Atuagagdliutit - 02.11.1999, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 2. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
Nunap iluanit imeq kissamerlu Nuummi misilerameqalerpoq
Nuup nunataata ilua imermik ulikkaartoq, Peter Mathæussen oqarpoq,
taannalu allatoortumik akikitsumillu sanalluni misiliinialerpoq
Qilleriviup killingani svenskit illuliaat qisuk nappameqassaaq,
taanna sanaartorneqartartunit akikinneruvoq.
Ved siden af boringerne opføres et svensk træhus,
der er betydeligt billigere end traditionelt byggeri.
NUUK(JB) - Peter Mathæus-
sen - Nuummi inuussutissar-
siummik ingerlataqartoq - u-
kiut ingerlanerini sammisar-
passuaqartarsimavoq. Isu-
massarsiani eqqarsaatigiin-
nameq ajorpai, aammali sa-
pinngisamik misilinniartar-
pai. Qulartumik saqqummi-
ussisut uniffigineq ajorpai.
Maanna isumassarsiaa pis-
sanganarluinnarpoq - imaan-
ngikkaluarpoq nuna qillerlu-
gu imermik nassaamera i-
maannaanngitsorsuusoq - i-
merli nassaava illumi eqqiaa-
nerinnarmut atorani, aam-
mattaaq allamut atorneqar-
sinnaammat.
Peter Mathæussen-ip Sve-
rige-mi suliffik svenskerlu a-
taaseq suleqatigilersimavai.
Svenskeq Søren Hjort-imik
ateqarpoq, taannalu sumi-
luunniit imermik nassaarsin-
naavoq.
Peter Mathæussen, Nuuk,
imermik kiassamermillu pis-
sarsiffissaminik qillerivoq.
Peter Mathæussen, Nuuk,
borer efter både vand og
varme.
Tassami Nuummi ikual-
laaviup avannaatungaani nu-
na qillerlugu nassaarmat taa-
ma isikkoqarpoq. Qaqqap i-
luani meterinik 53-inik ap-
parluni imeq annertoorsuaq
nassaaraa. 72 meterit tikillu-
gillu allamik putuliorniarluni
qilleriunnaarpoq, naak naqqa
suli tikinngikkaluarlugu.
Peter Mathæussen martsi-
mi Sverige-mukarmat ta-
manna aallartippoq. Tassa-
niinnermini inunnik, qaqqap
iluani imeqarneranik ilisima-
saqartunik oqaloqateqarpoq,
aprilillu aallaqqaataani ka-
laallit ingerlatseqatigiiffian-
nik, najugaqavissut annertu-
nerpaamik aktiaateqarfigi-
saannik aallartitsereerpoq.
Imeq, kiassameq
inissiallu
- Suliffiutersi sulerissagami?
- Inissiat naammattumik i-
meqarfiusut kiassarneqartul-
lu pilerigineqarnerpaasut,
Peter Mathæussen oqarpoq. -
Tamatumani siunertaq pi-
ngaarneq tassaavoq akikitsu-
nik inissialiortiternissaq, ilu-
aqutissanik atorluaaffiusunik
annikinnerpaamillu sanaar-
torfissagissartariaqartunik.
- Qilleriviup eqqaani misi-
ligummik illuliorniarpugut,
Peter Mathæussen oqarpoq. -
Svenskit illuliaannik qisum-
mik, tassanngaanniillu qillik-
kap aappaanut imermut atta-
viliisoqassaaq, aappanut ki-
assarnermut attaviliisoqas-
salluni.
Nunap iluaniit kissaq
- Imermut putusaq aqqutiga-
lugu kiassameq?
- Aap, taamaalluinnarpoq,
Peter Mathæussen ajugaasi-
maarpasilluni oqarpoq. - Ki-
assarnermut pumpiliisoqas-
saaq, tassa nunap iluaniit ki-
assarnermut, tamannali in-
nermik anitsisartumut tun-
ngassuteqangaanngilaq. Ki-
sianni nunap qaani ilorpasis-
sumilu kissassutsit assigiin-
ngillat, kissassuserlu atorlu-
arniarlugu nillataartitsiviup
motoriatut ittoq killormut
saatinneqarsinnaavoq, in-
naallagiaq atorlugu kissartu-
liortoqarsinnaalluni. Oqaati-
giinnarlugu oqartoqarsinnaa-
voq kiassamermut pumpimut
1 koruuni ikigaanni 3 koruu-
nimik nalilik utertarpoq.
