorfor
tier vi bare stille i forbindel-
se med sådanne planer, det er
jo vores fremtid, det drejer
sig om. Din og min, for hvem
siger, at vi aldrig nogensinde
skal blive syge. Skal vi
oprette prioriteringsanstalter
i stedet for at opretholde
sygehusene? De ærede
mænd har jo også selv
erkendt, at alkoholisme er en
sygdom, så hvorfor skal de
mene noget andet nu?
Tænk på forholdene før I handler
Skal vi blive ved med at acceptere
politikernes rejseri?
Af Samuel Simonsen,
Paamiut
Nu hvor landet mangler pen-
ge, og hvor de opstillede
Af Emilie Olsen, formand
for Atassut i Sisimiut
Åbent brev til landsstyre-
medlemmet for fiskeri,
Aqqaluk (Simon) Olsen om
fiskeriseminaret i Grønland,
der skal holdes i Nuuk.
I forbindelse med færre
arbejdsopgaver i fiskefabrik-
kerne til lands, er Royal
Greenlands trawlere nødt til
at lande flere råvarer, i stedet
for at eksportere en stor del
kandidater til valg bliver ved
med at råbe op om, at der
mangies penge overalt, kan
Du og jeg ikke blive ved med
af fangsten direkte til udlan-
det.
Mens fabrikkerne hørte
under KGH, var det »Sisi-
miut«, »Nooralak«, »Daa-
versuakkut« m.m., der lande-
de flest råvarer, som de for-
synede fabrikkerne med,
men hvor er de i dag?
I dag bør Royal Green-
lands eksport af uforarbejde-
de rejer højst være 40 pro-
cent, mens de resterende 60
procent bliver landet. Royal
at acceptere forholdenen
stiltiende.
Så sandt som det er, vil Du
være flov over at rejse som
Greenland må tage sig sam-
men, og forsyne sine fabrik-
ker med flere rejer, i stedet
for at lukke dem.
Alligevel melder koncer-
nen ud med, at den mangler
rejer til produktionen, og det
er et forhold, der ikke kan
accepteres i Grønland. Hvor-
for var der ingen reaktion fra
politikernes side, da koncer-
nen begyndte at eksportere
direkte fra trawlerne?
»enehersker«, kun for at
ønske tillykke til visse begi-
venheder, mens landet mang-
ler penge!
Hvad er deres formål ved
disse rejser? Jeg vil ikke
komme med bestemte
eksempler, for ikke at forføl-
ge enkelte politikere.
Men selv om jeg kun som
tilskuer hører om disse rejser
gennem medierne, føler jeg
en vis flovhed over dem. I
tidligere valgkampagner og
under de nu stående lands-
styremedlemmers valgkam-
pagne, hørte vi gang på gang
noget svare:
»Ja, vi er bekendt med for-
holdet, og hvis jeg bliver
valgt ind, vil jeg arbejde for
at ændre det!«
De ord har vist sig at være
løgn hele vejen igennem.
Derfor mener jeg, at der i
Landstinget bliver nedsat et
udvalg, der vurderer, om rej-
serne nu også har et formål!
Jeg mener også, at med-
bringelserne af familie skal
stoppe. Vi er ikke amerika-
nere, eller vi skal ikke gøre
det, bare fordi man gør det i
andre lande!
Om fiskeriseminaret
Eqqaaniut
All. Juliane Sandgreen,
Aasianni Sandgreen-it sin-
nerlugit
Asasarput Otto Sandgreen,
eqqaanialaamiarparput.
Toqusoq tusaratsigu
Sandgreen-it tamatta qi-
suariaallappugut, tassami
aamma napparsimasoq ta-
matta tusannginnatsigu,
kisiannili qaangigassaan-
ngitsoq toqu qasuersaarfi-
gaa.
Otto peqqikkallarami u-
lapputiminut ilanngullugit
Sandgreen-it llulissanit,
Qasigiannguanit Aasian-
nillu, ilami Sandgreen-it
suminngaanneeraluartul-
luunniit tamaasa tikilluaq-
qullugit katersortarpaati-
gut Kitsissunnguanut. Tas-
sani anguniarlugu Svend
Sandgreen-ip, Qeqertar-
suarmik tunngaviliisup eq-
qaassutissaanut katersuini-
aqatigaluta. Tassami naa-
pikkaangatta aningaasann-
guamik tunissuteqaruma-
sut tunissuteqartarput,
aammalu Otto-p suliani
Banko-rnikkut eqqorniar-
tillugit nuannersorsuarntik
naapisimaartarpugut.
Puivornerlu ajorpara
marloriarluta naalagiartar-
nigut silaannarmi, nerlii-
viliamerpullu, tassa siul-
lerpaamik naapikkatta.
Taamaattumik pisimasut
nuannersorpassuit eqqaal-
lugit, nuiianullu Louisa-
mut inussiarnersumut tun-
ngatillugit atorsimasagut
qutsatigaagut puigussana-
gillu. Tamatta Sandgreen-
it puigugassarinngisatsin-
nik eqqaamasassaqartip-
paatigut.
Otto-llu toqunera ataq-
qinnilluta eqqaajuassavar-
put.
Louise, qujanarsuaq pe-
reersunut.
Frimærker købes
Har De brugte Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr.
kg. Klip blot frimærkerne af
konvolutterne og send hvad De
har, og vi sender Dem en check..
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13,
DK-7470 KARUP
FRIMÆRKE
PRISSTIGNING
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 3500
kr. pr. kilo, 350 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM«
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK