Atuagagdliutit - 02.11.1999, Side 8

8 • TIRSDAG 2. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Angajoqqaat asannilluarput
- tamatumali kinguneqartinneqarnissaa meeqqanullu
piumasaqarnissartik saperluinnangajallugu
15-inik ukioqamerup nalaani ajortumik ingerlanissaq
pinaveersaarniarlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq
meeqqat mikisuutillugit.
Skal man forhindre dårligdom i 15 års alderen, skal man
begynde, mens ungerne er små.
(JB) - Kalaallit Nunaanni
sammineqartartut pingaar-
nersaannik Sisimiuni inuit
25-30-t sulissuteqarput. Ta-
matumani pineqarput meeq-
qat, imaaliallaannaq iluar-
siissutissat pineqaratik, tas-
saallutilli tunngaviusumik
ilisimasariaqartut, ilinniarti-
taaneq perorsaanerlu, meeq-
qat tunngaviusumik pisaria-
qartitaat tamakkulu qanoq
piviusunngortinneqarsinnaa-
nersut.
Suliaqarnermi ataqatigiis-
sitsisoq Agnes Johnsen qa-
ngali AG-mut ilanngussaqar-
niartarsimagaluarpoq. Tama-
tumani aallaavigalugu Bern-
hard Hyhme-p oqallisissiaa
tupaallatsitsisoq, meeqqat
inuusuttuaqqallu ineriartor-
nerminni tunngaviatigut atu-
garisaat arlalippassuit. Ag-
nes-ip isumaqatigaa, kisian-
nili allaaserisamini isumaqa-
lersitsivoq qanoq pisoqan-
ngitsoq, tamannalu ilumuun-
ngilaq. Bernhard Hyhne-p
inassutai isumassarsiaalu al-
laaserisamini saqqummiussai
»Paarinnga«-mi suliniutit
ilagisimavaat pingaarnersa-
ralugillu.
1992-imi tamanna aallar-
tippoq, Henriette Rasmussen
isumaginninnermut naalak-
kersuisuutilluni ujartuimmat
ilaqutariinnut politikeqamis-
samik, meeqqat angerlarsi-
maffiup avataanut inissinne-
qartartorpassuit pillugit pis-
sutsit killormut saatinneqar-
nissaannik.
Sisimiuni aallartittoq
Soorlu allatigut taama piso-
qartartoq suliniut tamanna
Sisimiuni aallartippoq, kom-
munep isumaginninnermut
pisortaqarfik suleqatigalugu
inuit 50-it pikkorissartimma-
git. Tamarmik ulluinnarni
meeqqanik sullissisuupput -
soorlu isumaginninnermi pe-
rorsaasut, suliffeqarfinni su-
lisut politiillu, taakkulu tamit
pissusaannik ilisimasalimmit
qallunaamit Bent Hovgaard-
imit pikkorissartinneqarput,
pikkorissartitsisamini pissa-
nganartoq atorlugu Dan-
mark-imi angalaartarsimasu-
mit.
Sisimiuni pikkorissartin-
neqartut immikkoortuni talli-
mani pikkorissartinneqarput,
kikkullu tamarmik isumaqa-
tigiipput pisariaqarluinnartu-
mik pikkorissartinneqarsi-
mallutik.
- Arlaqarpugulli isumaqar-
tut uagut nammineerluta pik-
korissartitsinermik aaqqis-
suussisinnaalluta, Agnes
Johnsen oqaluttuarpoq. - Ka-
laallinut naleqquttumik pik-
korissartitsinissaq kissaati-
gaarput, nunani tamalaani
meeqqat pisariaqartitaat tun-
ngavigalugit, Kalaallit Nu-
naannili avatangiisinut na-
leqqussakkamik.
- Tamanna naatsorsuutigi-
samit iluatsinnerusimavoq,
maannakkullu pikkorissartit-
sivigisimavavut Tunumi Ta-
siilamiit kujammut Nanorta-
limmut, avannaanilu Ilulius-
sat tikillugit. Avannaanilu
illoqarfiit sinnerinisa pikko-
rissartitsiviginissaasa pia-
reersamerannut atatillugu as-
sigiinngitsunik suliaqartut
pikkorissartinneqarnerat al-
lamik malitseqartissavarput,
siornagullu peqataasimasut
ilassutaasumik ulluni pinga-
suni pikkorissartissallugit.
Pisariaqartitat
Suliniuteqarneq Agnes John-
sen-ip qiimmattaatigalugu
oqaluttuaraa, iluatsilluarne-
ralu uppernarsarlugu, nalilii-
nerit arlalippassuit inemeri-
sarsimammatigit. Tamanna
peqataasut tamarmik naam-
magisimaarluarpaat.
»Paarinnga« ilinniartitseq-
qinnermik pikkorissartitsi-
nermillu suliniarfiuvoq - ki-
siannili tamatumannga an-
nertunerulluni. Pingaarner-
tulli sammineqarpoq meeq-
qat pisariaqartilluinnagaasa
ilikkarnissaasa akuersaamis-
saat, oqaatsinik pingasunik
qulequtserneqarsinnaasut:
Asanninneq, Kinguneqartit-
sineq Piumasaqaateqamerlu.
- Inersimasunngulersutut
aallaqqaataani isummerfigi-
neqassanngilaq qanoq angiti-
gissuseq, Agnes Johnsen
nassuiaavoq. - 15-inik ukiul-
lup imminornissaa pinngit-
soortinniarutsigu atassute-
qarfigisariaqarparput 2-3-nik
ukioqamerani. Tamanna su-
linitsinni tunngaviusutut isu-
maavoq.
- Kalaallit angajoqqaat
asannilluartuupput, kisiannili
kinguneqartitsinissaq piuma-
saqamissarlu kakkaffigival-
laamagit. Tamanna pikkoris-
sartitsisarnitsinni annertuu-
mik sammisarparput, pikko-
rissartitsinerullu naammassi-
nerani isumassarsiat pitsaa-
sut puigorneqannginnissaat
qularnaartarlugu. Inuiaqati-
giinnut tunngasunut tamanut
pikkorissarsimasut attave-
qaatigaavut, attaveqarfi-
giuarlugit, suliniuteqarner-
milu nukissat tamarmik sun-
niuteqarnissaasa qularnaar-
neqarnissaat isumaginiartar-
lugu.
Angajoqqaanik
suleqateqarneq
- Perorsaatut angajoqqaanik
siomagut suleqateqarnissar-
tik kakkaffigivallaarsiman-
ngilaat, ajomartorsiutillu er-
sitsut pillugit akulikippallaa-
mik taamaallaat inunniik isu-
maginniffimmut saaffiginnit-
tarsimallutik. Maannakkulli
pissutsit pitsaanerupput ajor-
nartorsiutit annertusiartortu-
mik aaqqinneqartarlutik
angajoqqaanik toqqaannartu-
mik oqaloqateqarnikkut sule-
qateqarnikkullu.
- Atualerlaat amerlavallaat
atualernerminni annertuumik
ajornartorsiortarnerat pillugu
ajornartorsiut soorlu ilisima-
varput, tamatumanilu ilin-
niartitsisut piffissaq anner-
tuallaaq atortarpaat ajomar-
torsiutinik aaqqiiniarnermut,
ilinniartitsinissamut taarsiul-
lugu. Meeqqat inuunerannut
siusinnerusumik perorsaasut
maannakkut akuliuttalissap-
put, allanillu suliallit meeq-
qanik pineqartunik aamma
sullissisut oqaloqatigisassal-
lugit.
- Pikkorissarnermi sor-
piaat ilinniarneqartarpat?
- Periaatsit arlallit eqqaa-
reerpakka, ilanngulluguli
oqaatigisinnaavara meeraaq-
qat perorsarneqartarnerat an-
nertuumik aamma suliniuti-
gigatsigu. Eqqartorneqar-
tartoq pingaarutilik tassa su-
miginnaasarneq, ajortumik
ingerlanemut amerlasoorpas-
suarnut pissutaasartoq. Soor-
lu pinerlunniarnermut, inoo-
qataasinnaanginnermut, im-
minortamermut allarpassuar-
nullu. Meeqqanik sumigin-
naasameq ajornartorsiutit pi-
ngaarnersaraat, tamannalu
sakkortuumik akuliuffigine-
qassaaq.