Taamaaliornissaq niuerluar-
nerussaaq.
- Periaaseq taanna ilaatigut
Sverige-mi misilittameqarsi-
mavoq, paasisallu pitsaallu-
arsimallutik, taamaammallu
sooq tamaani aamma periaa-
seq taamaattoq atorluassan-
ngilarput.
- Imeq naammappa?
- Suleqatiga svenskeq er-
ngup nassaatta annertuneru-
jussua pillugu tupaallaqaaq.
Qillikkatsinni siullermi oqa-
reernittut 53 meterinik ap-
parluta imermik nassaarpu-
gut. Meterialunnguanik u-
ngasinnerusumi qillereqqik-
katta 32 meteriinnarnik ap-
parpugut. Maanna qillerinit-
sinni 94 meteri tikipparput
(sapaatiummat - aaqq.), sulili
naqqanninngilagut.
Sapaatip akunneri
marluk pingasulluunniit
- Imermi qanoq pitsaassuse-
qarpa?
- Imeq tassanngaanneersoq
imerparput, kisianni aqagu
pitsaassusaa misissorneqas-
saaq, nunatsinni erngup imi-
gassap pitsaassusissaanut pi-
umasaqaatinut naapertuun-
nersoq paasiniarlugu.
- Qaqugumi piviusunngor-
toqassava?
- Ilimagisannit siusinneru-
sumik. Ajoraluartumik qille-
rutit sanaartornerlu kingusi-
naakujupput, kisianni ullua-
lunnguit qaangiuppata suut
tamarmik piareeriarpata, sa-
NUUK (JB) - Peter Ma
thæussen - erhvervsmand i
Nuuk - har gennem tiden haft
mange jern i ilden. Han er
aldrig stoppet ved ideen, men
har altid gjort, hvad han kun-
ne for at afprøve den i prak-
sis. Han fæster ikke lid til
teoretisk pessimisme.
Denne gang er ideen usæd-
vanligt spændende - ikke for-
di det at bore vand er så fan-
tastisk - men fordi vandet
kan bruges til andet end det
sædvanlige vandpjaskeri i
husholdningen.
Peter Mathæussen har alli-
eret sig med et svensk, firma
og en svensker. Denne sidste
hedder Søren Hjort, og han
kan finde vand alle vegne.
Sådan ser det i alt fald ud,
for første gang han stak boret
i jorden et par hundrede
meter nord for forbræn-
dingsanstalten i Nuuk, var
der bid. 53 meter nede fandt
han masser af vand i fjeld-
grunden. Da han 72 meter
nede afbrød boringen for at
starte et nyt hul, havde han
endnu ikke nået bunden.
Det begyndte med, at Peter
Mathæussen var en tur i Sve-
rige i marts. Her snakkede
han med folk, der havde for-
stand på vand i fjeldgrunden,
og allerede 1. april stiftede
de et lokalt grønlandsk sel-
skab med lokal aktiemajo-
ritet.
paatit akunneri marluk pi-
ngasulluunniit atorlugil illu
sanassavarput - tassa suut ta-
maasa ilanngullugit. Imeq,
nunap iluanit kiassameq,
naqqit kiassarnerat kiassaa-
tillu. Assartuinermut akit
peqqutaasimanngikkaluarpa-
ta, kvadratmeterimut taa-
Vand, varme, boliger
- Hvad skal jeres selskab
producere?
- Boliger med masser af
vand og varme, kunderne
foretrækker, siger Peter Ma-
thæussen. - Det hele går ud
på at bygge prisbillige boli-
ger, der udnytter ressourcer-
ne bedst muligt og kræver
mindst mulig byggemod-
ning.
- Vi opfører et prøvehus
ved boringen, fortsætter
Peter Mathæussen. - Det er et
svensk træhus, som tilkobles
vand fra én boring og varme
fra en anden.
Varme fra jorden
- Varme fra en vandboring?
- Lige præcis, siger Peter
Mathæussen triumferende. -
Teknikken bygger på en
varmepumpe og såkaldt jord-
varme, men det har ikke
noget med vulkanske kalori-
er at gøre, ikke meget i alt
fald. Men der er altså en for-
skel på temperaturen ved
jordoverfladen og dybt nede
i bunden af en boring, og den
varmeforskel kan man ud-
nytte som i et omvendt køle-
skab, hvor der tilføres strøm
og dannes varme. Groft sagt
putter man en krone i varme-
pumpen og får varme tilbage
for tre kroner. Det er en god
forretning.
