Atuagagdliutit - 02.11.1999, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. NOVEMBER 1999 • 17
Vore kendetegn som et
»dobbeltsproget« samfund
Af Bibi Mikaelsen,
studerende på samfunds- og
historielinien
på Ilisimatusarfik
Grønland siges at være et
dobbeltsproget samfund.
Men der er dog et par spørgs-
mål om selve meningen.
Hver enkelt har en mening
om prioriteringen af begge
sprog. Alle går lige meget op
i det, det vil sige, at både
danskere og grønlændere har
en mening om sproget her i
landet.
For det første vil jeg lige
gøre opmærksom på, at jeg
skriver dette indlæg på bag-
grund af mine egne personli-
ge meninger. Meninger, som
jeg har erhvervet gennem
erfaringer og kendskaber til
forholdene. Derfor er det
vigtigt for mig at tilkendegi-
ve vore naturlige kendetegn
som et grønlandsk samfund.
Altså mine meninger om
konsekvenserne for grønlæn-
deren/-ne i et dobbeltsproget
samfund.
-1 dag er vi nødt til at kun-
ne tale dansk, når vi skal
have en uddannelse, ligesom
kravene er, at vi skal kunne
forstå og skrive på dansk.
- Når vi henvender os til
det offentlige, eller når vi i
forbindelse med en uddan-
nelse vil lave en grønlandsk-
sproget opgave, kræves det
af os, at vi skal oversætte den
til dansk, eller få hjælp til
det.
- Alle anser dette krav som
naturligt og sætter ikke
spørgsmålstegn ved det. Men
den mindste kritik tysses ned
som ubegrundet, og vedkom-
mende beskyldes for mang-
lende forståelse.
- Disse personer beskyldes
for at underkue og forfølge
andre befolkningsgrupper,
og hurtigt kommer der
eksempler på negative for-
hold, der beskrives i verdens-
historiebøgerne.
- Disse bliver hurtigt bragt
i et af landets medier, hvor
kritikerne beskyldes for at
være uanstændige og for at
stoppe udviklingen.
- Derved bliver vi som
grønlændere flove, og
begynder at føle os dumme, -
det er jo heller ikke første
gang, vi beskyldes for det.
- Dog bliver sådanne
spørgsmål ved med at opstå
fra generation til generation,
men bliver hurtig glemt igen
uden at vi tænker nærmere
over dem. Vi sørger især for
at glemme det hurtigt, når vi
blandt vore landsmænd
begynder at blive beskyldt
for at have for stor selvmed-
lidenhed.
- Følelser opstår tit hos de
fleste. Uanset, hvor dygtige
vi er til dansk, kan vi ikke
undlade at have følelserne
med. For hvilken befolk-
ningsgruppe har ingen følel-
ser? Hvis vi ikke har følelser-
ne med, bliver vi jo ensidige.
Vore kendetegn som grøn-
lændere er som regel, at vi er
venlige, hjælpsomme og
beskedne. Når vi skal frem
med vore meninger, gør vi
det i respekt for andre (hvis
de ikke har gjort noget ondt).
Det vil sige, at vi i de fle-
ste tilfælde har følelserne
med, uden at gemme dem
væk eller pakke dem ind.
Det vigtigste element i
vore kendetegn er også, at vi
er lattermilde og har humor.
Det er meget vigtigt for os at
få følelserne ud, især for at
gøre livet lettere for os, fordi
vi lever under vanskelige
forhold i det arktiske. Kort
sagt kan vi ikke slippe vore
traditioner og væremåde,
uanset hvad der sker. Altså
uanset hvor meget andre
befolkningsgrupper prøver at
få os til at slippe disse ting og
belærer os om en anden livs-
stil.
Vi er sådan, netop fordi vi
er grønlændere, ligesom dan-
skerne også har andre kende-
tegn. Dog har de fået andre
kendetegn frem, efter de var
flyttet til Grønland - de
prøver ihærdigt at udvikle
forholdene og prøver at på-
dutte landets befolkning
andre vurderingsmetoder.
NUUP KOMMUNEA
Nuummi STI-mi ilinniarfik pissarsiorpoq
ALLAFFIMMIUNIK
STI-mi ilinniarfik Nuummiittoq allaffimmiutut ilinniarsimasunik
piaartumik isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit sulilersussamik suli-
sussarsiorpoq.
Naatsorsuutigaarput:
- marluinnik oqaaseqartutit (qallunaatut/kalaallisut),
- suliatigut pitsaasumik tunuliaqutaqartutit,
- allaffimmi sulianik ilisimasaqartutit,
- edb-mik atuisinnaasutit,
- suleqatikkuminartuusutit,
- kiffartuusserusussuseqartutit,
- aalajaatsuusutit.
Suliassatit ilaatigut tassaapput:
- naatsorsuuserineq,
- ilinniartunut tunngasut,
- kommunip aamma Namminersomerullutik Oqartussat kontuinik
naligiissaarineq
- akissarsianik nalunaarutiginninneq,
- allagaateqarfinnut allattuineq,
- nutserineq,
- ataatsimiinnemik piareersaaneq,
- allaffimmilu suliassat nalinginnaasut tamaasa.
Atorfinitsitsineq akissarsiaqartitsinerlu pissapput Kalaallit Nunaan-
ni Namminersomerullutik Oqartussat aamma SIK/HK-p akornanni
isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat atuuttut malillugit siu-
mut akiliummut/ineqarnennut il.il. akiliiffigineqartartussamik. Inis-
siamik tunineqamissamut utaqqinissaq naatsorsuutigineqassaaq
kommunimi inissaaleqineq pissutigalugu.
Atorfininnermut atasumik angalatitsisoqassappat pequttallu assar-
tomeqarlutik, tamanna pissaaq isumaqatigiissutini maleruagassat
atuuttut naapertorlugit.
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput Eu-mi
pisortamut Poul Christensen-imut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik 72/99-imik ilisamaaser-
lugu soraarummeersimanermut siusinnerusukkullu suliffigisimasa-
nut paasissutissartalik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik STI-mi ilin-
niarfimmut ataani allassimasumut anngutereersimassaaq kingusin-
nerpaamik 12. november 1999.
STI-mi ilinniarfik
Box 550 • 3900 Nuuk
Tlf. 32 54 77 Fax 32 59 77
STI-skolen i Nuuk søger
KONTORASSISTENTER
STI-skolen i Nuuk søger 2 faglært HK-assistenter sna-
rest eller efter nærmere aftale.
Vi forventer at du:
- er dobbeltsproget (da/grl),
- har en god faglig baggrund,
- har kendskab til administrative rutiner,
- har kendskab til edb på brugerniveau,
- har samarbejdsevner,
- er serviceminded,
- er stabil.
Dine arbejdsområder vil bl.a. være:
- bogføring,
- elevadministration,
- afstemninger af kommunale- og hjemmestyrekonti,
- lønindberetninger,
- journaliseringer,
- oversættelser,
- klargøring af møder,
- samt alt forefaldendent kontorfunktioner.
Ansættelse- og aflønning sker i henhold til gældende
overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og SIK/-
HK.
Der vil eventuelt kunne anvises personalebolig, for hvil-
ken der betales depositum/husleje m.v. efter gældende
regler. Der må påregnes en ventetid på anvisning af bolig
på grund af boligsituationen i kommunen.
Såfremt der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflytning,
sker dette i henhold til overenskomstemes/aftalernes
gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Eu-
leder Poul Christensen.
Ansøgning mærket stillingsopslagsnr. 72/99 og med
oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse
samt eventuelle udtalelser skal være hos STI-skolen i
hænde senest 12. november 1999 på den for anførte
adresse.
STI-skolen
Box 550 ■ 3900 Nuuk
Tlf. 32 54 77 • Fax 32 59 77
Akissarsialcrinvrniut ■ Sulisoqarni'rmullii Immikkoortoqarl'ik ■ I on- u;; personaloafdtlinj’i'n ■ l'nsthux 1005 • 3900 Nuuk • Fax 33 1S73
Aningaasanik
tigusisarfiit
All. Helga Olsen, Sisimiut
Aningaasanik tigusisarfiit
(pengeautomater) pillugit u-
paruaarusuppunga. Aningaa-
seriviit silataanni aningaasa-
nik tigusisarfiit sooq-ukua
kalaallisut allagartaqanngit-
sut?