Piumassuseqartitsilernis-
saq pingaaruteqarpoq, pissut-
sillu pingasut pingaaruteqar-
put, tassalu asanninneq, ki-
nguneqartitsineq piumasa-
qaateqarnerlu. Taakku aam-
ma ima taaneqarsinnaapput,
piumassuseqalersitsineq,
akuerisaaneq aaqqissuussi-
nerlu.
»Paarinnga«
Agnes Johnsen-ip oqaluttua-
raa »Paarinnga« radiukkut
aallakaatitsisartoq, tusar-
naartullu sianerlutik meeqqa-
nik perorsaaneq pillugu
apeqquteqarsinnaasut.
»Paarinnga«-mi tunnga-
viusut ullumi 25-30-nik
amerlassuseqarput, eqimatta-
nut 4-5-inut avissimasut,
ilaat suliniuteqartut, ilaallu
suliniutissanik nutaanik pi-
lersaarusiortut.
Suleqatigiit ilaasa meeqqa-
nik paaqqinnittarfimmit atu-
arfimmut ikaarsaariarnissap
sapinngisamik ajornanngit-
suunissaa isumagisarpaat,
allallu Sisimiuni meeqqanik
paaqqinnittarfinni tamani
ataatsimut anguniagaqarnis-
saq sulissutigalugu.
Pingajoraat angalaqatigiit-
tartut, pikkorissartitsinermik
ilinniartitsinermillu suliaqar-
tartut, sisamaatalu meeqqat
atortunik pingaartitsineran-
nik oqaasertalersuineq ajor-
nakusoortoq suliaralugu.
Kingullersaata, pingaar-
nersaatali, Kalaallit Nunaan-
ni meeqqanut politikeqarne-
rup saqquminerulemissaa pi-
lerinneqarnissaalu sulissuti-
gaa.
Grønlandske forældre er gode til kærlighed
- men magter ikke rigtigt at kræve konsekvens og stille krav til deres børn
(JB) -1 Sisimiut sidder 25-30
mennesker og arbejder med
det aller vigtigste emne i
Grønland. Det handler om
børn, og det har ikke noget
med lapperier at gøre, men
om fundamental viden, ud-
dannelse og pædagogik, om
børns basale behov og om,
hvordan de kan indfries.
Agnes Johnsen, der er pro-
jektkoordinator, har længe
prøvet at vride armen om på
AG for at få noget i avisen.
Udgangspunktet var oprinde-
ligt et opsigtsvækkende de-
batindlæg fra Bernhard Hyh-
me, der pegede på en lang
række grundlæggende for-
hold i børns og unges op-
vækst. Agnes er ikke uenig-
hed med ham, men han fik
det til at lyde, som om der
ikke sker noget på området,
og det er i alt fald forkert.
Mange af de anbefalinger og
ideer, som Bernhard Hyhme
luftede i sit indlæg, har læn-
ge været en del af det centra-
le i »Paarinnga«.
Det startede i 1992, da
Henriette Rasmussen sqm
landstyremedlem for sociale
anliggender efterlyste en
familiepolitik, der kunne
vende udviklingen med de
mange anbringelser af børn
udenfor hjemmet.
Begyndte i Sisimiut
Som med så meget nyt starte-
de også dette projekt i Sisi-
miut, hvor kommunen i sam-
arbejde med socialdirektora-
tet trommede 50 mennesker
sammen til et kursus. Alle
havde til dagligt med børn at
gøre - for eksempel social-
pædagoger, institutionsfolk
og politifolk, og de blev
udsat for en dansk psykolog
Bent Hovgaard, der har tur-
neret rundt i det meste af
Danmark med sit spændende
kursusprogram.
Gruppen i Sisimiut gen-
nemførte kurset i fem modu-
ler, og der var bred enighed
om, at her havde man fat i
noget af det rigtige.
- Men vi var nogle, der
mente, at vi godt selv kunne
tilrettelægge et kursuspro-
gram, fortæller Agnes John-
sen. - Vi ønskede en grøn-
landsk model, der bygger på
de samme basale behov, som
børn har i alle lande, men til-
lige placerer dem i deres
naturligvis grønlandske miljø.
