Atuagagdliutit - 02.11.1999, Side 11
GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. NOVEMBER 1999 • 11
Paris-imi nunatsinnit
saqqummersitat
PARIS - Novemberip si-
samaani naalakkersuisu-
nut siulittaasup Jonathan
Motzfeldt-ip Paris-imi
Danmarkshuset-imi saq-
qummersitsineq ammas-
savaa. Saqqummersitsi-
neq »Horizons extré-
mes«-imik taaguuteqar-
poq, Kalaallit Nunaata
Tunullu oqaluttuarisaane-
ranut, maannalu inuu-
nemut angalariaatsimullu
tunngasuulluni.
Tamanna toqqarneqar-
simavoq Kalaallit Nunaa-
ta avannaarsua kangialu
inunnit tikinneqarsiman-
ngingajammata, sulilu
misigisassarsiorfissaqqis-
sutut isigineqarlutik aam-
malu nunamik eqqissisi-
matitaqarfiullutik, Sirius-
ikkut alapernaarsuiffigi-
saannik, Paris-imi Det
Danske Hus-imit taama
ilisimatitsisoqarpoq.
Saqqummersitat qaam-
mammi ataatsimi amma-
tinneqartussaapput, pi-
ngaarnerusutullu ilisima-
sassarsiomerit franskinit
kalaallinillu ilaaffigine-
qartut, pinngortitaq, nuna
eqqissisimatitaq, qimus-
simik alapernaarsuisartut
Sirius-ikkut, sorsunner-
suup aappaata nalaani pi-
lersinneqartut, aamma u-
kiunut untritilikkaanut
tullernut ikaarnermi Siri-
us-ikkut ukiunik 50-in-
nguinerat malunnartinni-
arlugu angalasussat, kun-
ngissap qallunaap ilaaffi-
gisassai Sirius 2000-ikkut
saqqummersinneqarput.
- Saqqummersitsinermi
siunertat pingaamersaraat
»qanga« Kalaallit Nunaa-
ta, imaannaanngitsunik
atugaqarfiulluni allan-
ngorsimanngitsup maan-
namut saqqummersinnis-
saa. Attaveqaatit, angal-
latit teknikkilu nutaaliaa-
sut atugaalersimagaluar-
tut, misigisassarsiorneq
aatsaat pinngortitaq qu-
janartumillu ileqqutoqqat
a t aqat igi 11 uin narlug i t
ingerlanneqarsinnaapput,
Det Danske Hus Paris-
imiit allappoq.
Grønlands-
udstilling i Paris
PARIS - Den 4. novem-
ber åbner landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
en udstilling i Danmarks-
huset i Paris. Udstillingen
har titlen »Horizons
extrémes«, hvis hovedte-
ma er liv og rejsemåder i
Nord- og Østgrønland
historisk og aktuelt.
Emnet er valgt, fordi
det nordlige og østlige
Grønland hører til blandt
de få næsten uberørte
naturområder i verden og
stadig betragtes som et
etventyrland og omfatter
det store Nationalpar-
kområde, som også er
slædepatruljen Sirius'
observationsområde, op-
lyser Det Danske Hus i
Paris.
Udstillingen, som vises
i en måned, beskriver tid-
ligere grønlandsekspedi-
tioner med hovedvægt på
de fransk-grønlandske
relationer, naturen, Nati-
onalparken, slædepatrul-
jen Sirius, hvis grundlag
blev skabt under 2. Ver-
denskrig, og det nye
århundredes første ekspe-
dition Sirius 2000, som
markerer Sirius patrul-
jens 50-års jubilæum og
har den danske kronprins
som deltager.
- Udstillingens hoved-
sigte er at trække linjer
fra det »gamle« Grønland
til det nutidige i et områ-
de, hvor de ydre ekstreme
betingelser ikke har ænd-
ret sig. Til trods for
moderne kommunikati-
on, rejsemidler og teknik
sker det, som det vil ople-
ves, fortsat kun i et sam-
spil med naturen og
meget ofte takket være de
gamle principper og tek-
nikker, skriver Det Dan-
ske Hus i Paris.
NAK oqaluttuaannanngulerpoq
NAK-p atorunnaarsirureqarnissaa aprilip qaammataani aalajangerneqarpoq,
Lilu
ungasissorsuunngitsumilu atorunnaarsinneqassalluni
NUUK(LRH) - Atorfillit
Kattuffissuat NAK ukiuni ar-
fineq marlunni atuuteriigin-
nartorlu ilaasortat sinneruttut
atorunnaarsinniarlugu aalaja-
ngerput.
Tamanna aallartitat ukioq
manna aprilimi ataatsimiin-
neranni aalajangerneqarpoq,
qanittukkullu NAK Kalaallit
Nunaanni kattuffeqamermi i-
laajunnaassaaq.
- Atorunnaarsitsiniarneq
aallaqqaammut ilimagisamit
sivisunerusumik ingerlasi-
mavoq, tamannali naammas-
singajalerpoq, Karna Jokum-
sen oqarpoq, Peqqissaasullu
Kattuffianni siulittaasuunni-
ni tunngavigalugu Peqqin-
nissaq pillugu Kattuffinni
aamma piffissami kinguller-
mi kattuffiup atuukkallame-
rani NAK-mi siulittaasuu-
voq.
1997-imi GLF-ip (Grøn-
landslærerforening) NAK-p
Namminersornerullutik O-
qartussanut isumaqatiginnin-
niamermi angusaa itigartim-
magu, NAK ingerlanerliuler-
poq. Tamanna tunngavigalu-
gu 1997-imi decemberimi
GLF NAK-mit anisitaavoq.
NAK-p isumaqatigiissutip i-
nernera 1998-imi januarimi
atsiorpaa - isumaqatigiissut
aammattaaq ilinniartitsisunut
tunngasoq.
GLF
N amminersomerusullu
GLF aamma Danmarks Læ-
rerforening suleqatigiillutik
1998-imi meeqqat atuarfiini
ilinniartitsisunik atorfmitsit-
seqqusiunnaarput, tamatu-
malu saniatigut aamma qaa-
ngiuttoorlutik sulisarneq u-
nitsillugu. Naalakkersuisunit
tatineqangaatsiarnerup ki-
nguneranik ,Namminersor-
nerullutik Oqartussat GLF-
illu isumaqatiginninniarsin-
naatitaanerup ilinniartitsisu-
nut tjenestemanditut atorfi-
linnut tunniunneqarnissaa o-
qaloqatigiissutigilerpaat.
Majip 18-iani Namminersor-
nerullutik Oqartussat GLF-
imut Danmarks Lærerfore-
ning-imullu isumaqatigiissut
atsiorpaat, neriorsuillutillu i-
sumaqatiginninniarsinnaati-
taaneq GLF-imut tunniunne-
qassasoq.
- Naalakkersuisut taamaa-
liomermikkut tjenestemandit
pillugit inatsit, NAK-mut i-
sumaqatigiissut pingaarneq
isumaqatigiissutillu uniorlu-
git iliuuseqarput. Suliaq
taanna Inatsisartut Ombuds-
mand-iannut ingerlateqqin-
neqarpoq, Kama Jokumsen
oqarpoq.
- Kissaatigineqartutut suli-
ap taassumalu ingerlanerata
takutippaa, qallunaat kattuf-
fii aqqutigalugit iluatsittumik
Namminersornerullutik O-
qartussat tatineqarsinnaasut.
Kattuffiit sinnemttut ataatsi-
mut kattuffeqarneq iluaqu-
taajunnaartutut isigilerpaat,
taamaammallu immikkuuler-
lutik avatannit ikiortissarsi-
ortalemissaq toqqarlugu.
- Tamatuma kinguneranik
kattuffiit sinneruttut pinga-
sut, tassa peqqissaasut, ilin-
niagartuut tjenestemand-illu
immikkut kattuffiliortiterput,
ukioq mannalu aprilimi
Namminersornerullutik O-
qartussanut pingaamermik i-
sumaqatigiissuteqarlutik,
Karna Jokumsen oqarpoq.
Oqaluttuarisaanerat
- Kalaallit Nunaanni peqqis-
saasut 1991-imi ataatsimeer-
suarnerminni aalaj angerput,
namminerisaminnik kattuffi-
liorniarlutik. Peqqissaasut
Kattuffiat 1992-imi Dansk
Sygeplejeråd-ip ataaniissi-
malluni kaanngarpoq, im-
mikkut kattuffinngorluni,
Kama Jokumsen NAK-p pi-
lersinneqamerata oqaluttuas-
sartaa pillugu oqaluttuarpoq.
- Taamatut aalajangerto-
qarpoq politikerinit nalunaa-
rutigineqarmat, Namminer-
sornerullutik Oqartussat kis-
saatigigaat kattuffinnut Ka-
laallit Nunaanniittuinnarnut
isumaqatiginninniartarnissaq
kissaatigigaat, kiisalu aamma
Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartussani
kommuninilu tjenestemand-
it pillugit Inatsisartut inatsi-
saanni allassimavoq, Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat kattuffinnut Kalaallit Nu-
naanniittuinnamut isumaqa-
tiginninniarusuttut.
- Taamaammat peqqissaa-
sut qitiusumik kattuffimmut
ilanngunnissaat pisariaqaler-
simavoq, taamaalillunilu
GLF, Uinniartitsisut Kattuffi-
at, Atorfillit Kattuffiat Ka-
laallillu Nunaanni ilinniagar-
tuut kattuffiat suleqatigine-
qalerput. NAK taamaalilluni
pilersinneqarpoq isumaqati-
ginninniarsinnaatitaalerluni-
lu. 1995-imi perorsaasut kat-
tuffiat PIP NAK-mut ilan-
nguppoq.
NAK er saga blott
Beslutningen om at opløse NAK skete i april måned,
og det varer ikke længe, inden NAK helt bliver afviklet
NUUK(LRH) - Tjeneste-
mænds og overenskomstan-
sattes centralorganisation,
NAK nåede lige at fylde syv
år, før de resterende medlem-
mer valgte at opløse den.
Det skete på et møde
blandt medlemmerne i
repræsentantskabet i april i
år, og i løbet af kort tid vil
NAK være et overstået kapi-
tel i organisationsbilledet i
Grønland.
- Afviklingsfasen har været
længere end først forventet,
men afviklingen er meget
snart slut, siger Kama Jokum-
sen, som i kraft af sit for-
mandsskab i Peqqissaasut
Kattuffiat var formand for
Sundhedskartellet i Grønland
og formand for NAK i den sid-
ste tid, mens NAK fungerede.
Det begyndte at knirke i
sammenholdet i NAK, da
Grønlands Lærerforening,
GLF, i 1997 stemte nej til det
forhandlingsresultat, som
NAK havde indgået med
hjemmestyret. På den bag-
grund blev GLF ekskluderet
af NAK i december 1997.
NAK underskrev forhand-
lingsresultatet i januar 1998 -
et resultat, som også omfatte-
de lærerne.
GLF og hjemmestyret
GLF og Danmarks Lærerfor-
ening blokerede i februar
1998 for ansættelse af lærere
i folkeskolen og nægtede
samtidig at læse overtimer.
Det massive pres på lands-
styret resulterede i drøftelser
mellem hjemmestyret og
GLF om at få overdraget
aftaleretten for tjeneste-
mandsansatte lærere. 18. maj
underskrev hjemmestyret en
aftale med GLF og Dan-
marks Lærerforening og
hjemmestyret lovede at give
GLF aftaleret.
- Landsstyret begik med
denne aftale brud på Tjene-
stemandslov, brud på NAK's
hovedaftale og aftalebrud.
Sagen er blevet overgivet til
Landstingets Ombudsmand,
siger Kama Jokumsen.
- Situationen og forløbet
viste med al ønskelig tydelig-
hed, at der via danske organi-
sationer med held kan lægges
pres på landsstyret. De tilba-
geværende organisationer
kunne ikke længere se en for-
del i at forblive i et fælles-
skab og valgte derfor alle at
gå alene og få hjælp udefra.
- Som konsekvens af dette
dannede de tre tilbageværen-
de organisationer, nemlig
sygeplejerskerne, akademi-
kerne og tjenestemændene,
deres egne centralorganisati-
oner og har i april i år indgået
hver sin hovedaftale med
hjemmestyret, siger Karna
Jokumsen.
Historie
- Sygeplejerskerne i Grøn-
land traf på en generalfor-
samling i 1991 beslutning
om at oprette en selvstændig
organisation. Peqqissaasut
Kattuffiat overgik efterføl-
gende i 1992 fra at være en
kreds under Dansk Sygeple-
jeråd til at blive en selvstæn-
dig organisation, fortæller
Karna Jokumsen om den
historiske baggrund for dan-
nelsen af NAK.
- Beslutningen blev truffet
på grund af klar politiske
udmeldinger om, at hjemme-
styret udelukkende ønskede
at forhandle med organisati-
oner med hjemsted i Grøn-
land, ligesom det fremgik af
Landstingslov om Grønlands
Hjemmestyres og kommu-
nernes tjenestemænd i Grøn-
land, at hjemmestyret kun
ville forhandle med central-
organisationer med hjemsted
i Grønland.
- Derfor blev sygeplejer-
skerne nødt til at tilslutte sig
en cetnralorganisation, og der
blev indledt samarbejde med
GLF, Uinniartitsisut Kattuffi-
at IK, Tjenestemandsforenin-
gen AK og Akademikernes
Sammenslutning i Grønland.
Dermed blev NAK oprettet
og fik overdraget forhand-
lingsretten. I 1995 tilsluttede
pædagogernes fagforening,
PIP sig NAK.
Bestilnr. 71 1195
Navn
Adresse
Postnr.: By,:
Fødselsdato
'Underskrift
□ JA TAK, jeg vil
gerne have den nye
Pln-up kalender 2000 S
og det nye super flotte
ORION katalog I A5
GRATIS! Det eneste
jeg betaler er ekspedi-
tionsgebyret pi 52,- Kr.
Send ikke røde penge
- men send pengene
i frimærker.
Kun for voksne.
Send kuponen til: ORION Postordre • Postbox 2 • 2830 Nærum