- Systemet er gennem-
prøvet i blandt andet Sverige,
maallaat 9.000 koruuninik a-
kilimmik sanasinnaasimassa-
galuarpugut. Kisianni 11.500
koruunit tikillugit akilimmik
sanassaagut. Taamaakkalu-
artoq illup taamatut pitsaas-
susillip sarianeranut suli aki-
kippoq.
hvor erfaringerne er ubetin-
get gode, og der er ingen
grund til, at vi ikke skal
benytte os af samme teknik.
- Er der vand nok?
- Min svenske kompagnon
er meget imponeret over de
store vandlommer, vi har
fundet. 1 første hul fandt vi
som sagt vand efter 53 meter.
I det næste nogle få meter
derfra skulle vi kun 32 meter
ned. Nu er boringen 94 meter
dyb (søndag - red.), og vi har
endnu ikke stødte på bunden.
Færdig om to-tre uger
- Hvad med vandkvaliteten?
- Vi har da drukket af van-
det derude, og det virker helt
fint, men i morgen skal vi
have kvaliteten undersøgt for
at se, om den lever op til de
krav, vi her i landet stiller til
godt drikkevand.
- Hvornår bliver eventyret
til virkelighed?
- Før du aner. Desværre
har materialerne til boring og
byggeri været noget forsin-
ket, men så snart, det hele om
nogle dage ligger klar, op-
fører vi huset på to-tre uger -
alt medregnet. Vand, jord-
varme, gulvvarme og radia-
torer. Og hvis det ikke havde
været for fragtprisen, kunne
vi bygge for 9.000 kroner pr.
kvadratmeter. Nu kommer vi
nok op i 11.500 kroner. Men
det er stadig billigt for et hus
af den kvalitet.
Sulinnqiffeqarluni
Angola nermut
Aningaasaateqarfik
Feriefonden
Sulinngiffeqarluni Angalanermut Aningaa-
saateqarfimmut qinnuteqamissamut piffissan-
ngorpoq, tassa aningaasaateqarfik aammaar-
luni 2000-imi tapiissutinik agguaaniarmat.
Kikkulluunniit SIK-p isumaqatigiissutaai
malillugit aningaasarsiallit qinnuteqarsinnaap-
put.
Ukiut kingullit tallimat ingerlaneranni ani-
ngaasaateqarfimmit tapiiffigineqasimasut
makitsinermi peqataasinnaanngillat.
Uku qinnuteqarfigineqarsinnaapput:
- Kalaallit Nunaanni angalanerit,
- Danmark-imut angalanerit,
- orsussamut tapiiffigitinnerit,
- nunat avannarliit tammaarsimaaqatigiinne-
rannut peqataaneq,
- utoqqaat aasarsioqatigiinnerat Qaqortumi.
Qinnuteqaat immersoriigaq SIP-mut tunniun-
neqariissaaq kingusinnerpaamik 15. decem-
ber 1999.
Annertunerusumik paasisaqarasukkuit,
qinnuteqamermulluunni it immersugassamik
perusukkuit, SIP-qarfimmut saaffiginniinnas-
saatit.
Nu er det igen tid til at sende en
ansøgning til Feriefonden, da den
igen i 2000 uddeler ferierejselegater.
Alle der er aflønnet efter SIK's
overenskomster kan deltage ved
lodtrækningen.
Hvis man de seneste 5 år har fået
tildelt et rejselegat af Feriefonden,
kan man ikke deltage ved lodt-
rækningen.
Man kan søge tilskud til følgende:
- rejser i Grønland
- rejser til Danmark
- tilskud til køb af brændstof,
- nordisk sommerlejr
- sommerlejr for ældre
Den udfyldte ansøgningsskema skal
afleveres til SIP afdelingen senest d.
15. december 1999.
Ønsker man at få en ansøgningsske-
ma eller blot yderligere oplysninger,
kan man rette henvendelse til SIP
afdelingen.
Postbox 132, 3920 Qaqortoq, tlf. 642466
Jordvand og jordvarme
i nyt prøvehus i Nuuk
Der er masser af vand i grunden under Nuuk, siger
Peter Mathæussen, der vil bygge alternativt og billigt
ASS./ FOTO: AG