Aningaaserivinni isuma-
qartoqarunarpoq qallunaatut
atuarsinnaasut paasisinnaa-
sullu kisimik tamakkuninnga
atuissasut. Ilami amerlaqaa-
gut qallunaatut atuarsinnaan-
ngitsut.
Nunanut allanut pigaanni
aningaasanik tigusisarfinni
taamaattuni nunap tikitap o-
qaasii ilitsersuutitut allassi-
masarput atomeqartarlutillu -
taamatuttaarlu tuluttut.
Sooq kalaallit oqaatsivut
nunatsinni taamak suusupa-
gineqartigaat, uffa inuit a-
merlanerpaartaasa oqaaseri-
gaat. Tamanna suusupagin-
ninneruallaaqaaq. Immaqaa-
na aningaasarsiutaanngim-
mata Grønlandsbankenip
suusupagigai.
Neriuppunga piffissami
qaninnerpaami uagut oqaat-
sivut atorlugit ilitsersuutit al-
lassimalissasut. Nunanimi al-
lani taamaattoqarsinnaappat,
aamma nunatsinni tamanna
ajornarsinnaanngilaq. Inuiaat
nunaminni namminneq oqaa-
sii aningaaserivinnit suusu-
pagineqarpallaaqaat.
Kujataata Provstia
inuttassarsiorpoq
Palasi
Narsami palasitut atorfik 1. januar 2000-imi atorfinittus-
samik inuttassarsiuunneqarpoq.
Atofinitsitaasussaq Namminersomerusut ataani tjeneste-
mandisut Inatsisartut Inatsisaat nr. 5 majip 14-ianni
1990-imiit inatsisaasoq malillugu atorfinitsinneqassaaq.
Atorfinitsitaasussaq lønramme 16/31 malillugu akis-
sarsiaqartinneqassaaq, saniatigoorsiarissallugillu aggeq-
quteriataartarnermut allaffissornermullu tapisiaritin-
neqartartut.
Maleruaqqusat atuuttut malillugit inissaqartitsisoqarpoq.
Ilisimaqquneqarpoq Namminersomerullutik Oqartussat
ataani atorfeqareersimagaanni peqqussutit najoqqutara-
lugit atorfigisamit Narsamut nutsernermi pequtit nassi-
unneqamerannut aningaasartuutit 5%-iat nutsertumut
akiligassanngortinneqassammat.
Atorfimmut tunngassuteqartumik apeqquteqaataasin-
naasut paasiniarneqarsinnaapput Kujataata Provsteqarfi-
ata Allaffianut (tlf. 64 20 51) imaluunniit Biskoppip
Allaffeqarfianut Nuummiittumut (tlf. 32 11 34).
Atorfimmut qinnuteqaatit nassiuteqquneqarput kingu-
sinnerpaamik novemberip 30-ianni 1999 Kujataata
Provstiata Allaffianeereersussanngorlugit.
Præst
I Kirken i Grønland ønskes besat 1 stilling som præst i
Narsaq, Narsaq præstegæld, pr. 1. januar 2000.
Ansættelsen sker som tjenestemand under Grønlands
Hjemmestyre i henhold til landstingslov nr. 5 af 14. maj
1990. Stillingen er for tiden klassificeret i lønramme
16/31, hvortil rådighedstillæg og kontorholdsgodtgørel-
se.
Det er krav, at ansøgeren behersker det grønlandske
sprog for at kunne komme i betragtning.
Det kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Der skal gøres opmærksom på, at ved imødekommelse
af ansøgt forflyttelse for allerede ansatte under Grøn-
lands Hjemmestyre skal pågældende efter gældende reg-
ler selv betale 5 % af udgifterne til bohaveflytning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved hen-
vendelse til Sydgrønlands provstikontor i Qaqortoq (tlf.
64 20 51) eller til Bispekontoret i Nuuk (tlf. 32 11 34).
Ansøgninger sendes til Sydgrønlands provstikontor, Box
289, 3920 Qaqortoq, således at de er provstikontoret i
hænde senest den 30. november 1999.
Sydgrønlands provstikontor
Postboks 289
3920 Qaqortoq