- Det er lykkedes over al
forventning, og vi har nu
holdt kurser fra Tasiilaq i øst
og via Nanortalik helt op til
og med Ilulissat. Og samtidig
med, at vi forbereder de sid-
ste byer mod nord, laver vi
opfølgning i tværfaglige
samarbejdsgrupper og i korte
supplerende tre-dages kurser
for tidligere deltagere.
Basale behov
Agnes Johnsen fortæller
meget entusiastisk om sit
projekt og dokumenterer dets
succes med resultatet af tal-
løse evalueringer. Alle impli-
cerede er meget, meget til-
fredse.
»Paarinnga« er et efterud-
dannelses- eller kursuspro-
jekt - og alligevel meget
mere end det. Men først og
fremmest går det på at kon-
centrere sig om at lære at
imødekomme børnenes basa-
le behov, der kan forklares
med tre overskrifter: Kærlig-
hed, Konsekvens og Krav.
- Det er ikke størrelser,
man kan starte med at forhol-
de sig til som halvvoksen,
forklarer Agnes Johnsen. -
Hvis vi gerne vil forhindre en
15-årig i at begå selvmord,
må vi have fat i ham eller
hende som tre-årig. Det er
noget af grundideen i vort
arbejde.
- Grønlandske forældre er
gode til kærlighed, men er
dårlig til at forlange konse-
kvens og stille krav. Dette
gør vi meget ud af under vore
kurser, og vi sikrer, at de
gode ideer ikke bliver glemt,
når kursus er overstået. Kur-
sisterne er vor forlængede
arm i alle samfundets forgre-
ninger, og vi holder kontak-
ten ved lige og netværket i
orden, så vi er sikre på en
effekt af alle de gode kræfter,
der er sat ind på projektet.
Samarbejde med
forældrene
- Tidligere har pædagogerne
været for ringe til at gøre
forældrene til samarbejds-
partnere og har alt for ofte
blot henvendt sig til social-
kontoret med de synlige pro-
blemer, der viser sig. Det går
meget bedre nu, hvor proble-
merne i stadig højere grad
kan løses i en direkte dialog
og samarbejde med forældre-
ne.
- Vi kender for eksempel
problemerne med, at alt for
mange elever starter deres
skoleforløb med massive
problemer, som undertiden
tvinger lærerne til at bruge
mere mere tid som problem-
knusere end som undervise-
re. Nu skal socialpædagoger-
ne ind på et meget tidligere
tidspunkt i ungemes liv, og
de skal kommunikere med
andre faggrupper, som har
med de samme børn at gøre.
- Hvad er det helt konkret,
man lærer på kurserne?
- Jeg har allerede været
inde på nogle af principper-
ne, men jeg kan tilføje, at vi
naturligvis gør en del ud af
småbømspsykologi. Et væ-
sentligt emne er omsorgs-
svigt, som lægger bunden for
en masse dårligdom. For
eksempel kriminalitet, asoci-
alitet, selvmord, med meget
mere. Omsorgssvigt er et af
de fundamentale problemer,
og det er her, der skal sættes
aller kraftigst ind.
Stimulationen er altså væs-
entlig, men den er et produkt
af de tre elementer - kærlig-
hed, konsekvens og krav.
Man kan også udtrykke det
som stimulering, anerkendel-
se og struktur.
»Paarinnga«'s kerne
Agnes Johnsen fortæller, at
»Paarinnga« kører et radio-
program, hvor lytterne kan
ringe ind og stille spørgsmål
om børneopdragelse.
»Paarinnga«’s kerne på
25-30 entusiaster består i dag
af 4-5 grupper, hvoraf nogle
er i fuld gang med projekter,
mens andre er i færd med at
formulere nye.
En gruppe arbejder med at
gøre overgangen fra børne-
have til skole lidt blødere, og
en anden med at udarbejde
en fælles målsætning inden-
for hele institutionsområdet i
Sisimiut.
En tredie er et rejsehold,
der arbejder med kurser og
uddannelse, og en ljerde prø-
ver at formulere en opgave
om det vanskelige emne med
børns materielle værdinor-
mer.
Den sidste, og en af de vig-
tigste, beskæftiger sig med at
etablere og synliggøre en
egentlig grønlandsk børne-
politik.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN