Atuagagdliutit - 21.10.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 21. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Kanukoka
bekræfter
boligaftale
Landsforeningen mener, landsstyret
nu forsøger at løbe fra aftale om
byggemodning af Qinngorput,
Malenelandet
Naalakkersuisut KANUKOKA-mit kajumissaarneqarput
isumaqatigiissutit naammasseqqullugit, taamalu
Qinngutsinni sanaartorfissamik nunagissaanermut
pisariaqartinneqartunik aningaasaliissuteqarlutik.
KANUKOKA opforderer landsstyret til at leve op til
indgåede aftaler og dermed afsætte de nødvendige midler
til den overordnede byggemodning af Qinngorput i
Nuup Kommunea.
Inissialiomermik isumaqatigiissut
KANUKOKA-p ilumoomerarpaa
Qinngutta nimagissarneqarnissaata isumaqatigiissutigineqamera
naalakkersuisut taamaatiinnarniaraat kattuffik isumaqarpoq
(EE) - Kanukoka tager på
det kraftigste afstand fra, at
landsstyret ikke vil stå ved
sine aftaler om at bygge vej
fra Nuussuaq til Qinngorput,
Malenelandet, som bliver
den kommende bydel af
Nuuk.
- De udtalelser der på det
seneste er kommet fra for-
skellige landsstyremedlem-
mer tyder på, at landsstyret
nu forsøger at løbe fra den
indgåede aftale om overord-
net byggemodning med hen-
visning til, at Nuup Kommu-
nea har råd til selv at betale,
skriver formanden for Kanu-
koka, Edvard Møller i et
åbent brev til landsstyret,
attesteret til landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt.
Flere aftaler
Kanukoka bekræfter, at der
eksisterer flere aftaler om
byggemodningen, hvor vejen
ud til Qinngorput indgår.
I aftalen om at overdrage
ansvaret for byggemodning i
1997 indgår den overordnede
byggemodning.
- Det fremgår af denne
aftale, at overordnet bygge-
modning i forbindelse med
inddragelse af nye landområ-
der til byudvikling fortsat er
en hjemmestyreopgave.
1 landsplanredegørelsen er
landsstyret indstillet på at
inddrage Qinngorput i Nuuk
til byudvikling med projekte-
ring og udførelse af adgangs-
vej i perioden 1999 til 2001
med henblik på boligbyggeri
i området fra år 2003.
Dele af landsstyret vil ikke
være med til at bygge denne
vej, fremgik det af udtalelse
til et program i KNR-KU i
sidste uge.
Boliger luget ud
Netop de første bevillinger
til den nye bydel er udeladt i
finanslovsforslaget for 2000,
og er ikke med i landsstyrets
almindelige bemærkninger
til finanspolitikken i de
næste år.
Ligeledes har landsstyret
foreslået at halvere det plan-
lagte boligbyggeri i Nuuk.
Det vil sige, at det offentli-
ge boligbyggeri stort set går i
stå i en by med en venteliste,
der slår rekorden i Grønland.
20 års ventetid
Der er 13 års ventetid på en
almennyttig bolig i Nuuk,
mens almindelige familier
venter i op til fem år på at
betale 10-13.000 kroner om
måneden for en privat tre-
rumslejlighed. Landsstyret
har generelt foreslået at spare
på byggeri af boliger. Be-
sparelsen rammer stort set
kun Nuuk. Der er sågar byer,
som Qaqortoq, der får for-
doblet deres boligbyggeri i
de næste år.
Boligselskabet A/S INI's
afdeling i Nuuk, regner med
at ventetiden på en bolig nu
vil blive forlænget, hvis
boligbyggeriet næsten går i
stå. Der går ikke mange år,
før ventetiden på en almen-
nyttig bolig bliver på tyve år
i Nuuk.
Aftalen binder
Kanukoka, der har indgået
disse aftaler med hjemmesty-
ret, siger, at kommunerne
skal kompenseres fuldt ud,
ved ændringer af byrde- og
opgavefordelingen.
- Ved fastsættelse af af
kompensationen til kommu-
nerne ved overdragelse af
den overordnede byggemod-
ning blev der netop ikke
kompenseret for de ekstraor-
dinært store udgifter, der er
ved inddragelse af nye land-
områder til byudvikling, men
i stedet aftalt, at det var en
hjemmestyreopgave.
Katastrofal
boligsituation
Kanukoka bekræfter, at
Nuup Kommunea i de senere
år har gjort meget for at finde
arealer, der på forsvarlig
økonomisk vis kan bygge-
modnes uden at inddrage
Qinngorput.
- Såfremt Nuup Kommu-
neas katastrofale boligsitua-
tion skal forbedres i en over-
skuelig fremtid, er det derfor
uomgængeligt nødvendigt at
inddrage Qinngorput, skriver
Edvard Møller.
Han opfordrer derfor
landsstyret til at leve op til
indgåede aftale og afsætter
de nødvendige midler til den
overordnede byggemodning
til Qinngorput.
En byggemodning af den
nye bydel vil koste 200 milli-
oner kroner, og Nuup Kom-
munea mener ikke, at den
kan løfte hele udgiften men
vil godt gå ind i den bygge-
modning, der er beskrevet i
aftalen med hjemmestyret.
Hvis hjemmestyret ikke
overholder sin del af aftalen
med kommunerne, kan Qin-
ngorput ikke tages i brug i
2003, sådan som det er plan-
lagt.
Nuup Kommunea bygger
nu en vej forbi lufthavnen ud
til bugten, men på grund af
sikkerheden, kan der ikke
flytte nogen ud til området,
før der er to veje til bydelen.
Det er den vej, som lands-
styret har lovet at starte på
allerede i år.
(EE) - Illoqarfiup ilassaata
Qinngutta tungaanut Nuus-
suarmiit aqqusinniornissa-
mik isumaqatigiissutip naa-
lakkersuisunit naammassi-
niameqannginnera KANU-
KOKA-mit sakkortuumik
akerlilemeqarpoq.
- Ulluni kingullemi naa-
lakkersuisunut ilaasortat as-
sigiinngitsut oqaaseqartame-
risa ilimasarsisippaat sanaar-
torfissamik nunagissaanissa-
mik isumaqatigiissut naalak-
kersuisunit taamaatiinnar-
niameqartoq, Nuup kommu-
nea nammineq akissaqarmat
innersuussutigalugu, KA-
NUKOKA-mi siulittaasoq
naalakkersuisunut ammasu-
mik allakkamini allappoq,
naalakkersuisut siulittaa-
suannut Jonathan Motzfeldt-
imut tigusassanngortinneqar-
simasuni.
Isumaqatigiissutit arlallit
KANUKOKA-p ilumoome-
rarpaa sanaartorfissamik nu-
nagissaanissamik arlalinnik
isumaqatigiissuteqartoq, tas-
sungalu Qinngorput ilan-
ngunneqarsimasoq.
Sanaartorfissamik nuna-
gissaanerup akisussaaffigi-
neqarneranik isumaqatigiis-
sutip 1997-imi tunniunneqar-
nerani, sanaartorfissamik nu-
nagissaanissamik isumagin-
nittussaaneq ilaavoq.
- Isumaqatigiissummit tas-
sannga erserpoq, nunaminer-
tat illoqarfiup ineriartortin-
neqameranut ilanngunneqar-
tussat sanaartorfissatut nuna-
gissarneqartarnerata isuma-
gineqarnissaa suli nammi-
nersomerusut suliassarigaat.
Nuna tamakkerlugu piler-
saarusiomermut nassuiaam-
mi naalakkersuisut piareersi-
maffigaat, Qinngorput illo-
qarfiup ineriartortinneqame-
ranut ilaassasoq, taassuma
tungaanut aqqusinniomerup
pilersaarusiomera suliarine-
qameralu pissallutik 1999-
imiit 2001-imut, tamaaani
ukioq 2003-mit inissialior-
nissaq anguniarlugu.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tat ilaasa taamatut aqqusin-
niomissaq peqataaffigiuman-
ngilaat, sap. akunnerani ki-
ngullermi KNR-imi aalla-
kaatitakkut erserpoq.
Inissiat
Illoqarfiup ilassaanut ani-
ngaasaliissutissat 2000-imut
aningaasanut inatsisissamut
siunnersuummi ilanngunne-
qarsimanngillat, ukiunullu
tulliuttunut aningaasanut po-
litikeqarnissami naalakker-
suisut nalinginnaasumik o-
qaaseqaataannut ilaanatik.
Aamma naalakkersuisut
siunnersuutigaat Nuummi
inissialiornissamik pilersaa-
rutit affaannanngortinneqar-
nissaat.
Taamaalilluni Kalaallit
Nunaanni inissamik utaqqi-
sut sivisunerpaamik utaqqif-
figisartagaanni pisortat inis-
sialiortitsinerat unilluinna-
ngajassaaq.
Ukiuni 20-ni utaqqineq
Nuummi inissamik nalingin-
naasumik utaqqineq ukiunik
13-inik sivisussuseqarpoq,
ilaqutariillu nalinginnaasut
ukiut tallimat tikillugit utaq-
qisariaqartarlutik, nammi-
nersortut inissiaataanni inini
pingasuni ineqarnermut
10.000 aamma 13.000 ko-
ruunit akomanni qaammam-
mut akiliisariaqartarlutik.
Sipaamiamermilu Nuuk ki-
serluinnangajammi eqqome-
qarpoq. Illoqarfiillu ilaqar-
put, soorlu Qaqortoq, ukiuni
tulliuttuni inissianik marlo-
riaammik amerlanerusunik
sanaartorfiusussanik.
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S-ip Nuummi immikkoor-
tortaata naatsorsuutigaa inis-
sialiorneq uningajassappat
inissamik utaqqineq sivitsus-
sasoq. Ukiut arlaqanngitsut
qaangiuppata inissamik nali-
nginnaasumik utaqqineq uki-
unik 20-nik sivisussuseqalis-
saaq.
Isumaqatigiissut
KANUKOKA taama nam-
minersomerusunik isumaqa-
tigiissuteqarsimasoq oqar-
poq, nammagassanik sulias-
sanillu agguaassisarneq al-
lanngortinneqassappat kom-
munet tamakkiisumik taar-
siiffigineqassasut.
- Sanaartorfissamik nuna-
gissaanermik isumaginnit-
tussaanerup tunniunneqame-
rani kommunet qanoq amer-
latigisunik taarsiiffigineqar-
nissaannik aalajangiinermi,
immikkut annertuumik ani-
ngaasartuuteqarnermi taar-
siissuteqartoqanngilaq, illo-
qarfiup ineriartortinnissaanut
nunaminertanik nutaanik
ilanngussinermi, taarsiullu-
guli isumaqatigiissutigine-
qarluni tamanna namminer-
somerusut suliassarigaat.
Inissaaleqineq
KNAUKOKA-mit ilumoor-
nerameqarpoq ukiuni kingul-
lemi Nuup kommunea nuna-
minertanik ujarlersimasoq,
aningaasatigut illersomeqar-
sinnaasumik sanaartorfissa-
tut nunagissameqarsinnaasu-
nik, Qinngorput ilanngutin-
ngikkarluarlugu.
- Siunissaq qaninneq eq-
qarsaatigalugu Nuup kom-
muneani inissaaleqinerujus-
suaq pitsanngortinneqassap-
pat pisariaqarluinnarpoq
Qinngorput ilanngunneqas-
sasoq, Edvard Møller allap-
poq.
Taamaattumik naalakker-
suisut kajumissaarpai isuma-
qatigiissutaasimasut naam-
masseqqullugit, Qinnguttalu
sanaartorfissatut nunagissar-
neqarnissaanut aningaasat
pisariaqartinneqartut atugas-
sanngortillugit.
Illoqarfiup ilassaata sa-
naartorfissatut nunagissame-
qamissaa 200 millioner ko-
ruuninik akeqassaaq, Nuup
kommunealu isumaqarpoq
tamanna nammineq kisimi
akilersinnaanagu, peqataaffi-
gisinnaalluguli sanaartorfis-
samik nunagissaaneq nam-
minersomerusunik isumaqa-
tigiissummi allassimasoq.
Namminersomerusut kom-
munenik isumaqatigiissuter-
tik naammassinngippassuk
Qinngorput 2003-mi atuler-
neqarsinnaanngilaq, soorlu
tamanna pilersaarutaagaluar-
toq.
Nuup kommunea mittarfik
saneqqullugu Qinngutta tu-
ngaanut aqqusinniomiarpoq,
taannali nutserfigineqarsin-
naanngilaq aqqusinernik
marlunnik atassuteqalersin-
nagu, isumannaallisaaneq
pissutigalugu.
Aqqusernullu taassuma
sananeqamissaa ukioq man-
na aallartinneqassasoq naa-
lakkersuisunit neriorsuutigi-
neqarsimavoq.
ASS./ FOTO: AG